På flere af de landsdækkende netmediers hjemmeside har man dagen igennem kunne læse, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager nu slår fast, at vort samfund har behov for en lang række store økonomiske reformer. Det er der sådan set ikke noget nyt i, idet Det Radikale Venstre gik til valg på en borgerlig reformdagsorden. Og der er heller ingen tvivl om, at dette er sund fornuft samt, at behovet for reformer er kolossalt. F.eks. er der virkeligt behov for en skattereform, der hæver topskattegrænsen således, at det bliver mere attraktivt at arbejde.
Andre reformer, der allerede nu nævnes er en kontanthjælpsreform og en førtidspensionsreform. Og personligt synes jeg også, at det ville være en god idé at se på, om ikke man burde beskære de studerendes SU på kandidat-delen af de længerevarende videregående uddannelser?
Imidlertid bør man være opmærksom på, at en ansvarlig og borgerlig reformpolitik ikke kan stå alene. Fører regeringen ikke samtidigt en ultra-stram finanspolitik, bliver de mangfoldige gavnlige effekter af en ansvarlig reformpolitik så at sige soldet op igen.
Der er ingen tvivl om, at finansmarkederne vil nikke anerkendende til, hvis regeringen virkelig gør alvor af Margrethe Vestagers hensigtserklæring. Og især i øjeblikket er dette rigtigt mange milliarder kroner værd.
Det kan dog være helt lige meget, hvis de penge, der spares via reformpolitikken, bortødsles på en slap og fesen finanspolitik. Så gennedkøles finansmarkedernes entusiasme ganske hurtigt.
Regeringen må ikke være bange for at føre sparekniven. Også der hvor kommer til at gøre rigtigt ondt. Og det må således ligeledes også være slut med flere håbløse finanspolitiske kickstarter til 18 mia. kr. i stil med den, der blev gennemført i forbindelsen med vedtagelsen af finansloven for 2012. Og kan det lade sig gøre, så må det stærkt anbefales at tilbagerulle en del af de vedtagne investeringsfremrykninger således, at effekterne af de nævnte reformer ikke ”overdøves” af en alt for ekspansiv finanspolitik.