Laura Friberg

Laura Friberg

Folketingskandidat i København

Antal relationer 76
Anbefalet af 11
Medlem

Radikale ord på værdidebatten

29-05-2008 15:09:42 - 1 kommentar

Debatmøde med Margrethe Vestager og Morten Østergaard kl. 19.00 i Vartov.

 

Tag dine kolleger, venner og familie med til en spændende aften med Radikale Venstres dynamiske duo.

 

Margrethe og Morten sætter radikale ord på den værdidebat, som har ført VKO frem til både tørklædeforbud, kulturkanoner og en ansvarskampagne. Er Radikale Venstre tydeligt nok som alternativ til VKO for de "borgerlige anstændige"? Skygger værdidebatten for "virkelige" problemer, som negativ social arv? Og hvad skal vi gøre med folkekirken?

 

Vælgerforeningen Vesterbro/Valby og Kgs Enghave  har valgt 6 spørgsmål, ud af de mange, som er blevet stillet i denne gruppe den sidste måned.  Spørgerne vil i aften få svar på disse 6 spørgsmål fra Margrethe og Morten. Som noget nyt får hver spørger 6-8 minutter med Margrethe eller Morten, så ingen brænder inde med opfølgende spørgsmål.

 

Efter de 6 udvalgte spørgsmål bliver der fri debat - så du kan også få svar på dine spørgsmål, selvom du ikke er blandt de seks heldige.

 

Forløbet i aften bliver som følger:

 

Anne Martens spørger:
Er det vigtigt at borgere i DK føler et fællesskab på tværs af rødder? Hvis ja, hvilke værdier er så særligt vigtige for os danskere; hvilke skal vi værne ekstra meget om og videregive til de nye danskere, som kommer til (både dem, der bliver født som danskere og dem, der indvandrer) Og hvordan skal vi gøre det?

Bent Bøkman spørger:
Hvordan får vi danskerne til at tage ansvar for deres samfund igen? Hvilke borgere skal tage mere ansvar? Og hvad skal den enkelte borger tage ansvar for?

Christian Klement spørger:
Har RV en tilstrækkelig social profil eller er vi påvirkede af at vi selv og vore vælgere typisk er højtuddannede og velhavende? Tager RV den negative sociale arv alvorligt nok?

Else Kloppenborg spørger:
Tager Radikale Venstre værdidebatten alvorligt nok? Skal vi sige mere tydeligt fra over for intolerante grupper og over for vold og konflikter i samfundet? Skal vi gå foran og formulere vores bud på nogle mere eksplicitte regler for sameksistens i vores (flerkulturelle) samfund?

PAUSE

Peter Sauer spørger:
Hvilken rolle skal vores uddannelsessystem spille for at påvirke danskerne, så de i højere grad forstår de indre og ydre strukturelle mekanismer, der påvirker deres livsmuligheder? Og hvad kan Radikale Venstre gøre for dette?

Hans Grishauge spørger:
Hvor langt vil du/Radikale Venstre gå i en adskillelse af stat og kirke? Skal vi have en ny kirkeforfatning - og skal den kristne kirke fortsat have særstatus? Hvad kan vi i RV blive enige om at mene om religionen (herunder folkekirken) i det offentlige rum? Skal Danmark være en sekular stat?

FRI DEBAT

Kommentarer
Søren Harbo
Medlem

Søren Harbo , Politifuldmægtig og formand for DRV Vesterbro/Valby og Kgs. Enghave , 30-05-2008 10:00:04

Det skal da lige her nævnes at gårsdagens debatmøde var meget spændende. Debatformen anderledes, men ret god. Man kunne komme i dybden med emnerne, fremfor 70 spørgsmål om alt mellem himmel og jord, man i øvrigt kun har halvandet minut til at svare på.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Publiceret i gruppen

Vi vil også have Danmark tilbage
Alternativt møde med Vestager og Østergaard
Oprettet 14-05-2008, 22 deltagere, 5 indlæg
Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem
Flemming Nakinge Nielsen folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op?
Søren Harbo
Medlem
Søren Harbo Politifuldmægtig og formand for DRV Vesterbro/Valby og Kgs. Enghave
David Aurvig
Medlem
David Aurvig Radikal webmaster