Johs. Poulsen

Johs. Poulsen

Kultur-, Miljø-, Trafik- og Kommunalordfører

Antal relationer 36
Anbefalet af 13
Medlem

Endnu et par grønne aftaler er i hus

29-02-2008 11:54:54 - 1 kommentar

Radikale Venstre deltager sammen med regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance i to nye aftaler om udmøntning af de sidste 52 mio. kr. fra den såkaldte ”miljømilliard”, der oprindelig blev afsat i perioden 2006-09. Radikale Venstre har dermed bragt sig i position til at deltage, når partierne næste år tager fat på forhandlingerne om den næste miljømilliard for perioden 2010-13. Ikke mindst dette perspektiv er overordentlig interessant.

Aftalekredsen styrker indsatsen på naturområdet gennem en række konkrete initiativer til gavn for miljøet og forhåbentlig til glæde for danskerne. I alt mere end 40 mio.kr. til nationalparkerne, kvalitet i naturarbejdet via stærkere miljøcentre og også flere penge til friluftslivet. Sidstnævnte i form af naturstier, bedre information og en række konkrete projekter. Det er alt sammen skridt i den rigtige retning. 


Der er dog helt klart er tale om de små skridts politik.  Naturområdet ville nemlig være godt tjent med betydelig flere penge allerede nu til udbredelse af nationalparkerne, naturgenopretning og skabelse af større sammenhængende arealer med permanent natur. Men det slagsmål må vi tage i næste runde. Vi deltager i al fald nu direkte i bokseringen frem for at sidde på tilskuerpladserne, og det er en fordel for natur og miljø.

Samtidig opfyldes nu et mangeårigt ønske fra Radikale Venstre om etablering af Center for Hormonforstyrrende stoffer.

Centret skal bidrage til at undersøge mistanken om, at hormonforstyrrende stoffer kan have betydning for udvikling af kræft, barnløshed, påvirkning af immunforsvaret og skader på nervesystemet. Der afsættes i alt 7 mio. kr. til centret, fordelt med 2 mio. kr. i 2008 og 5 mio. kr. i 2009. 

Ikke mindst vores tidligere MF´er Elsebeth Gerner Nielsen har kæmpet for denne sag uden at vinde gehør hos VK og O. Derfor er det rart, at der nu er skabt et gennembrud på et indholdsmæssigt meget vigtigt område.

 

Som vanligt vil der sikkert ikke komme stor pressemæssig omtale af disse to aftaler. Hvis man skal i pressen skal man råbe ukvemsord efter hinanden. Det er en smule forstemmende.

Kommentarer
John Arnshof
Medlem

John Arnshof , Udvikling med perspektiv - logistikuddannet , 03-03-2008 19:02:26

Det er pragmatisk indflydelse på praktisk politik uden storesøster er med. Efter min opfattelse er det netop at arbejde med politik og politisk indflydelse, i en tid hvor et regeringsalternativ ligger et betydeligt stykke ude i fremtiden.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Johs. har tagget med:

natur , nationalparker , grøn
Søren Ellebæk Laursen
Medlem
Søren Ellebæk Laursen Bæredygtig fremtid - handler det stadig om?!
John Arnshof
Medlem
John Arnshof Udvikling med perspektiv - logistikuddannet
Jan  Brøns
Medlem
Jan Brøns Formand i Ballerup DRV