Det er med stor forbløffelse, at jeg i dag via medierne har erfaret, at Margrethe Vestager har udtrykt sig positivt over for den gamle ide om at indtægtsregulere børnechecken. Jeg troede ellers, at Radikale var et parti, der gik ind for saglighed. Og forslaget om at indtægtsregulere børnechecken er noget af det mest useriøse følelsesporno og symbolpolitik, man overhovedet kan forestille sig.
Den eneste grund overhovedet til, at nogen har ondt i røven over, at "de rige" får børnecheck, er således, at ordningen er udformet som en check i stedet for et bundfradrag i indkomstskatten, som den var det tidligere.
At indtægtsregulere børnecheck eller transportfradrag eller brugerbetaling i folkeskolen eller noget som helst andet, er fuldstændig det samme som at hæve marginalskatten. Og hvis det er det, som regeringen ønsker, jamen så hæv dog marginalskatten i stedet for at sløre det via alle mulige og umulige indkomstreguleringer af dit og dat.
Både fordelingspolitisk og socialt og administrationsmæssigt giver det langt mere mening at hæve topskatten end at indtægtsregulere børnechecken. Og det giver også langt mere mening at genindføre et 3. skattetrin, altså det som S og SF har kaldt for "millionærskat".
Så det er fuldstændig absurd og også dybt asocialt, hvis Radikale bliver ved med at blokere for S og SF´s ide om "millionærskat" men til gengæld siger ja til en indtægtsregulering af børnechecken, som vil have langt større negative virkninger for samfundsøkonomien og en langt mere asocial fordelingsmæssig profil end millionærskatten.
Den eneste grund til at sige nej til millionærskat og ja til indtægtsregulering af børnecheck er det rent symbolpolitiske følelsesporno, som er resultatet af, at man giver børnechecken som et "tilskud" i stedet for et bundfradrag i skatten.
Og jeg må sige, at hvis Radikale lægger stemmer til sådan noget i forbindelse med den planlagte skattereform, så ser jeg mig ikke længere i stand til at støtte partiet, og vil derfor melde mig ud og stemme på Enhedslisten ved næste valg.
For i så fald er Enhedslisten åbenbart det eneste parti til venstre for midten, som mener, at politik skal føres på en saglig måde. Enhedslistens Frank Aaen har således taget afstand fra forslaget med præcis de argumenter, som Margrethe Vestager også burde have brugt til at skyde det ned.
Og således må jeg med stor forbløffelse og stor sorg konstatere, at Margrethe Vestager åbenbart er blevet populist, hvorimod Frank Aaen er seriøs og saglig. Men jeg håber selvfølgelig på, at Margrethe og resten af folketingsgruppen når at komme til fornuft, inden forslaget om en skattereform skal fremlægges til foråret.