Karsten Kristoffersen

Karsten Kristoffersen

Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011.

Antal relationer 60
Anbefalet af 6
Interesseret

Farvel til Keynes.

01-02-2012 01:12:57 - 100 kommentarer

Under overskriften ”Farvel til Keynes” finder man på Dagbladet Informations hjemmeside i øjeblikket en artikel, hvori tre danske professorer ovenpå vedtagelsen af Finanspagten gør sig nogle yderst relevante overvejelser vedrørende de kommende års økonomiske politik i Danmark og resten af EU.


http://www.information.dk/292185


To af de citerede professorer – Jesper Jespersen og Niels Kærgård – går alment for at tilhøre centrum-venstre-delen af det økonomisk-politiske spektrum, med Jespersen som den klart mest venstreorienterede. Den sidste professor, der medvirker i artiklen, Peter Birch Sørensen er mere mainstream og borgerlig-liberal i sit økonomisk-politiske approach.


Som reaktion på vedtagelsen af Finanspagten er Jespersen og Kærgård ganske klare i mælet. Finanspagten vil betyde et farvel til keynesianismen. Muligheden for i årene fremover at føre klassisk ekspansiv finanspolitik vil være yderst begrænsede. Heri er Birch Sørensen dog kun delvis enig.


Keynes’ teori har især i Norden i årtier dannet basis for den førte økonomiske politik. Og Keynes har fundet anvendelse både i Socialdemokratierne og blandt de borgerlige partier.


I Danmark har det været sådan, at selv om Lars Løkke Rasmussens VK-regering med daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen i spidsen førte en endog særdeles ekspansiv finanspolitik, har det i de senere år kun været centrum-venstre-blokken, der åbenlyst og offentligt har bekendt sig til den eksplicit ekspansive finanspolitik, som vi kender den fra Keynes. Og især Socialdemokratiets og SF’s valgprogram ved sidste folketingsvalg bar tydeligt præg af Keynes.


Derimod har Liberal Alliance og Det Radikale Venstre kappedes om at være det parti, der har distanceret sig mest fra Keynes - det første parti dog lidt mindre diskret end det sidste. Som en logisk konsekvens heraf, ligner disse to partiers økonomiske politikker således også hinanden ganske meget, omend der er nuancer. Begge partiers økonomiske politikker er borgerligt-liberale, og inspireret af dem, som Jesper Jespersen lidt nedsættende ofte omtaler som ”ligevægtsøkonomerne”.


Personligt er jeg i al væsentlighed enig med de to røde professorer, Jesper Jespersen og Niels Kærgård. Med vedtagelsen af Finanspagten er det reelt slut med Keynes. Ganske vist kan jeg da godt se, som jeg i øvrigt også synes, at Peter Birch Sørensen slår lidt på, at man om en del år atter vil kunne føre ekspansiv finanspolitik ”i en light-udgave”. Men jeg er ikke nødvendigvis anti-keynesianer, og der er med Finanspagten taget en stor del af fleksibiliteten ud af de kommende års danske finanspolitik. Jeg er som helhed tilhænger af Finanspagten. Men dette er helt klart et relevant og sagligt kritikpunkt. Danmark har, i EU’s stræben efter at gøre de næste adskillige års økonomiske politik hamrende borgerlig-liberal, mistet et vigtigt værktøj i sin økonomisk-politiske værktøjskasse: den klassiske keynesianske ekspansive finanspolitik.


Noget andet er så, at det, der i de næste mange år vil være brug for i Danmark og resten af EU, netop vil være den hamrende borgerlig-liberale økonomiske politik. Og det sikrer Finanspagten, at der føres.

Kommentarer
KirstenThomasine Hansen
Medlem

KirstenThomasine Hansen , , 01-02-2012 01:53:20

Dygtige embedsmænd bliver vist et redskab fattigere.
Godt fanget Karsten Kristoffersen. Fare well Keynes......

 

Uden at vide, hvad embedsmændene præcis gør i de økonomiske ministerier, så er det mit indtryk, at de ofte er skarpe til at kombinere forskellige typer økonomisk politik til gavn for samfundsøkonomien.

 

Danmark er et ikke euroland - og bør kunne bevare retten

til at føre de kombinationer af økonomisk politik, der gavner på sigt.

 

Hvem kan se: I mediernes blitzlys er finanspagten storartet.....

 


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 01-02-2012 03:28:31

Jeg er nu ikke enig i d'herrers konklusion, for finanspagten pålægger ikke de nye budgetregler som en hård grænse, der skal overholdes hvert eneste år og aldrig må overskrides. Tværtimod er der tale om "medium-term objectives" (Art. 3(1)(b)), som man godt må fravige i tilfælde af "unusual events" eller "severe economic downturn", "provided that the temporary deviation of the Contracting Party concerned does not endanger fiscal sustainability in the medium term." (Art. 3(3))

 

Pointen med en Keynesiansk ekspansiv politik er jo netop, at der er tale om midlertidige underskud, der skal genoprette den økonomiske bæredygtighed på længere sigt, så det ser jeg slet ikke som uforeneligt med pagten. Den retter sig snarere mod en politik med uholdbart store underskud gennem en længere årrække, som den, der fx har skabt problemerne i Grækenland.

 

Dertil kan man sige, at det er jo EU-Domstolen, der konkret skal vurdere, om et land har overtrådt pagten (Art. 8(1)), og de plejer nu at være forholdsvis lydhøre overfor nationale hensyn. Så jeg forudser ikke, at de vil anlægge en meget striks fortolkning af reglerne, forudsat at staten ellers kan argumentere for, at finanspolitikken grundlæggende er ansvarlig.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 01-02-2012 03:38:11

Den endelige traktat-tekst fra Rådsmødet kan for øvrigt findes her – ikke at der er de store forskelle fra de foregående udkast.

 

www.european-council.europa.eu/media/579087/treaty.pdf


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 01-02-2012 07:50:04

@Andreas

Helt enig. Så længe man generelt har en god økonomi kan man med den nye pagt godt lave mindre udsving eksempelvis i form af kickstarter (så længe at det kommer ind igen). Finanspagten betyder dermed ikke et farvel til Keynes.

 

@Karsten

Såvidt jeg ved er R tilhænger af Keynes, det er LA ikke.

At man fortiden er opsat på at spænde bæltet ind og rette op på økonomien, betyder ikke et sammenfald i økonomisk tilgang.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 08:04:09

Zeb: Den økonomiske politik R var med til at føre i Nyrup-tiden og nu igen er ved at implementere vidner ikke om en Keynesiansk tilgang - forstået som en lånefinansieret ekspansiv politik. Det standpunkt har de Radikale vel haft ihvertfald siden de fatale Anker Jørgensen år?

 

Og så henviser de to "røde" økonomer i artiklen til "Gang i 90erne". Men var den Keynesiansk? Her er hvad Wikipedia skriver:

Det fremgår således af planen, at "det offentlige forbrug skal holdes i ro ved strukturforandringer, der baner vej for både bedre og billigere opgaveløsninger", og og der skulle ske en "lettelse i skatter, afgifter og offentlige takster".

 

Så jeg kan ikke lige se at Gang i 90erne var specielt Keynesiansk. Man lagde jo ikke op til lånefinansieret offentligt forbrug - tværtimod! Man ville holde offentligt forbrug i ro og i stedet lade pengene tilflyde borgerne. Dette var også meget lig Radikalt tankegods - allerede dengang.

 


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 01-02-2012 08:08:23

@Mads

90'ernes økonomiske tilgang var efter min mening meget Radikal.

Den gang kickstartede man jo også økonomien - var det ikke Keynesiansk?

Hvor om alting er, så er sådanne kickstarter stadig mulige under den nye finanspagt, efter min bedste overbevisning.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 08:11:13

Er i øvrigt enig i at man godt kan føre Keynesiansk økonomisk politik undrer den nye finanspagt, og lægger mig op af Birch Sørensen forklaring på hvordan det kan lade sig gøre.

Men muligheden er blevet væsentligt indskrænket. S og SFs Fair Løsning, som er rendyrket Keynesianisme, vil f.eks. aldrig gå under den nye finanspagt! Det Radikale mantra om at pengene skal være der, før man kan bruge dem er ikke Keynesianisme men flugter 100% med Finanspagten.

 


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 08:12:28

Zeb: Jo man kickstartede økonomien med skattelettelser, men jeg vil nu ikke kalde Liberal Alliances politik for Keyneisansk;-)

Læs evt. dette indlæg fra Information om "Gang i 90erne":

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/419244:Danmark--Dengang-S-ville-lette-skatten?article_page=2


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 01-02-2012 08:16:13

@Mads

Jeg vil mene at den socialdemokratiske tolkning af Keynes er en meget rød tolkning, hvor de sikkert vil mene at den Radikale tolkning er meget blå - men jeg mener at begge ser noget fornuft i Keynes.

jeg er enig i at LA's politik intet har med Keynes at gøre.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 08:21:18

Zeb: Men sat på spidsen kan det Radikale mantra om at pengene skal være der før man kan bruge dem, jo ikke være Keynesiansk politik? Det er forkert at begynde at dele Keynesiansk politik op i rød og blå. Så er hele det politiske spektrum i Danmark med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance jo Keynesianere...

 

Følgende citat fra Informations artikel, som Karsten linker til, viser meget godt, hvorfor Radikale økonomisk politik ikke nu og ikke i 90erne er/var Keynesiansk politik:

Et af hovedelementerne i Keynes’ økonomiske teori er, at det er nødvendigt for stater i krisetider at ’fylde hullet’ i den manglende efterspørgsel, ved at lade staten bruge mere, end der kommer ind i skatteindtægter. Dermed øges det offentlige underskud i en periode, men skadevirkningerne ved en periode med lavkonjunktur dæmpes også, så det forhindres, at eksempelvis arbejdsløsheden stiger drastisk.

 

Den Radikale politik ligger sig klods op af dette:

»Den keynesianske økonomiske teori er nu blevet koblet fra. Nu skal man stramme budgetterne, føre en grundlæggende restriktiv politik, og så at sige sætte tæring efter næring,« siger Jesper Jespersen


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 01-02-2012 08:24:22

@Mads

jeg mener at både S og R ser noget fornuft i Keynes - spørgsmålet er hvor langt man går i sine tolkninger, og hvilke andre principper man ellers tager med som udgangspunk til sin økonomiske politik.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 08:24:36

Zeb: Men jeg tror der er mange Radikale medlemmer der gerne så at partiet førte en mere Keynsiansk linie. Men det er bare ikke den linie partiet fører.


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 01-02-2012 08:29:24

@Mads

Nu hvor vi er med de røde i regering, så giver det jo god mening at forsøge at holde igen så vi ikke ender i en ren rød politik.

En god gammel ven sagde en gang til mig "når de Radikale danner regering med de røde skal de forsøge at være lidt mere blå, og når de danner regering med de blå skal de forsøge at være lidt mere røde - så lander man nogenlunde på midten"


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 08:32:51

Zeb: Men de Radikale førte altså ikke specielt "rød" politik i Schlüter-årene. Der var jo f.eks. en lille Kartoffel-kur;-) For mig at set har de Radikale ihvertfald siden 1980erne stået fast på deres økonomiske politik. Og den er ikke Keynesiansk. Selvfølgelig kan der så være grund til at man indgår forlig, som f.eks. den vedtagnge fremrykning af offentlige investeringer. Men det er jo ikke Radikal politik.

 

Hvor er det præcist du ser at de Radikale fører Keynesiansk økonomisk politik?


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 01-02-2012 08:42:41

@Mads

jeg mener at SR sammen førte Keynesiansk økonomisk politik i 90'erne.

 

Jeg genfandt i øvrigt denne på radikale.net:

http://www.radikale.net/boyehaure/indlaeg/2010/02/26/keynes-forever


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 09:02:16

Boye argumenterer godt! Så jeg kan godt tilslutte mig at kalde det Ny-Keynesianisme, som iflg. Boye også er den politik VK førte i 00erne og den politik der blev ført i 90erne. Men hvilken politk førte man så i 80erne? ;-)

 


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 01-02-2012 09:25:20

@Mads

Som Boye skriver så var det i en vulgær form i 00'erne.

Hvad angår 80'erne så var jeg ikke særlig gammel i den periode, og havde nok mere interesse for legetøj end politik :)

Men umiddelbart vil jeg ikke mene at 80'erne var præget af Keynesianisme.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 09:54:02

@Andreas

 

..."...Jeg er nu ikke enig i d'herrers konklusion, for finanspagten pålægger ikke de nye budgetregler som en hård grænse, der skal overholdes hvert eneste år og aldrig må overskrides...."...

 

Man kommer altså ikke udenom, at reglerne er blevet strammet. Ellers var der jo ingen grund til at formulere en ny pagt. Og jo - du siger, at det ikke vil være helt slut med Keynes, og det er også, det jeg skriver i mit indlæg. Men pt. er der kun tre lande, der overholder de nye regler. Og hvis ikke den nye pagt håndhæves nok så strengt, så bryder den de facto sammen, og det vil være et major blow for EU. Derfor skal hele Europa på anti-keynesiansk hestekur i de næste mange år. Det er den nye pagts ånd.

 

Og på den baggrund finder jeg det rimeligt at sige, at det i hvert fald i de næste mange år vil være slut med Keynes.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 10:16:33

@Zeb

 

Så vidt jeg ved, er der ingen af partierne i Folketinget, der eksplicit bekender sig til konkrete økonomiske teorier/teoretikere. Det gør Det Radikale Venstre ikke. Og det gør Socialdemokratiet og SF heller ikke. Og hvis nogen af de tre regeringspartier alligevel gør det, vil jeg gerne se det dokumenteret.

 

Derfor giver det ingen mening at sige, at Det Radikale Venstre er tilhængere af Keynes eller, at partiet er et keynesiansk parti.

 

Jeg er enig i, at Nyrup-regeringens politik på nogle stræk var Keynesiansk.

 

Men den Radikale politik anno 2012 er altså ikke keynesiansk. Endda slet ikke. Den er, som centrum-venstres økonomer kalder det, ligevægtsøkonomisk. Eller slet og ret borgerlig-liberal.

 

Men heri ligger der ingen undsigelse af keynesianismen. Keynes kan da være god nok. Bare ikke i 2012. Men måske igen om 20-30 år.

 

Og jeg synes da i øvrigt også, at dette bekræftes af den ret hårde kritik af Det Radikale Venstre, der ind imellem rettes fra centrum-venstres side. Centrum-venstre bryder sig ganske enkelt bare ikke om den Radikale økonomiske politik, som man anser for at være borgerlig.

 

Således gætter jeg derfor også på, at vi i 2012, hvor regeringen har programsat en række store reformer, vil se/høre denne kritik af De Radikale kraftigt gentaget af centrum-venstres økonomer, som vi også så det under debatten om Tobin-skatten (der ganske vist absolut intet med keynesiansk finanspolitik har at gøre).


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 10:23:21

Alle: Der går sikkert ikke længe før vi skal høre kritiske røster fra venstrefløjen, der vil kalde Finanspagten for en chock doktrin...


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 10:26:54

@Mads

 

Der er mange, der er skuffede. I banksektoren er man skuffet over, det just overståede topmøde, hvor man havde håbet på et eller andet, der kunne have løst nogle af problemerne her og nu. Det gør Finanspagten nemlig slet ikke.

 

Derfor kan hele EU sagtens stå med en ny massivt stor krise i løbet af få uger.

 

;o)


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 01-02-2012 10:47:24

@Karsten

Jeg er helt enig i at partierne hver især har mange forskellige principper der til sammen danner deres økonomiske politik - det skriver jeg vist også ovenfor. Beklager hvis jeg ikke har været klar nok på det punkt.

Jeg mener blot at også R bruger keynesianske elementer.

Regnerne er blevet opstrammet og det mener jeg er godt - men jeg mener at det er for langt at gå at sige at det er slut med Keynes.

Røde økonomer som har en meget rødere tilgang til Keynes her måske med pagten fået et nyt sortsyn på den nye situation, og begræder hvad de ser som et farvel til Keynes - om end det ikke er rigtigt.

 

Hvad jeg ikke forstår, og som burde være en historie af samme niveau som denne, er at LA ikke vil med i pagten hvis det stod til dem. Det viser også for mig en politisk forskel mellem LA og R.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 11:02:30

Karsten: Banksektoren bør ikke være for skuffede. De slap for Tobin-skatten og hvis ånden i finanspagten bliver en realitet vil Europa gå en meget bedre tid i møde;-)

 


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 11:05:29

@Zeb

 

Det er centrum-venstres økonomer, der i vore dage bekender sig som keynesianere. Og det er dem, der kritiserer partierne med en borgerlig økonomisk politik, herunder De Radikale, som de omtaler "ligevægtsøkonomer". 

 

..."...Jeg mener blot at også R bruger keynesianske elementer...."..

 

Ikke pt. Men det er karakteristisk for de borgerlig-liberale ligevægtsøkonomer, at de ikke direkte forkaster Keynes. Og det er netop her, at uenigheden med centrum-venstre opstår, for hvem Keynes er afgørende og fundamental.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 11:05:54

@Mads

 

Jo, jo. På længere sigt.;o)


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 01-02-2012 11:10:20

@Karsten

I så fald må man gerne kalde mig tilhænger af ligevægtsøkonomi, så længe at det ikke betyder at lægge sig fast i den ene eller den anden farvede blok :)


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 11:24:47

@Zeb

 

OK.;o)

 

Og så synes jeg rent faktisk, at det er rimeligt og korrekt at betegne regeringens økonomiske politik som borgerlig, hvilket i øvrigt også Nyrup-regeringens økonomiske politik i al væsentlighed var.


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 01-02-2012 11:30:25

@Karsten

Jeg kan gå med til at den førte politik er præget af Radikal tankegods.

Men jeg vil helt ikke kaldes borgerlig, lige så lidt som jeg vil kaldes socialist - men kald mig gerne socialliberal eller Radikal :)


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 11:32:31

@Zeb

 

Når økonomisk politik er præget af Radikalt tankegods, så er den borgerlig.

 

Så den plet kan du ikke vaske af dig. Den er tatoveret på din overarm.;o) 


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 01-02-2012 11:36:56

 @Karsten: På den ene side siger du, at Keynes ikke længere vil være et dansk værktøj, men på den anden side er det ikke helt slut med Keynes. Det forstår jeg altså ikke helt. ;-)

 

Udgangspunktet for, hvad et land kan tillade sig under pagten, er om det har en grundlæggende sund økonomi. Det har vi i DK, så vi kan stadig godt føre en Keynesiansk ekspansiv politik i kortere tid. Men reglerne er strammet på den måde, at vi ikke vil kunne tillade os et større strukturelt underskud konstant i tyve år, sådan som grækerne har haft det - og hvis vi var i fx deres eller Portugals situation, så ville der selvfølgelig ikke være plads til Keynes. 


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 11:40:23

@Andreas

 

OK. Point taken.;o)

 

Men mulighederne er i hvert fald blevet indsnævret. Og det er altså ikke kun Portugal og Grækenland, der ikke kan føre keynesiansk politik. Stort set ingen lande kan føre ekspansiv finanspolitik pt.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 11:46:41

Jeg finder det Radikale Venstre på listen over borgerlige partier...;-)

http://da.wikipedia.org/wiki/Borgerlig

 

 


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 11:57:23

@Mads

 

Det har partiet i hvert fald traditionelt været. Dette skabte Vestager dog tvivl om, da hun i 2008 meldte partiet ind i Rød Stue.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 01-02-2012 12:05:05

 @Karsten: Nu har jeg ikke overblik over samtlige EU-landes økonomier, men Tyskland kunne i hvert fald godt tillade sig en ekspansiv politik, de har bare ikke brug for det. De nordiske lande, Nederlandene (?), og Estland og Letland har også grundlæggende sunde økonomier.

 

Derudover kan man vel også se EU som et hele som en form for Keynesiansk mekanisme - dels gennem konvergensbudgettet, hvor de rigere lande effektivt opererer med et underskud, der bliver overført til investeringer i de mindre rige, og dels med de forskellige bailoutfonde, der er blevet oprettet. Så du har ret i, at mulighederne er blevet noget indsnævret, men jeg kan stadig se meget faktisk og potentiel Keynesiansk politik i Europa.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 01-02-2012 12:06:34

 @Mads: Jeg er vel enig i lidt over halvdelen af punkterne på den liste... så måske er de Radikale bare småborgerlige? ;-)


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 12:32:04

Andreas: Ja det kan man sige;-)


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 01-02-2012 12:34:07

@Mads & Karsten

mht borgerlig, så omfatter det jo i klassisk forstand dem der ikke er socialister.

Men så skal man jo købe tankegangen om at der kun er det spænd borgerlig eller socialist - det mener jeg er en for simpel opstilling, da vi trods alt gerne vil arbejde med mere end to fasttømrede blokke.

Som socialliberal, Radikal og kulturradikal er der i alt fald nogle af konservative-borgerlige værdier som jeg er meget uenig i.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 12:44:14

Zeb: Ja der må være en del der skiller når både DF og DRV er på listen over borgerlige partier. Men jeg synes nu det er rimeligt at sige at det Radikale Venstre er mere borgerligt end socialt. Jeg havde min frygt i en kort periode før 2011. Men i valgkampen og bagefter i regeringsdeltagelsen, står det klart for mig at det Radikale Venstre er et borgerligt parti. Og det er i min optik kun godt.

 

Ligesom du gerne vil gradbøje Keynesianismen og lade den spænde over både SF og de Radikale, så vil jeg tillade mig at gøre det samme med begrebet Borgerlig og lade det begreb spænde vidt;-)


Zeb Meier Watz
Medlem

Zeb Meier Watz , Filosof. Regionsformand for DRV i region Syddanmark , 01-02-2012 13:06:14

@Mads

Har jeg ladet Keynes spænde helt ud til SF? Det mener jeg ikke - jeg tror jeg nøjedes med at skrive om S og R i den del af debatten...

(mest fordi jeg ikke aner nok og SF's politiske grundlag...)


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 13:11:42

Zeb: Jeg talte dem automatisk med på gund af deres deltagelse i regeringen. Men jeg kan godt se du konsekvent kun taler om S og R og ikke den nuværende regering.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 13:48:37

@Andreas

 

Det er ikke alle andre økonomer, der deler dit synspunkt.;o)

 

http://politiken.dk/politik/ECE1525164/oekonom-kun-tre-eu-lande-opfylder-finanspagtens-krav/

 

Og jeg kan personligt overhovedet genkende det billede, du her fremstiller.

 

....."...Derudover kan man vel også se EU som et hele som en form for Keynesiansk mekanisme - dels gennem konvergensbudgettet, hvor de rigere lande effektivt opererer med et underskud, der bliver overført til investeringer i de mindre rige, og dels med de forskellige bailoutfonde, der er blevet oprettet. Så du har ret i, at mulighederne er blevet noget indsnævret, men jeg kan stadig se meget faktisk og potentiel Keynesiansk politik i Europa...."....

 

Jeg er helt uenig, Andreas. Du kan måske på papiret godt argumentere sådan. Men det holder simpelthen ikke i praksis. Og de forskellige fonde, du nævner, kan altså ikke passes ind i en keynesiansk sammenhæng. De er rene og skære nødforanstaltninger.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 01-02-2012 14:09:41

@Karsten: Det forekommer mig, at de forskellige økonomer, der udtaler sig, generelt har nogle lidt svævende betragtninger over budgetreglerne i sig selv, men til gengæld ser for lidt på, hvordan de konkret skal implementeres i praksis. Men det står altsammen helt tydeligt i traktatteksten:

 

"The Contracting Parties shall ensure rapid convergence towards their respective medium-term objective. The time frame for such convergence will be proposed by the Commission taking into consideration country-specific sustainability risks. Progress towards and respect of the medium-term objective shall be evaluated on the basis of an overall assessment with the structural balance as a reference, including an analysis of expenditure net of discretionary revenue measures, in line with the provisions of the revised Stability and Growth Pact."

 

Så om et land overholder aftalen, og hvad det kan tillade sig indenfor rammerne af den, vil altid afhænge af en konkret vurdering af "country-specific sustainability risks". Der er netop ikke tale om, at alle skal overholde grænserne pr. 1. marts.

 

Hvad angår strukturbudgettet, så er hele det grundlæggende formål jo at tage nogle penge fra de lande, hvor det går godt, og bruge dem i de lande, hvor det går skidt, for at sæte gang i investeringer og en økonomisk udvikling. Hvis det ikke er en klassisk keynesiansk politik, så ved jeg altså ikke hvad keynesianisme er længere. Men montarisme er det i hvert fald ikke.


Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 01-02-2012 14:30:03

@Alle


Før vi (lidt forhastet) siger farvel til Keynes synes jeg vi lige skal se hvad der står i TREATY ON STABILITY, COORDINATION AND GOVERNANCE IN THE ECONOMIC AND MONETARY UNION af 31. januar 2012.
 

                                                     Article 3

 

1. The Contracting Parties shall apply the following rules, in addition and without prejudice to the obligations derived from European Union law:

 

a) The budgetary position of the general government shall be balanced or in surplus.

b) The rule under point a) shall be deemed to be respected if the annual structural balance of the general government is at its country-specific medium-term objective as defined in the revised Stability and Growth Pact with a lower limit of a structural deficit of 0.5 % of the gross domestic product at market prices. The Contracting Parties shall ensure rapid convergence towards their respective medium-term objective. The time frame for such convergence will be proposed by the Commission taking into consideration country-specific sustainability risks. Progress towards and respect of the medium-term objective shall be evaluated on the basis of an overall assessment with the structural balance as a reference, including an analysis of expenditure net of discretionary revenue measures, in line with the provisions of the revised Stability and Growth Pact.

c) The Contracting Parties may temporarily deviate from their medium-term objective or the adjustment path towards it only in exceptional circumstances as defined in paragraph 3.
d) Where the ratio of government debt to gross domestic product at market prices is significantly below 60 % and where risks in terms of long-term sustainability of public finances are low, the lower limit of the medium-term objective specified under point b) can reach a structural deficit of at most 1.0 % of the gross domestic product at market prices.

e) In the event of significant observed deviations from the medium-term objective or the adjustment path towards it, a correction mechanism shall be triggered automatically. The mechanism shall include the obligation of the Contracting Party concerned to implement measures to correct the deviations over a defined period of time.
 

 

Som jeg forstår det indføres der en "gældsbremse" jf. punkt b.

 

Landene kun må have et underskud på deres strukturelle budgetsaldo på 0,5 % af BNP i løbende priser og maksimal 1,0 % hvis gælden er signifikant mindre end 60 % af BNP jf. punkt d.   
 

Nøgleordet er "structural deficit" eller på dansk "Strukturelt underskud". Hvad er et strukturelt underskud for en størrelse?

 

På EU-oplysningens side om Strukturelt underskud opdateret den 14. december 2011 står flg.: "Forskellen mellem den faktiske budgetsaldo og budgetsaldoen renset for konjunkturudsvingenes påvirkning (cyklisk korrigeret) afhænger af, hvor stor en del af udviklingen i budgetssaldoen, der kan tilskrives den såkaldte cykliske komponent - og dermed påvirkningen af de offentlige finanser."

 

Europa-Kommissionens opgørelse (2010 til 2013) baseret på den såkaldte produktionsfunktions-tilgang (Budgetsaldo =>faktisk saldo, cyklisk komponent samt strukturel saldo) fremgår også af siden.  

 

For Danmark gælder flg.:

 

                                               2010        2011       2012       2013
Faktisk                                  -2,6           -4,0        -4,5          -2,1

Cyklisk                                  -2,5           -1,9         -1,3         -0,7

Strukturel                            -0,1           -2,1        -3,2         -1,4
 

Kilde: Europa-Kommissionen, tal for 2011-2013 er baseret på prognoser.

 

NB:

Keynes var ikke socialist som flere siden 1936 har påstået. Keynes anviste en vifte af mulige veje til at reducere arbejdsløsheden. Men det er forkert at sige at Keynes kom med en ensidig anbefaling af en økonomisk vækststimulerende politik.

 

Det er derfor en fejltagelse at sætte lighedstegn mellem Keynes og en ukritisk vækstorienterede politik. Økonomisk vækst var for Keynes ikke et mål men et instrument til at mennesker kan realisere et "godt liv". I hans omgangskreds fandtes filosoffen G. E. Moore og matematikeren/filosoffen Bertrand Russell (the Apostles).

 

Keynes er ikke velfærdsstatens åndelige ophav men "kun" grundlægger af den moderne makroøkonomi.

 

At sige farvel til Keynes grundet punkt b) er meget overilet.

 

 


Hans-Christian Andersen
Medlem

Hans-Christian Andersen , Folketingskandidat for Lolland Kreds , 01-02-2012 14:58:22

Det forekommer mig at økonomer er sådan en slags troldmænd der kan forudsige fremtiden, det handler utrolig meget om at gøre sådan og sådan og det nærmer sig ofte nærmest religion. Det er rent sjældent at beslutningerne virker som om de er taget på baggrund et nutiden. Det virker tit som om mange ønsker at følge deres favorit "expert" som varetager ens intersesser.


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 01-02-2012 15:07:30

Der er ingen tvivl om at ligevægtsøkonomer, efterspørgselsøkonomer og udbudsøkonomer lægger vægt på forskellige sider af økonomien, men ligefrem at sætte ligevægstøkonomer op som en modsætning til Keynes synes jeg er at stramme den en smule (faktisk meget)!

 

I stedet for at stille det op som gensidigt ekskluderende religiøse dogmer bør man vel anskue de forskellige økonomiske retninger som folk der analyserer problemstillingerne på forskellig måde. Jeg har det eksempelvis fint med både at tro på reform-sporet og keynes ideer på samme tid og ser absolut ingen modsætning deri.

 

Jeg mener nu også det er forkert at tro der ikke længere er mulighed for at stimulere økonomien bare fordi der skal være ligevægt på de offentlige budgetter. Som jeg gentagne gange har gjort opmærksom på er der pt. et betydeligt opsparingsoverskud i Danmark (jævnfør den historisk positive betalingsbalance): Underskuddet på statsbudgettet mere end modsvares af de enorme pensionsopsparinger (hvor der hvert år "indsættes" over 100 milliarder nye kroner): I princippet ville der derfor være mulighed for dramatiske udvidelser af efterspørgslen ved at regulere på arbejdsmarkedspensionerne (samme trick kunne benyttes til at reducere de effektive lønomkostninger).

 

Der er kort sagt rigeligt med håndtag at skrue på, hvis man gerne vil stimulere (eller begrænse) efterspørgslen, også med finanspagten. Om politikerne ønsker at benytte disse håndtag er derimod en helt anden historie....


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 15:23:46

Stig: Opsparingsoverskuddene skulle jo gerne komme os til gode, når vi om 10-20 år kan begynde at nedtrappe velfærdsydelserne til pensionisterne.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 15:24:09

@Alle

 

Det kan godt være, at det ikke er slut med Keynes for good. Men det må altså på baggrund af Finanspagten være konklusionen, at de næste mange år ikke vil levne meget frirum til ekspansiv finanspolitik, kickstarter og stimulus-pakker. Reglerne er blevet strammet. Og statsøkonomien er skidt i rigtigt mange EU-lande.

 

Så jeg synes, at det er ret lige til.;o) 


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 15:31:42

Inden vi bevæger os ud af en tangent ift. om man kan stimulere økonomien eller ej..

 

Det d'Herrer i artiklen drøfter er flg.:

Er spillerummet for at lempe finanspolitiken tilstede i samme grad som før eller ej? At øge indtægter og øge udgifter tilsvarende er ikke en lempelse af finanspolitiken. Så bare at skrue på en masse håndtag, er ikke lig med at man lemper finanspolitiken. I den forstand ligger jeg tættest på Birch Sørensens vurdering:

»Den her pagt er jo primært til for at få landene til at efterleve de krav, der har været igennem flere år. Men jeg anerkender, at der kan komme en vanskelig tilpasningsperiode for en hel række lande, hvor deres muligheder for at lempe finanspolitikken vil være meget begrænset,« siger han og uddyber:

»Man har kun råd til at føre ekspansiv keynesiansk politik i en lavkonjunktur, hvis man sørger for at have styr på de offentlige finanser i normale tider. Det vil finanspagten hjælpe til at sikre, så det er for tidligt at erklære Keynes for død.«


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 15:41:40

@Mads

 

Der vi i hvert fald i de fleste lande gå en rum tid, før man atter får mulighed for at støve Keynes af og føre klassisk ekspansiv finanspolitik.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 15:49:57

Karsten: Lige præcis. Det bliver faktisk spændende at se hvordan regeringen vil tackle denne nye budgetrestriktion, når de skal skrue en skattereform sammen. Jeg tror ejendomsskatterne kommer i spil igen!


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 01-02-2012 15:51:33

@ Mads

 

Det er jo kun et problem, hvis man tror krisen varer 10-20 år. Det tror jeg ikke den gør.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 01-02-2012 15:56:43

Stig: (tror du henviser til pensionsopsparingerne?).

Selvom vi skulle være ude af krisen om 10-20 år - hvilket jeg også tror på - er der stadig behov for at kigge på vores velfærdsydelser. Skal pensionister med store formuer stadig have fuld folkepension, fuld adgang til hjemmehjælp osv.?


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 01-02-2012 16:21:26

@ Mads

 

Det er jo en lidt anden diskussion. Den tror jeg forøvrigt hellere jeg vil vende på hovedet:

 

Hvis vi sørger for en passende pensionsopsparing af overførselsindkomster, vil der så overhovedet være et behov for folkepensionens grundbeløb om nogle år? Sparer vi skillingen men lader daleren rulle ved ikke at udvide arbejdsmarkedspensionerne til også at gælde kontanthjælp med mere?


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 01-02-2012 17:37:52

Endnu engang må jeg konstatere, at jeg ikke er og næppe nogensinde bliver økonom. Det går over min forstand, hvorfor de vedtagne budgetregler forhindrer traktatlandene i at føre en ekspansiv økonomisk politik. Er det ikke blot sådan, at man skal frigøre midler på statsbudgettet for at kunne investere dem i vækstfremmende initiativer? Det vil naturligvis medføre besparelser på en række uproduktive budgetposter som fx overførselsindkomsterne, men det har vel altid være vilkårene for enhver ekspansiv økonomisk politik. Eller hvad har jeg misforstået?


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 18:31:04

@HP

 

Min udlægning af det er, at i og med, at statsgældsniveauerne har nået uansvarlige højder, så er det ikke let for staterne at lånefinansiere ret meget pt. Finansmarkederne stoler nemlig ikke på dem længere, hvilket finansmarkederne jo ellers altid har gjort. Derfor er lånefinansieret ekspansiv finanspolitik ikke rigtigt en mulighed pt. Derfor er man nødt til at finansiere offentlige investeringer uden dermed samtidigt at stifte gæld. Dette kan gøres ved enten at øge skatteindtægterne eller ved at gennemføre besparelser. Og de to ting er altid svære i praksis. 


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 01-02-2012 19:42:42

@ KK:

Ja, det forstår jeg. Men så kan man vel hævde, at europagten giver regeringerne et let forståeligt grundlag for at forklare vælgerne, at man må disponere ansvarligt ved ikke at lånefinansiere eventyr. Det er da sund politisk kultur at prioritere. Påstanden om "farvel til Keynes" forstår jeg ikke, fordi Keynes var da vel ikke eksponent for uansvarlig gældsætning, vel?

 

Hvis jeg læser Andreas første kommentar korrekt, så vil en fornuftig, ekspansiv økonomisk politik føre til vækst og heraf følgende overskud efter en årrække. Om den ekspandsive politik finansieres ved lån, besparelser eller skatter, gør vel ingen forskel for politikkens succés, skulle man mene. Derfor vil de budgetmæssige indgreb (besparelser, højere skatter) være tidsbegrænsede, hvorefter vækstens overskud kan geninvesteres i mere ekspansion og/eller genoprette besparelser på nogle følsomme budgetposter. Det eneste, som europagten ændrer, er betingelserne for at optage lån. Og med den kritiske situation for eurolandenes kreditværdighed in mente er dette nok ikke så galt endda.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 20:33:44

@HP

 

...."...Ja, det forstår jeg. Men så kan man vel hævde, at europagten giver regeringerne et let forståeligt grundlag for at forklare vælgerne, at man må disponere ansvarligt ved ikke at lånefinansiere eventyr. Det er da sund politisk kultur at prioritere...."..

 

Jo, det kan man på saglig vis godt argumentere for.

 

..."...Påstanden om "farvel til Keynes" forstår jeg ikke, fordi Keynes var da vel ikke eksponent for uansvarlig gældsætning, vel?...."..
 

Det må vel nok være konklusionen på denne debat, at "Farvel til Keynes" nok er overdrevet. Men ekspansiv finanspolitik er jo, når man optager lån til offentlige investeringer/offentligt forbrug. Og det bliver der altså ikke mulighed for i mange lande i de næste mange år, når nu Finanspagten er så restriktiv. Og det kan man da ikke udelukke, at nogle regeringer havde forsøgt sig med, hvis ikke Finanspagten var blevet etableret. F.eks. skal briterne og tjekkerne jo ikke spørge nogen om lov, idet de jo står udenfor Finanspagten.

 

..."...Hvis jeg læser Andreas første kommentar korrekt, så vil en fornuftig, ekspansiv økonomisk politik føre til vækst og heraf følgende overskud efter en årrække...."..

 

Ja. Men nu er statsgældsniveauerne bare blevet så høje, at EU ikke vil have, at nogen tager chancen, med mindre statsgældsforholdene i det pågældende land er under kontrol. Lykken er jo som bekendt at vide, hvad der er fornuftigt. Og det giver EU svaret på her.

 

...."......Om den ekspandsive politik finansieres ved lån, besparelser eller skatter, gør vel ingen forskel for politikkens succés, skulle man mene...."..

 

Jo, det gør faktisk en afgørende forskel. Hvis man f.eks. skal spare 3 mia. kr. for bygge en ny Lillebæltsbro, som så i sin tur koster 3 mia. kr., så er man alt andet lige lige vidt. Og det vil man normalt ikke betragte som ekspansiv finanspolitik, men blot en offentlig investering eller en politisk omprioritering. Og er det skattefinansieret, er det endnu mere komplekst.

 

..."....Det eneste, som europagten ændrer, er betingelserne for at optage lån. Og med den kritiske situation for eurolandenes kreditværdighed in mente er dette nok ikke så galt endda...."..

 

Ja. Men udelukkende på lang sigt. Ikke på kort sigt. Der bestemmes det af andre faktorer, bl.a situationen i Grækenland. Men Finanspagten er da OK, selv om den bestemt ikke er en mirakelkur.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 01-02-2012 21:04:01

Enig, pagten er ikke en mirakelkur, men ren brandslukning. Genopbygningen følger forhåbentlig i næste fase, hvor EU måske kan udnytte sit nye grundlag for at optræde med større enighed over for fx USA og de nye økonomiske stormagter i Asien.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 21:19:12

@HP

 

Jeg vil ikke engang kalde Finanspagten for brandslukning. For den kan ikke slukke nogle af de brande, der pt. hærger Europa. Men den kan måske gavne på lang sigt.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 01-02-2012 21:24:14

"Branden" er vel noget med flere nedgraderinger af eurolandes kreditværdighed.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 01-02-2012 21:32:52

  @HP og Karsten: Det primære formål med finanspagten er vel primært at få finansmarkederne til at falde lidt til ro, og dermed renterne til at falde, ved at vise, at man i det mindste kan blive enige om et eller andet her og nu på regeringsniveau. Så det har helt klart været det muliges kunst, men signalværdien er nok alligevel det vigtigste.

 

For så vidt angår mere reelle reformer, har jeg større tillid til bl.a. den såkaldte 'six-pack', der er ved at blive gennemført, men det vil tage noget længere tid. Og der er også den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), der er skal begynde sine operationer allerede nu til sommer.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 21:39:47

@HP

 

Finanspagten kan ikke forhindre nedgraderinger. Det tror jeg alle økonomer er enige om.

 

@Andreas

 

Finansmarkederne er relativt ligeglade med Finanspagten. De er meget mere optagede af, om Grækenland og Portugal går statsbankerot. Man synes selvfølgelig, at det er fint, at pagten er blevet vedtaget. Men den har absolut ingen effekt på renteniveauerne.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 01-02-2012 21:42:25

@ KK:

Det skal vel forstås sådan, at chancerne for at undgå konkurser i Grækenland og Portugal bedres med europagten. Er der ikke noget med en redningsfond, som vi alle bidrager til i forbindelse med pagten?


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 01-02-2012 21:43:58

 @Karsten: Det er altså kun to døgn siden de overhovedet blev enige om teksten til pagten, så skal vi nu ikke lige give det lidt tid og se, hvad der sker? ;-)


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 21:55:32

@HP

 

Jeg tror ikke, at redningsfondene er i spil til Grækenland og Portugal. Grækenland er under restrukturering, og det vil være mit bud, at grækerne forlader euroen i 2012 eller 2013. Noget lignende forudser jeg, hvis Portugal kommer i tilsvarende problemer. Men selv hvis kun Grækenland forlader euroen vil det have meget vidgående konsekvenser.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 01-02-2012 21:57:43

@Andreas

 

Nej. Der er ingen grund til at vente, for svaret kendes allerede nu. Ingen bilder sig ind, at Finanspagten vil have en positiv effekt på renterne nu og her. Falder renterne nu og her, skyldes dette med garanti andre årsager.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 01-02-2012 22:13:07

@Karsten: Det er da vist et klassisk tilfælde af at 'foregribe konklusionen', du har bevæget dig ud i der. (Eller 'petitio principii', hvis man vil være teknisk.)

 

Men jeg må da sige, at du er en modig mand, hvis du mener så tydeligt at kunne forudsige, hvordan markederne vil reagere. De har jo ikke ligefrem været kendt for rationel adfærd her på det sidste.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 01-02-2012 22:25:39

guderne må vide hvordan danmark skal klare pagten, mette frederiksen siger der skal arbejdes, samtidigt giver hun ekstra ferie ,

og mere fred på sofaen, lige et hak ned med konkurenceevnen, og et hak op med statsunderskudet, snak snak snak .


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 01-02-2012 23:20:06

@ Michael:

Det er dig, der sludrer. For jeg formoder, du sigter efter denne nyhed:

 

www.dr.dk/Nyheder/AlleNyheder/#news20

 

Citat:

Og det er ikke kun medarbejderne, der er begejstret. Max Nielsens chef tager også godt imod forslaget, selv om det er hende, der skal betale for eventuel erstatningsferie.

- Folk har brug for at komme væk og få nogle oplevelser og få lov at tænke på andet end arbejde, siger Mette Rasmussen, der er økonomi- og hr-chef i firmaet.
 

Set fra firmaets synsvinkel er det vel af betydning, at medarbejderne faktisk rekreerer sig i ferien. Det vil sikkert have en positiv betydning for produktiviteten, som nogenlunde opvejer de erstatningsferiedage, som ordningen udløser. Vi skal jo huske på, at vi allerede har en ordning, der flytter ferieperioden, hvis medarbejderen er sygemeldt ved feriens begyndelse.

 

Naturligvis skal der være en form for kontrol med, at ordningen ikke misbruges. Men det er bemærkelsesværdigt, at nogle debattører er mere optaget af, om medarbejdere snyder, mens de er sygemeldte, mens man ikke interesserer sig for, om medarbejderne er effektive, mens de faktisk er på arbejde.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 02-02-2012 10:12:15

@Andreas

 

Det er muligt, at vi taler helt forbi hinanden således, at jeg misforstår dig totalt. For ellers kan jeg simpelthen ikke forstå et ord af, at det ikke er direkte indlysende, at Finanspagten naturligvis ikke har den mindste nu-og-her-effekt på renteniveauerne på de forskellige landes statsgæld. Og det tror jeg oprigtigt talt heller ikke, at der er nogen seriøse politikere, der havde forventet.

 

http://www.business.dk/global/oekonomer-revser-eus-nye-finanspagt

 

Har jeg misforstået dig?


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 02-02-2012 10:41:20

@ hp hvis man forvrider foden dag et i feien kan man jo sagtens rekrerere sig , oven i købet kan man glæde sig over, at man ikke lægger virksomheden til last, men det er altsammen lige meget

det det handler om er, flere omkostninger til virksomheden, medmindre der kompenceres et andet sted i ferie loven, hvilket man bare kan gøre, hvis man mente noget med at konkurenceevnen skal forbedres, os selvstændige er for få, det koster ingen stemmer at træde på os, men det koster penge nu og det bliver kun dyrere.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 02-02-2012 10:51:29

@ hp man kan ikke kontrolerer om ordningen misbruges, den koster det den koster, og bør kompenserers et andet sted i ferieloven, det var den blevet, hvis ikke det var selvstændige det gik udover


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 02-02-2012 11:02:33

os selvstændige er for få, det koster ingen stemmer at træde på os, men det koster penge nu og det bliver kun dyrere.

 

Klynk, klynk, klynk.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 02-02-2012 11:16:41

@ hp ja du må vil vide det du klynker tit, især når du får tilbage af samme skuffe klynk klynk klynk


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 02-02-2012 14:34:05

 @Karsten: Jeg kan bare godt huske sidste september-oktober, hvor markederne farede op og ned med flere procent om dagen, afhængigt af, om der nu var kommet et nyt ubekræftet rygte om en aftale i EU-regi, eller en ny forudsigelse af forbrugertillid eller whatever. Så det forekommer mig en lille smule tvivlsomt allerede nu at udtale sig så skråsikkert om, hvorvidt pagten vil have en effekt eller ej.

 

Det er klart, at den ikke er noget mirakelmiddel her og nu, men jeg mener bare, at den vel godt kan tjene til at stabilisere markederne ved at vise, at euro-gruppen og langt størstedelen af resten af EU rent faktisk kan blive enige om noget på bemærkelsesværdig kort tid. Jeg synes bare, at vi måske lige skal give det lidt tid og afvente effekten.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 02-02-2012 14:45:56

@Andreas

 

Jeg mener da sørme heller ikke, at Finanspagten vil være effektløs. Derfor er jeg for så vidt også tilhænger af den. Men effekten af den vil først kunne mærkes om et par år.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 02-02-2012 15:41:21

@Karsten: Okay, så har jeg nok overfortolket dine kommentarer - beklager. Men jeg tror nu ikke, det er usandsynligt, at effekten vil kunne ses efter måneder snarere end år; specielt når pagten bliver kombineret med de andre tiltag, der er undervejs - den fremskyndede ESM, Kommissionens 'sixpack', en græsk aftale inden for (forhåbentlig) nogle dage, osv. 

 

 


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 02-02-2012 15:54:02

Europagtens væsentligste betydning kunne godt være, at den introducerer et nyt substantielt samarbejde i EU begyndende med euro-landene. På sigt vil dette samarbejde blive kernen i det indre marked og motivet for, at flere lande tilslutter sig. Det vil så på sigt også medføre, at EU-parlamentet får større betydning som vælgernes demokratiske kontrolenhed. Det kan vi kun bifalde.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 02-02-2012 16:12:47

@ Michael:

Klynker jeg tit? Det vidste jeg ikke.

 

Men nu har du i stort set samtlige bidrag til debatterne på radikale.net klynket over regeringens erhvervspolitik. Du har konsekvent udlagt regeringens politik som leflen for offentligt ansatte og som forfølgelse af private erhvervsdrivende. I de fleste tilfælde blot som nøgne påstande uden begrundelse eller argumentation. Den slags kan jeg kun opfatte som klynkeri.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 02-02-2012 16:17:06

@HP: Jeg er desværre ikke helt så sikker på, at pagten vil være til fordel for Parlamentet, og det er faktisk den største indvending, jeg har mod den.

 

Dels repræsenter pagten et betydeligt skridt væk fra EUs egen lovgivningsprocedure og tilbage til den intergovernmentalistiske model, dvs. at regeringerne handler på egen hånd i stedet for som en del af EU-strukturen. Det var desværre nødvendigt pga. Storbritanniens særstilling, men risikoen er, at vi vil se mere til den model, hvilket vil undergrave Parlamentets indflydelse.

 

Og dels er Parlamentets konkrete indflydelse ifølge pagten meget begrænset - dets formand "kan", snarere end "skal", inviteres til Rådsmøderne om administrationen af pagten, og der skal nedsættes en konsultationsgruppe med repræsentanter fra EU-parlamentet og de nationale parlamenter, men det er det hele. Så jeg forudser, at Parlamentet kommer til at arbejde meget hårdt for at undgå, at dets indflydelse bliver reduceret, for slet ikke at tale om at øge den.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 02-02-2012 16:30:54

@ Andreas:

Jo, men det skyldes jo - som du konstaterer - udelukkende, at det endnu ikke er lykkedes at få UK med. Derfor må pagten indtil videre nøjes med at være et mellemstatsligt samarbejde. Men jeg er overbevist om, at ved næste traktatfornyelse - eller næste igen - vil eurosamarbejdet blive løftet til det overstatslige niveau.

 

Grunden er, at det vil være den økonomiske politik omkring eurosamarbejdet, der bliver krumtappen i EU-samarbejdet i fremtiden. Det er utænkeligt, at EP ikke kommer mere på banen i den forbindelse.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 02-02-2012 16:46:12

@Andreas

 

Der er to ting, der i 2012 virkelig har trukket de sydeuropæiske statsgældsrenter ned på et mere udholdeligt niveau:

 

1) At ECB i december 2011 tilbød de europæiske banker nødlån på favorable vilkår:

http://finanswatch.dk/Finansnyt/article3000855.ece

 

2) At det lysner i USA.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 02-02-2012 17:52:47

@ hp det er dig der ikke argumenterer,

jeg prøver bare at vise verden, fra en side der er mange lidt fjern,

tilbagevis hvad jeg har skrevet om nye belastninger for erhvervet

 

du skrev

Hans Peter Lorenzen , biolog , 19-12-2011 00:09:37

Det må du selv slå efter.
 

efter en påstand jeg beder dig om at dokumenterer

 

så du slynger ting ud.

 

Hvad klynk angår har du oprettet en streg af klynk om dig selv.

 

personligt er jeg ikke ramt af regeringens politik, men jeg bekymrer mig om mine børn,

de er selvfølgeligt frarådet at blive selvstændige, og det er der mange selvstændige der gør.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 02-02-2012 18:41:08

@ Michael:

Det er ikke min opgave at lede efter information, som du ønsker. Det må du selv klare. Du har adskillige gange punket regeringen for, at den gør hvad den kan, for at genere erhvervslivet. Få uger efter regeringsskiftet efterlyser du så eksempler på positiv indsats for erhvervslivet. Det ved du udmærket godt, er et urimeligt krav, så derfor min afvisning. Og hvilke ting slynger jeg ud uden grundlag?

 

Min tråd om personforfølgelse var ikke klynk, men efterlysning af eksempler på, at jeg saboterer debatter. Der kom ingen, så det var forgæves. Men klynk? Aldrig i livet.

 

Det forekommer mig, at du leder efter de mindste anledninger til at skælde ud på regeringen, og du bruger tilmed urimelige insinuationer i retning af, at regeringspartierne ikke er interesseret i politisk substans, men kun i stemmefiskeri. Dette er urimeligt, patetisk og uden grundlag. Det giver ingen mening at fiske efter stemmer flere år før næste valg.

 

Mht. det seneste eksempel på det, jeg kalder klynkeri, er den golde kritik af forslaget om erstatningsferie ved sygdom. Det er en bitte lille forbedring af lønmodtagernes vilkår, som der endda er arbejdsgivere, der bakker op bag. Du misbruger så eksemplet til endnu engang at beskylde regeringen for stemmefiskeri. I stedet for klynkeri kan vi da godt kalde det gold, negativ kampagne mod regeringen.

 


Stig Libori
Medlem

Stig Libori , civilingeniør, PhD, lidt for erfaren , 02-02-2012 19:01:30

Positiv indsats for erhverslivet? Industrien og landbruget nærmest trygler Venstre om at indgå forlig med regeringen på energiområdet. Især landbruget gør opmærksomme på, at de kan tjene rigtig mange penge på regeringens fokus på biogas!

 

Så hvis jeg her og nu skulle pege på noget erhvervslivet er glade for er det regeringens forslag til et energiforlig. Erhvervslivet ser nok også frem til trepartsforhandlingerne, ligesom de sandsynligvis glæder sig over den kommende opstramning af rådighedsbegrebet. Mon ikke også en skattereform lyder som sød musik for erhvervslivet?


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 02-02-2012 19:18:32

@HP: UK skal jo stadig støtte en fremtidig traktatændring; og det vil blive næsten umuligt, hvis de stadig har en konservativ regering til den tid, og meget svært selv med Labour ved magten. Så det er bestemt muligt, at man simpelthen vil fortsætte med traktater på regeringsniveau, og det vil alt andet lige være et skridt tilbage for fælleskabsmetoden, og dermed også for Parlamentet. Men det er meget svært at forudsige, fordi topmødet i december udgjorde et grundlæggende brud med den hidtidige modus operandi i EU.

 

Alternativet er selvfølgelig, at UK helt træder ud af EU, og så vil tingene i det mindste blive meget nemmere for os andre.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 02-02-2012 19:39:56

 @Karsten: Så er det bare jeg siger, at det vel er lidt svært med så stor sikkerhed at forudsige effekten (eller mangel på samme) af en traktat, der slet ikke er trådt i kraft endnu. Men det vil vel vise sig.


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 02-02-2012 19:55:10

@ Andreas:

Ja, det bliver ikke nemt med UK. Efter min mening er vi omsider nået til det punkt i EU-processen, hvor hvert enkelt land må beslutte, om man vil være med eller forlade samarbejdet. DK bliver om føje år tvunget til at droppe euroforbeholdet og blive fuldt og helt EU-medlem.

 

Alternativt må vi acceptere langsomt at blive marginaliseret med risiko for at ende i en situation, som minder om Norges. UK er i en endnu vanskeligere situation rent politisk, fordi englænderne har meget svært ved at vænne sig til, at de ikke længere udgør en supermagt hverken politisk, økonomisk eller militært.

 

Men jeg opfatter det som positivt, at den økonomiske krise har eksponeret, hvad EU-samarbejdet endnu mangler i at kunne sikre medlemslandene. Det bliver forhåbentligt tydeligere og tydeligere for EU-borgerne, at vi må bakke op om en fortsat integration, hvis vi skal høste det fulde udbytte af samarbejdet. Men vi må nok afvente, at økonomien retter sig.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 02-02-2012 20:07:53

@Andreas

 

Hvis alt andet flasker sig, kan Finanspagten vise sig at være et skridt i den rigtige retning.


Andreas Kjeldsen
Medlem

Andreas Kjeldsen , Stud.mag.art historie, KU , 02-02-2012 20:40:46

@HP: Ja, helt enig.

 

Det er jo for øvrigt ikke helt korrekt når vi taler om UK som problemet, for det er rettere England specifikt, der er både mest euro-skeptisk og mest konservativt indstillet. Skotland er til gengæld noget mere positive overfor EU, og nærmest socialdemokratisk i politisk henseende. Så det bliver meget interessant at se, hvad der sker, når skotterne får deres afstemning om uafhængighed om nogle år, og især hvis det ender med et ja. Det kunne meget nemt blive det endelige skub til at England så forlader EU - ikke mindst fordi de konservative vil stå meget stærkere i Westminster når Labour mister alle sine skotske stemmer.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 03-02-2012 07:13:09

@ stig du kommer kørende ud af vejende lidt for hurtigt, polilitiet vinker dig ind du har kørt for stærkt, den er lige på grænsen siger betjenten, du burde have en bøde  på 6000, men vi kan måske forsvare

en på 3000 , hvad siger stig ja giv mig den på 3000.

deraf  kan man så konkluderer at stig trygler om at få en bøde på 3000.

det er den måde du konkluderer at erhvervslivet, gerne vil have

det nuværende forslag, for de ved at skal den genforhandles med enhedslisten bliver det dyrer, håber det er pædagogisk nok.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 03-02-2012 07:54:41

@ hp jeg bad dig om at dokumentere din påstand af fik svaret

Hans Peter Lorenzen , biolog , 19-12-2011 00:09:37

Det må du selv slå efter.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 03-02-2012 08:50:16

@ hp jeg er glad for at du ser det ikke er rimeligt, at kalde det klynk at påpege endnu en belastning af erhvervslivet, jeg prøver bare at bringe lidt modvægt til rygklapperriet.(do not kill the messengerboy)

 

Det er ganske rigtigt du i efteråret, klandrede mig for min kritik i intet at gøre for konkurenceevnen tværtimod, nu har jeg klappet hesten i 2 måneder, og tro mig det er længe for mig. Der er stadig ikke sket noget, og det kan jeg kun tage for at det er tom snak, det bedste Stig kan komme op med er at EN afgift måske ikke bliver så stor som man kunne have frygtet, jeg er ked af at vække dig af din tornerose søvn hp, men det er altså alvor det her, og det drejer sig ikke om at hvad nogen får, men hvad der betaler igen, og det er konkurenceevnen.


michael jensen
Int.

michael jensen , selvstændig erhvervsdrivende , 03-02-2012 08:52:01

@ Stig du kommer kørende ud af vejen skal der selvfølgelig stå


Ole Brandt
Medlem

Ole Brandt , CAND. POLIT. , 03-02-2012 11:33:00

@Alle

 

"EN RØGALARM I ET BRÆNDENDE HUS? Finanspagten kan ses som endnu en illustration af politisk magtesløshed overfor en økonomisk situation, der på europæisk niveau og fra medlemsland til medlemsland er så kompleks, at ingen kan ane konturerne af, hvilke løsninger der eventuelt kan eksistere." Det skriver en professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet i dagens RÆSON.
 

"PAGTEN kan ses som endnu en illustration af politisk magtesløshed overfor en økonomisk situation, der på europæisk niveau og fra medlemsland til medlemsland er så kompleks, at ingen kan ane konturerne af, hvilke løsninger der eventuelt kan eksistere. Man ved heller ikke hvor alt dette ender. Vil den økonomiske krise i et historisk perspektiv blive vurderet som et lille skvulp i et stort ocean af begivenheder, eller er den starten på euroens og måske endda EU’s sammenbrud? Ingen kan i realiteten vide det – heller ikke de politikere, der har vedtaget Finanspagten. Finanspagten kan ligne et udtryk for den fortvivlelse, der absolut må komme ud af at være magtesløs."

 

Et indlæg om Finanspagten med hele 6 kritikpunkter. Jeg falder over flg. kritikpunkter:

 

"KRITIKPUNKT 3.

Et tredje kritikpunkt mener, at evalueringskriterierne i Finanspagten er elastik i metermål. I tillæg til de almindelige konvergenskriterier skal de 25 underskrivere af pagten sikre at deres såkaldte strukturelle underskud højst må ligge på 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Det strukturelle underskud er et mål, hvor man tager det faktiske budgetunderskud og fratrækker i) en procentdel som man vurderer, er konjunkturafhængig og ii) en anden procentdel man vurderer, har relation til den førte finanspolitik, og endelig iii) en evt. tredje del, der kan henføres til absolut exceptionelle og ofte midlertidige forhold. Det betyder, at det i realiteten giver den danske regering en vis mulighed for at anlægge et skøn over, hvor stor eller lille de synes at det strukturelle underskud er et særligt år - bl.a. under indflydelse af indtægter fra Nordsøolien og fra beskatning af pensionsafkastet. Det kan simpelthen ikke opgøres objektivt, hvor stor den strukturelle saldo er, idet der ikke findes en bestemt metode til at rense konjunkturpåvirkningen ud af de offentlige budgetter. Hvordan EF-Domstolen skal håndtere rimeligheden af de mange politiske skøn, der konstant i fremtiden vil blive anlagt i forhold til den strukturelle saldo, er uvist. Teknikken med kriterier i metermål er ikke ny. Eksempelvis står det formuleret i konvergenskriterierne, der som bekendt skal være opfyldt for at et EU-medlemsland kan blive en del af euro-zonen, at den offentlige gæld, hvis den overstiger de fastsatte 60 pct. af BNP, blot skal falde med en ”tilfredsstillende stor” hastighed. I sin tid var det netop denne skønsmæssige diskretion, der gav anledning til at både Italien og Belgien, hvis offentlige gæld var på over 100 procent af BNP, alligevel kunne kom ind i euroområdet. Pointen er, at det bliver endog meget svært at kontrollere efterlevelsen af Finanspagten, hvis det er dette politiske kriterium, der gør udslaget.
 

Hmm ... En stor udfordring for EF-Domstolen at bedømme elastik i metermål.

 

"KRITIKPUNKT 4. Et fjerde kritikpunkt er, at finanspagten i realiteten er det samme som at etablere en røgalarm i et brændende hus. Finanspagten er rettet mod fremtidige kriser og er således ikke løsning på de akutte problemer som eksempelvis Grækenland og Portugal har med at konstant at skulle refinansiere deres gæld, samtidig med at den stadig vokser med en foruroligende hast. Pagten bidrager heller ikke til at etablere en såkaldt finansiel brændmur omkring eksempelvis Spanien og Italien, der kan medvirke til at bringe deres uholdbare renteniveauer ned. Den europæiske centralbank (ECB) har gjort sit til at holde hånden under den private finansielle sektor i euroområdet, men hvad har ECB gjort for PIIGS-landenes regeringer, der måned efter måned må ud at forhandle sig til nye lån på ekstremt ufordelagtige vilkår? Finanspagten kæmper simpelthen den forkerte krig, ifølge dette argument."
 

Endnu et hmm ... ECB holder hånden under den private finansielle sektor og undlader at hjælpe PIIGS-landenes regeringer.

 

*)

PIIGS lande - Portugals økonomi, Irlands økonomi, Italiens økonomi, Grækenlands økonomi og Spaniens økonomi.

 


Hans Peter Lorenzen
Medlem

Hans Peter Lorenzen , biolog , 03-02-2012 11:47:28

Michael,

  • Regeringens erhvervspolitik er integreret i det reformarbejde, som er under forberedelse, fx den fremtidige skattepolitik.
  • Dernæst kæmper regeringen for at få et bredt forlig om energipolitikken, men oppositionen saboterer forligsbestræbelserne til bekymring for erhvervslivet.
  • Endvidere varmes der i disse uger op til overenskomstforhandlingerne, hvilket altid har sat egentlige erhvervspolitiske initiativer i venteposition.
  • EU-politikken og formandskabet organiserer flere erhvervspolitiske udspil på bl.a. miljøområdet, som jeg kender lidt til, men også på andre områder.
  • Endelig er den overordnede økonomiske politik tidens helt varme emne i Folketinget, og den har om noget afgørende betydning for erhvervslivet.
  • Og så må vi vel også nævne fremrykningen af offentlige investeringer i vedligeholdelse, hvilket da interesserer i det mindste håndværkerbranchen.

Jeg kan altså ikke undgå at opfatte din vedholdende kritik at regeringen som en gold, negativ kampagne, hvor intet middel er for lavt. I det stykke kan du fint tage oppositionen i hånden, hvor partierne Venstre og DF synes at være helt fastlåst i den opfattelse, at regeringsmagten er de borgerlige partiers velerhvervede rettighed, som den nuværende regering har snydt dem for med uærlige midler.

 

Og det skal man høre på, mens man kommer i tanke om det eksempel efter det andet på, at den borgerlige regering tilsidesatte de demokratiske og parlamentariske spilleregler, fordi berettiget kritik let kunne nedstemmes i folketingssalen - mod en klækkelig betaling til DF i form af udlændingepolitiske stramninger.


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 04-02-2012 14:46:39

Jeg synes, at denne analyse af Helle Ib rammer meget godt:

 

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/224918/helle_ib_kun_en_vej_tilbage.html?rssid=politik

 

Keynes er sat på pause. De næste mange års dansk politik bliver hamrende borgerlig.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 12-03-2012 09:10:41

Interessant om Kraka har ret.

http://www.b.dk/politiko/regeringens-kickstart-er-i-strid-med-eu


Karsten Kristoffersen
Int.

Karsten Kristoffersen , Borgerlig vælger. Stemte på Liberal Alliance ved valget d. 15.september 2011. , 12-03-2012 10:37:28

@Mads

 

Man bemærker i hvert fald følgende i Politikos artikel:

......."...Med andre ord: Det kan godt være, at regeringen har løftet for meget på låget i 2012, men Bjarne Corydon lover at indhente det med en kraftig økonomisk opbremsning i 2013 og håber på tilgivelse fra EU, når regeringen i næste måned afleverer sit økonomiske program frem til 2020....."...

 

I givet fald er dette i mine øjne det rene vanvid. Hvis man allerede skal iværksætte en finanspolitisk opbremsning i 2013, så bliver det hele jo om muligt blot endnu mere absurd.

 

Jeg synes ganske enkelt, at regeringen bare skulle tage og droppe denne tåbelige kickstart. Danmark har brug for en stram og borgerlig finanspolitik.


Mads Nyholm
Int.

Mads Nyholm , , 12-03-2012 10:50:55

Karsten: Man kan ihvertfald sige at regeringen i værste fald risikerer at der ikke er råderum til at dele gaver ud op til folketingsvalget i 2014. Så strategisk var det nok heller ikke den model jeg havde valgt.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Karsten har tagget med:

keynes
Mads Nyholm
Int.
Mads Nyholm
Lars Kyhnau Hansen
Medlem
Lars Kyhnau Hansen Civilingeniør, ph.d.
KirstenThomasine Hansen
Medlem
KirstenThomasine Hansen