Lars Vestergaard

Lars Vestergaard

Antal relationer 12
Anbefalet af 2
Medlem

Føljetonen om SIC drænrørene er en slem omgang, men de virker trods alt på Vestkysten

23-08-2008 13:49:32

 

Ny geologisk vurdering fra DGE bekræfter effekten.

 

Føljetonen om SIC drænrørene er en slem omgang, men de virker trods alt på Vestkysten

Det fyger med stærkt følelsesladede udtryk, og en del referencer fra de indre farvande er ikke holdbare, eftersom rørene er taget op ud fra grundejernes modvilje mod at betale den årlige afgift. Venligt formuleret har vurderingen rundt om været, at afgiften ikke stod mål med effekten.

Men det ænder ikke ved at de 2 professorer tidligere har bekræftet at der var en effekt af rørene i omegnen af Lønstrup, Mårup, Skallerup.
Eller ved rørenes effekt ved Skodbjerge.

Jeg har ikke kunnet forstå professor-rapporternes afvisning af enhver effekt ved Skodbjerge, og er helt forvirret over diskussionen om hvor referencelinien ligger, om den flyttes eller ligger fast.
Jeg gik ud fra at man målte og regnede ud fra en helt fast linie.

Derfor er det opløftende at Poul Jakobsen, SIC, har fået en geolog hos DGE til at gennemgå sagen, og fastslå at der er en positiv effekt af rørene ved Skodbjerge.

For mig har der ikke været tvivl om at rørene har en stabiliserende effekt på den jyske vestkysts sandstrande, og dette bekræfter geolog Henrik Kjær Nielsen, DGE

Der er stadig mange forhold der bør undersøges. Forskes og udvikles!
Jeg er helt enig med geolog Henrik Kjær Nielsen, DGE, at der bør arbejdes mere analytisk. Under hvilke omstændigheder virker drænrørene og under hvilke virker de ikke. Hvordan kan de optimeres, og hvor bør man undlade at forsøge sig med rørene.

DGE s faglige vurdering kan findes på Ft.dk:
Trafikudvalget - Alm. del, bilag 474: Henvendelse af 21.08.08 fra Skagen Innovationscenter vedr. rapport med faglig vurdering af SIC systemet udført af DGE Group
Læs dokumentet her

http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/almdel/TRU/bilag/474/index.htm

Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu.
Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Der er ingen personer på denne liste endnu.