Karsten Kristoffersen

Karsten Kristoffersen

Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011.

Antal relationer 60
Anbefalet af 6
Interesseret

Thornings nytårstale: jeg er stadigvæk desorienteret.

01-01-2012 21:51:35 - 134 kommentarer

Som millioner af andre fjernseere i det ganske kongerige, så jeg her i aften statsministerens nytårstale. Talen var sådan set nydelig nok. Helle Thorning-Schmidt adresserede de meget store udfordringer, som landet i disse år står overfor. Og med reference til Faraos Drøm (1. Mosebog 41) slog statsministeren ganske fornuftigt fast, at de fede år er forbi, medens de magre år nu venter os.


Det er jo fint nok. Men personligt kunne jeg ikke bruge talen til ret meget. Og jeg er fortsat stærkt desorienteret mht., hvad det helt konkret er, denne regering vil. Ganske vist har den udarbejdet et regeringsgrundlag på 80 sider, og her står det jo ganske tydeligt, hvad det er, regeringen vil.


Men jeg kunne nu godt have ønsket mig, at Thorning helt præcist havde fremlagt, hvilke reformer regeringen har tænkt sig at implementere i det kommende år samt en anvisning på, hvornår de konkrete reformforhandlinger påbegyndes. Har regeringen f.eks. til hensigt at gennemføre sin skattereform i år? Der har også været talt en del om en ny kontanthjælpsreform. Bliver den også gennemført i år?


Og hvilke anden lovgivning og hvilke andre krisetiltag har regeringen tænkt sig at fremlægge i 2012? Svarene på disse spørgsmål blæser fortsat i vinden.


Til gengæld fik jeg at vide, at Helle Thornings mormor var født i 1900 men, at hun til trods for denne barske kendsgerning alligevel fik oplevet at smage både appelsiner og flæskesteg. Den slags viden kan dog vist højest karakteriseres som ”nice-to-know”.

Kommentarer
KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 01-01-2012 23:04:31

Helle Thorning skulle jo tale til hele folket. Lykkedes det hende at iscenesætte fællesskab, som indtægter der kun bliver betalt over skattebiletten?


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 01-01-2012 23:07:37

skattebilletten.....


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 01-01-2012 23:42:09

problemet er at helle ikke har 90 mandater og er derfor lovligt

undskyldt


Jimmi kristensen
Int.

Jimmi kristensen , Op med humøret og ned med nationalpopulismen , 01-01-2012 23:42:27

Hvis talen skulle give nogen som helst mening, burde hun annulere den katastrofale finanslov med kommunisterne i enhedslisten.

Men det sker næppe, næh, hun er blot bange for at lønmodtagerne ved overenskomstforhandlingerne skal kræve at få samme lukrative lønstigning som modtagerne af overførselsindkomst, i stedet for at finde sig i reallønsnedgang og så aflevere en masse ekstra i skatter og afgifter.

Se det i øjnene den finanslov forværer problemerne markant, det er det modsatte vi har brug for, hiv nu den sparekniv frem inden vi drukner i velfærd.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 01-01-2012 23:58:15

ja men helle har ikke 90 mandater

 

jeg er alvorligt bange for, at det bliver ved snakken indtil renten,

er steget så meget at det er forsent, og der vil mange virksomheder være forsvundet. Helle siger alle de rigtige ting, der kan i den forbindelse, ikke sættes en finger, på hendes tale

f.eks. konkurenceevnen skal forbedres alle ved det,

men der intet gjort til forbedring, kun mere kontrol og flere afgifter

hun siger et og gør noget andet


Lars Kyhnau Hansen
Medlem

Lars Kyhnau Hansen , Civilingeniør, ph.d. , 02-01-2012 05:51:08

@Karsten

 

En nytårstale er en tale, der skal samle nationen, og hvor nationens to ledere (statsministeren og dronningen) skal delagtiggøre hele befolkningen i deres syn på rigets tilstand. Det er ikke en politisk handlingsplan eller et lovkatalog, uanset at statsministre somme tider har brugt den som en anledning til at annoncere nye politiske initiativer (som Løkke og afskaffelsen af efterlønnen).

 

Hvis jeg kort skal beskrive de tre måneder, der er gået efter valget, så har den politiske debat i Danmark i hovedsagen handlet om, at Venstre synes, at det er vildt meget for dårligt, at S og SF før valget havde nogle andre ideer end Venstre til, hvordan man skulle håndtere krisen, men nu i højere grad ser situationen og mulighederne på samme måde som Venstre selv.

 

Men hvad er egentlig problemet ved det, andet end at Venstre ikke kører i ministerbiler? Reelt har den politiske debat de sidste 3 måneder kun handlet om, hvorvidt det ville have været bedre, at den gamle regering var fortsat.

 

Men hvis vi skal videre med bla. de reformer, som du taler om, så forudsætter det, at vi ikke skal bruge resten af tiden frem til 15. september 2015 på at blive ved med at føre valgkamp og diskutere, om statsministeren skal hedde Helle eller Lars. Det spørgsmål tog vælgerne stilling til 15. september 2011, og der er ingen grund til at bruge tid og energi på at tage stilling til det igen før i 2015.

 

Eller sagt på en anden måde, så er det i høj grad også op til oppositionen, om de reformer, du beskriver, kan gennemføres eller ej. Hvis oppositionen foretrækker at blive ved med at føre valgkamp, så kan der jo kun gennemføres de reformer, som Enhedslisten vil være med til, og så ser det vel næppe særlig nemt ud. Jeg har f.eks. svært ved at forestille mig Enhedslisten lægge stemmer til en kontanthjælpsreform.

 

 


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 02-01-2012 07:37:25

A. Det er en pinlig tale, hvor Thorning rakker oppositonens økonomiske politik ned (perioden 2001-2011). Kan hun mere end det?

 

 


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 02-01-2012 08:57:30

Lars: Det er da fint at du har din holdning til hvad en Statsministers nytårstale skal indeholde. Men det er jo ikke et faktum, selvom du fremstiller det sådan.

 

Udover den partitro leder i Politiken er der jo ingen aviser eller kommentatorer, der er begejstrede for Helle Thornings nytårstale. Selv Enhedslisten og fagbevægelsen er kritiske. Og det siger vist alt...


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 09:05:25

Vi står med to store udfordringer. Vi skal have styr på de offentlige underskud. Og vores virksomheder skal igen være blandt de mest konkurrencedygtige i verden.

 

I de kommende år får vi endnu strammere budgetter, og vi må stille endnu hårdere krav til os selv. Vi kommer til at endevende alt og spørge, om vi kan gøre det bedre. Vi vil reformere vores førtidspension og vores kontanthjælp. Og vi vil reformere vores skattesystem - finansieret krone for krone. Alt sammen for at få flere i arbejde og gøre vores økonomi mere robust.

 

Ifølge regeringsgrundlaget tager regeringen fat på reformerne i 2012, men der er jo tale om en mindretalsregering så det handler jo også om om blå blok vil være med? Men jeg mener det var en fremragende tale.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 02-01-2012 09:44:27

Stig: Regeringen har flertal med Enhedslisten, så "blå blok" er ikke nødvendig - den kan "rød blok" køre igennem solo.

 

Jeg synes det var en elendig tale. Ikke pga. manglende visioner og nye politiske udmeldinger - så meget kan jo ikke have ændret sig på 3 måneder. Så regeringsprogrammet er regeringens visioner. Men der var ikke hoved og hale i talen. Hvad ville hun med anekdoterne om sin mormor og mor? Hvad ville hun med anekdoten om den 60-årige arbejdsløse hun havde mødt? Og hvorfor skulle vi høre om strammere budgetter, når vi samtidig skulle høre om den milliarder store pakke til at sparke gang i væksten?

 

Det var en tale, som var mekanisk og upersonlig. Taleskriveren havde tydeligvis troet at man bare skal have en række elementer, for at skrive en god tale - tydeligvis inspireret af amerikanske taleskrivere - men uden samme niveau:

Sin familie - tjek

En arbejdsløs - tjek

En opsang til de usolidariske - tjek

En dundertale om den dårlige økonomi - tjek

Et bolche i form af penge man bruger på samfundsøkonomien - tjek.

"Yes we can"/"Vi kan gøre det" - tjek.

 

Gaaaaab - TJEK!


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 02-01-2012 09:54:01

 @Mads: Pointen med at nævne hendes familie var naturligvis at illustrere, hvordan Danmark tidligere har formået at skabe stor vækst og fremgang - og specielt at den vækst ikke kom ved at uddele skattelettelser, men ved en kombination af hårdt arbejde og store investeringer i samfundet. Som præcist var der resten af talen handlede om.

 

Jeg havde personligt ønsket mig langt mere om EU end et par enkelte påklistret sætninger i slutningen, men ellers synes jeg, den var helt udmærket.


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 10:07:47

@ Mads

 

Regeringen har en erklæret politik om brede flertal, så reformerne skal naturligvis gennemføres med bredt flertal. Derimod kan man godt lave finanslovsforlig og enkeltsagsforlig med Enhedslisten, men jeg tror ikke på regeringen laver eksempelvis reform af kontanthjælp og førtidspension med Enhedslisten.

 

Det er blevet en folkesport at være sur på Helle og regeringen, men jeg mener altså regeringen gør det rigtige, ligesom jeg mener ndet var den rigtige tale Helle holdt igår.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 02-01-2012 10:09:17

Stig: Tjaa regeringen viderefører jo blot VKs politik, så er man borgerligt orienteret gør regeringen det rigtige;-)


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 02-01-2012 10:17:15

@kirstine jeg undrede mig også over at den skulle ud,

det må være mindrværdskomplekserne.

Hvis hun vil den politik hun siger, har hun brug for venstre eller la + k, i realiteteten v og så er det ikke taktisk at støde v fra sig igen,

slet ikke når hun før og efter valget taler om brede forlig,jeg håber ikke, hun varmer op til et totalt sammenbrud

for jeg tror ikke hun kan gennemfører, den politik hun snakker om med enhedslisten, jeg kan ikke se enhedslisten være med, til stramninger på deres vælgere, kun til ekstra skatter

 

 


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 02-01-2012 10:23:30

@andreas

verden ser anerledes ud idag end ved helles formødres tid

skatten er væsentligt højerer i danmark og omverdenen er væsentligt bedre uddannet

 


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 02-01-2012 10:38:30

@stig jeg er enig med dit første afsnit, men jeg troede du regnede med en finanslov med de borgelige.

 

stig jeg synes det er meget højt spil af helle, at skyde på blås økonomiske politik,  for jeg tror at de står fast på, at de vil ikke være

med til at skaffe pengene, for at enhedslisten kan bruge dem.

 

 


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 11:36:00

@ Mads

 

Før valget erklærede Løkke, Hjorth m.fl. at nu var regningen for krisen betalt og så behøvede vælgerne ikke bekymre sig mere om det. Så skal vi ikke lige blive enige om, at højrefløjens politik er, at vi skal undgå flere reformer.

 

Det har regeringen fået ændret nu med sit regeringsgrundlag, hvor man ved hjælp af reformer vil skaffe 55000 flere på arbejdsmarkedet. En reformdagsorden højrefløjen mere og mere bekender sig til. Ja, kort efter nytårstalen kunne man sågar høre Kristian Jensen påstå at det var dejligt regeringen nu endeligt indser behovet for reformer ...... den tåler vist godt at blive stående et øjeblik.

 

Nej, det der er sket er, at RV først har fået regeringen med på, at de nødvendige reformer skal gennemføres og nu begynder Venstre også så småt at falde til patten. Naturligvis akkompagneret af deres sædvanlige fanfarer om, at det hele var deres ide i direkte modstrid med deres "regningen er betalt"-mantra.

 

Nå, sådan er Venstres facon nu engang. Nu må vi se om Venstre tør når det kommer til stykket. Det håber jeg da, for det er på tide at Venstre begynder at føre radikal politik:)


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 11:37:02

@ Michael

 

Det er præcist derfor jeg tror det bliver en borgerlig finanslov. 2012 bliver et reformår, som formentligt afsluttes med vedtagelsen af en skattereform i forbindelse med et finanslovsforlig.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 02-01-2012 11:49:36

Stig: Ja regningen var betalt med de to kernereformer du selv skriver med fed fra Helles tale. Men de to reformer er jo netop ikke Venstrefløjens egne bud på reformer - tværtimod. Vi fik gang på gang at vide under valgkampen, at man ikke ville røre ved efterløn og man ville rulle dagpengereformen tilbage hvis man fik flertal. Så det er direkte usandt det du skriver. Og så er der jo skattereformen tilbage. Igen noget som især de Konservative jo også har haft højt på "ønskelisten" - endda så meget at de forklumrede valgdebatten, ved igen-igen at fremkomme med kravet til iritation for V og DF.

 

Så konklusionen er benhård: S og SF har måtte overtage de Radikales, Venstres og de Konservatives reformdagsorden.


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 11:55:52

@ Mads

 

Jeg har altså ikke med fed fremhævet nogle af den tidligere regerings reformer fra nytårstalen. Der er tale om nye reformer der venter. Sandheden er, at det er noget nyt at Venstre har accepteret behovet for reformer, uden at venstrefløjen af den grund råber løftebrud pga. de gamle udtalelser om at nu var regningen betalt....

 

Jeg mener det er godt Venstre så småt får et realistisk forhold til den økonomiske politik. Det næste jeg kunne ønske mig var at de hopper ned fra den moralske hest angående løftebrud, for dem leverer de altså selv rigeligt af.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 02-01-2012 11:58:24

Stig: Prøv lige at læse Løkkes nytårstale fra 2011...men ok begrebet "nyt" er selvfølgelig relativt.

 


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 02-01-2012 11:59:27

@ stig jeg håber du har ret med finansloven.

 

før valget stod den forrige regering med det problem, at de ikke kunne ville lave reformer med deres flertal

at efterlønsreformen blev

lavet overraskede mange, godt gået af de radikale at få den i hus

 

helle kan tør ikke lave reformer uden venstre, derfor bekymrer

det mig at hun støder dem væk, hvis hun ville hakke burde hun bruge nogle andre

 

og det er jo rent hykleri af helle, at sige den blå regering har brugt for mange penge, s og sf  brugte enhver anledning til at sige,

at der skulle bruges flere

jeg mener der blev brugt for mange penge, og for lidt reformer , vi er langt bagude med reformer, men det har jeg omvendt s sagt hele tiden


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 02-01-2012 12:01:59

jeg er enig mads


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 12:34:28

@ Mads:

 

Jeg har understreget to reformer fra Helle's nytårstale:

 

  1. En reform af skattesystemet
  2. En reform af førtidspension og kontanthjælp

 

Mig bekendt har VK ikke gennemført sådanne reformer og jeg husker heller ikke noget om dem fra Løkke's nytårstale. Det samme gælder for de andre reformer fra SRSF's regeringsgrundlag: Reform af energipolitikken og en arbejdsmarkedsreform.

 

Derimod var Venstre meget klare i spyttet efter de mange forhandlinger: Nu var regningen betalt og så skulle vi ikke snakke mere om den krise.

 

Jeg ved da godt at mange af Venstres vælgere ønskede reformer, men nu handlede det jo altså om at bryde sine løfter. Og der kommer Venstre til at bryde sine løfter ligeså meget som SSF når de her reformer bliver indgået. For det er radikal politik der er tale om!


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 02-01-2012 12:50:30

@ stig

 

jeg håber ikke du er for optimistisk

 

venstre ved godt reformerne er nødvendige, det er bare spørgsmålet om de har lyst til at hjælpe helle, og om helle virkelig mener det


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 02-01-2012 12:56:49

Stig: Allerede i 2010 talte Løkke om bl.a. reform af førtidspension.

http://www.business.dk/brancher/loekke-ser-behov-for-flere-reformer

 


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 02-01-2012 13:01:54

Helle holdt en feminin velourtale - mere formanende om solidaritet end økonomisk politisk realistisk. Begrebet fællesskab (læs skat) skal først og fremmest tjene solidariteten. Derfor rakker hun den borgerlige økonomiske politik ned for perioden 2001-2011.

Til gengæld vil jeg gerne give hende højeste karakter for at udtale ordene. Seerne kan yderligere finde på at sige, sikke en nydelig socialdemokratisk statsminister Danmark har fået til EU formandsskabet. Mon ikke DK derfor kan skabe gode EU resultater?


@Stig. Det er meget relevant, at du kan vise den radikale politik frem i statsministerens nytårstale. Til gengæld mangler jeg så noget om klima-og energipolitik. Det gør du vel også?

 


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 13:11:04

@ kirstenthomasine

 

Jep, der manglede et afsnit om klima- og energi-politik. Men det er jo ikke en S-dagsorden og Venstre stejler. Men mon dog ikke det lykkes at hive et fornuftigt forlig i land som medfører de bebudede 40% reduktion i 2020 (i forhold til 1990)? Jeg håber at VK's modstand her kan føre til billigere veje at realisere besparelserne på, eftersom jeg mener regeringen her i nogle tilfælde vælger at skrue på "for dyre" håndtag.

 

@ Mads

 

Det var jo hvad Venstre sagde før deres "maniske" forår med den store efterlønsreform (som Løkke langt om længe besluttede sig for var nødvendig nogle måneder efter dit link). Efter forårsforligene sagde Venstre, at nu var regningen betalt. Det er vi vel enige om?


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 02-01-2012 13:11:47

http://www.stm.dk/_p_10175.html

 

Anders Fogh Rasmussen satte den grønne dagsorden, uafhængighed af fossile brændstoffer og dermed en bedre sikkerhedspolitik i søen i 2009.

 

Der blev også talt om sunde banker - tankevækkende for eftertiden.
Helle holder sig fra at omtale den europæiske bankkrise, sunde- og usunde banker....

 

Talen kan skifte karakter 1.1.2012. OK, det er hendes første tale :-)


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 02-01-2012 13:17:12

Stig: Jo, det er vi enige om. Men at reformere først dagpenge og efterløn og nu lægge op til en reform af førtidspension og kontanthjælp er borgerlig politik, og det var vist min bemærkning om, at Regeringen viderefører VKs politik, der fik dig til at reagere. Jeg mener stadig, at regeringen med sit reformprogram fører VKs reformpolitik videre. Havde Løkke fået nøglerne til Statsministeriet, ville han også have været nødt til at bryde sit løfte om ikke at gennemføre flere reformer. 


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 13:18:09

@ kirstenthomasine

 

Jeg mener det var klogt af hende ikke at blive konkret vedrørende 2012, fordi Venstre så ville nægte at gennemføre de pågældende ting i 2012. Venstre opfører sig pt. så destruktivt, at det er nødvendigt ikke at give dem noget konkret at skyde efter.

 

Samtidigt har det den fordel at deres løftebrudsmantra så bliver slidt op!


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 02-01-2012 13:19:02

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2651366.ece


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 13:19:06

@ Mads

 

Jeg er meget enig i, at en VK regering ville være ligeså indsovsede i løftebrud. Blandt andet fordi den ville sidde på R's stemmer:)


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 02-01-2012 13:26:15

Selvfølgelig kan man bruge nytårstalen til afsæt til noget meget konkret, en tjekliste, løfter og kontrakter (eller sågar som et valgoplæg).

Men kontraktpolitiken er lagt i graven - og heldigvis for det.

 

Egentlig mener jeg at nytårstaler bør ses som en statusopdatering - der bliver kradset lidt i overfladen, men man går ikke helt i dybden for alle skal kunne være med.

 

Substandsen, det konkrete og det der rykker noget er det der sker i dagligdagen.

Her bør man se regeringsprogramet som den vision regering har for landet - det man vil.

 

I nytårstalen skal statsministeren fremstå bredt favnende. Personligt ville jeg have fundet det useriøst hvis hun havde sagt at den og den dato vil regeringen gennemføre X - sådan fungerer politik ikke, der skal derimod forhandles.


Eigil Veggerby Lausten
Medlem

Eigil Veggerby Lausten , Folke- og DSB-pensionist , 02-01-2012 13:27:42

           Thomasine, ja, det var hendes første nytårstale, men ikke hendes første tale. Jeg savnede nu også nogle ting i den. Det har ellers ikke skortet på idéer til, hvad hun skulle tale om, både under den tilstundende højtid, under selve højtiden og i dagene mellem jul og nytår - så mange idéer, at hun skulle have anmodet om forlænget taletid, hvis hun skulle have taget dem alle op.

          For øvrigt var det en lise at høre på en fremstående persons nytårstale uden at skulle se en del af garden trække op. Jeg trak heller ikke noget op som før den anden dames ikke første nytårstale.


Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 02-01-2012 13:43:11

@Alle

 

Om Helles 1. nytårstale var fremragende vil jeg nu ikke sige. Jeg vedlægger et klip fra Statsminister Jens Stoltenbergs nytårstale. "Statsminister Jens Stoltenberg ber i sin nyttårstale flere om å ta ansvar for å motsi ekstreme ytringer." taget fra NRK. Den tale er fremragende. Heldigvis har Danmark ikke oplevet en såkaldt "Breivik-terror" der medførte en menneskelig tragedie af dimensioner i Oslo og Ytøya den 22. juli og det skal vi da være glade for - ikke! 

 

Så når Mads sætter "flueben" og ender med et stort Gaaaaab - TJEK! og flere her på tråden erklærer sig enige i at det var en pinlig tale så må jeg lige komme med en kommentar.

 

  • I er en bunke selvcentrerede egoister med rundsave på albuerne.
  • I formår ikke at tænke længere end til jeres egen næsetip (hvis I da formår at tænke). 
  • I forstår ikke at være glade for at Helle "kun" havde trivialiteter med i nytårstalen.
  • I er en bunke flueknippere (så fik jeg det sagt).

 

Jeg håber ikke at den dag kommer hvor vi får vore helt egen 22. juli og hvor landets Statsminister for alvor må træde i karakter. Sker dette skal det nok blive en fantastisk nytårstale Helle holder.  

 

Nu er vi så heldige at det kun er økonomien der "halter" og som den økonom jeg faktisk er vil jeg sige at så længe helbredet er godt så hul i økonomien.

 

Godt nytår

 


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 02-01-2012 14:01:41

Ole: Man kan godt holde en fremragende tale om noget så kedeligt som en økonomi der halter...Og ja Obama bruger også sin familie, manden på gaden osv.

http://www.washingtonpost.com/politics/president-obamas-economic-speech-in-osawatomie-kans/2011/12/06/gIQAVhe6ZO_story_1.html

 

Hilsen den selvcentrerede egoistiske flueknipper...

 

Godt nytår til dig også!


Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 02-01-2012 14:08:33

@Mads

 

Jo da men nu er Helle ikke Obama. I øvrigt glæder jeg mig til den kommende præsidentvalgkamp og se om Obama i lighed med 2008 kan få stemningen i vejret hos befolkningen.

 

 


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 02-01-2012 15:00:04

Ole: Jeg vil nu sige, at Helle Thorning personligt gjorde talen bedre med sin udtale af ordene, sine gode pauser og sin mimik - den del mestrer hun ligeså godt som Obama. Det er selve talen, jeg savnede noget mere af.


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 02-01-2012 15:16:21

Er der nogen, der fik øje på begrebet demokrati i HT's nytårstale?
Demokrati vil nok være vigtigere for mig, end hvad mor/mormor kunne.

@Ole Brandt. Godt indspark fra din side til os, du ser som egoister!

Så kører diskussionen igen godt på radikale net. Tak for det:-) Det er dygtigt, som du får den norske statsminister flettet ind i denne tråd. Tjah den indenlandske terror i Norge er helt uforglemmelig. Det skete faktisk den dag, vi stod med min fars kiste og sænkede ham i jorden.

 

@Stig. Vedlægger Bo Lidegaards nytårstale om verden rundt om Danmark. Heriblandt klima- og miljø samt det arabiske forårs hunger efter oprør

 

http://politiken.dk/debat/ECE1493233/se-bo-lidegaards-nytaarstale-2011/

 

HT's tale har den fernis, der er nødvendig, når der kører en dobbeltsidet skattesag, som tenderer noget der ligner korruption eller indblanding - både fra Corydon o g Poulsen - i Skats afgørelse.

 

Håber Helle har menneskeligt overskud til at anerkende hendes udenrigsminister eller andre mænd i hendes nytårstale i 2012.......

 

@Eigil. Jo, Helle havde lært hendes tale langt bedre end Dronningen. Dronningen virkede lidt nervøs. Det var ikke tilfældet for Helle Thorning.

 


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 02-01-2012 15:22:55

jeg synes den del af droningens tale, som helle ikke havde skrevet var god


Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 02-01-2012 15:31:26

@Kirsten

 

Så betyder den dag meget for dig. Min far døde i 2010 og selvom det var en befrielse for alle (han blev 86 år) husker jeg natten hvor han sov stille ind. Den dag var døden smuk og i dimentralt

modsætning til den 22. juli 2011 hvor døden for 77 mennesker var naturstridig dvs en død helt uden mening.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 02-01-2012 15:31:49

en af de ting jeg lagde mærke til, var at hun så ned, da hun sagde vi ikke må snyde


Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 02-01-2012 15:44:32

Michael og ??? Hvad fanden mener du? Sig det dog - Helle snyder i skat. Det var det du mente. Nu er fgm. jeg godt gal i skralden eller hæs i mælet om I vil. Skal vi nu også til at psykoanalysere Helle?   


Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 02-01-2012 16:07:53

@Alle

 

Dagens quiz! Hvem har sagt følgende efter nytårstalen 2012:

 

"Reducer de offentlige udgifter med 150 milliarder, afskaf efterlønnen helt, halver dagpengeperioden, hæv pensionsalderen, drop alle jeres nye afgifter og skatter, reducer den offentlige sektor med minimum 40.000 ansatte, afskaf topskatten og halver selskabskatten. Det er konkret, det er nødvendigt og det vil virke Statsminister! Men det kræver naturligvis politisk mod og lederskab!"

 

Er det en nytårstale med dette indhold i efterspørger??


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 16:10:44

@ Michael

 

Hvordan var det nu? Var det ikke noget med, at Helle skulle have penge tilbage i skat fordi hun havde glemt en række fradrag?


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 16:11:56

@ Ole

 

JBO, naturligvis. Hvad har jeg vundet?


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 02-01-2012 16:25:22

Solidaritet, samfundssind, samarbejde. Skal danskere tage ordene til sig, så vi sociologisk set kommer igennem en omfordelt økonomisk krise?

 

Mht. demokrati nævner HT det alligevel et par gange. Hun breder demokratiet feminint ud for hendes mormor og mor. Hun siger også, vi står på demokratiets side i det arabiske forår. (Selvom de ville noget andet med deres domino-oprør mod autoriteterne).

I vores civilisation er det en ide at værdsætte det liberale demokrati:

 

Personlig frihed

Politisk frihed

Økonomisk frihed


Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 02-01-2012 16:30:07

@Stig

 

Du får serveretten i næste sæt :-)

 

Korrekt, dette skrevet af en kuglestøder der elsker at sove i arbejdstiden - Joachim B. Olsen fra LA hvis I glemt det grundet flueknipperiet over nytårstalen.

 

Og her gik jeg og tænkte på at klovnerollen i LA blev givet til Ole Birk Olesen med jeg tog fejl. 

 

 


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 02-01-2012 16:44:22

 @Ole: Man må vel regne med, at et cirkusparti som LA har mere end en klovnerolle at råde over. Er der ikke traditionelt tre eller fire?


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 02-01-2012 16:45:44

Radikale politiske kampe må spilles. Skatten på arbejde skal sættes ned. Lysten til at skabe nye virksomheder må forøges væsentligt fremover.


Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 02-01-2012 16:58:52

@Kirsten

 

Når du - korrekt - nævner det liberale demokrati i forbindelse med Danmark så håber jeg du har forstået at ordet liberal i denne forbindelse ikke skal opfattes således at den til enhver tid siddende regering skal følge den politiske ideologi liberalisme. 

 

Hvis NEJ tager du fejl. 

 

Bor jeg i et land med styreformen liberal demokrati har jeg en grundlov i ryggen der beskytter mine rettigheder over for statsmagten.

 

Derfor kan landenes regeringer godt være sammensat af partier der er konservative, kristendemokrater, socialdemokratiske eller sågar socialister (som f. eks. SF herhjemme) samtidig med at landene stadig er liberal demokratisk i styreformen.

 

Bare for at sætte tingene på plads!

 

 


Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 02-01-2012 17:13:32

Jo Andreas men jeg her og nu kan jeg kun få øje på JBO. F. eks. har vore gamle ven Merete Riisager ikke vist klovneformat endnu. Ej heller bossen Anders S. og Simon Emil A. har. Jeg satsede penge på min navnebroder Ole Birk Olesen men nej. De må være på Epo med undtagelse at JBO stærkt sekunderet af Bjarne Riis og Alberto Contador og Lars Seier C.

 

   


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 02-01-2012 17:13:36

@Ole Brandt. Jeg er enig i, hvad du skriver om det liberale demokrati.

Netop i 2011 har jeg set en engageret udenrigsminister fra SF kæmpe for det liberale demokrati ved at love økonomiske midler - som han vist alligevel ikke havde fra regeringen - til opbygningen af demokratiske institutioner mm. ifm det arabiske efterår... 

Om vi får lov til at bevare demokratiet eller skal bevæge os over i teknokratiet ved jeg intet om... Vi kan vel levendegøre det liberalsociale folkelige demokrati et par årtier endnu? Og jo mere grøn energi, der kommer på kedlerne og jo færre pesticider jo bedre tænker folk vel...

 

En af min livretter er gammeldags sønderjysk sødsuppe med store byggryn, svesker, kanelstænger og rødvin. Alligevel er Helles tale for sød til mig. For verden omkring os er større end sønderjysk sødsuppe :-)

 

Det liberale demokrati skal vi fortsat kæmpe for, hvis vi vil det....
Her er Bo Lidegaard meget mere skarp og går helt ud til kanten...


Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 02-01-2012 17:25:56

Jeg kan ikke lide suppe jo den suppe min mormor serverede. Hun gik hen til slagteren på Nordre Frihavnsgade (Kbh. Ø) og købte alt godt fra grisen lige fra hovedet over halen til tæerne og sylten med friske grøntsager som porre ect. Vi brugte hænderne men det smagte fgm. godt også dagen efter.  


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 02-01-2012 17:38:29

OK med suppen. Hvad så med det konstitutionelle demokrati i EU? Hvor gode er RV til at forklare det ift. det nordiske engelske demokrati?

 

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Akademiet_paa_P1/eu-og-danmark-marlene-wind.htm


Kasper Andersen
Int.

Kasper Andersen , Cand.scient.soc. , 02-01-2012 18:48:07

Jeg synes faktisk, at statsministeren gjorde et godt stykke arbejde. I stedet for at fokusere på alt det, der ikke blev sagt, så kig på det, der faktisk blev sagt. Resten står i regeringsgrundlaget, hvilket Karsten Kristoffer selv nævnte. Godt - med svært politisk - nytår.


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 02-01-2012 18:50:36

Se, der sker alligevel noget efter nytårstalen: Frederiksen går i gang:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/01/02/172904.htm


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 19:03:19

Slap nu af kirstenthomasine. Regeringen er i fuld gang. Forhandlingerne om en reform af energipolitikken er også genoptaget idag. Det har da ikke noget med nytårstalen at gøre.

 

Køreplanen er, at de igangværende energiforhandlinger skal fortsætte og forhåbentligt føre til et bredt forlig om Danmarks fremtidige energipolitik. Reformen af førtidspensions og kontanthjælpsområdet starter om kort tid. Efter OK-forhandlingerne starter forhandlingerne om en arbejdsmarkedsreform. Og så slutter man af med en skattereform, som jeg som sagt forventer bliver forhandlet færdig i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2013.

 

Det kører stille og roligt efter planen, hvilket vi kan være godt tilfredse med:)


Søren Ellebæk Laursen
Medlem

Søren Ellebæk Laursen , Bæredygtig fremtid - handler det stadig om?! , 02-01-2012 19:05:18

@ KK - du kan virkelig det med at skabe debat - og det er fedt! :-)

 

HTS tale var OK / Godkendt......

 

Den står på smalkost i de(t) kommende år - og det kommer til at gøre ondt - for riget fattes penge - p.t. ca. 100 mia kr minus (Gyyyyyssss)...

 

Det er for tidligt p.t. at pege konkret på, hvem der skal betale / opgive at trække på fælleskassen...Det må forhandlingerne vise....

 

Det bliver meget svært at få bredt flertal, da særligt SF og EL jo henter mange stemmer fra danskere, der har mindst...VKO vil tilsvarende sige - "fra "dem" der nasser på fællesskabet / skatte-kassen allerede uden at yde"....(mindre end halvdelen af befolkningen er i arbejde)...etc...

 

Jeg håber virkelig, der sker noget i 2012 allerede vedr. reformer - vi/DK kan ikke vente........

 

Hilsen

 

Søren
 

PS: Godt Nytår!


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 02-01-2012 19:57:35

Jeg er fuldstændig enig med Kirstenthomasine. Det er da helt vildt underligt, at dette her.....

 

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/01/02/172904.htm 

 

....først går ud i dag og ikke i går. Havde Thorning redegjort for disse synspunkter allerede i går, tror jeg, at hun helt afgjort var sluppet for, at kritikken på den måde havde haglet ned over hende, som den har gjort hele dagen i dag.
 

Forslaget er da super-konstruktivt, og i bund og grund god borgerlig politik. Der er utvivlsomt brug for meget kraftige opstramninger på dette punkt. Og generelt vil jeg da sige, at Mette Frederiksen som minister har overrasket mig positivt. Endda meget. 

 

@Søren

Ja, Søren - der er ikke særlig meget reel debat her på dette forum længere. ;o)..Det bliver sjældent til ret meget andet end gensidigt rykklapperi fra diverse regerings-apologeter (som f.eks. Stig, Zeb og Lars i denne tråd).   


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 20:09:31

@ Karsten

 

Der er altså ikke tale om en nyhed:

 

Så sent som i oktober sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til Politiken, at det "som hovedregel ikke skal være muligt for en ung under 35 til 40 år at få førtidspension".

 

Og i begyndelsen af december gjorde selvsamme Mette Frederiksen det i Jyllands-Posten klart, at man arbejder på at udvide uddannelsestvangen i kontanthjælpssystemet.

 

Hvorfra stammer denne forkærlighed for, at der skal offentliggøres nye dramatiske tiltag under nytårstalen? Regeringen arbejder stille og roligt efter den skabelon der blev fremlagt i regeringsgrundlaget. Præcist som den bør gøre - regeringsgrundlaget er et rigtig godt udgangspunkt for at tage hånd og Danmarks aktuelle behov!


Søren Ellebæk Laursen
Medlem

Søren Ellebæk Laursen , Bæredygtig fremtid - handler det stadig om?! , 02-01-2012 20:13:39

@ KK vedr. link - og man kan jo lave så mange spin-teorier...måske var den "hårde og kontante" melding fra i dag planlagt at blive gentaget (jvf. Stig) fra starten???? Så kan HTS jo som "statsminister for alle" holde sig hævet over dette :-)

 

Hilsen

 

Søren

 

PS: Måske skulle jeg få et kom. job på TV - jeg tror jeg kan lave mindst lige så godt konspirations -spin som Mogensen & Kristiansen, Englen, T Larsen etc...Men jeg har jo desværre ikke papir på det - så jeg kan nok ikke regne med at få mindst 1 mio kr. for at kloge mig på TV...og tage fejl igen og igen :-)
 


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 02-01-2012 20:25:18

@Søren

 

I så fald er den spin-strategi mislykkedes til fulde.


Søren Ellebæk Laursen
Medlem

Søren Ellebæk Laursen , Bæredygtig fremtid - handler det stadig om?! , 02-01-2012 20:33:28

@ KK - her tager du (stemme-potentiale) fejl.....det vil virke.....Og jeg tror, at vi kommer til at se S i stor-offensiven om det med at yde for samfundet - og ikke blot tage nyde-sofaen.........Og det er god DRV politik...så held og lykke med S om det! Og det synes du jo også?

 

SF´s kæmpe-brøler vedr. fattigdom var/er en gave til S ("sådan er S jo ikke")...

 

Men vi får spin-se...

 

Hilsen

 

Søren
 


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 02-01-2012 20:39:00

@Karsten

"Det bliver sjældent til ret meget andet end gensidigt rykklapperi fra diverse regerings-apologeter (som f.eks. Stig, Zeb og Lars i denne tråd)."

Mange tak. Som altid kan man fra din side regne med personangreb frem for reelle argumenter, hvis man ikke ubetinget giver dig ret.

Prøv at forholde dig til det de andre debattøre skriver, istedet for at trække niveauet ned på det plan.


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-01-2012 20:43:52

Hmm, er spin-strategien en fejl? Hvilken spin-strategi? Regeringen fremlægger sin politik efterhånden som embedsmændene får lavet analyserne færdige.

 

Jeg mener al tiden lige nu går med at udvikle regeringsgrundlaget til praktisk politik, så jeg tror egentligt ikke der er tid til spin. Udover, at det er uhyre vigtigt for regeringen at få reformerne gennemført i løbet af 2012 for at stå mere frit i den økonomiske politik. Især er arbejdsmarkedsreformen vigtig, fordi den skal finansiere væsentlige udvidelser af uddannelsessystemet.

 

Fra 2014 er der igen planlagt vækst i de offentlige udgifter, så det vil være et godt tidspunkt at kunne lave ting med Enhedslisten igen. Så de vigtige reformer med blå blok skal være på plads inden da. Så er der mulighed for at lave finanslov for 2014 og 2015 sammen med Enhedslisten, hvor man kan tage fat på nogle af de valgløfter regeringen også gerne vil have gennemført.

 

Så jeg tror egentligt ikke der er andet spin i det end at regeringen gerne vil rigtig meget med blå blok i løbet af 2012.


Niels Uldall-Hansen
Medlem

Niels Uldall-Hansen , Formand Fredericia, Næstformand region syd, HB medlem , 02-01-2012 20:57:15

Helle tale ser jeg som et konkret praktiseret værdipolitisk indlæg. Fra, at det før var forfærdeligt, at finansverdenen fik alt for lidt og de arbejdsløse alt for meget, er tonen vende. Det er nu tilladt at være arbejdsløs, når det ikke er job nok til alle. Skal der skæres ned, er det fra top til tå. Det er nu tilladt og i orden, at chefer sætter deres løn ned. Det var det centrale i Helles budskab, som der vist ikke er mange, der har fanget. Fællesskabet må trække i flok, der er ikke plads til individuel liberal kynisme og dæmonisering af grupper af borgere, vi er her alle, og alle hænder og hoveder er velkomme til at byde ind, med det de kan.
At venstre stadig kører sin smudskamp: at Helle ikke holder sine løfter og er lidet konkret, ja det må vi holde ud lidt endnu. Hjort og Kjærsgaard er seje at komme i kontakt med, hvis det ikke er deres melodi man spiller. Barfoed har forladt den linje.


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 02-01-2012 22:09:15

@Stig Libori. Uden Karsten Kristoffersen demokratiske fornuftige debat-indlæg kan vores nuværende energikrævende EU formandsskab måske overskygge konkrete tiltag

.....i vores egen genopretning af samfundsøkonomien med et underskud på over 100 mia. kroner i årene fremover..... som statsministeren i går gerne vil tørre af i den tidligere regering....

 

Er det egentlig almindeligt, at en statsminister efterfølgende går ud og forsvarer sin egen tale efterfølgende både i radioen og medierne?

Men OK, det kører (med Mette Fredriksens input) til stor radikal tilfredshed, må jeg sige:

http://www.b.dk/politiko/statsministeren-forsvarer-sin-nytaarstale

 

 


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 02-01-2012 22:19:30

@Kirstenthomasine

...."....Er det egentlig almindeligt, at en statsminister efterfølgende går ud og forsvarer sin egen tale efterfølgende både i radioen og medierne?...."...

 

 

Nej.;o)

 

Men jeg har faktisk helt ondt af Thorning. Og regeringens spindoktorer må godt nok være på bar bund, siden de sender hende på direkte TV for at kvaje sig fatalt for anden dag i træk.


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 02-01-2012 22:57:26

"Fællesskabet er et bærende element i vort samfund, men fællesskabet eksisterer bedst der, hvor hver enkelt føler det naturligt at yde sit".

 

http://www.b.dk/nationalt/dronningens-nytaarstale-2011

 

Jeg indrømmer gerne, at vi ved hjælp af Dronningens tale registrerer ordene  'fællesskabet og det enkelte menneske', som helt uundværlige størrelser i værdipoltikken samt samfundsøkonomien. 

'Fællesskabet og det enkelte menneske' findes også i pædagogikbøger.
 

Jeg tænker på om RV og regeringen mon i 2012 kan genere nye sociale fællesskaber, der hvor folk er vant til at modtage sociale ydelser pludselig får noget nyt at stå op til hver dag (med Mette Frederiksens tiltag)?

Kontanthjælp - førtidspension - og ingen snyd med SU (jf. Østergaard).

Det handler om: Den enkelte i Fællesskabet og Fællesskabet i Den enkelte.
 

 

 


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 02-01-2012 23:10:29

Apropos at forsvare tidligere nytårstaler og de konkrete løfter, så kunne jeg da egentlig godt tænke mig at vide, hvad der skete med det "løft" af folkeskolen, som Lars Løkke lovede os tilbage i 2010. Det kom der vist ikke så meget ud af. Eller alt det, som Anders Fogh så vidt jeg husker lovede at gøre for de grønne industrier tilbage i 2009 og 2008. Det udeblev ligesom også lidt.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 02-01-2012 23:20:18

@Andreas

 

Det har du muligvis ret i. Men det er jo sagen uvedkommende.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 02-01-2012 23:34:23

 @Karsten: Det synes jeg nu ikke, for både reaktionen på nytårstalen og alt det snak om løftebrud generelt skal da ses i forhold til at Thornings kære forgængere også kom med en række projekter, som de af den ene eller anden grund ikke kunne eller ville gennemføre når det kom til stykket. Forskellen er bare, at det var der dengang ikke rigtigt nogen, der lagde mærke til, mens Thorning på den anden side er blevet udsat for en massiv kritik nærmest før hun overhovedet fik mulighed for at indtage sit kontor.
 
Forklaringen har vel noget at gøre med, at Fogh og Løkke havde held til at fremstå som politikere, der konsekvent gennemførte en "kontraktpolitik", selvom det reelt ofte ikke passede, og det har vi allesammen så vænnet os til nu. Til gengæld kan folk slet ikke forstå det når Thorning kommer med sin anderledes stil og noget mere realitetsbaserede politik, og begynder så at råbe op om "løftebrud" selv hvor der i virkeligheden ikke er blevet lovet noget. 

Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 03-01-2012 00:00:48

@Andreas

 

Tidligere venstre-statsministre har i mine øjne intet med sagen at gøre. Jeg synes ganske enkelt, at det er at afspore diskussionen.

 

Jeg forholder mig udelukkende til, at statsministeren i går forspildte en enestående chance for at gøre det klart overfor vælgerne/landets borgere, hvad hun egentlig vil. Og det ærgrer mig.

 

Det er det, som sagen alene drejer sig om. Intet andet.

Og jeg noterer da, at mit synspunkt deles af ganske mange andre, idet kritikken simpelthen er haglet ned over Thorning hele den ganske dag.

Hun har så været på direkte TV her i aften, hvor hun omsider redegjorde for, at regeringen dog planlægger en kontanthjælpsreform og en pensionsreform (hun ville dog ikke komme ind på, hvorfor dette reformarbejde påbegyndes, hvilket jeg finder grænseløst arrogant).

Men dagens øresønderdøvende kritik samt denne - på mange måder - ganske ekstraordinære TV-optræden kunne hun jo have sparet sig selv for, ved allerede i går at have givet os denne redegørelse.  


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 03-01-2012 00:13:22

Det handler om at træde i karakter på årets første dag d.1.januar 2012.  Så folket kan se et lys i deres statsminister.  Indlægget handler ikke om løftebrud! Vi er nogen, der er lidt desillusionerede. Men ok, tilgiv, det er sikkert også svært at være statsminister for os :-)

 

Bare for at eksemplificere en avis omskiftelige overskrifter 2.1.12.:

 

Kl. 8:20 skriver Børsen:

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/222522/thorning_forsvarer_sig_min_nytaarstale_var_konkret.html

 

Kl. 18:45 skriver samme Børsen:

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/222579/thorning_ingen_foertidspension_til_folk_under_40_aar.html


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 03-01-2012 00:43:04

God fornøjelse med Villy Søvndals nytårstale 2011:

http://www.youtube.com/watch?v=XjGd6c5J4L4


Søren Ellebæk Laursen
Medlem

Søren Ellebæk Laursen , Bæredygtig fremtid - handler det stadig om?! , 03-01-2012 00:46:36

KirstenThomasine Hansen - vll du gerne have Pia K tilbage  som reel statsminister?

 

Hilsen

 

Søren


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 03-01-2012 00:52:40

Hvis du spørger så direkte Søren, så foretrækker jeg Margrethe Vestager som statsminister. Det er ingen hemmelighed fra min side.


Søren Ellebæk Laursen
Medlem

Søren Ellebæk Laursen , Bæredygtig fremtid - handler det stadig om?! , 03-01-2012 01:03:46

Heller ikke fra min - men det må være næste valg...giv nu S og HTS lidt tid - please....alternativet er Pia K (og VK-LA) igen igen....

 

Hilsen

 

Søren


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 03-01-2012 07:22:40

Nu må I altså holde op. Da regeringspartierne valgt valget var de borgerlige avisers analyse, at partierne ikke ville kunne finde sammen. Så sad de ude i tårnet og forhandlede i alt for lang tid, iflg. aviserne. Og det var hemmeligt. Det var også galt. Efterhånden som de blev ved at sidde i tårnet blev aviserne enige med sig selv om, at der da vist alligevel kom et regeringsgrundlag ud af det; men regeringen ville i hvert fald være handlingslammet og få et kort tid.

 

Ud af forhandlingerne kom et skarpt og fremadrettet regeringsgrundlag. Såvidt jeg husker har ingen anden regering haft så mange reformer med i sti regeringsgrundlag. Men så kunne aviserne ikke se, hvordan regeringen skulle få gennemført reformerne. Og kunne man overhovedet få Enhedslisten med på en finanslov?

 

Nu er finansloven vedtaget og den blev flot. Regeringen arbejder stille og roligt ad reformsporet, som ser ud somom det springer ud i fuldt flor i år. Og det er svært at se, hvad der skulle vælte regeringen, eftersom det vil være politisk selvmord af Enhedslisten at vælte regeringen. Der lægges op til bredt samarbejde (noget kommentatorerne heller ikke troede på kunne lade sig gøre).

 

Og Helle holdt en nytårstale. En god tale, måske lidt for poleret. Men Helle har jo aldrig været en der gik rundt og viste følelser: Tænk blot på, hvor læsterlige klø hun tog imod i skattesagen uden at kny (den, hvor hun endte med at få penge tilbage). Idenin er Helle formentlig ligeså kold som Fogh var (mens Løkke jo åbentlyst viser følelser).

 

Men nu beklager I jer Gud-dedemig over, at der ikke blev annonceret nye politiske tiltag under nytårstalen! Der findes en og kun en god anledning til at annoncere nye politiske tiltag i en nytårstale: Det er hvis regeringen står elendigt i meningsmålingerne op til et valgår, så kan det være en effektfuld måde at lave et "nytårsfortsæt", hvor regeringen sadler fuldstændigt om og går imod tidligere valgløfter for at vende stemningen.

 

Den situation står regeringen langtfra i: Dels er det ikke valgår og dels står regeringen bedre i meningsmålingerne end Lars Løkkes ditto gjorde sidste år. SRSF-regeringen er derimod i en situation, hvor man stille, roligt og planlagt arbejder hen imod at gennemføre det ret omfattende reformprogram der står i regeringsgrundlaget - det er det lange seje træk og ikke ny hovsa-politik der skal give bedre meningsmålinger.


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 03-01-2012 07:29:05

Kickstart


Eigil Veggerby Lausten
Medlem

Eigil Veggerby Lausten , Folke- og DSB-pensionist , 03-01-2012 09:10:09

          Stig, jeg har læst din kommentar af 03-01-2012 07:22:40 og i den fundet det bedste, der er skrevet i denne tråd. Jeg kan anbefale den til alle, der endnu ikke har læst den. Den er for det første let at læse, for det andet en god oversigt over, hvad der er sket siden folketingsvalget, for det tredje en klog vurdering af statsministerens nytårstale, en vurdering af , hvad en statsministers nytårstale ikke skal indeholde. Det er jo ikke Folketingets talerstol, der bestiges af statsministeren, når hendes nytårstale til befolkningen skal høres ogs ses ved årets begyndelse.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 03-01-2012 09:35:51

Det der er problemet er, at hun siger alt det rigtige

men gør kun det forkerte ,faktum er at regeringen i den tid den har siddet,kun har gennemført ting, den kunne blive enige med enhedslisten om, hævet skatterne og diverse offentlige omkostninger, lad være med at hakke på dem der fortæller jer det, ret skytset der hvor det hjælper.

Højrefløjen har sagt at de ikke, vil være med til at skaffe pengene,

for at enhedslisten skal være med til at bruge dem, det tror jeg de holder, hvad vil man gøre ved det.

Jeg havde store forventninger til regeringen, det der er sket

indtil nu, var det jeg frygtede.

Næste store prøve bliver overenskomstforhandlingerne.

Det er rigtigt jeg ikke bryder mig om damen, hvordan skulle jeg kunne det, med de værdier jeg har (jeg dømmer folk på hvad de gør ikke hvad de siger)

 


Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 03-01-2012 10:19:08

@Michael

 

De er da fair nok at sige at du ikke kan lide Helle men som den gode demokrat du er må du da acceptere at hun er Statsminister valgt af folket (det var Løkke ikke).

 

NB:

Jeg går ikke og dømmer folk (det har jeg domstolene til) det er for dumt. Giv folk en chance det kan betale sig.  


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 03-01-2012 10:43:04

Det er en dyd for enhver langtidspolitiker, at der er overensstemmelse mellem linierne i det de siger, og det de beslutter at gøre.

Lige nu er danskerne nok mest interesseret i, at statsministerens dygtige ministerhold får tilpasset den skandinaviske velfærdsstat. Og ja, hun har selv i medierne dagen på dagen sagt, hvad hun vil gøre.

 

http://www.b.dk/politiko/sfere-kritiserer-thornings-nytaarstale

 

 


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 03-01-2012 10:46:53

@ole

jeg respekterer at helle er valgt til statsminister

det jeg prøver at få igennem er det faktum, at der ikke sker noget af det hun siger, for at forbedre landets økonomi.

Jeg tvivler på at jeg kommer til, at kunne lide personen sådan er det bare.

Hvis regeringen kommer igang med noget, der forbedre landets økonomi, skal jeg nok anerkende det.

det er en misforståelse hvis man tror, jeg var tilhænger af den forrige regerings økonomiske politik, den var for slap, og forkert på mange måder, men den er fortid nu, og det jeg ser nu gør mig bange på landets vegne, tålmodighed er ikke min stærke side, men argumentet med at regeringen har siddet så kort, køber jeg ikke, den har siddet længe nok, til at gennemfører ting der forværer økonomien, det er let nok at hæve skatterne, og øge de offentlige udgifter.

 


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 03-01-2012 10:53:34

En styrke ved nytårstalen, når den skal pakkes ud, er, at lønningerne ikke skal stige i Thornings regeringsperiode! 

Det er klædeligt at sige, vi bevarer arbejdspladserne i Danmark, når vi gavner konkurrenceevnen.....og væksten leverer, hvad vi eksporterer. Heriblandt også de grønne arbejdspladser....


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 03-01-2012 11:04:55

Jeg er enig, det kræver politisk talent, ikke at hæve skatter og afgifter. Skatten på arbejde skal ned. Derved behøver lønningerne ikke at stige. Vi må gerne få flere selvstændige i Danmark....


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 03-01-2012 11:11:18

@kirsten

ja det næste målepunkt, bliver helt sikkert overenskomstforhandlingerne, jeg håber at det ikke bliver ved ordene.

Reallønnen skal holdes ved skattelettelser, og skattelettelser skal finansieres ved besparelser, det er den eneste måde vi her og nu kan forbedre konkurenceevnen.


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 03-01-2012 15:19:48

"Den urimelige kritik af Thorning-Schmidts tale – og den rimelige"


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 03-01-2012 15:26:34

jeg prøver igen

"Den urimelige kritik af Thorning-Schmidts tale – og den rimelige"

selv på Berlingeren kan man da se at den nuværende kritik af nytårstalen ikke er holdbar.

"F.eks. var mange meget hurtige til at kritisere talen for, at den ikke var konkret nok–at den ikke indeholdt store planer eller specifikke udspil."

"Kritikerne må have en meget kort hukommelse. Statsministres nytårstaler er næsten aldrig stedet, hvor de opfører sig som amerikanske præsidenter, der holder “State of the Union”-taler og lirer 117 fokusgruppe-testede lovforslag af. Lars Løkke Rasmussens meget mindeværdige tale i 2011 var noget nær første gang, ihvertfald i årtier, at talen blev brugt som afsæt for et konkret udspil og langvarige forhandlinger. Dét var i den grad undtagelsen, der bekræftede reglen."

Det er selvfølgelig helt iorden at være politisk uenige - men lad os lige holde fokus på hvad en nytårstale er.


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 03-01-2012 16:17:22

Det er svært at forestille sig, hvilke elitære luftlag man skal leve i for ikke at kunne se det absurde i Thorning-Schmidts tale. Det er i orden, at en statsminister benytter en nytårstale til at udstikke nogle etiske pejlemærker eller overordnede ambitioner. Men det kunne være rart med en statsminister, der ikke samtidigt gjorde så åbenlyst grin med de skatteborgere, der måtte høre talen og samtidigt forsøge at tage både moral og logik alvorligt.

 

 

Den kære professor, Zeb anbefaler, konkluderer ovenstående om HT's nytårstale..

Har radikale nets læsere god tid er det selvfølgelig en rigtig god ide at læse hele Peter Kurrild Klitgaards analyse af statsministerens ord!
 


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 03-01-2012 16:42:13

@Zeb

 

Denne diskussion handler naturligvis ikke om politisk ueninghed. Det handler om, at Thorning holdt en dårlig nytårstale.

 

Og man kan ikke, som du gør her, tale om "hvad en nytårstale er". Det findes ikke noget "regelsæt" for nytårstaler.

 

Sagen er i al sin enkelthed den, at Thorning var meget ukonkret i sin tale. Folk havde tydeligvis forventet noget andet fra en statsminister, der - nøgternt vurderet - er temmelig presset. Jeg ville da f.eks. rigtigt gerne vide, hvornår forhandlingerne om en kommende skattereform går igang? Hvorfor fortalte Thorning os ikke dette?

 

Stærkt presset af omstændighederne valgte Thorning så at gå på direkte TV i går. Og her var hun lidt mere konkret mht. den kommende kontatanthjælpsreform og den kommende pensionsreform. Og det må man da naturligvis kvittere for. Ingen tvivl om den sag. Men direkte adspurgt, var hun dog ikke klar til at sætte datoer på, hvornår forhandlingerne mht. disse reformer påbegyndes? Og helt ærligt - det synes jeg faktisk er mega-arrogant.

 

Vil statsministeren ikke svare på den ganske lange række af spørgsmål, som mange tydeligvis har, så er det naturligvis OK.

 

Men så kan man da i hvert fald bare ikke klandre nogen for at kritisere Thorning sønder og sammen. Og den logiske konklusion må derfor være, at Thorning virkelig skød sig selv i foden med sin nytårstale.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 03-01-2012 16:59:13

@Karsten: Folk havde tydeligvis forventet noget andet fra en statsminister, der - nøgternt vurderet - er temmelig presset.

 

Hun er da ikke spor "presset". Hun har et flertal bag sig, og der skal ikke være valg igen før om over 3 1/2 år. Det er jo rent oppositions-spin.


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 03-01-2012 17:10:00

Thorning har den mulighed, at hun på nødvendige vilkår kan gemme sig i EU formandsskabet det næste halve års tid. Men den danske folk har en demokratisk og økonomisk stemme. Det må hun ikke overse. Når danskerne efterlyser konkrete budskaber gik hun i medierne i går. Længere er den ikke. Nu er det fremad.....i 2012!
 

http://www.economist.com/node/21542213

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/12/30/123051.htm


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 03-01-2012 17:14:10

Hun er da ikke spor "presset". Hun har et flertal bag sig, og der skal ikke være valg igen før om over 3 1/2 år. Det er jo rent oppositions-spin.

 

helle er ikke presset, det er kun den danske økonomi der er presset

hvis ellers hun kun vil sidde i 3½ år



Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 03-01-2012 17:39:17

@Michael: helle er ikke presset, det er kun den danske økonomi der er presset

 

Det er næsten alle økonomier jo. Jeg er ærligt talt ikke overbevist om, at den danske regering i sidste ende kan gøre ret meget hverken fra eller til. Det er langt vigtigere, at problemerne i resten af EU og i USA bliver løst, så de kan begynde at købe noget fra os igen.


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 03-01-2012 18:33:40

Karsten mener den danske regering er presset. Guderne må vide på hvilken måde han mener den er presset?

 

Tror Karsten selv på de borgerlige partier kan holde til at sige nej til regeringens reformer i år?

 

Tror Karsten selv på Enhedslisten kan holde til at vælte regeringen i en tid, hvor det med stor sandsynlighed ville medføre en blå regering.

 

Det er muligt regeringen får dårlig publicity i pressen og at meningsmålingerne antyder et svagt borgerligt flertal i øjeblikket. Men at tro det presser regeringen er at tro på nisser - det er tværtimod stort set den optimale situation for en rød regering der vil gennemføre mange blå økonomiske reformer i år og efterfølgende vil gennemføre rød værdipolitik med Enhedslisten. Blå blok er nødt til at sige ja til reformerne og Enhedslisten er nødt til at sidde på hænderne og vente på deres tur netop på grund af de dårlige meningsmålinger for det røde flertal.

 

H.C.Andersen fortalte om huset der var så skævt at det ikke vidste til hvilken side det skulle falde og så blev det stående. "Presset" på regeringen er af en lignende art: Det holder regeringen oppe. Så spørgsmålet er om regeringen er presset eller om den er blevet udstyret med et korset der får den frem i verden!?

 

Hvad kan vi se frem til? Reformer og en blå finanslov for 2013, som blå blok vil være nødt til at labbe i sig sig. Bagefter er det Enhedslistens tur til at gennemføre økonomisk politik og finanslove med regeringen, så de skal nok lade være at give seriøse problemer. Regeringen har spillet sine kort klogt med regeringsgrundlaget og vil derfor gøre de mange hånlige kommentarer til skamme ved at blive siddende og gennemføre god og holdbar politik med skiftende flertal (herunder nogle meget brede reformflertal).


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 03-01-2012 19:01:35

Det provokerer åbenbart en del, at jeg vurderer, at den nuværende regering er presset.

 

Ja, ja. Så siger vi da bare, at den ikke er presset.

 

Men det er da unægteligt ganske enestående, at statsministeren føler sig nødet til i egen person at gå i forsvar for sin nytårstale på både DR1, TV2 samt i radioen på P1.

 

Alt dette havde hun kunnet spare sig selv for. Og jeg havde personligt nærmest direkte medlidenhed med hende, da hun blev interviewet live i TV-Avisen kl. 18.30 på DR1.


Thomas Lind
Int.

Thomas Lind , You have this choice: Do you want tomorrow today or yesterday forever? , 03-01-2012 19:12:32

Karsten, problemet er at hvis du blev udskiftet med en telefonsvarer der sagde "Radikale bør arbejde sammen med V og K i stedet for S og SF", så ville der gå månedsvis før nogen opdagede det. Du skriver simpelthen det samme i hver eneste kommentar. 


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 03-01-2012 19:27:42

@Thomas

 

Jeg har nu hele tiden sagt, at hvis regeringen vitterligt implementerer sit regeringsgrundlag, så er Danmark ganske godt hjulpet.

 

Og i givet fald ville jeg seriøst overveje atter at stemme Radikalt.


Gunnar Jensen
Int.

Gunnar Jensen , Pensionist , 03-01-2012 19:45:58

 Det var den bedste tale i de sidste 10 år. At over-danmark og den sorte presse og deres lakajer mener noget andet kan ikke undre nogen.


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 03-01-2012 19:56:51

@Karsten

"Men direkte adspurgt, var hun dog ikke klar til at sætte datoer på..."

Jeg skriver blandt andet ovenfor

"Personligt ville jeg have fundet det useriøst hvis hun havde sagt at den og den dato vil regeringen gennemføre X - sådan fungerer politik ikke, der skal derimod forhandles."

Samt

"...kontraktpolitiken er lagt i graven - og heldigvis for det."


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 03-01-2012 20:17:54

@Zeb

 

....."...sådan fungerer politik ikke, der skal derimod forhandles."...
 

Jo, det gør. Og jeg minder her om, at Jelved, da Folketinget åbnede efter valget i 2011, annoncerede, at der ville blive implementeret en skattereform i foråret 2012. Det kunne jeg rigtigt godt ha' tænkt mig en konkret melding (be-/afkræftelse) på fra Thorning. Men den kom - af uvisse årsager - ikke. Naturligvis kunne hun da have kommet med en udmelding på, hvornår reformarbejdet påbegyndes (selvom hun selvfølgelig ikke behøver at angive eksakte datoer). Hvad skulle dog stå i vejen for dette?

 

Din pointe vedrørende kontraktpolitik forstår jeg ikke? Diskussionen her har jo intet med kontraktpolitik at gøre.


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 03-01-2012 20:44:37

@Karsten

Det kan være at jeg har misforstået dig, og det beklager jeg hvis det er tilfældet. Men det virkede som om du efterspurgte en konkret handlingsplan for hvad man ville og hvornår - hvilket jeg umiddelbart synes smager af kontraktpolitik.

Naturligvis er det fristende at aftvinge sine folkevalgte en tjekliste, løfter og kontrakter - jeg mener blot at man skal passe på med at stille politik så firkantet op, da man må have for øje at der skal forhandles.

 

  • I regeringsgrundlaget ser vi hvad regeringen vil i den pågældende regeringsperiode.
  • I en nytårstale får vi en bredt favnende statusopdatering (med få untagelser, da man selvfølgelig kan man bruge nytårstalen til afsæt til noget meget konkret, en tjekliste, løfter og kontrakter, eller sågar som et valgoplæg - hvis nødvendigt).

Der er forskel på formatet.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 03-01-2012 21:07:02

jeg bliver helt nysgerrig, har dem på debatten der forsvarer helle,

overhoved en tidshorisont på hvornår der skal ske noget?

eller er taburetterne målet i sig selv


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 03-01-2012 21:26:33

@ Michael

 

Det spørgsmål kunne man jo så passende returnere. Men ifølge regeringsgrundlaget står 2012 i reformernes tegn. Det mener jeg er godt. Men om reformerne kommer i januar eller november er jeg altså ligeglad med, bare de kommer.

 

Jeg tror ikke jeg har skrevet meget i denne tråd uden at skrive om reformer, så hvordan du kan mangle noget om, hvad jeg mener regeringen skal bruge magten til forstår jeg ikke. Jeg er nok snarere tilbøjelig til at tro, at den højreorienterede fløj af debattører her i tråden er fuldstændigt ligeglade med virkeligheden og kun tænker på at rakke regeringen ned.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 03-01-2012 21:41:11

@Zeb

 

At ønske sig, at den siddende regering erklærer sine hensigter mht., hvilke konkrete initiativer den påtænker at tage i det kommende år, har naturligvis intet med kontraktpolitik at gøre. Ligeledes har det naturligvis heller intet med kontraktpolitik at gøre, når statsministeren dagen efter sin nytårstale i TV-Avisen meddeler, at hendes regering agter at implementere en kontantshjælpsreform og en pensionsreform.


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 03-01-2012 22:22:44

@Karsten

Regeringens hensigter fremgår af regeringsgrundlaget.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 03-01-2012 22:44:51

@Zeb

 

Ja, det er jeg klar over. Men derfor er der altså tydeligvis ganske mange mennesker, der havde håbet på at få og vide, hvilke reformer, regeringen har tænkt sig at gennemføre i år. Hvor svært kan det være?


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 03-01-2012 23:00:49

@Karsten

Vi kører i ring, derfor gentager jeg noget af det jeg har skrevet oven for

"Selvfølgelig kan man bruge nytårstalen til afsæt til noget meget konkret, en tjekliste, løfter og kontrakter (eller sågar som et valgoplæg)."

"Egentlig mener jeg at nytårstaler bør ses som en statusopdatering - der bliver kradset lidt i overfladen, men man går ikke helt i dybden for alle skal kunne være med."

 

Man kan bruge en nytårstale til det meget konkrete - det er der intet der forbyder. Men jeg ser blot mere nytårstale-formatet som noget der blot skal favne bredt (dog kan man gøre en undtagelse og bruge den som et startskud).

De konkrete ønsker, forhandlingerne og resultaterne skal nok komme. Men hvorfor ikke blot lade nytårstalen være den festtale som den er?


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 03-01-2012 23:25:59

Nå, det er åbenbart for svært for Karsten at læse regeringsgrundlaget. Jeg iler med nogle citater:

 

Produktivitet: Produktiviteten skal øges, så Danmark kommer tættere på toppen i OECD.
Lønkonkurrenceevne: Danmark skal forbedre sin lønkonkurrenceevne over for udlandet.

Arbejdsudbuddet skal øges strukturelt med 135.000 personer frem mod 2020, så der er grundlag for vækst og økonomisk råderum til nye initiativer.
Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden. Regeringen vil måles på at mindske fattigdommen og sikre reelt lige muligheder.
 

Og endnu mere specifikt:

 

Målet er at indgå en trepartsaftale, som netto øger arbejdsudbuddet svarende til ca. 20.000 personer frem mod 2020. Det vil betyde færre udgifter til overførsler og flere skatteindtægter, så de offentlige finanser forbedres med netto ca. 4 mia. kr. om året. Disse midler vil blive reserveret til arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer i bredeste forstand.
 

Det drejer sig blandt andet om reformer af aktiveringsindsats og kontanthjælp. Reformer af førtidspension og fleksjob. Og tilskyndelse af de unge til hurtigere studiestart og til at færdiggøre deres uddannelser tidligere. Og reformer der kan bidrage til at nedbringe sygefraværet.

 

Desuden skal en bedre integrationsindsats være med til at få flere indvandrere i job på vores institutioner og i vores virksomheder. Og vi skal gøre det lettere for virksomheder at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark og forenkle regler og administration på området.


Sigtet med rækken af reformer er at øge arbejdsudbuddet med samlet 28.000 personer frem mod 2020 og en forbedring af de offentlige finanser med omkring 7 mia. kr. Det er et ambitiøst mål, som vil kræve en meget målrettet reformindsats.

 

For det tredje vil regeringen gennemføre en fuldt finansieret skattereform, der markant sænker skatten på arbejde, så arbejdsudbuddet øges med ca. 7.000 personer frem mod 2020 og de offentlige finanser dermed varigt styrkes med 3 mia. kr. gennem øget beskæftigelse – ud over virkningen af de initiativer, der er vedtaget i Forårspakke 2.0.

 

Og det er bare nogle af de reformer der mest direkte handler om økonomi. Vi ved allerede at der om kort tid kommer et udspil om førtidspension og kontanthjælp, men mon ikke mange flere udspil vil følge i løbet af året? I hvert fald hvis jeg har ret i, at regeringen satser benhårdt på at gøre 2012 til et "blåt" år.

 


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 03-01-2012 23:40:49

det ville nu være bedst, om en skattereform kom først, så den kunne indregnes i overenskomstforhandlingerne,

ja faktisk er det nødvendigt for at kende vilkårne.

hvis der blev en lettelse på 1,5 % om året,  kunne vi få en nulvækst i lønningerne, det er der ingen der tør regne med, hvis ikke forhandlingerne starter nu, og så vil en del af effekten, blive udskudt to år.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 03-01-2012 23:47:37

@ stig et problem med det helle sagde i nytårstalen, kompineret med din remse er jo at, ingen ved hvad det betyder for dem, altså går folk rundt i utryghed, og det er ikke godt, investeringer går i stå når vi ikke kender vilkårne.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 03-01-2012 23:58:24

Det er i hvert fald påfaldende så stille, der er blevet omkring den bebudede skattereform. Vi må håbe, at årsagen til dette ikke er, at man internt i regeringen er blevet uenige om emnet. Danmark har særdeles kraftigt brug for en fladere indkomstskat. Og dette er jo i øvrigt også Radikal politik.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 04-01-2012 00:04:36

@Karsten: Det kunne jo også tænkes at regeringen, ligesom Morten Olsen før en landskamp, ikke ser nogen grund til at telegrafere sine hensigter til oppositionen før de egentlige forhandlinger går igang.

 

Anders Fogh og Lars Løkke kunne jo være ligeglade, de kunne være sikre på at få næsten hvad som helst igennem med DF's stemmer. Men Helle Thorning må jo være lidt mere taktisk, hvis de ønskede brede forlig skal opnås.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 04-01-2012 00:08:57

@Andreas

 

Den forklaring forekommer i mine øjne noget søgt.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 04-01-2012 00:15:26

@andreas

de skal da bare ud med det så hurtigt som muligt, alle venter

ingen handler før, er du bange for debat eller hvad

efterlønsreformen blev præsenteret, i nytårstalen sidste år det gik da meget godt


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 04-01-2012 00:17:37

@ andreas

det er jo nettop omvendt hvis man har et flertal, kan man lade hver med at gå ud med det


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 04-01-2012 00:26:15

@Michael: Min pointe er, at Fogh og Løkke jo ikke havde meget behov for forhandle om tingene, fordi de mere eller mindre bare kunne give DF endnu en stramning på udlændingeområdet eller øget grænsekontrol, så var de med på den værste. Thorning er nødt til at realitetsforhandle, derfor har hun også brug for at handle mere taktisk.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 04-01-2012 00:37:49

@andreas overenskomstforhandlingerne går igang imorgen,

der er ikke mere tid, hvad skal de regne med,

hvad skal vi alle sammen regne med, usikkerheden stiger dag for dag, der er smidt så mange bolde op, der er ingen der ved hvor de lander,

landets regering vil ikke engang sige, hvor de gerne vil have de lander.

 

 


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 04-01-2012 00:38:15

unskyld idag


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 04-01-2012 09:52:20

Hvad siger I til denne sjældne etiske artikel om HT's nytårstale af Niels Gunder Hansen fra Syddansk Universitet, hvor politik ikke er godt for små børn?

 

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/446157:Debat--Dansk-politik-er-blevet-mobning-fra-morgen-til-aften?article_page=1


Eigil Veggerby Lausten
Medlem

Eigil Veggerby Lausten , Folke- og DSB-pensionist , 04-01-2012 10:33:21

          Tak, Thomasine! Niels Gunder Hansens tekst er god læsning.

          I øvrigt kan jeg ikke huske ret meget af statsministerens nytårstale. Jeg mener at kunne huske, at Politiken eller Stiften bragte den på skrift, men som det ordens- og oprydningsmenneske, jeg forsøger at blive, har jeg smidt nytårsaviserne i containeren, og den vil jeg ikke gå ned og rode rundt i nu.

          Hvis jeg havde forventet o. 125 kommentarer på Karstens indlæg om nytårstalen, ville jeg nok have været der med saksen, da jeg bladrede i avisen.


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 04-01-2012 11:17:17

Fint, Eigil Veggerby. Du kan finde nytårstalerne på Statsministeriets website: http://statsministeriet.dk/_p_13580.html

 

Det er vores demokratiske ret at måtte diskutere og analysere, hvad statsministeren sagde i hendes nytårstale. Derfor er tråden i dette indlæg lang.

 

 


Eigil Veggerby Lausten
Medlem

Eigil Veggerby Lausten , Folke- og DSB-pensionist , 04-01-2012 12:40:08

          Tak for linket, Thomasine. Nu har jeg læst talen på skærmen og har printet den ud. Det er en god tale, og den bliver ikke ringere af at blive læst.

En tekst er lettere at granske end en hørt tale. Det fremgår gennem hele talen, at statsministeren er glad for sit land og ønsker at bevare det som et godt land. Jeg finder det godt, at hun ikke talte til politikerne, men til befolkningen. Politikerne kan hun tale til på Christiansborg, når der foregår noget der. Os andre taler hun til i fjernsynet ved det nye års begyndelse. Nu vil jeg læse talen på papiret, imens jeg får mig et par flade med en Refsvindinge skibsøl til.


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 04-01-2012 16:35:29

Nu synes Karsten så pludseligt der er stille omkring skattereformen og tolker dette negativt. Men hvad er realiteterne? Lad os se på nogle nylige udtalelser:

 

Statsministeren nævner skattereformen i sin nytårstale

Venstre kalder ideen om en skattereform for "sød musik i liberale ører", naturligvis sekunderet af de sproglige svinere Venstre altid sender afsted imod regeringen.

De konservative ser kommende forhandlinger om en skattereform som et faktum og forbereder sig konstruktivt.

SF "glæder sig" til en skattereform med topskattelettelser.

Og hvis nogen skulle være i tvivl ser R også frem til en skattereform.

 

Altsammen friske udtalelser fra politikerne. Er skattereformen død? Nej, alle ser ud til at forberede sig på konstruktive forhandlinger.

 


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 04-01-2012 17:12:28

Helt realistisk i forholdt til verdensmarkedspriser. Lad lønningerne falde 5% og tilsvarende tillades skatten på arbejde at falde med 2,5%.

Allerede i dag kunne det ha' været rart for trepartsforhandlerne at vide skatten på arbejde skal ned, og derfor er det ok at reallønnen falder.

 

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/01/04/135955.htm


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 04-01-2012 17:27:57

 Der er vel ingen, der alvorligt havde regnet med, at skattereformen kunne påbegyndes i tide til OK-forhandlingerne. Finansloven skulle på plads først, og så skal det jo forhandles mellem partierne og behandles i Folketinget, så det kan vel ikke komme på plads før allertidligst til sommer, eller mere realistisk engang i efteråret.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 04-01-2012 20:21:19

1 december

Enhedslisten truer Thornings skattereform

Nu har støttepartiet fået nok af skatteminister Thor Möger Pedersens seneste forslag.

Søren Strandman-Møller, Newspaq

Gennemfører regeringen sin skattereform, står den uden flertal ved næste finanslovsforhandling. Så skarp er meldingen fra Thornings parlamentariske grundlag, Enhedslisten.

mon ikke nærmere det er enhedslisten, der har sagt der ikke skal være nogen skattereform, det jeg kan noterer mig er at alt der er gennemført, er også er enhedslistens politik i forbindelse med finansloven, hvornår tager regeringen bukserne på.


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 04-01-2012 20:25:44

Tro på det, Michael:)

 

Men jeg tror da Enhedslisten har ret så langt, at der lægges op til en blå finanslov. Men Enhedslisten skal passe på med deres meldinger: venstre har jo allerede en gang udstillet hulheden i deres råberier, da Enhedslisten begyndte at fabulere om at man ikke kunne støtte regeringsgrundlaget i sin helhed...

 

Enhedslisten kan naturligvis ikke holde til at vælte en rød regering.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 04-01-2012 20:46:10

@stig

Som jeg har skrevet før så håber jeg du har ret.

Men oktober november det er for lang tid, at gå i uvished, om alle de ting der er kastet op, hvis vi er enige om at det er vigtigt, at få danskernes optimisme tilbage. Hvis man gjorde noget ved den skattereform nu, kunne folk se ok ikke  lønstigninger, men der kompenseres på skatten. Lige nu ser man tom tale og skattestigninger,

du kan sidde i en 3 værelses ejerlejlighed i Odense centrum, til det halve af karinas lejlighed i københavn, der er ingen der køber dem,

de ved ikke hvad regeringen finder på imorgen.

jager de min arbejdsplads til tyskland,

kommer der så mange ledige så renten stiger,

hvad kommer der af ekstra skatter,

koster lejligheden det halve imorgen,

jeg kunne blive ved,


KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 05-01-2012 00:35:52

I Helles mange ønsker for de første 100 dage i Statsministeriet er der en rød tråd, som formodes at knække vækstkrisen med ingredienser såsom:

 

1. konkurrenceevnepakke

2. hæderlige trepartsforhandlinger

3. 4-5.mia.kr i erhvervsstøtte

4. kenesiansk kickstart af samfundsøkonomien 

4. offentlig-private partnerskaber

5. betalingsring

6......

 

http://politiken.dk/politik/ECE1388486/her-er-thornings-foerste-100-dage-i-statsministeriet/

 

NB Det er især godt, at RV efter d.15.sept.2011 kom med i regeringsgrundlaget og nu sørger for nødvendige reformer gennemføres i det næste halve og hele år.....

Hårdt arbejde for det lille fine parti med 17+1 mandater på tinge.

Rigtig god arbejdslyst til jer allesammen herudefra livet i provinsen

 

 


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Der er ingen personer på denne liste endnu.