Depressive ældre får ikke hjælp
28-04-2008 23:43:44
-
4 kommentarer
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/04/28/081357.htm
Jeg må indrømme, at ovenstående artikel gør et stort indtryk på mig.
Jeg tror personligt, at nogle af os, der har ældre nære familiemedlemmer kan genkende de i artiklen beskrevne scenarier.
Det, der umiddelbart slår mig er, at det er et emne, der må være utroligt svært at tackle for ”offentlige myndigheder”. Jeg kunne i hvert fald godt forestille mig, at det kan være svært at betro problemer af denne karakter til mennesker, man ikke kender. Især, hvis man ikke tidligere har haft denne slags problemer. Og, især hvis man rent faktisk overhoved ikke rigtig kender nogen længere.
I den ældrepolitiske debat hører man ofte begrebet ”de svage ældre” anvendt. Hvad der præcist menes hermed, må jeg indrømme, at jeg faktisk ikke ved. Men, hvis det forholder sig sådan, at halvdelen af alle selvmord begåes af ældre mennesker, må der være rigtig mange ældre mennesker, for hvem depressioner er et større eller mindre problem.
Og dermed udvides gruppen af svage ældre i min optik lige pludselig rigtigt meget?