På det just overståede Radikale landsmøde blev der afholdt et ganske vellykket kantmøde om emnet landdistriktspolitik.
Dette politik-område er i stigende grad blevet debatteret gennem det seneste års tid i diverse Radikale fora. Bl. a. i Landsforbundets Økonomi- og Erhvervsudvalg (hvor jeg selv er medlem), her på Radikale.net, og tydeligvis også i en del jyske vælgerforeninger, idet arrangørerne af mødet kom herfra.
Jeg gjorde en betragtning under mødet.
Jeg tror nemlig, at en del af de synspunkter, der blev anført under mødet, ville være meget svære at trænge igennem med udenfor landdistrikterne. Især i Hovedstaden, hvor jeg selv bor.
Jeg mener, at vi Radikale, der interesserer os for landdistriktspolitik, står overfor en udfordring mht. formidlingen og kommunikationen internt i Det Radikale Venstre.
Vi bliver nødt til sammen med udviklingen af en Radikal landdistriktspolitk også nøje at overveje, hvorledes vi skal formidle en sådan politik således, at vi ikke allerede på forhånd taber det hele på gulvet pga. manglende intern opbakning. Vi må ikke komme til at fremstå som en intern Radikal landdistrikts-mafia!
Jeg tror, at et sådan ”stykke politik” i vid udstrækning bliver nødt til at skulle håndholdes en større eller mindre del af vejen igennem. Men, det kan også sagtens lade sig gøre, hvis bare vi er opmærksomme på det.