180.000 boliger i tomgang
03-07-2008 21:15:39
-
7 kommentarer
180.000 boliger i tomgang.
1. januar 2008 var der 179.803 boliger uden faste registrerede beboere ud over landet. Det er 6,63 % af den samlede boligmasse, der står ubeboet.
66 % af byggeriet i København fra 2005 t.o.m. 2007 resulterede i ubeboede boliger!
Fra1981 til og med 2007 blev der i snit fuldført 21.000 boliger årligt. Frem til 2030 bør der bygges ca. 19.000 boliger årligt, svarende til 413.000 nye boliger.
Alligevel har vi nu 55.000 boliger i overskud, hvoraf en del er fejlplacerede i forhold til udviklingen.
Under Schlütter-regeringerne i 80-erne fastslog professorerne Anders Ølgaard og P.C. Matthiessen at boligmangelen var afskaffet. Man overså at det var midlertidigt! Rapporten tog ikke højde for strømmen af flygtninge og indvandrere, og selv en nok så god forsyning med boliger, skal suppleres med nye boliger til de stigende befolkningstal. Netop nu er vi i samme situation.
Problemet er overskud af boliger
Teoretisk, og for alle, der er kreditværdige, er boligmangelen afskaffet flere år frem.
Vi kunne standse alt boligbyggeri i flere år, uden at der ville opstå mangler.
Behov for renovering og istandsættelser ved flytning og dødsboer nødvendiggør boliger i tomgang; men 55.000 boliger kunne her og nu nedlægges uden at give problemer for markedet eller mobiliteten.
I 2007 blev boligmængden forøget med 26.295. Hvis boligmarkedet skal genvinde balancen mellem udbud og efterspørgsel, bør der ikke bygges mere end 5-10.000 boliger årligt i de nærmeste år. Det vil i givet fald medføre stor arbejdsløshed i byggebranchen, og sænke forbrug og beskæftigelse i resten af samfundet. Det får nok ikke lov at gå så galt. Det politiske pres for at få igangsat byggeri, når der er ledig kapacitet, vil antagelig sætte gang i støttet byggeri, og derfor kan det tage over 5 år før, der kommer balance i boligmarkedet og stabile priser.
Hovedløs byggeaktivitet
I 3-årsperioden januar 2005 til dec. 2007 er boligmassen i Danmark steget med 76.411 til 2.710.297, antallet af beboede boliger er vokset med 42.584 til 2.530.494 mens tomgangen er øget med 33.827 til 179.803. Det betyder at 44,3 % af nybyggeriet resulterede i tomgangsboliger.
I København er boligmængden steget med 8.200 til 293.836, antallet af beboede boliger er kun øget med 2.789 til 276.062 mens tomgangen er øget med 5.411 til 17.774.
Det betyder at 66 % af periodens københavnske nybyggeri er gået til tomgang.
Region Hovedstaden har nu 839.709 boliger, heraf er 793.354 beboede og 46.355 står tomme, dette svarer til 5,52 %.
I Århus kommune er tomgangen ”kun” 4,68 % mens den er 8,47 % i Region Nordjylland, 7,31 % i Region Syddanmark og 7,0 % i Region Sjælland.
Boligernes standard, beliggenhed, størrelse og indretning styres af mange faktorer, men det basale behov for boliger styres af antallet af voksne, samt hvor mange, der vil og kan bo sammen eller single.
Befolkningstallet fra 20 år og op er i 3-års perioden steget med 42.934 mens der nu bor 1,633 voksen (20+) pr bolig i Danmark, hvor det i København er 1,497.
Alt hvad der bygges ud over det demografiske behov vil ende i tomgang, eller evt. som ferieboliger og ekstraboliger for folk med dobbelt husførelse.
Boligsælgerne vil sænke priserne for at underbyde hinanden, men det giver ikke flere voksne boligsøgende, og derfor vil antallet af tomme boliger forsat være højt, og priserne fortsat falde.
Tallene bekræfter at boligboblen hverken havde baggrund i en ekstraordinær folkevandring til København, som bl.a. Ritt Bjerregaard har antaget, eller nogen stor boligmangel, men derimod skyldes liberaliseringen af lånemarkedet i 2003, med de afdragsfrie lån og de lave renter, med deraf følgende spekulation.
Det var hovedløst at overophede samfundsøkonomien i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed, når det havde været sundere at bygge lidt mindre og opretholde en stabil beskæftigelse i flere år.
Nu skal regningen for festen betales, og mens ejendomsvurderingerne falder skal de afdragsfrie lån indfries eller fornyes til højere renter. Det bliver en kold afvaskning! Foreløbig er en enkelt bank og nogle spekulanter krakket, og flere er på vej!
Automatreaktioner
Socialdemokraternes og ikke mindst Ritt Bjerregaards automatreaktion er krav om mere støttet byggeri, krydssubsidiering, samt yderligere restriktioner for de private udlejere.
Det kan undre at Soc. ikke forstår markedet og boblen.
Låne-liberaliseringen betød små ydelser på lån, som uvægerligt udløste højere kontantpriser, som satte gang i et uhæmmet nybyggeri, som overophedede byggebranchen og gav for mange boliger, som nu udløser et langvarigt fald i kontantpriserne.
Problemet er overskud af ejerboliger, derfor hjælper yderligere byggeri ikke.
Overflødige ”BilligBoliger”
Ritt Bjerregaards ”BilligBoliger” fra Estland bliver mere og mere meningsløse. I skrivende stund er der 623 boliger til salg på mindst 85 m2 og max 2.040.000 kr. i Københavns amt. Prisfaldene giver tydeligvis flere billige boliger end der er behov for.
København, Kløvermarken og højhuse
Københavns kommuneplan 2005 rummer ”mulighed for at etablere mere end 40.000 nye boliger.” Dette svarer godt til behovet på 40-42.000 boliger helt frem til 2030. Der er således ingen grund til at ødelægge Kløvermarken, eller påstå at vi nødvendigvis skal bo i højhuse, da såvel Carlsberg som Grønttorvet tilføjer nye boligområder. Længere ude i fremtiden ligger Refshaleøen og resten af Nordhavnen. Der er rigeligt med arealer til dette århundrede.
Liberaliser boligmarkedet.
Det store overskud af boliger giver både faldende priser og flere valgmuligheder for boligsøgende, derfor er tiden inde til liberaliseringer af boliglovgivningen.
Andelsboligerne bør have mulighed for omdannelse til ejerboliger på lovlig vis, hvis de ønsker det, og ejer- & andelsboliger bør beskattes på lige vilkår.
De private lejeboliger, som holdes i et jerngreb af huslejenævn, som umuliggør en rimelig drift og vedligeholdelse, bør have friere lejefastsættelse, hvis ikke disse 20 % af boligmassen skal ende som andels-ejerboliger, hvilket begrænser mobiliteten på boligområdet.
Mange boligregulerede lejemål tvinges til en lavere leje end tilsvarende almene boliger og under det halve af boligudgiften i tilsvarende ejerboliger efter skat med afdragsfri lån. Kan det undre at udlejerne føler sig til grin?
Bygge- & anlægssektoren behøver ikke at gå i sort! Der er behov, der ikke dækkes af markedet.
Boligsøgende, der er registrerede, som dårlige betalere, enlige i lavtlønsområdet, skæve eksistenser med store hunde eller særpræget adfærd, samt ældre og plejekrævende skal stadig have adgang til flere almene boliger, og når byggeaktiviteten falder, vil priserne på nybyggeri også gå ned, så det bliver forsvarligt at bygge støttet byggeri.
Så længe der sidder plejekrævende borgere i kørestole i etageboliger uden elevator er der mangel på plejeboliger.
Skal der være fornuft i byggeriet, skal der ikke bygges særlig mange kollegier, men plejeboliger, som nok er dyrere at opføre; men til gengæld frigør familieboliger, giver mulighed for bedre pleje og større tryghed, og en mere rationel pleje end den udgående hjemmehjælp, som bruger en stor del af tiden på kørsel. De små årgange på arbejdsmarkedet og de store årgange af pensionister, understreger dette
Andre anlægsopgaver.
Der bør i de nærmeste år satses på oprydning og nedrivning af overflødige bygninger i landdistrikterne, som påpeget af SBI, samt gennemførelse af de presserende infrastrukturanlæg, ud over City-Metroen vejforbindelsen Lyngbyvej - Frihavnen, den korte havnetunnel, og den nødvendige vejbro/tunnel ved Frederikssund.
På jernbaneområdet: Nybygningslinien via Køge, dobbeltspor til Holbæk, elektrificering af banerne, nogle overhalingsspor og baneudretninger, som på en og samme tid vil give overhalingskapacitet, kortere afstande og højere tophastighed.