Johs. Poulsen

Johs. Poulsen

Kultur-, Miljø-, Trafik- og Kommunalordfører

Antal relationer 44
Anbefalet af 15
Medlem

Grøn vækst bliver til grum vækst

27-05-2009 21:12:41 - 7 kommentarer

Forhandlingerne om Grøn Vækst er i dag sluttet. Regeringen ville ikke imødekomme Radikale Venstres ønsker om mere økologi, natur og en forstærket klimaindsats.

Den grundlæggende idé med grøn vækst var både enkel og god. En landbrugsproduktion, der i modsætning til den gældende, tjener penge og har overskud. Samtidig med at der tages mere vidtgående hensyn til natur, miljø og klima. Det er også Radikale Venstres dagsorden. På den baggrund er det sørgeligt, at en stor kompromisvilje fra vores side blev mødt med en næsten fuldstændig mangel på indrømmelser fra regeringens side.

Radikale Venstre bød ind med forslag, der ville forbedre økonomien i landbruget via en grundlæggende omstilling til økologi over en årrække. Med en sidegevinst i form af renere grundvand og giftfrie fødevarer. Og vi var villige til at finansiere en fordobling af naturarealerne for at leve op til internationale krav om større mangfoldighed og for at forbedre vores vandløb og søer. Samt skabe bedre adgang til naturen for den almindelige dansker og de 800.000 mennesker, der bor på landet.

Men det var reelt ikke regeringens dagsorden. Her er grøn vækst endt med at blive grum vækst. Mere af det vi har. Større svinefabrikker og mere forarmning af naturen.

Med andre ord krykker til den traditionelle landbrugsindustriproduktion. Og det er dybt ærgerligt. Nu bliver livet på landet igen på nogle ganske få kæmpe landbrugs præmisser fremfor en udvikling, hvor der tages hensyn til alle, der bor på landet, til naturen og til klimaet.
 

Kommentarer
Carsten Hallqvist Jensen
Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har den, der tør forsvare dem. , 27-05-2009 22:13:22

Mod idioti og begærlighed kæmper selv de bedste forgæves.

 

Men kampen for et rentabelt landbrug i DK, udvikling i landdistrikter og grøn natur må forsætte i en postitiv ånd.

 

Det er stærke kræfter, der står bag ved modstanden for et bedre og grønnere DK. Idag hørte jeg en talskvinde fra Danish Crown udtale at hvis ikke alt fra en gris kunne sælges/eksporteres, var dansk landbrug (Danish Crown) ikke rentabelt.

Tanken om at producere kvalitetsprodukter, havde Danish Crown ingen overvejelser om.


Henrik K. Schou
Medlem

Henrik K. Schou , , 27-05-2009 22:58:34

Helt enig med Carsten. Kampen skal fortsættes

 

Der er sket det samme som med finanskrisen. Der gåt op til et halvt år bagefter, for problemerne erkendes. Men om kort tid er dansk svineproduktion en saga blot, og staten må træde til med en hjælpepakke og overtage konkursramte svinebrug. Derfor skal vi allerede nu lave en ny plan, som bliver aktuel inden for en kort årrække. Nemlig Johs. oprindelige plan sammen med en ny jordfordeling.

 

Samtidig må vi også blive endnu mere klare i mælet, og bakke de bønder op, der driver et godt og bæredygtigt landbrug, men som nu skal løbes over ende af svineindustrien. De har brug for alt den opbakning de kan få.

Det er en hån mod dem, at de nu skal tvinges til at vige for en underskudsgivende og miljøødelæggende svineproduktion. De har jo blot gjort det rigtige.


Jørgen Dahlgaard
Medlem

Jørgen Dahlgaard , Næstformand i miljøudvalget, medlem af HB , 27-05-2009 23:20:12

Kære Carsten og Henrik: Hørt - jeg er fuldstændig enig.


Helge Nielsen
Medlem

Helge Nielsen , Synliggør erhvervspolitik i Radikale Venstre , 28-05-2009 13:16:02

@ Johs,

 

Du skal have ros for din involverende indsats i forhandlingsforløbet.

 

Din måde at hente inspiration hos og vende tanker med baglandet, føler jeg mig overbevist om, er vejen frem til at mobilisere de mange og gode ressoucer som Radikale Venstres bagland besidder - og som kan vende udviklingen for den brede befolknings opbakning til partiet.


Arne Rud
Medlem

Arne Rud , Lærer fra Aarhus Seminarium. , 28-05-2009 16:33:52

@J. Poulsen. - Penge er bedre brugt i grøn vækst end i kontrol; ekstra gødning til ukrudt i en græsplæne giver grum vækst, så det bliver lagt øde. I erhvervslivet betyder grum vækst kontrol, magt og penge til kontrollører.

 

En økologisk Landbohøjskole ved Viborg er til gavn for mennesker i udviklingslande, der har brug for økologiske kolonihaver, husmandsbrug, husholdningsskoler og landbrugsskoler.


Henrik K. Schou
Medlem

Henrik K. Schou , , 28-05-2009 20:38:05

@ A. Rud

Er helt enig. De rigtige bønders viden og håndelag kunne blive en eksportvare, der er mere langtidsholdbar en dansk industriproduceret svinekød.


Jan  Brøns
Medlem

Jan Brøns , Formand i Ballerup DRV , 31-05-2009 09:21:18

En rigtig kedelig beslutning fra VK , og det videre forhaandlingsforløb. Men det skal ikke afholde os fra at forsætte vores radikale tankegang. De bønder der går ind for et godt håndværk og økologi/miljø skal ikke bremses.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Johs. har tagget med:

landbrug , økologi , grøn
Carsten Hallqvist Jensen
Medlem
Carsten Hallqvist Jensen Rettigheder har den, der tør forsvare dem.
Helge Nielsen
Medlem
Helge Nielsen Synliggør erhvervspolitik i Radikale Venstre
Jørgen Dahlgaard
Medlem
Jørgen Dahlgaard Næstformand i miljøudvalget, medlem af HB
Henrik K. Schou
Medlem
Henrik K. Schou
Holger Ivar Poulsen
Medlem
Holger Ivar Poulsen Bodilsker, Øst-Bornholm