Lad mig sige det med det samme:
Jeg interesserer mig næsten udelukkende kun for mennesker med funktionshæmninger.
Efter mange år som miljø- og økologisk bæredygtighedsaktivist - både professionelt og privat, har hverdagens erfaringer skubbet mig længere og længere ud i et samfundsområde, som kun de færreste ønsker at tage stilling til: *nemlig Anderledes menneskers hverdagsliv, retsstilling og mulighed for at være sig selv uden at skamme sig eller blive udstødt.
Jeg brænder for at diskutere Værdighed for mennesker med funktionshæmninger.
Jeg brænder for at give tegnsprogede mennesker fuld legal ret til deres eget sprog.
Jeg brænder for inklusion af funktionshæmmede mennesker i al lovgivning og planlægning - det være sig fysisk, socialt, kulturelt og kommunikativt. Derfor er jeg ved at løbe et projekt om en super handicapegnet bydel i gang i Ålborg. Ikke som en handicapghetto, men som et eksempel på, at det kan lade sig gøre at blande forskellige befolkningsgrupper - med og uden funktionshæmning.
Jeg brænder for at skabe nogle rammer, der kan give mennesker med såkaldt udviklingshæmning adgang til ytringsfrihed. Derfor er jeg i gang med at starte TV Glad i Ålborg.
Og jeg længes efter, at det danske arbejdsmarked vil være solidarisk, når det gælder døve mennesker og mennesker med andre funktionshæmninger - fysiske, psykiske eller mentale.
Jeg har på grund af min uhelbredelige kærlighed til min hjerneskadede datter levet i 26 år som med-handicappet i udstødningszonen - på randen af majoritetssamfundet.
Og når folk siger: Er det ikke forfærdeligt at have sådan et barn??
Så må jeg svare: Nej, det er ikke svært. Ikke i et land, hvor der er god adgang til hjælpemidler. Det, der er svært, er omgivelsernes holdninger, fordomme og uvidenhed.
Livet behøver ikke at være en lang pine, fuld af sorg og social isolation. En funktionshæmning behøver ikke at være ensbetydende med en livstidsdom som udstødt uden håb om prøveløsladelse.
FN definerer handicap som et parameter for, hvor dygtig et samfund er til at inkludere en borger med funktionshæmning. Jo bedre omgivelserne er til det, jo mindre bliver handicappet.
Det, der skal til for at mindske andre menneskers handicap, er derfor, at et normaldansk meningsmiljø kan se Mennesket bag funktionshæmningen.
Hvis jeg kan være med til at skubbe udviklingen i den retning, så har jeg ikke levet helt forgæves.
Lys og kærlighed Judith Frennung