Endnu en svækkelse af det kommunale demokrati

20-04-2008 23:54:08 - 1 kommentar

Da regeringen og Dansk Folkeparti den 5. marts i år indgik endnu en finanslovsaftale knæsatte de den mest nidkære, detaljerede og centralistiske styring af kommunerne siden 1970. Samtidig lagde man gift for al fremtidigt samarbejde mellem kommuner og staten.

Desuden lavede de et ensidigt aftalebrud ved at indføre et anlægsloft i 2008, selvom kommuneaftalen for 2008 ikke indeholdt bestemmelser herom.
Var det så fordi, det var livsnødvendigt ud fra en samfundsøkonomisk krisesituation. Nej – tværtimod har det nuværende aftalesystem mellem de til enhver tid siddende regeringer og Kommunernes Landsforening historisk været medvirkende til, at der i Danmark både kan føres en økonomisk ansvarlig politik og opretholdes et reelt økonomisk sevstyre.
Men respekten for det lokale demokrati og respekten for de lokalvalgte politikere har aldrig været mindre med de indgreb VKO nu har aftalt i finanslovsaftalen. Tilliden er væk – men værst af alt sender finanslovsaftalen også et signal til alle lokale ledere og bestyrelser i daginstitutioner, folkeskoler, plejehjem om, at det ikke kan betale sig at spare op og overføre beløb mellem budgetårene. De får nemlig ikke lov til at bruge de opsparede midler. Med finanslovsaftalen genoplives derfor den totalt gammeldags budgetstyring, hvor alle pengene skal brændes af senest 31/12 hvert år. Med andre ord uansvarlig adfærd.
Denne diskussion handler derfor ikke om – som påstået at VKO – at overholde vedtagne budgetter. Men om at man rent faktisk kan stole på at kunne gennemføre vedtagne budgetter.
Da spørgsmålet om den kommunale økonomi var oppe i valgkampen lovede statsministeren, at regeringen ikke ville skære i de kommunale budgetter for 2008. Men det passer jo ikke. I det omfang f.eks. en folkeskole har overført et både godkendt og budgetlagt beløb fra 2007 til 2008, kan de ikke anvende beløbet i 2008 uden, at kommunen bliver straffet. Enten med en statsafgift eller ved at skulle finde tilsvarende besparelser andre steder, hvis man vil være sikker på at undgå straf. Det er den simple kendsgerning – som så i øvrigt gælder for alle daginstitutioner, folkeskoler, plejehjem, etc.
Finanslovsaftalen mellem VKO – og i øvrigt Ny Alliance – handler derfor, når al staffagen er skrællet væk, om at denne kreds af partier vil stå som de glade afsendere af ældre- og børnechecks i stort set samme økonomiske størrelsesorden, som man er fortørnede over kommunerne bruger ekstra til velfærd. Derfor er sigtet tilsyneladende at gøre kommunalpolitikere til andenrangs. De skal makke ret og gennemføre besparelser, mens VKOY leger julemænd. At sideeffekten er afgørende svækkelse af det kommunale demokrati og totalt tillidsbrud over for de decentralt ledede arbejdspladser bekymrer tilsyneladende ikke. Det kan måske ikke overraske at DF og Ny Alliance står i spidsen på den galaj. Men at det gode gamle Venstre, der engang i fortiden hyldede det nære samfund og decentralt ansvarlighed, er aktiv deltager i en så centralistisk og i virkeligheden også populistisk styring er helt ubegribeligt.