Markedsmekanismer eller politiske visioner?

14-01-2008 16:21:36 - 1 kommentar

Så kom den længe ventede rapport fra Infrastrukturkommissionen og konklusionen på rapporten kan bedst sammenfattes som "mere af samme skuffe".

Det er ikke særlig inspirerende læsning, men rapporten skaber masser af plads til politiske visioner og vilje, hvis ikke vi handler nu, så vil trafikken nemlig over de næste ca. 20-30 år stige med op til 90 %.

Infrastrukturkommissionen anbefaler en udbygning af motorvejene og forholder sig dermed helt ukritisk til stigningen af biler på de danske veje og i hovedstaden. Ud fra et miljø- og trængselsmæssigt perspektiv er det fuldstædig uholdbart.

Trafik og miljøudvikling kræver langsigtet planlægning. Det handler om, at forestille sig, hvordan Danmark og København ser ud om 30 år, hvis ikke vi handler nu og begrænser den eksplosive stigning af biler på motorvejene.

Vi skal ikke hovedløst lægge mere asfalt. Mere trafik giver mere forurening, mere trængsel og forringet byliv. I stedet skal vi skabe attraktive alternativer til privatbilismen. Vi skal sikre kvalitet og konkurrencedygtighed i den kollektive trafik, sikre endnu bedre cykelfremkommelighed og dermed sætte gang i en udvikling, hvor endnu flere vælger bilen fra. Vi skal prioritere effektive og miljøvenlige transportformer og investere i bedre cykelforhold, for vi skal skabe en by, der både er tilgængelig, og som tilbyder et godt byliv.

Københavnerne drukner i trængsel og luftforurening
Københavnerne spilder tusindvis af timer i bilkøer. Størstedelen af de københavnske gader lever ikke op til EU's grænseværdier for luftforurening, og alt for mange dør for tidligt netop på grund af luftforureningen, og så er vi slet ikke begyndt at snakke støjforurening endnu.

Vi skal fortsætte med at diskutere trængselsafgifter i København. Når det på et tidspunkt går op for regeringen, at luftforureningen i København er et alvorligt problem, giver de os forhåbentlig lov til at indføre trængselsafgifter og ambitiøse miljøzoner. Så kan vi få reduceret mængden af biler på motorvejene og i byen, og provenuet kan vi bruge til at styrke den kollektive trafik. Det har de for længst indset i både Stockholm, Oslo, London og senest i Milano.

Vi kan læne os tilbage og se på at trængslen forøges. Vi kan bygge flere og større veje, eller vi kan sætte ind fra politisk hånd og begrænse trafikken. Hvor høj skal luftforureningen være, før vi skrider til handling, og hvor mange skal fortsat plages af støjforurening?

Mon ikke det er på tide at skifte fra en passiv til en aktiv trafik - og transportpolitik?