Værdier på spil - Grundlovstale. 5. juni 2008 i Karup

05-06-2008 11:12:58

Værdier på spil

Der er noget specielt ved Danmark og danskere.
Det tror jeg ikke, at vi er mange her i Danmark, der kan blive uenige om.
Vi er selvfølgelig aldrig selv i tvivl om vore særegne fortræffeligheder. Vores kultur – hele vores måde at skrue vores liv sammen på – både i privaten og i fællesskabet - er selvfølgelig uovertruffen.

Noget af det som man ude i verden har bemærket, er at vi i bund og grund er et lykkeligt folkefærd, som har tillid til hinanden. Gentagne gange er danskerne kåret til det mest lykkelige folk i verden. Danskerne er flere gange kåret som værende det folk, som har mest tillid til hinanden. 6 ud af 10 danskere mener, at man kan stole på de fleste. I Frankrig gælder det kun for hver 2 ud af 10 og i Brasilien er tallet kun hver 20. Vores tillid gælder også overfor retssystemet, det offentlige system – både myndigheds- og servicedelen – politiet etc. etc.

Denne tillid til hinanden er noget helt grundlæggende i vores måde at tænke på. Denne tillid er en helt afgørende faktor, når vi skruer vores samfund sammen.
Vi har en årelang tradition for at tro på, at vi ikke snyder hinanden, ligesom vi som udgangspunkt regner med, at vi ikke bliver svigtet. Man finder ingen andre steder i verden, hvor man kan købe grøntsager ved vejkanten og bare lægge pengene i en æske oveni dagens omsætning.

Denne tillid er grundlaget for vores måde at samarbejde på, hvor vi ret let kan finde sammen og trække på samme hammel i fællesprojekter. Vi har meget let ved at finde fælles mål og i et tillidsfuldt samarbejde nå målet. Taler man med erhvervsfolk, som har erfaringer med internationalt samarbejde, så siger de ligeud, at danskere kan samarbejde i projektgrupper som ingen andre.

Danskernes tillidsfulde indgang er en helt afgørende faktor for vores velstand og vores følelse af tryghed i hverdagen. Tilliden gør, at informationer mellem samarbejdende flyder friere, end hvis man har mistillid til hinanden.

Tilliden er en af vore allerstørste kompetencer i den globale konkurrence. For den gør os effektive. Når vi har tillid, så tør vi agere uden frygt for at blive slagtet af en chef. Rent faktisk, så er det sådan, at moderne ledere i værdibaseret ledelsesfilosofi forventer, at de ansatte af eget initiativ tager aktion med de rette værktøjer på rette tid.
Det er der ikke ret mange folk i verden der gør, og det gør danskere unikke, og er en enestående konkurrencefordel globalt set.

Denne ”sociale kapital”, som man kunne kalde den, er opbygget over mange år, og vi skal værne om den. Den er fundamentet for vort velfærdssamfund, som sikrer os trygheden i hverdagen. Den er fundamentet, der sikrer os økonomien, vi baserer velfærdssamfundet på.

Derfor er det rigtig skidt, at vi er ved at skrue et kontrolsamfund sammen. Folketinget regerer mere og mere på detailstyring og kontrol. Centraladministrationen topstyrer som aldrig før.
I og for sig er det meget udansk.

Det er et meget centralt værdipolitisk skifte, der er ved at ske i det danske samfund i disse år. Vi er på vej væk fra værdien, at vi gør det rigtige af os selv i situationen og bevæger os mod den modsatte værdi, at vi gør hvad kontrolskemaerne og systemerne ovenfra har bestemt, hvad der skal gøres.

Dette værdipolitiske skifte blev meget tydeligt illustreret for en måneds tid siden, da det kom frem at en tysk turist døde på parkeringspladsen udenfor Ringkøbing Sygehus. Turistens hustru havde gentagne gange kontaktet sygehuset fordi hendes mand havde det rigtigt skidt. Hun havde endda kørt ham til sygehuset, som ikke ville tage ham ind.
Tyskerne fulgte ikke proceduren og manden endte med at dø på parkeringspladsen.
Sygehusdirektøren gik i pressen og forsvarede sig med at alle procedurer var blevet fulgt, og at der ikke var noget at komme efter. Henvendelsen fra de tyske turister var behandlet korrekt.

Det skriger til himlen ………
Det er lige præcis den yderste konsekvens af kontrol- og regelsamfundet vi her ser udstillet.
Sygehuset gjorde det rigtige i kontrol- og regelsamfundet; men vi kan jo alle se, at den er helt gal.
Jeg er overbevist om, at hvis vi ikke får stoppet den kontrolglidebane vi er på vej ud ad, bliver det meget svært at bevare den styrke, som tilliden er. Får vi først brudt den kollektive tillid, så vil det tage mange mange år at få den opbygget igen.
Når fokus er rettet mod målingerne og rapporterne, så ender det målelige med at være succeskriteriet i sig selv.
Lad os stoppe op og være eftertænksomme.
Lad os lave en tillidsreform i det offentlige, så vi kommer tilbage på tillidssporet igen. Lad os komme tilbage, hvor det rigtige bliver gjort i situationen på baggrund af en faglig vurdering og ikke på baggrund af at flueben i et kontrolskema skal sættes rigtigt, så der ikke kommer bøvl ud af det bagefter.

De mange regler, kontroller og indberetninger fjerner fokus på fagligheden og stjæler tid fra det, som det i virkeligheden handler om – den rigtige service overfor børn i daginstitutioner og i skoler, servicen overfor de ældre, som er afhængig af ældreplejen og servicen overfor de mennesker, som jobcentret skal sluse ind på eller fastholde på arbejdsmarkedet.

Selvfølgelig vil der også ske fejl i et tillidsbaseret samfund. Vi vil se eksempler på svigt i institutioner, som vi har været vidne til flere steder. Vi vil se eksempler på dårlig undervisning i vores folkeskole. Vi vil se eksempler på inkompetent myndighedsbehandling.
Tillid sikrer ikke at alt fungerer fantastisk overalt, men det er min grundlæggende holdning, at hvis vi gennem en tillidsreform får vendt skuden, så vil vi se færre fejl og få bedre kvalitet i de offentlige kerneydelser.

Vi behandler folk ens ved at behandle dem forskelligt. Det giver et kontrol og regelstyret samfund ikke mulighed for. Det gør derimod et samfund, hvor vi giver folkene på gulvet helt ude i de yderste led i institutionerne mulighed for at arbejde ud fra faglige vurderinger. Det gør vi ved politisk at opstille servicemål og rammer, som udfyldes med metodefrihed. Det bliver ikke nemmere at være medarbejder eller leder, men det bliver mere tilfredsstillende og borgeren vil opleve en bedre og mere kompetent service.

Jeg tror, at en tillidsreform med fokus på ansvar og faglighed er vejen til gode resultater og til at sikre,at vore grundlæggende tillidsværdier bevares. De værdier som er af afgørende betydning for vores kultur.

Der var engang en despot som sagde: ”Tillid er godt, men kontrol er bedre”. Det var Stalin. Lad os komme væk fra kontrolvejen.