Klaus Vig Ødegaard

Klaus Vig Ødegaard

Formand for radikale venstre i Kalundborg

Antal relationer 8
Anbefalet af 0
Medlem

Barselsorlov - Hvor er ligestillingen henne?

22-09-2007 00:14:05 - 20 kommentarer

I gennemsnit tager mænd 2,7 ugers barsel, kvinderne tegner sig for resten. Det koster både kvinderne og deres arbejdspladser dyrt. Det er på tide, at der ved lov øremærkes en større andel af barselsorloven til fædrene. Et forslag kunne være, at ligesom 14 uger i dag er øremærket til moren, skal 14 uger øremærkes til faren og tager faren ikke de 14 uger, falder de væk. De sidste 20 uger skal parret frit kunne fordele imellem sig. Dette fungerer allerede på Island, hvor det er 3 måneders barsel til faren, 3 måneder til moren og 3 måneder til deling.

En af målsætningerne ved at ændre barselsorloven til et helt år var at få flere fædre til at tage orlov. Det er ikke sket. Faktisk oplever kun 7 %, at deres far tager mere end 10 ugers barselsorlov. Det er simpelthen urimeligt overfor begge forældre. For kvinderne er det uacceptabelt, at de er så længe væk fra arbejdsmarkedet, for det har store konsekvenser i forhold til jobmuligheder, løn og pension. For fædrene er det uacceptabelt, at de tilbringer så lidt tid med deres børn. Fædre skal have ret – og pligt – til barselsorlov.

Ligestilling er ikke kun et privat spørgsmål, der skal afgøres inden for hjemmets fire vægge - ligestilling er også en samfundsopgave. Når det gælder ligestilling, er der tendens til at kategorisere al lovgivning som tvang, men hvordan skal vi så kategorisere anden lovgivning? Hvorfor bruger ingen ordet "tvang" om kvinders barselsorlov? Og hvorfor er det forbundet med mere tvang at øremærke barsel til faren end til moren?

Jeg mener i øvrigt, at der skal oprettes en fælles central barselsfond, der dækker hele arbejdsmarkedet, så alle virksomheder er med til at betale for barselsorlov. På den måde undgår man, at typiske kvindefag bliver økonomisk belastet.

Aktuelt stod jeg for et år siden og skulle have  20 ugers barsel. Det var absolut ikke alle, der klappede mig på skulderen for det. Som afdelingsleder i en SFO var der flere, både interne og eksterne samarbejdspartnere, som synes, det var problematisk, at jeg som leder skulle have barsel. Ville de sige det samme, hvis jeg var kvinde? Både privat og arbejdsmæssigt mødte jeg personer, som spurgte, hvad min arbejdsgiver sagdetil, at jeg har valgt at tage barsel, ligesom flere spurgte, om min kone virkelig var gået med til det. Bemærkelsesværdigt nok var der ingen, som har spurgt min kone, hvad hendes arbejdsgiver sagde til, at hun skulle på barsel, og havde hun taget et helt års barsel, var der nok heller ingen, som havde spurgt, om hendes mand virkelig var gået med til det. Godt nok er det kvinden, der føder og ammer barnet, men det gør ikke faren til en andenrangsforælder, som ikke er vigtig i barnets første leveår.

Kommentarer
Thomas Køhler
Medlem

Thomas Køhler , tvivlende radikal , 22-09-2007 13:19:55

Jeg forstår slet ikke, at mænd ikke vil have den oplevelse med. Er der nogen der har tænkt over, hvorfor kvinder lever 4-5 år længere end mænd? Det kunne jo være, at der ligger en anden form for pensionsopsparing end den økonomiske i kvinders livsstil.Det skal ikke være en pligt at tage barselsorlov. Der må være grænser for, hvad staten skal blande sig i. Men jeg synes, vi skal sikre os, at små virksomheder og enkeltmandsvirksomheder også har råd til at være væk fra jobbet de måneder ud af ens liv, det drejer sig om.

Sofie Carsten Nielsen
Medlem

Sofie Carsten Nielsen , Spidskandidat til Europa-Parlamentet , 23-09-2007 22:22:47

Jeg kunne ikke være mere enig. Øremærket barsel til fædre a la islandsk model, central barselsfond (og ikke et hav af forskellige fonde afhængig af overenskomst) som selvfølgelig også skal gælde selvstændige. Og lad mig tilføje: Barselsfond på EU-niveau - hvorfor ikke? Kommissionen barsler i øvrigt med et EU-direktiv om øremærket barsel til fædre. Meget spændende hvilken medfart det får!!

Linda Kristiansen
Medlem

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 23-09-2007 22:42:13

Jeg er enig så vidt at der er frit valg - jeg ønsker ikke tvang - hverken for manden eller for kvinden. Jeg har det glimrende med at min mand har taget barsel og at jeg er startet på arbejde 1. gang efter 5 uger og 2. gang efter 3 måneder. Det havde ikke været godt for nogen, hvis jeg var blevet tvunget til at går hjemme i 6-12 måneder. Det må også gælde den anden vej. Så lad os komme væk fra tvang og istedet gøre det mere muligt at mænd kan tage barsel. F.eks. sikre at der ikke sker en økonomisk skævvridning.

Martin Gregersen
Medlem

Martin Gregersen , Cand. polit , 24-09-2007 21:14:21

Jeg mener heller ikke at øremærkning af barsel er vejen frem. I en familie hvor kvinden rent faktisk ønsker længere barsel og manden er tilfreds med 2 gange 14 dage, er der da ingen vindere ved at familien opgiver de resterende 10 ugers barsel for så atlade barnet starte i vuggestue tidligere. Lad os i stedet fortsætte med at gøre det attraktivt for fædre at tilvælge barsel. På stort set alle andre områder er vi i det Radikale Venstre kendt for at bruge mere gulerød end pisk. Hvorfor ændre det?

Amalie Nielsen
Medlem

Amalie Nielsen , Studerende , 25-09-2007 13:42:58

Jeg tror efterhånden at øremærkning af barsel er den eneste vej frem. Som antydet i indlægget er skævvridning af barselsorlov en af hovedårsagerne til manglende ligestilling andre steder; f.eks manglende ligeløn, skæve pensionsforhold, for få kvinder på topposter og lignende.

Linda Kristiansen
Medlem

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 25-09-2007 13:51:13

Jeg er ikke sikker på jeg forstår dit argument. Hvis der var øremærkning af barsel havde jeg enten ikke fået børn eller ikke været der hvor jeg er i dag. Skal vi virkelig tvinge enten mænd eller kvinder til at tage barsel - eller lade det gå ud over barnet? Vi skal arbejde for at få flere mænd til at tage barsel, men ikke ved øremærkning - det er nogenlunde det samme som at sige at alle familier skal fungere på en bestemt måde - med lige barsel etc.
Hvis vi ønsker reel ligestilling, så skal det være gennem friheden til at vælge.

Rune Heiberg Hansen
Medlem

Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 25-09-2007 13:53:29

Øremærkning er i særdeleshed vejen frem.

Som mand står man langt stærkere, når man overfor arbejdsgiver kan sige, at man SKAL have barsel. Som kvinde står man stærkere i en ansættelsessituation, når forskellen i potentiel barsel er 6 måneder (max 9 mdr. til en kvinde og 3 til en mand) i stedet for i dag, hvor arbejdsgiver skal kalkulere med, at kvinder potentielt kan tage 12 måneder.

Det kan kun gå for langsomt med ligestilling i barselsorloven, og en central barselsfond.

Linda Kristiansen
Medlem

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 25-09-2007 14:02:13

Bør måske lige kommentere min tidligere kommentar. Jeg fik min datter mens jeg var studerende, så jeg blev heldigvis ikke "tvunget" til at tage de 14 uger. Jeg kan godt se argumentet du Rune komer med, men jeg kan ikke se hvorfor vi ikke kan komme dertil ad andre veje end ved inddirekte tvang.

Rune Heiberg Hansen
Medlem

Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 25-09-2007 14:08:15

Hej Linda

Barselsorlov er et gode staten stiller til rådighed. Det er ikke en menneskeret. Derfor er det legitimt at vi bruger barselsreglerne til adfærdsregulering.

Desværre viser nok så megen snak, at kvinder stadig tager langt hovedparten af barslen, med direkte konsekvenser for ligestillingen på arbejdsmarkedet.

Rune

Martin Gregersen
Medlem

Martin Gregersen , Cand. polit , 25-09-2007 15:02:22

Kære Amalie og Rune,

jeg mener ikke reel ligestilling opnås ved tvang. Jeg mener vi skal opnå resultater ved at gøre det attraktivt for mænd at vælge barsel. Der kunne eks. kigges på dagpengesatsen under Barsel. En stor del af forklaringen på hvorfor mænd fravælger barsel er økonomi. Når der skal betales renter og afdrag til huset, bilen etc. samt en række ekstra udgifter ifm. det nye familiemedlem, er det svært at gå kraftigt ned i husstandsindkomst. Derfor er mit postulat, at de fleste familier vælger at lade den med den største indkomst fortsætte på sit arbejde. Erfaringerne fra TDC, hvor mænd får 10 ugers betalt barsel, viser, at de fleste mænd tager imod det tilbud. Så nej til pisk - ja til gulerod. Det vil for alvor rykke ved ligestillingen.

Rasmus M.
Int.

Rasmus M. , cand. jur. , 25-09-2007 15:03:24

Hej Rune

Min første tanke, får lov at komme på skrift;

Nej, fandme nej!

Barselsorlov er et gode arbejdsgiver stiller til rådighed. Ja, staten Danmark har forsøgt at indhente arbejdsmarkedets parter ved ekstrem lovgivning, men har alene forværret målgruppens muligheder for at få job.

Jeg sidder i Dansk Industris område for medarbejderforhold og overenskomster, hvor jeg rådgiver de 7.000 medlemsvirksomheder indenfor reglerne. Et par hundrede opkald om dagen.

Når så mange har brug for hjælp, er reglerne ikke særligt effektive.

De der står udenfor organisationer som DI, der kan hjælpe med forståelsen, undlader ofte at ansætte personer i den alder, hvor man ofte får børn. På Universitetet råder de os til at snige det ind i jobsamtaler, at vi er sterile bøsser, der er kronisk single.

Hvis bare man kunne lade borgerne klare det selv, ville alle kunne få et job - og man ville helt ærligt kunne aftale, hvad man ville gøre, hvis man blev gravid.

...ahh... drømmen om frihed...

Rune Heiberg Hansen
Medlem

Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 25-09-2007 15:14:01

Kære Martin Og rasmus

Gode intentioner og markedskræfternes velsignelser virker, når strukturer ikke spiller imod, og når markedet er lige.

Som jeg ser det betyder de nuværende barselsstrukturer, at kvinder forfordeles ifm. ansættelse og at mænd forfordeles ift. muligheden for at få barsel. Dette kan til dels modvirkes ved aftale, hvor arbejdsgiver er med til det, men desværre er rigtigt mange ansat uden den slags chefer.

De frie markedskræfter er fantastiske, men så snart vi er begyndt at rode staten ind med ret til barsel, dagpenge osv osv, så virker markedet ikke. Uden statslig indgriben vil stærke medarbejdere få barsel, mens svage ikke vil få det. Med statslig indgriben, ja så kan alle få. Desværre er prisen bureaukrati mm. Det skal vi prøve at begrænse, så Rasmus: kom gerne med forslag til tåbelige regler fra din hverdag.

Rune

Rasmus M.
Int.

Rasmus M. , cand. jur. , 25-09-2007 15:37:04

Altså, de der ikke beskæftiger sig med kontorarbejde eller ledelse, har kunnet klare sig med overenskomster og kontrakter, i stedet for at have en lov som funktionærloven.

Altså fungerer markedet helt fint, indtil den dag hvor Ekstra Bladet har en grædende dame i telefonen. Intelligensniveauet i samfundet er så lavt, at vi kun kan håndtere to parter - og det er altid offeret og staten. De ringer til to oppositionspartier - og ta-dah... Så er det pludselig statens opgave at gribe ind i alt.

Men... tilbage til de forvirrende regler. En 22-årig kvinde har været ansat på en virksomhed i 5 uger. Hun er timelønnet - og arbejder med at pakke nogle ting på et lager. Engang imellem sidder hun på et kontor og tager telefonen.

Hun bliver syg og kommer ikke på arbejde i en uge.

Skal hun have penge - og af hvem?

Rune Heiberg Hansen
Medlem

Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 25-09-2007 15:43:32

Rasmus, du mener vel ikke, at alt på arbejdsmarkedet alene bør reguleres ved frivillige aftaler?

Markedet er ikke perfekt og beskytter ikke altid den svageste. Derfor har vi fx lovgivning vedrørende arbejdsmiljø og ligestilling.

Jeg er stor tilhænger af det danske aftalesystem, men der skal altså lidt lovgivning til engang imellem. Barsel er et af disse områder.

Rune

ps. Du er eksperten. Hvem skal betale hende?

Rasmus M.
Int.

Rasmus M. , cand. jur. , 25-09-2007 18:02:25

Nej, staten har en forpligtelse til at sikre borgeres frihed, så ja, alle antidiskriminationslovene bør skrives sammen og beholdes.

De er i øvrigt vedtaget af unionen, så endnu en gang måtte Danmark tvinges til at overholde basale menneskerettigheder... (bemærk forresten, at der stod ligestillingslovenE, da vi ikke bare har én, men 4. Ligestillingsloven, ligelønsloven, forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven).

Arbejdsmiljøreglerne skal revideres. Ikke alle er beskyttede, men ingen stiller krav, fordi arbejdsgiverne i forvejen er underlagt så store administrative byrder (udarbejdelse af BST, APV og MV) , at de ikke har ressourcer til at forbedre det.

Til min lille gåde kan jeg skrive et 5-siders svar, for hvis hun er omfattet af eks. industriens overenskomst kræver åbningen af en faglig voldgift, for at undersøge om hun er omfattet af funktionærloven, hvilket vil give hende ret til fuld løn under sygdom, inkl. optjening af feriepenge og feriefridage. Det er hun dog kun, hvis hun i hovedsagen er beskæftiget på et kontor.

Hvis ikke, kommer det an på, om hun er omfattet af en overenskomst - og dens regler på området. Hun kan formentlig ikke få løn fra arbejdsgiveren, så det er op til den lokale kommune at vurdere om hun kan få udbetalt dagpenge (92,30 kr./t). For at dette kan ske, skal hun have været erhvervsaktiv i 13 uger, op til tilfældet.

Det kan alle da forstå... Det står jo i loven. Altså lovbekendtgørelsen om sygedagpenge og lovbekendtgørelsen af funktionærloven ... og overenskomsterne ... altså i protokollatet i bilaget.

Er det fair, eller burde vi bare have lov at aftale det?

Linda Kristiansen
Medlem

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 27-09-2007 13:38:49

T.O.: http://www.dk-arbejdsmarked.dk/seneste_nyt.html?id=25700

Klaus Vig Ødegaard
Medlem

Klaus Vig Ødegaard , Formand for radikale venstre i Kalundborg , 02-10-2007 22:32:50

Hvorfor er vi så bange for at reservere en del af orloven til farmand - hvis ikke lovgivning siger ligestilling - eller bare lidt der hen ad, sker der ikke nogen. Det eneste der sker er blot at kvinders lønefterslæb øges og når der skal rekrutteres personale vil der til stadighed fravælges kvinder i den fødedygtige alder...

Martin Gregersen
Medlem

Martin Gregersen , Cand. polit , 03-10-2007 07:44:34

Det har skam intet med "frygt" at gøre;-)
Men hvorfor skal det absolut ske ved tvang? Hvorfor ikke bruge en økonomisk gulerod? En to-punkts plan kunne være:
A: Fjerne enhver "øremærkning" af orloven. Familier skal selv frit kunne vælge, hvilken forælder der tager orlov.
B: Forælderen vil i sin orlovsperioden få en andel af sin løn udbetalt. (Er 80% nok? (dog minimum den sats der kan opnås idag)

Det bliver dyrt, men jeg mener ikke, det er anstændigt at tvinge familier, hvor manden tjener langt flere penge end kvinden, til at gå kraftigt ned i husstandsindkomst. Alternativet for mange familier vil være at sende deres børn tre måneder tidligere i vuggestue. Og hvem har så vundet? Ja kvinden kan komme tidligere ud på arbejdsmarkedet - måske mod deres egen vilje - men børnene tvinges i vuggestue tidligere.

Holger Ivar Poulsen
Medlem

Holger Ivar Poulsen , syd/øst-Bornholm , 20-12-2007 21:35:18

Det er ikke barnets tarv, det her drejer sig om - jeg ved det godt! - men hvis vi alligevel forestiller os, at vi kunne spørge det lille barn: "hvem, i hele verden, har du brug for, mere end nogen som helst anden?" ja så er jeg meget overbevist om, at barnet utvetydigt ville råbe MOR!

Det er et problem, at alt for mange børn, er alt for lidt sammen med mænd - derfor synes jeg det er fint, at faderen også har mulighed for at have orlov.

Hvad angår ligestilling mellem mellem kvinder og mænd, så mener jeg den, som sådan, forlængst er opnået - vel vidende, at det er meget sværere at gøre karriere, når man, ind i mellem, er gravid og føder børn, og er moder for dem derefter. Men dette problem lader sig ikke løse ved at man tvinger mænd til at have barselsorlov.

Man burde hellere tale om: "ligestilling til, at være det man er" altså, at det at være moder, blev hævet fra at blive opfattet som et handikap til at være et privilegium - men det er jo ikke noget der skal vedtages politisk.

Annette Rolsting
Medlem

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 08-01-2008 09:28:47

Tanken om barsel og topposter baseret på frihed og kompetence er smuk. Men virkeligheden er en anden. Kvinder har ikke altid opbakning til at lade manden tage del i barselsorloven, og i erhvervslivet er der ikke noeg der stiller spørgsmålstegn ved de mandlige chefers og bestyrelsesmedlemmers kompetencer, heller ikke når deres beslutninger har alvorlige økonomiske konsekvenser.

Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget
Morten Blaabjerg
Medlem
Morten Blaabjerg Historiker og medievejviser
Sofie Carsten Nielsen
Medlem
Sofie Carsten Nielsen Spidskandidat til Europa-Parlamentet
Linda Kristiansen
Medlem
Linda Kristiansen HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen
Rune Heiberg Hansen
Medlem
Rune Heiberg Hansen Folketingskandidat i Hovedstaden