Klaus Bondam

Klaus Bondam

Radikal teknik- & miljøborgmester i Danmarks hovedstad

Antal relationer 48
Anbefalet af 4
Medlem

København har fået et ungdomshus og NV et tiltrængt løft

20-06-2008 12:32:06 - 3 kommentarer

København har fået et ungdomshus og NV et tiltrængt løft
”Det har været lang tid undervejs, og derfor er det glædeligt, at tingene nu er faldet i hak” udtaler den radikale gruppeformand Manu Sareen med henvisning til, at et nyt ungdomshus i København på aftenens møde i Borgerrepræsentationen fik politikernes blå stempel. Det nye ungdomshus kommer til at ligge på Dortheavej 61, og ved samme lejlighed blev også vedtaget et generelt løft af hele kulturlivet i København NV

Løsningen, indebærer bl.a.:

· At anneksbygningen på Dortheavej snarest muligt udlejes til Fonden Jagtvej 69 til ungdomshusformål.

· At Lygten Stationsbygning stilles til rådighed for Kulturhuset.

· At kommunen fortsætter lejemålet af Tomsgårdsvej 23 C, som fremover vil kunne indgå i Kulturhusets lejemål.

· At der, for at optimere brugen af institutionerne, etableres et samarbejde mellem ungdomshuset og kulturhuset.

· Etablering af nyt bibliotek, muligt bydelstorv m.m. på Dortheavej og øget indsats for at bekæmpe den eksisterende ungdomskriminalitet i området


Bølgerne har gået højt de forgangne måneder, og Radikale Venstre er opmærksom på, at ikke alle beboere er udelt begejstret for udsigten til nye naboer: ”Vi er i det Radikale Venstre helt bevidst om den usikkerhed, som nogle beboere føler, og vil derfor også følge udviklingen tæt. Men når støvet har lagt sig, er jeg sikker på, at alle vil se det her som en løsning, der er til gavn for alle parter. I en by som København bør der også være plads til alternativ ungdomskultur. Det får vi nu, og samtidig får vi et tiltrængt løft af, og fokus på, et område i København, som i al for lang tid har levet i skyggen af andre bydele”, slutter Manu Sareen.

Kommentarer
Steffen Nielsen
Int.

Steffen Nielsen , Partipolitisk uafhængig. , 20-06-2008 18:09:47

Held og lykke med Ungdomshuset. Selvfølgelig skal Danmarks hovedstad have et ungdomshus, hvor unge fra forskellige nationer kan mødes. Imidlertid er det vigtigt, at de unge oplever det som deres EGET hus, så de også føler et ansvar for det, og hærværk dermed kan minimeres.


Niels Andreasen
Medlem

Niels Andreasen , hf-studerende. er med i RU´s kampagneudvalg. , 21-06-2008 10:52:59

det undre mig at man ikke har noget tilsvarende i århus....

jeg var lidt skeptisk over et nyt ungdomshus, efter al´ den balade sidst, men det lyder til at i har fået det løst det rigtig godt. så knæk og bræk!

;)


Bjørn Pedersen
Medlem

Bjørn Pedersen , Kandidatstuderende, historie , 08-07-2008 13:33:49

Jeg forstår ikke hvorfor man ikke fra starten af simpelthen undlod at forhandle med hvad nogle kalder for "de unge" (som om det var "ungdommen" der ønskede det hus), og at man i den grad ødsler med penge på den måde, men sket er jo sket og måske har man scoret sig nogle billige populistiske point som kan gavne R i næste lokalvalg. :S

 

Andet og sidste punkt i løsningen ser dog umiddelbart meget fornuftigt ud og det er rart at man i det mindste i løbet af forhandlingerne er kommet med foranstaltninger der kommer alle borgere til gavn, uanset hvor de står politisk.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Klaus har tagget med:

kultur , byudvikling , ungdomshuset

Der er ingen personer på denne liste endnu.