Ligestilling igen
12-11-2007 10:44:02
"I 1973 blev ligeløn mellem kvinder og mænd indført i overenskomsten mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, og i 1976 vedtog Folketinget lov om ligeløn ved samme arbejde eller arbejde af samme værdi efter henstilling fra EU.
Ligebehandlingsloven forbyder forskelsbehandling af mænd og kvinder i forhold til ansættelse, arbejdsvilkår, forfremmelse og afskedigelse. Loven har været mest brugt i forbindelse med afskedigelsessager i sammenhæng med graviditet og barsel. Ligelønsloven forbyder lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, men indeholder også særlige regler om kønsopdelt lønstatistik mv.
Statistik fra Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at kvinder i det private og offentlige tjener mellem 11-19% mindre end deres mandlige kollegaer". Sådan skrev pressegruppen i Radikale Hovedstaden som optakt til vores Ligestillingsevent. Og jeg mener det skal forstås sådan, at forskellen vedrørende samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Årsagerne er mange. Lokale lønforhandlinger gør lønforskellene større. Kvinder får lavere personlige tillæg. Barsel gør markedsværdien af kvinder lavere. Etc. Under alle omstændigheder vil tre måneders barsel øremærket til mænd kun rette en smule op på denne skævhed - men dog være et nødvendigt skridt i den rigtige retning.
Der er ingen kommentarer endnu.