ALLE kan deltage i debatmøde d. 29 maj
16-05-2008 09:46:53
-
3 kommentarer
I dagens "Radikalenderen" i København fremgår at der skulle væe betingelser for at deltage i debatarrangementet d. 29 maj. Det passer ikke. Alle kan komme. Og du kan tage dine venner, kolleger og din familie med - OGSÅ selvom de aldrig har været medlem af - endsige stemt på - Radikale Venstre.
Det specielle er, at i stedet for at der sidder en lille gruppe af tordenskjolds soldater og bestemmer hvad temaet for mødet skal være, så lader vi det være op til alle jer. I kan herinde, i gruppen "Vi vil også have Danmark tilbage" (eller som kommentar til dette indlæg) skrive hvilket spørgsmål du helst vil debattere med Margrethe Vestager og Morten Østergaard.
Hvis dit spørgsmål vækker stor reaktion herinde eller på anden måde skiller sig ud, så bliver dit spørgsmål et af de 10 vi diskuterer d. 29 maj.
Du har altså muligheden for at sætte dagsordenen til et stort debatmøde med Margrethe og Morten.
Derfor fat penne - eller rettere grib tasterne - og formuler alle de spørgsmål som du synes er vigtigst for fremtidens Danmark.
..og sæt så kryds i kalenderen d. 29 maj.