Johannes  Lebech

Johannes Lebech

Medlem af Europaparlamentet

Antal relationer 34
Anbefalet af 4
Medlem

Stop børnesexturisme

09-07-2008 11:03:54 - 3 kommentarer

Sammen med kolleger i parlamentet har jeg taget initiativ til at bekæmpe sexturisme rettet mod børn.

Ifølge FN bliver en million børn trukket ind i sexindustrien hvert år. Årsagerne til den voksende industri skyldes både efterspørgsel fra turister, men også fattigdom og manglende indsats fra lokale myndigheder. Hvert år rejser tusindvis af europæere, herunder også danskere, til udlandet og udnytter børn seksuelt.
Hvis I vil støtte sagen med en underskrift kan I gå ind på vores webside:
www.sayno.eu

Johannes

Kommentarer
Sebastian Behrle
Medlem

Sebastian Behrle , Ind-og-snart-Ud-igen-vandrer , 09-07-2008 19:40:25

Nu bliver jeg sikkert upopulært, men den slags gode hensigtserklæringer har vel næppe anden virkning, at vi kan klappe os selv på maven ved at underskrive. Hvad er vi dog for nogle gode mennesker!

 

Der er nogle ting, som det er næsten umuligt at være for: Sult, udryddelse af dyrearter, forurening, krig og sex med børn, for at nævne nogle. Så det giver da egentlig sig selv, ikke?

 

Det er straks meget vanskeligere at finde nogle fornuftige tiltag imod disse ting. Det er dem jeg ville være interesseret i, Johannes.

 

Og forresten: sexturisme udgør nogle få procent af tilfældene af sexmisbrug af mindreårige i fattige lande. Resten står de indfødte for. Ikke for at bagatellisere sexturisme, men bare for at sætte det i perspektiv.


Merete Riisager
Medlem

Merete Riisager , Folketingskandidat, Odense Syd , 10-07-2008 09:43:13

@ Johannes

 

I forlængelse af Sebastians indlæg: Hvilke konkrete initiativer er der koblet på "Sayno"-kampagnen?

 

@ Sebastian

 

Du har ret i, at det lokale misbrug er det største. Men det bør vel ikke forhindre os i at feje for egen dør?


Carsten Hallqvist Jensen
Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 11-07-2008 11:54:05

Det er altid  vigtigt at påpege problemer med pædofile, og få fokus så forældre og andre, der vil varetage børns tarv bliver opmærksomme og årvågne.

Af konkrete ting skal man målrettet gå efter at udrydde økonomisk fattigdom og ulighed, da det er en væsentlig faktor for at børn bliver misbrugt. Det vil også gøre forældrene bedre i stand til at tage vare på deres børn.

 

2010 er udråbt til året mod fattigdom og udstødelse.

 

Incest og misbrug internt i familie er straks vanskeligere, at komme til livs - men udbygning af de sociale netværk, og tæt voksenkontakt til andre voksne i børnehaver, institutioner, foreninger, skoler.

 

Men protest og opmærksomhed på problemet er et lille skridt på vejen mod pædofili.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Johannes har tagget med:

sexturisme , børneprostitution
Søren Kjær Vestergaard
Int.
Søren Kjær Vestergaard
Linda Kristiansen
Medlem
Linda Kristiansen HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen
Tomas Bech Madsen
Medlem
Tomas Bech Madsen Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget
Carsten Hallqvist Jensen
Medlem
Carsten Hallqvist Jensen Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem.