Kløvermarken, Prøvestenen og eksplosionen i Buncefield.
14-09-2008 15:07:39
-
1 kommentar
Kløvermarken, Prøvestenen og Buncefield.
Ritt Bjerregaard og Anne Vang skyr tilsyneladende ingen midler i deres trang til at ødelægge København.
For kort tid siden lykkedes det Venstres Pia Allerslev at samle flertal for stop for højhuse i indre by.
Nu kæmper SF er hård kamp mod Ritts afpresning for at stoppe det ulyksalige byggeri på Kløvermarken.
København har efter statistikken 17.700 boliger uden skatteydere. Hvad skal vi så med flere ejerboliger?
Inden for det gamle Københavns amt er der 13.400 boliger til salg. Kontantpriserne falder.
Der er næsten uendelige arealer til salg i Ørestaden og Nordhavn. Stat og kommune har aftalt at disse arealer skal medfinansiere metro og vejtunneler. Der er ingen grund til at sabotere den aftale.
Valgflæsket om boliger til 5.000 kr. pr. måned er for længst gjort til skamme.
Det eneste, der kan opføres til de priser, er almennyttige ungdomsboliger. Hvornår igangsættes, der mere kollegiebyggeri i København. Eksempelvis på Jagtvej 69?
Politikens netafstemning om Kløvermarken viser at 66 % afviser byggeri på Kløvermarken.
SF samt Enhedslisten, Venstre, Konservative og DF vil utvivlsomt høste stemmer på at beskytte natur og idrætsområdet mod Ritts vandalisme.
Benzinøen Prøvestenen
SF har sagt fra fordi risikoen for eksplosioner på Benzinøen Prøvestenen aldrig kan udelukkes.
I 2005 eksploderede et brændstoflager i Buncefield nord for London. Eksplosionen skete en søndag kl. 06 hvor ingen var på arbejde, og folk sov i deres senge, så kun 43 kom til skade, men 2000 måtte evakueres. Rystelserne kunne ifølge Meteorologisk Institut mærkes 150 km. bort, og høres i Holland. Røgen kunne ses i Nordfrankrig.
Prøvestenen rummer 3 gange mere jet-fuel end Buncefield.
Oplaget af jet-fuel på Prøvestenen er 460.000 tons, hvor det i Buncefield ”kun” var 155.000 tons.
Hertil kommer Prøvestenens lager af benzin og brændselsolie, syrer og baser som svovlsyre, saltsyre, salpetersyre, natriumhydroxid, natronlud, ammoniakvand (formentlig = salmiakspiritus)
og letflygtige, eksplosive og sundhedsskadelige opløsningsmidler som: aromater: fx. toluen, xylen,
alifater: fx. hexan, terpentin, alkohol: fx. metanol, isopropanol, keton: fx. acetone
Det vil Ritt bygge boliger op ad!
DELTAG I POLITIKENS NET-AFSTEMNING
Politiken har 2 artikler med afstemning om Kløvermarken.
66 % har hidtil stemt på STOP, 5 % for byggeri på KløverParken (Pyrolysegrunden tæt på Benzinøen) og 29 % for Ritts ødelæggende mareridt.
http://politiken.dk/indland/article564257.ece
http://politiken.dk/incoming/article564145.ece
gode link
http://www.dmi.dk/dmi/ugens_vejr_i_verden_-_uge_50_2005
Berlingskes omtale 13. december 2005
http://www.berlingske.dk/article/20051213/verden/112130650/
http://www.buncefieldinvestigation.gov.uk/index.htm