Kristina Siig

Kristina Siig

EU-kandidat, lektor dr. juris

Antal relationer 9
Anbefalet af 4
Medlem

Noget om "såkaldte eksperter"...

15-09-2008 11:24:33 - 14 kommentarer

Jeg har lige misbrugt ½ time af min arbejdstid, da jeg bare lige måtte se den første halvdel af 21 søndag og var forhindret i går.

 

Det  var ubetaleligt!!!

 

Til de, der missede det, kan det oplyses, at en til de grader presset Rønn-Hornbech forsøge at miskreditere tre EU-rets eksperter. Catherine Jacqueson var "kun" adjunkt, så hun fik et "såkaldt ekspert" med på vejen. Lektor Peter Starup og Professor Peter Pagh var dog en for stor mundfuld til at blive kaldt "såkaldte eksperter", men fik til gengæld pænt besked på at deres udtalelser og vurderinger jo klart ikke kunne være så rigtige, som dem, ministeriets egne jurister på et ikke nærmere angivet tidspunkt ville komme med.

 

Det er ikke et politisk spørgsmål, om reglerne er som de er (og det er altså de gamle regler - dem, der kom før sommerens noksombekendte dom). Det er et juridisk spørgsmål. Og her er Rønn-Hornbechs problem, at det ved hun godt. Hun ved, hun har en umulig besked at sende, for den render panden imod en mur af juridiske fakta, hun ikke kan slippe udenom.

 

Rønn-Hornbech har altid været politiker før skuespiller. Det har reddet hende før, men det arbejder mod hende nu. Hun kan ikke engang overbevise sig selv om, at hun har ret. Og det kunne ses i går.

 

Som politisk præstation var det desperat og forkrampet. Som skuespillerpræstation det samme. Men som "fly-on-the-wall-documentary" politisk satire var det det bedste, jeg har set i lang tid!!! Øv dig på Oscar-talen, Birthe!

Kommentarer
Tomas Bech Madsen
Medlem

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 15-09-2008 11:29:35

Helt enig, Kristina. Regeringen har verdens dårligste sag og verdens dårligste sælger i Rønn Hornbech. Det er en fornøjelse at se dem fumle rundt i deres selvskabte problemer. Måske skal vi kalde regeringen for en 'såkaldt regering' for at give igen med samme arrogance som den selv udviser.


Kristina Siig
Medlem

Kristina Siig , EU-kandidat, lektor dr. juris , 15-09-2008 11:32:49

Fantastisk! Det vil jeg til at begynde at gøre... ;0)


Arne Rud
Medlem

Arne Rud , Lærer fra Aarhus Seminarium. , 15-09-2008 12:07:37

@Kristina Siig. Hvorfor vil folk i Skåne, Halland og Blekinge være danskere?


Sofie Carsten Nielsen
Medlem

Sofie Carsten Nielsen , Spidskandidat til Europa-Parlamentet , 15-09-2008 13:17:01

Ja, det var ubetaleligt. Og forhåbentlig begyndelsen til enden. For selvom jeg også sad og ikke kunne lade være at fryde mig over, hvor grumt dårligt det gik for integrationsministeren i 21 søndag i går, så brugte jeg også hele eftermiddagen i går i selskab med 100 medlemmer fra Ægteskab Uden Grænser. De holdt et lukket medlemsmøde der handlede om at blive klogere på hvilke rettigheder de har som EU-borgere, EF-Domstolens afgørelser og hvad de nu kan gøre.

 

Og deres sager de er bare ikke for børn! Jeg vidste det jo godt, vi har jo læst om det gang på gang, men det var alligevel rystende at sidde sammen med så mange dansk-udenlandske par, der bare ikke kan få lov til at bo i deres eget land. Der bliver tvunget til at sige deres gode job op. Der skal sælge deres hus, slippe deres netværk, droppe den uddannelse de er midt i - og... de groteske eksempler ville nærmest ingen ende tage. Folk, der bidrager konstruktivt til det danske samfund, folk der yder en indsats, arbejdskraft, mangfoldighed... Det var voldsomt nedslående. Absurd, grotesk, inhumant og slet, slet ikke samfundsmæssigt rationelt.

 

Vi skal holde fast i dette!


Martin Bork
Medlem

Martin Bork , Ph.d. i Historie. Formand for Ringsted opstillingskreds. , 15-09-2008 13:51:06

Sagen er mildest talt forvirrende og må især være det for de berørte. Hvad søren skal de gøre her og nu? Tag nu f.eks. den DSB-medarbejder som blev portrætteret i 21 Søndag. Skal han sige sit job op og finde sig et nyt i Sverige, eller skal han lytte til eksperterne og se at få sin familie til Danmark? Hvis ikke, hvor længe skal han så arbejde i Sverige?

De er fanget i en politisk/juridisk kamp, som kan trække i langdrag, hvis det står til regeringen. Kan en af de berørte familier ikke bare flytte til Danmark og så lægge sag an ved EF-domstolen mod Danmark, hvis de nægtes familiesammenføring?


Kristina Siig
Medlem

Kristina Siig , EU-kandidat, lektor dr. juris , 15-09-2008 13:56:51

@ Sofie: Jep. Det er det, der gør det ekstra håbløst! Det kan ikke have været en dag, man er kommet glad hjem fra arbejde!

 

Vi har flere eksempler bare her på min arbejdsplads, og vi er endda jurister og "kan passe på os selv"... Vi har været nødt til nogen gange at ringe direkte til ministeriet (og altså ikke udlændinge-service) før der skete noget. Dem der ikke lige har de muligheder eller adgang til den viden, vil jo i sagens natur normalt rette ind og gøre som de får besked på.

Heldigvis er bolden nu begyndt at rulle. De af mine kolleger i elfenbenstårnene rundt omkring i DK, der arbejder med EU-relaterede emner, har hver nogle fantastiske eksempler på, hvordan der går "de tre små aber"  i anvendelsen af EU-reglerne, når det er i borgernes favør. Og som du selv spurgte sammen med Lone her for nylig: NEJ. Det er ikke kun patientrettigheder og udlændingeområdet, den er gal på. Men de er jævnt hen de værste områder, for det har en direkte, fysisk indvirkning på helt almindelige mennesker. Mange af de andre regler, der ikke "helt" følges, giver "kun" udslag i indhug i folks pengepung... (ulighed i registreringsafgifter, fastholdelse af visse "ujævne" skatteregler etc. ) Men journalisterne er heldigvis også begyndt at spørge ind til det.

 

Det er det der med at tage det sure med det søde... Det kan være det kommer.

 

@ Arne: Please enlighten me!!! ;0)


Kristina Siig
Medlem

Kristina Siig , EU-kandidat, lektor dr. juris , 15-09-2008 14:13:37

@ Martin.

 

Jo, det kan de da... Men det er jo ikke "bare" noget man lige gør. Hvem risikerer sin privatøkonomi på det?

 

 


Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 15-09-2008 14:27:10

Jeg må indrømme at jeg morede mig kongeligt, det var en proformens der var på højde med  komiske Ali. Jeg ser virkelig frem til Cirkusrevyens ol, det er jo en oplagte karikaturer at lave.


Martin Bork
Medlem

Martin Bork , Ph.d. i Historie. Formand for Ringsted opstillingskreds. , 15-09-2008 14:41:40

Jeg ved godt at en sag ved EF-domstolen er ressourcekrævende både personligt og økonomisk. Men der må dog være interesse i - fra flere sider - at få anlagt en prøvesag, som nærmere kan få defineret reglerne. Rønn og den såkaldte regering pønser åbenlyst på at videreføre de danske særregler i yderst mulige grad. Det kræver en sag at få hele korthuset til at vælte.


Kristina Siig
Medlem

Kristina Siig , EU-kandidat, lektor dr. juris , 15-09-2008 14:57:49

@ Martin...

Jeg er nok pladderromantisk, men jeg tror ikke, regeringen får held til blot at lukke denne sag ned. Og hvis Rønn-Hornbechs egne "såkaldte eksperter" skulle melde ud, at disse regler ikke gælder alligevel, og at der skulle være etableret en nyskabelse i jura i verden, nemlig dansk rets forrang over EU-reglerne, tror jeg på, at Kommissionen selv tager sagen. Vi får se.


Arne Rud
Medlem

Arne Rud , Lærer fra Aarhus Seminarium. , 15-09-2008 16:41:55

@Kristina Siig. - Her til lands vælger man dommere med dømmekraft for racisme er sexslaveri og det er forbudt i Skåne, Halland og Blekinge.


Anne Lise Kjær
Medlem

Anne Lise Kjær , Lektor, Københavns Universitet , 15-09-2008 16:49:07

@ Martin:  Private kan ikke anlægge sag ved EF-domstolen. Det er lidt mere snørklet. De kan anlægge sag ved de danske domstole, som så kan spørge EF-domstolen hvordan EU-reglerne skal fortolkes.  Alternativt kan de vel lægge sag an ved Menneskerettighedsdomstolen med påstand om, at danske myndigheder (Udlændingeservice) har krænket deres ret til familieliv. Men det kræver også først et sagsanlæg ved de danske domstole, og at sagen har været anket i det danske system.

@ Kristina: Ja, lige præcis. Dansk rets forrang for EU-reglerne :-)Det er ikke sådan, når nationalstaterne opdager, at EU (og det europæiske menneskeretssystem) faktisk regner med at de lever op til de regler de selv har været med til at beslutte.


Martin Bork
Medlem

Martin Bork , Ph.d. i Historie. Formand for Ringsted opstillingskreds. , 15-09-2008 17:13:38

@Anne

Tak - hvor kompliceret!

 


Tomas Bech Madsen
Medlem

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 16-09-2008 06:34:57

Man kan kun opfordre alle vore folketings- og EP-kandidater til at fylde så meget som muligt i debatten med indlæg under det meget enkle 'EU giver os de rettigheder tilbage, som regerningen har taget fra os'. Flere har allerede været i gang, og det er en fin markering af vores partis holdninger. Og - som nævnt tidligere i denne tråd - så skal enhver regeringsudtalelse om 'såkaldte eksperter' smækkes tilbage i hovedet på dem med et 'den såkaldte regering'. Der skal absolut ikke fløjlshandsker på i denne sag - Sofie har med sine oplevelser i Ægteskab uden Grænser beskrevet konsekvenserne af regeringens krænkelser af danske og europæiske borgeres rettigheder.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Kristina har tagget med:

eu , udlændinge , fri , bevægelighed
Tomas Bech Madsen
Medlem
Tomas Bech Madsen Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget
Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem
Flemming Nakinge Nielsen folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op?
Robin de Nijs
Medlem
Robin de Nijs alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre)
Martin Bork
Medlem
Martin Bork Ph.d. i Historie. Formand for Ringsted opstillingskreds.