Barselsorlov - Hvor er ligestillingen henne?
22-09-2007 00:14:05
-
20 kommentarer
I gennemsnit tager mænd 2,7 ugers barsel, kvinderne tegner sig for resten. Det koster både kvinderne og deres arbejdspladser dyrt. Det er på tide, at der ved lov øremærkes en større andel af barselsorloven til fædrene. Et forslag kunne være, at ligesom 14 uger i dag er øremærket til moren, skal 14 uger øremærkes til faren og tager faren ikke de 14 uger, falder de væk. De sidste 20 uger skal parret frit kunne fordele imellem sig. Dette fungerer allerede på Island, hvor det er 3 måneders barsel til faren, 3 måneder til moren og 3 måneder til deling.
En af målsætningerne ved at ændre barselsorloven til et helt år var at få flere fædre til at tage orlov. Det er ikke sket. Faktisk oplever kun 7 %, at deres far tager mere end 10 ugers barselsorlov. Det er simpelthen urimeligt overfor begge forældre. For kvinderne er det uacceptabelt, at de er så længe væk fra arbejdsmarkedet, for det har store konsekvenser i forhold til jobmuligheder, løn og pension. For fædrene er det uacceptabelt, at de tilbringer så lidt tid med deres børn. Fædre skal have ret – og pligt – til barselsorlov.
Ligestilling er ikke kun et privat spørgsmål, der skal afgøres inden for hjemmets fire vægge - ligestilling er også en samfundsopgave. Når det gælder ligestilling, er der tendens til at kategorisere al lovgivning som tvang, men hvordan skal vi så kategorisere anden lovgivning? Hvorfor bruger ingen ordet "tvang" om kvinders barselsorlov? Og hvorfor er det forbundet med mere tvang at øremærke barsel til faren end til moren?
Jeg mener i øvrigt, at der skal oprettes en fælles central barselsfond, der dækker hele arbejdsmarkedet, så alle virksomheder er med til at betale for barselsorlov. På den måde undgår man, at typiske kvindefag bliver økonomisk belastet.
Aktuelt stod jeg for et år siden og skulle have 20 ugers barsel. Det var absolut ikke alle, der klappede mig på skulderen for det. Som afdelingsleder i en SFO var der flere, både interne og eksterne samarbejdspartnere, som synes, det var problematisk, at jeg som leder skulle have barsel. Ville de sige det samme, hvis jeg var kvinde? Både privat og arbejdsmæssigt mødte jeg personer, som spurgte, hvad min arbejdsgiver sagdetil, at jeg har valgt at tage barsel, ligesom flere spurgte, om min kone virkelig var gået med til det. Bemærkelsesværdigt nok var der ingen, som har spurgt min kone, hvad hendes arbejdsgiver sagde til, at hun skulle på barsel, og havde hun taget et helt års barsel, var der nok heller ingen, som havde spurgt, om hendes mand virkelig var gået med til det. Godt nok er det kvinden, der føder og ammer barnet, men det gør ikke faren til en andenrangsforælder, som ikke er vigtig i barnets første leveår.