Det udgiftspolitiske flertal
01-09-2008 07:15:26
-
10 kommentarer
På Dagbladet Politikens hjemmeside kan man i øjeblikket læse nedenstående artikel, der handler om Morten Helveg Petersens udlægning af de politiske udmeldinger i forbindelse med finanslovsforhandlingerne:
http://politiken.dk/politik/article560692.ece
I artiklen omtaler Morten Socialdemokratiet, SF og DF som det "udgiftspolitiske flertal", og påpeger særligt Socialdemokratiets åbenlyse økonomiske uansvarlighed.
Jeg er helt enig med Morten. Og det er befriende, at han her toner rent flag på Det Radikale Venstres vegne.
Og endnu engang bør det rejse det helt fundamentale spørgsmål blandt Radikale græsrødder: hører Det Radikale Venstre virkeligt sammen med Socialdemokratiet? Nærmer tankerne om en SR-regering sig efterhånden ikke det rene "pølsesnak"?
Ikke blot er vi fundamentalt uenige med Socialdemokratiet på udlændinge-området, der jo er en Radikal mærkesag. Nu er vi også tilsvarende fundamentalt uenig mht. en ansvarlig økonomisk politik, der jo også er en Radikal mærkesag.
Jeg kan kun sige, at idéen om en SR-regering i min verden pt. fremstår som det rene galimatias.