Lars Vestergaard

Lars Vestergaard

Antal relationer 12
Anbefalet af 2
Medlem

180.000 boliger i tomgang

03-07-2008 21:15:39 - 7 kommentarer

180.000 boliger i tomgang.

1. januar 2008 var der 179.803 boliger uden faste registrerede beboere ud over landet. Det er 6,63 % af den samlede boligmasse, der står ubeboet.
66 % af byggeriet i København fra 2005 t.o.m. 2007 resulterede i ubeboede boliger!

Fra1981 til og med 2007 blev der i snit fuldført 21.000 boliger årligt. Frem til 2030 bør der bygges ca. 19.000 boliger årligt, svarende til 413.000 nye boliger.
Alligevel har vi nu 55.000 boliger i overskud, hvoraf en del er fejlplacerede i forhold til udviklingen.

Under Schlütter-regeringerne i 80-erne fastslog professorerne Anders Ølgaard og P.C. Matthiessen at boligmangelen var afskaffet. Man overså at det var midlertidigt! Rapporten tog ikke højde for strømmen af flygtninge og indvandrere, og selv en nok så god forsyning med boliger, skal suppleres med nye boliger til de stigende befolkningstal. Netop nu er vi i samme situation.

Problemet er overskud af boliger
Teoretisk, og for alle, der er kreditværdige, er boligmangelen afskaffet flere år frem.
Vi kunne standse alt boligbyggeri i flere år, uden at der ville opstå mangler.
Behov for renovering og istandsættelser ved flytning og dødsboer nødvendiggør boliger i tomgang; men 55.000 boliger kunne her og nu nedlægges uden at give problemer for markedet eller mobiliteten.
I 2007 blev boligmængden forøget med 26.295. Hvis boligmarkedet skal genvinde balancen mellem udbud og efterspørgsel, bør der ikke bygges mere end 5-10.000 boliger årligt i de nærmeste år. Det vil i givet fald medføre stor arbejdsløshed i byggebranchen, og sænke forbrug og beskæftigelse i resten af samfundet. Det får nok ikke lov at gå så galt. Det politiske pres for at få igangsat byggeri, når der er ledig kapacitet, vil antagelig sætte gang i støttet byggeri, og derfor kan det tage over 5 år før, der kommer balance i boligmarkedet og stabile priser.

Hovedløs byggeaktivitet
I 3-årsperioden januar 2005 til dec. 2007 er boligmassen i Danmark steget med 76.411 til 2.710.297, antallet af beboede boliger er vokset med 42.584 til 2.530.494 mens tomgangen er øget med 33.827 til 179.803. Det betyder at 44,3 % af nybyggeriet resulterede i tomgangsboliger.

I København er boligmængden steget med 8.200 til 293.836, antallet af beboede boliger er kun øget med 2.789 til 276.062 mens tomgangen er øget med 5.411 til 17.774.
Det betyder at 66 % af periodens københavnske nybyggeri er gået til tomgang.

Region Hovedstaden har nu 839.709 boliger, heraf er 793.354 beboede og 46.355 står tomme, dette svarer til 5,52 %.
I Århus kommune er tomgangen ”kun” 4,68 % mens den er 8,47 % i Region Nordjylland, 7,31 % i Region Syddanmark og 7,0 % i Region Sjælland.

Boligernes standard, beliggenhed, størrelse og indretning styres af mange faktorer, men det basale behov for boliger styres af antallet af voksne, samt hvor mange, der vil og kan bo sammen eller single.
Befolkningstallet fra 20 år og op er i 3-års perioden steget med 42.934 mens der nu bor 1,633 voksen (20+) pr bolig i Danmark, hvor det i København er 1,497.
Alt hvad der bygges ud over det demografiske behov vil ende i tomgang, eller evt. som ferieboliger og ekstraboliger for folk med dobbelt husførelse.
Boligsælgerne vil sænke priserne for at underbyde hinanden, men det giver ikke flere voksne boligsøgende, og derfor vil antallet af tomme boliger forsat være højt, og priserne fortsat falde.

Tallene bekræfter at boligboblen hverken havde baggrund i en ekstraordinær folkevandring til København, som bl.a. Ritt Bjerregaard har antaget, eller nogen stor boligmangel, men derimod skyldes liberaliseringen af lånemarkedet i 2003, med de afdragsfrie lån og de lave renter, med deraf følgende spekulation.

Det var hovedløst at overophede samfundsøkonomien i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed, når det havde været sundere at bygge lidt mindre og opretholde en stabil beskæftigelse i flere år.
Nu skal regningen for festen betales, og mens ejendomsvurderingerne falder skal de afdragsfrie lån indfries eller fornyes til højere renter. Det bliver en kold afvaskning! Foreløbig er en enkelt bank og nogle spekulanter krakket, og flere er på vej!

Automatreaktioner
Socialdemokraternes og ikke mindst Ritt Bjerregaards automatreaktion er krav om mere støttet byggeri, krydssubsidiering, samt yderligere restriktioner for de private udlejere.

Det kan undre at Soc. ikke forstår markedet og boblen.
Låne-liberaliseringen betød små ydelser på lån, som uvægerligt udløste højere kontantpriser, som satte gang i et uhæmmet nybyggeri, som overophedede byggebranchen og gav for mange boliger, som nu udløser et langvarigt fald i kontantpriserne.
Problemet er overskud af ejerboliger, derfor hjælper yderligere byggeri ikke.

Overflødige ”BilligBoliger”
Ritt Bjerregaards ”BilligBoliger” fra Estland bliver mere og mere meningsløse. I skrivende stund er der 623 boliger til salg på mindst 85 m2 og max 2.040.000 kr. i Københavns amt. Prisfaldene giver tydeligvis flere billige boliger end der er behov for.

København, Kløvermarken og højhuse
Københavns kommuneplan 2005 rummer ”mulighed for at etablere mere end 40.000 nye boliger.” Dette svarer godt til behovet på 40-42.000 boliger helt frem til 2030. Der er således ingen grund til at ødelægge Kløvermarken, eller påstå at vi nødvendigvis skal bo i højhuse, da såvel Carlsberg som Grønttorvet tilføjer nye boligområder. Længere ude i fremtiden ligger Refshaleøen og resten af Nordhavnen. Der er rigeligt med arealer til dette århundrede.


Liberaliser boligmarkedet.
Det store overskud af boliger giver både faldende priser og flere valgmuligheder for boligsøgende, derfor er tiden inde til liberaliseringer af boliglovgivningen.
Andelsboligerne bør have mulighed for omdannelse til ejerboliger på lovlig vis, hvis de ønsker det, og ejer- & andelsboliger bør beskattes på lige vilkår.
De private lejeboliger, som holdes i et jerngreb af huslejenævn, som umuliggør en rimelig drift og vedligeholdelse, bør have friere lejefastsættelse, hvis ikke disse 20 % af boligmassen skal ende som andels-ejerboliger, hvilket begrænser mobiliteten på boligområdet.
Mange boligregulerede lejemål tvinges til en lavere leje end tilsvarende almene boliger og under det halve af boligudgiften i tilsvarende ejerboliger efter skat med afdragsfri lån. Kan det undre at udlejerne føler sig til grin?

Bygge- & anlægssektoren behøver ikke at gå i sort! Der er behov, der ikke dækkes af markedet.

Boligsøgende, der er registrerede, som dårlige betalere, enlige i lavtlønsområdet, skæve eksistenser med store hunde eller særpræget adfærd, samt ældre og plejekrævende skal stadig have adgang til flere almene boliger, og når byggeaktiviteten falder, vil priserne på nybyggeri også gå ned, så det bliver forsvarligt at bygge støttet byggeri.

Så længe der sidder plejekrævende borgere i kørestole i etageboliger uden elevator er der mangel på plejeboliger.
Skal der være fornuft i byggeriet, skal der ikke bygges særlig mange kollegier, men plejeboliger, som nok er dyrere at opføre; men til gengæld frigør familieboliger, giver mulighed for bedre pleje og større tryghed, og en mere rationel pleje end den udgående hjemmehjælp, som bruger en stor del af tiden på kørsel. De små årgange på arbejdsmarkedet og de store årgange af pensionister, understreger dette

Andre anlægsopgaver.
Der bør i de nærmeste år satses på oprydning og nedrivning af overflødige bygninger i landdistrikterne, som påpeget af SBI, samt gennemførelse af de presserende infrastrukturanlæg, ud over City-Metroen vejforbindelsen Lyngbyvej - Frihavnen, den korte havnetunnel, og den nødvendige vejbro/tunnel ved Frederikssund.
På jernbaneområdet: Nybygningslinien via Køge, dobbeltspor til Holbæk, elektrificering af banerne, nogle overhalingsspor og baneudretninger, som på en og samme tid vil give overhalingskapacitet, kortere afstande og højere tophastighed.

Kommentarer
Carsten Hallqvist Jensen
Medlem

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 04-07-2008 01:06:05

Man burde give asylansøgere der bor i lejre mulighed for at flytte i bedre boliger, hvor de kan udvikle sig til hele mennesker.

Vi kunne inviterer nogle af de mange flygtninger, der lever under kummerlige forhold, og som er på flugt fra trusler mod livet og toturtrusler. der er åbenbart masser af boliger i Danmark, der står og forfalder  det ville være bedre hvis der kom liv i boligerne og de blev brugt til noget fornuftigt.


Rune Christiansen
Medlem

Rune Christiansen , Radikal Folketingskandidat i Odense , 04-07-2008 18:43:55

Hmmm...

 

Der er næppe tvivl om, at vi bygger meget, og bygger meget forkert for tiden. Der er dog en række meget københavnske, for ikke at sige velhavende-akademiker-arrogante udsagn i dette indlæg som bekymrer mig en del.

 

Du skriver eksempelvis at "I skrivende stund er der 623 boliger til salg på mindst 85 m2 og max 2.040.000 kr. i Københavns amt. Prisfaldene giver tydeligvis flere billige boliger end der er behov for"

Men kære Lars, en ejerbolig til 2 mio er IKKE, faktisk slet, slet IKKE en billig bolig!! Det er muligt at du ikke regner den type boligudgift en sådan bolig forudsætter for noget, men jeg kan garantere dig for at disse dine "billige" boliger ligger langt uden for hvad en enlig politimand, sygeplejerske, eller pædagog kan betale. For slet ikke at tale om en kassedame eller en rengøringsassistent.

 

Du taler også om at "De private lejeboliger, som holdes i et jerngreb af huslejenævn, som umuliggør en rimelig drift og vedligeholdelse, bør have friere lejefastsættelse" Nu bor jeg i Rolf Barfods hjemby Odense og har en kæreste der arbejder for Lejernes Landsorganisation. Kombinationen af de to ting gør, at jeg har mere end almindeligt svært ved at se den stakkels forpinte udlejer du snakker om. Tværtimod hører jeg dagligt historier om retsløse lejere der må igennem dyre og opslidende retssager for at blive behandlet bare nogenlunde ordentligt.

 

Førnævnte Barfod, der er en af landets største og mest ubehagelige bolighajer, bygger hele tiden nyt i mit nærområde og har ingen problemer med at finde lejere, selvom han har over et dusin domme på samvittigheden. Det skyldes naturligvis, at der trods byggeriet af mange store ejerlejligheder til de rige IKKE ER andre alternativer end bolighajerne for for borgere der reelt har behov for en billig bolig. (og en billig bolig er,- bare til din oplysning - en bolig man kan bo i med sine to børn og som alligevel ikke koster mere end max 5000 kr om måneden.)

 

Når du omtaler de grupper der har brug for en billig bolig som "Boligsøgende, der er registrerede, som dårlige betalere, enlige i lavtlønsområdet, skæve eksistenser med store hunde eller særpræget adfærd" bliver jeg ærligt talt irriteret over din arrogance, bedrevidenhed og mangel på proportionssans. Som sagt er der ikke nogen almindelige sygeplejesker, politifolk eller andre mellemgrupper i samfundet, der som enlige (eller endog enlige forsøgere) har råd til det, du ellers synes at opfatte som en billig bolig.  Der er således mange borgere, der har brug for at der bygges almennyttige eller huslejeregulerede boliger, uden at de af den grund kan kategoriserer som "skæve eksistenser med store hunde".

 

Endelig det sidste: Du taler om at vente med nybyggeri til det "bliver forsvarligt at bygge støttet byggeri" og anbefaler i stedet at rive boliger i provinsen ned og bruge alle pengene der skulle være gået til nybyggeri på store trafikinvesteringer i Københavnsområdet i stedet. En så rendyrket "lokalpatriotisk"  hensynsløshed overfor folk med reelle boligbehov har jeg personligt svært ved at forlige med mit socialliberale grundsyn.

 

 


Lars Vestergaard
Medlem

Lars Vestergaard , , 05-07-2008 01:32:28

Kære Rune

Lad os tage det emne for emne:

Jeg har aldrig påstået at Ritt Bjerregaards valgflæsk ”BilligBoliger” er billige boliger, det er Ritts påstand.
”BilligBoligerne” er økonomiske korthus. Det har jeg skrevet flere indlæg om.
”BilligBoliger” er firmaets varemærke eller på nydansk ”brand” og en del af folkeforførelsen.
Varemærket ”BilligBolig” staves i ét ord med 2 store B-er.

Kontantprisen på Ritts ”BilligBoliger” er 2.040.000 kr. for 2 rum, med vægge af enkeltlagsgips og plastikparket på gulvene, med toilet og køkkenvæg i stueetagen og en indvendig trappe, oven på hinanden på 85 m2 svarende til 24.000 kr./m2.
Det interessante er at der bliver flere og flere ”genbrugsboliger” af traditionel gennemprøvet kvalitet, som er billigere.

For at bøje det i neon:
Jeg kan ikke fordrage Ritt og venners trick med at kalde noget for ”BilligBoliger” det ene øjeblik og tale om billige boliger det andet, det er ikke helt det samme.
Det er folkeforførelse og forvirring, og jeg aner ikke hvordan jeg skal forklare forskellen så den ikke misforstås, men ”BilligBoliger” er ikke ligefrem billige boliger.

 

Måske skulle jeg i artiklen have skrevet at, der bliver flere billigere boliger, for idag er det 637 der er billigere end "BilligBoligerne".

Alt er jo relativt og de er billigere, uden nødvendigvis at være billige.

Injurielovgivningen forhindrer mig i at udtrykke mig meget klarere, men læs hvad jeg har skrevet om emnet tidligere eks. i Danmarks Lejerforeningers medlemsblad, samme gennemgang er rundsendt via miljøudvalgets interne system, og jeg har vel også lagt teksten ind i dette system.

Den anvendte Hokus Pokus med krydssubsidiering og fremadrettet løbende gældsætning ved pant i ”de evigt stigende ejendomsværdier” osv. er vanvittig farlig for de boligsøgende.
- og aldeles overflødig, når flere og flere eksisterende boliger bliver billigere, målt på kontantprisen.

Jeg har ikke regnet efter endnu, men i koncept-beskrivelsen, som du kan finde på nettet, er der taget forbehold for rentestigninger over en given grænse.
Med stigende renter og faldene ejendomspriser og faldende friværdier vil konstruktionen ikke kunne hænge sammen. Andelskøberne og Fonden for BilligBoliger, som står bag, løber formentlig ind i solvensproblemer, selv om de har stærke allierede.

Jeg beklager dybt at min artikel kan læses modsat hvad jeg har ment.
Jeg er hverken velhavende, akademiker eller arrogant af væsen.

Jeg foretrækker den almene boligsektor, og boede på kollegium mens jeg stod i kø i 10 år før jeg fik min nuværende lejlighed, men det ville være vildt og vanvittigt at bygge almene boliger mens byggesektoren var overophedet og de efterfølgende huslejer ville blive urimeligt høje.
Med det enorme overskud af ejerboliger nu, må byggeaktiviteten falde og dermed prisniveauet på alment nybyggeri.
Samtidig vil nogle af de almene beboere formentlig flytte til ejerboliger når de falder i pris, hvor ved der frigøres rigtig billige gamle boliger.

Men igen, man kan ikke bygge nye boliger til gammel pris.
Jeg har for et par år siden regnet på en delvis løsning på det problem, men ingen var interesserede i at se på mit solidariske forslag. Det vil tage 14 dage at opdatere forslaget hvis nogen skulle være interesseret.

Man kan ikke bygge nye boliger til gammel pris.
Troldmanden Noureddin i historien om Aladdin tilbød folket nye lamper for gamle for at få magten over lampens ånd, og Ritt Bjerregaard lovede i 2005 folket nye boliger til gammel pris for at få magten over København.
Det må vække til eftertanke!


I artiklen skrev jeg:
”Mange boligregulerede lejemål tvinges til en lavere leje end tilsvarende almene boliger og under det halve af boligudgiften i tilsvarende ejerboliger efter skat med afdragsfri lån.”

De mange og ofte mindre ejendomme, der drives efter boligreguleringens generelle bestemmelser om omkostningsbestemt husleje er nærmest nødstedte og efter hukommelsen opført før 1973, efter som huslejen er låst til ejendomsvurderingen i 1973. og det uanset at håndværkerlønninger og materialer til vedligeholdelse og renoveringer, samt renterne på evt. lån er løbet fra 1973 niveauet. Efter sigende ville en af de tidligere socialdemokratiske boligministre have haft indført en indeksregulering eller takt-regulering, men det fik han ikke gennemført.

Jeg skrev ikke om lejeboliger, der udlejes til ”det lejedes værdi”, hvilket skulle være en radikal opfindelse, som jeg gætter på er fra en lovrevision omkring 1984-85, som vedrører private lejeboliger opført efter 1991. Her er huslejefastsættelsen ret god set fra udlejers side.
Mon ikke det er det Barfod udlejer og som Du bor i?

Jeg skrev ej heller til fordel for bolighajer, som jeg ved udlejerne i Ejendomsforeningen Danmark tager afstand fra.

Det er godt at vi er flere, der har venner i lejerorganisationerne.
Jeg er også gode venner med ledelsen i LLO og Danmarks Lejerforeninger, og skriver i sidstnævntes medlemsblad! Du kan læse nogle af artiklerne her på radikale.net.

Hvad angår behovet for nedrivning af faldefærdige og kondemnable bygninger på landet, så bør Du selv orientere dig i Georg Gottschalks rapport fra SBI 2007 hvor han anslår at der er behov for rydning af 10.000 bygninger, som er uegnede til beboelse.

Håber at jeg har forklaret mig så jeg bliver forstået og ikke misforstået og at forstyrrende stavefejl er undgået.


Rune Christiansen
Medlem

Rune Christiansen , Radikal Folketingskandidat i Odense , 05-07-2008 16:27:39

Hej Lars,

 

Jeg vil såmen slet ikke forholde mit til Ritts luftige boligløfter.. Dels ved jeg ikke nok om finansieringsformen, dels er jeg ikke nok inde i københavnsk lokalpolitik til for alvor at kunne forarges over de mange tomme løfter.

 

Mit ærinde var alene at påpege, at din argumentation (muligvis mod din intention) fik det til at fremstå som om alle boligproblemer reelt var løst, og at det var billige boliger til rådighed for alle andre en "skæve eksistenser med store hunde", hvorfor en deregulering af boligmarkedet og et stop for nye almene boliger var helt på sin plads. Det er alene denne (muligvis utilsigtede) pointe, som har fået mig til tastaturet.

 

Lejeboliger er reelt den eneste mulige boligform for mange helt almindelige familier. Det gælder endnu mere, hvis man af personlige eller erhvervsmæsige årsager er nødt til at være bosat i storkøbenhavn (eller bare i det indre Århus). Selv i byer som Odense, Aalborg eller Vejle er ejerboliger uden for mange menneskers økonomiske rækkevidde. Det er derfor af afgørende betydning, at vi sikrer at der er billige lejeboliger til rådighed for de tusindvis af helt almindelige familier der ikke har andet valg, og som i tilfælde af total deregulering af boligmarkedet i værste fald tvinges fra hus og hjem. 

 

Hvordan vi skber rimelige forhold på boligmarkedet (og blandt andet undgår at bestemte boligejergrupper opnår arbejds- og beskatningsfrie gevinster på mange millioner mens andre må bo under uacceptable vilkår) er jeg til gengæld meget parat til at diskutere, og jeg glæder mig til at se nogle forslag til en egentlig boligreform fra din side :-)

 


Lars Vestergaard
Medlem

Lars Vestergaard , , 07-07-2008 20:14:59


Kære Rune

Artiklen bygger på en kvantitativ opgørelse, eller analyse af boligforsyningen.
Den er ikke tænkt som en boligsocial analyse eller et boligpolitisk manifest eller debatindlæg.
Der er tale om fremlæggelse af numeriske fakta.
Da oplysningerne vil forurolige byggesektoren sluttede jeg af med nogle vurderinger af de fremtidige behov for indsats fra bygge og anlægsbranchen.

Jeg troede dog at jeg havde taget de nødvendige sociale forbehold i artiklen.

Dels er der et klart forbehold i denne sætning:
”Teoretisk, og for alle, der er kreditværdige, er boligmangelen afskaffet flere år frem.”

Dels står der udtrykkeligt:
”Der er behov, der ikke dækkes af markedet:
1. Boligsøgende, der er registrerede, som dårlige betalere.
2. Enlige i lavtlønsområdet.
3. Skæve eksistenser med store hunde eller særpræget adfærd
4. Ældre og plejekrævende
Skal stadig have adgang til flere almene boliger, og når byggeaktiviteten falder, vil priserne på nybyggeri også gå ned, så det bliver forsvarligt at bygge støttet byggeri.”

De 4 grupper omfatter ganske mange mennesker, som for at undgå ghettoer skal suppleres med andre almindelige mennesker med normale indkomster etc.
Den sidste sætning, som omhandler udgiftsniveauet for nybyggeri udtrykker en antagelse om at det snart vil være muligt og forsvarligt at bygge nyt alment boligbyggeri fordi løn og priskravene må aftage når beskæftigelsen aftager. Lavere byggeomkostninger er en forudsætning for et bare nogenlunde acceptabelt huslejeniveau.

Desværre er vi i den situation at mange store almene boligselskabers modvilje mod at sammenlægge ventelisterne gør det umuligt at vurdere det faktiske behov for almene boliger. Ved at betragte ventelisterne som forretningshemmeligheder modarbejder selskaberne de boligsøgende, samtidig med at de tjener penge på at have folk på venteliste.

Nogle andre fundamentale forhold:
1. 53 % af boligmassen er fuldt afregulerede ejerboliger.
2. 7 % er andelsboliger, som mærkværdigvis er fri for ejendomsværdiskat, selv om en del andels-ejere har individuelle lån med pant i andelene, som giver mulighed for skattefradrag, foruden de store arbejdsfrie og skattefrie kapitalgevinster, de har opnået siden 2004-05.
3. 20 % er private udlejningsboliger, hvor de nyere har en leje, der følger med prisudviklingen, mens de ældre er bundet til den omkostningsbestemte leje, som umuliggør en rimelig drift af ejendommene, hvilket har tvunget mange udlejere til at sælge ejendommene til lejerne som andelsboliger. Hvorefter en stor del af disse i 2004-05 blev millionærer uden at røre en finger. Stadig uden skat.
4. 20,6 % er alment nyttige sociale boliger, som skal hvile i sig selv.

De førstnævnte 2 sektorer (= 60 % af boligmassen) følger markedet, og er kun for de relativt gode betalere, og der er et enorm overskud af boliger på dette marked.
Den 4. og sidste er skabt af og for lavindkomstgrupper, som ikke har den store formue at investere i udbetaling eller indskud, og som derfor heller ikke få nogen formue når de flytter. Der er eller har været ledige almene boliger, spredt ud over landet.
Den 3. gruppe, de private lejeboliger er delt i flere grupper, hvor den nye til ”det lejedes værdi” er upopulær hos lejerne, mens den anden er eftertragtet fordi udlejerne nærmest betaler lejerne for at bo til leje. Netop dette er et problem, fordi udlejere tvinges til at afhænde ejendommene som andelsboliger, hvorefter de potentielle lejere afskæres.
Der er et klart moralsk problem i at tvinge grundejerne til at subsidiere deres lejere eller sælge ejendommene, som andelsboliger til lejerne.
Det er en form for ufrivillig tvang, der anvendes.
Enten bør man nationalisere de private lejeboliger og omdanne dem til almene boliger, eller også må man tillade en friere lejefastsættelse, således at udlejerne kan sikres en forsvarlig drift og vedligeholdelse.
Det, der er sket med de gamle lejeboliger, som først er franarret udlejerne og derefter gjort til skattefri andels-ejerboliger i millionklassen, er en ufattelig svinestreg.
Desværre passer den godt til VK’s mantra om at der skal flere ud på arbejdsmarkedet.
For når alle har stor gæld i boligen, er de tvunget til at blive ude på arbejdsmarkedet om de vil eller ej, hvis de ikke vil miste hus og hjem og tag over hovedet.
Dette er også en væsentlig del af forklaringen på VK’s store ønske om at sælge de almennyttige boliger.

Så er ringen vist sluttet efter som Det radikale Venstre i 2006 deltog i det store tyveri fra Landsbyggefonden i stedet for at forsvare beboernes interesser.


Annette Rolsting
Medlem

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 08-07-2008 15:56:37

Rigtigt godt indlæg! Problemet er vel også, at det nærmest er blevet en menneskeret at bo i storbyerne, at byggesjusk får lov til at florere samt at kommunerne ikke kan henvise borgere til en bolig i en anden kommune.


Rune Christiansen
Medlem

Rune Christiansen , Radikal Folketingskandidat i Odense , 08-07-2008 16:12:57

Hej Lars,

 

For det første vil jeg lige sige, at jeg lærer rigtig meget af denne debat, og tak for det. Det er et område det fortjener langt større politisk opmærksomhed i partiet..

 

Det giver slet ingen mening, når du skriver, at din indledende artikel hverken var tænkt som en boligsocial analyse eller et debatindlæg. Alene det at du udgiver den i dette forum gør artiklen til et debatindlæg, og når artiklen oven i købet indeholder kraftige politiske holdningstilkendegivelser af typen "Det var hovedløst at overophede samfundsøkonomien i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed.." kan du ikke bagefter hævde at der blot var/er tale om en værdineutral talfremlæggelse.

 

Det boligsociale element bliver også tydeligt i din kategorisering af de fire grupper du mener stadig har boligbehov der ikke i tilstrækkelig grad dækkes af markedet, og for hvilke der derfor skal være almennyttige boliger. Her udtrykker du en klar boligsocial holdning, i forhold til hvilke grupper du mener har brug for støttet byggeri, og jeg er personligt lodret uenig i dine definitioner. (Eksempelvis "enlige i lavtlønsområdet" - er det politifolk, pædagoger, sygeplejesker og folkeskolelærere du her taler om? Eller har en enlig folkeskolelærer med to børn rigeligt råd til en af dine såkaldt "billige" ejerboliger til 2 millioner?)

 

Jeg er helt enig med dig i, at andelsboligformen er blevet udvandet ud i det groteske, og at der nu reelt er tale om ejerboliger, der bør beskattes som sådan. Jeg ser også et klart behov for at reformere lejeboligsektoren, men er ikke enig i hvor frygteligt synd der har været for de stakkels private udlejere (De der har solgt deres udlejningsejendomme som andelsboliger har nemlig næsten uden undtagelse tjent rigtig godt på den forretning også)

Jeg er i det hele taget ikke vild med "det lejedes værdi" som udlejningsprincip, fordi det yderligere straffer de medborgere, der ikke selv har råd til at investere i egen bolig, og samtidig giver ejendomsspekulanterne mulighed for at tjene penge på lejerne både gennem boligernes værdistigning og gennem alt for høje månedlige huslejeudgifter.

 

"Modgiften" mod markedets dynamik (læs:grådige bolighajer) er for mig at se flere gode almennyttige boliger, der netop  ikke eksisterer for at tjene penge, men skal levere boliger i en rimelig kvalitet og en overkommelig prisklasse til alle de danskere, der ikke har økonomisk mulighed for at erhverve egen bolig i deres lokalområde.

 

Mit spørgsmål bliver derfor, hvordan vi dels kan udnytte vores eksisterende almennyttige boliger bedre (sammenlægning af ventelister, mere gennemskuelig vilkår osv) og dels hvordan vi sikrer at der er tilstrækkeligt mange billige og tilgængelige almennyttige boliger til at min gamle uven Rolf Barfod ikke får held til yderlige at øge sin milliardintjening på lejernes bekostning?

 

PS: Og i øvrigt er jeg enig i at folketingsgruppens beslutning om at medvirke til det store tyveri i 2006 var...tjaa.. yderst beklagelig. :-)

 


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Jan  Brøns
Medlem
Jan Brøns Formand i Ballerup DRV
Annette Rolsting
Medlem
Annette Rolsting Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden