Karsten Kristoffersen

Karsten Kristoffersen

Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg

Antal relationer 83
Anbefalet af 4
Medlem

Altså, hvor er Socialdemokratiet dog bare bovlamt!

17-08-2008 14:19:28 - 3 kommentarer

For ca. en time siden offentliggjorde Ritzau en ny meningsmåling (klik venligst på nendenstående link).

http://www.metroxpress.dk/dk/comic.xml?path=%2fdk%2farticle%2fritzau%2f2008%2f08%2f17%2feorn7hlefa93521%2findex.xml&__toolbar=0&id=image-wide

Som det fremgår af meningsmålingen, har VKO fortsat flertal (91-84). Og årsagen er ganske klar: Dansk Folkeparti stormer frem, mens Socialdemokratiet går yderligere tilbage.

Jamen altså, hvor er Socialdemokratiet dog bare bovlamt!

Her går Thorning-Schmidt og prædiker om sammenhold i oppositionen. Men, hun kan jo ikke engang selv levere varen!

Her har vi en regering, der reelt er på spanden, fordi dens udlændingepolitik er ulovlig. Samtidig har vi et Socialdemokrati, der på dette område stort set er enig med regeringen: ja til 24-års-reglen og ja til EU. Men, så burde det da være det simpleste i hele den vide og mægtige verden bare morgen, middag og aften at tærske løs på Anders Fogh i pressen, og spørge ham ”hvorfor løser du ikke problemet, Fogh?”. Det er jo ham, der statsminister. Så problemet er jo enbart hans.

Socialdemokratiet kunne jo netop her få en afgørende kant til Dansk Folkeparti, det jo er imod EU og i bedste Pinochet-stil foreslår, at Danmark blot skal tilsidesætte EF-domstolens kendelser. Og dermed tager Pia Kjærsgaard endnu engang stikket hjem. Uden at anstrenge sig.

Og samtidig oplever vi, at Socialdemokratiet er fuldstændigt handlingslammet. De siger simpelthen ingenting!

Jeg er personligt imod 24-års-reglen – jeg er jo trods alt Radikal. Men Socialdemokratiet er jo for 24-års-reglen.

Jeg synes ikke, at det er nemt at være optimist på oppositionens vegne, når selv de mest oplagte muligheder for at udstille regeringen ikke benyttes.

Kommentarer
Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 17-08-2008 16:28:13

Tiden må simpelthen være moden til at finde socialdemokratiske mærkesager frem af mølposen og give dem  Radikal indpakning.

Der må ligge mange fra den tid, da de var fortaler for forebyggelse af kriminalitet 

tiden må være moden til at vi, begynder at hente stemmer fra s og SF for at tvinge dem til at lytte, ved at vise de kan undværes.

Forslag efterlyses, ellers løber DF med det hele.

Det kan ikke passe at at flygtninge debatten alene, skal dominere hele debatten og folkestemningen i DK. Der må være andre ting danskerne frygter!


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 17-08-2008 22:15:19

Der er flere områder hvor regeringen står svagt, den overvældende biokrati hele kontrolsystemet trænger til en på frakken igen, hvor er den liberale politik blevet af?

Tidligere pralede Fogh af at en god offentlig sektor var i  erhvervslivets interesse, hvorfor har han så beskåret den, så ingen vil arbejde der?

Politiet er så beskåret, at politifolk søger væk, selv om der er mangel på politi alle steder. Fængslerne og domstolene fungere ikke. skoler og hospitaler drukner i skidt

Der er masser at angribe regeringen med medens de "løser" EU problemerne.

Men det er vigtig at få stjålet nogle af S stemmer, se hvad SF har opnået efter at de har lånt nogle.


Assia I. H. Zouaoui
Medlem

Assia I. H. Zouaoui , Hovedbestyrelsesmedlem, Formand Horsens Kommuneforening, systemudvikler , 18-08-2008 00:31:03

@Karsten

 

Ja, det er jo på det nærmeste deprimerende - men også forudsigeligt - at man ikke kan forvente at høste en hel masse stemmer på noget, man angiveligt støtter, men så alligevel ikke. Dummere er vælgerne tilsyneladende ikke. Heldigvis, skulle man måske sige.

 

Samtidig afslører det jo også et af de dilemmaer, vi står i som parti: Hvis det parti, vi angiveligt skulle kunne indgå regeringssamarbejde med, optræder "bovlamt", som du udtrykker det, hvad siger det så om os?

 

Jeg tror, vi skal skrue en smule ned for den helt hårde, offentlige kritik af Socialdemokraterne. Det er trods alt ikke dem, der er hovedfjenden. Det er stadig regeringen. Det er den, der har stået fadder til disse regler.

 

Til gengæld bliver det os, der kommer til at agere redningsplanke for både S, SF og regeringen, når (ikke hvis) vi kommer med columbusægget, der løser problematikken omkring de nationale regler og EU. Og vi skal bestemt ikke forvente nogen tak herfor! Man vil håne, spotte og latterliggøre os - og i sidste ende støtte det radikale forslag. Den eneste hæder, vi umiddelbart vil kunne høste, vil være den bedrevidendes. Det kan jeg så godt leve med, selvom jeg dog også er ved at være lidt utålmodig over, at radikale løsninger annekteres af andre, uden at ophavet anerkendes.

 

;-)

 


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem
Flemming Nakinge Nielsen folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op?