Når meningsmålingerne er dårlige og de politiske kommentatorer (både i medierne og i vores familie, på gaden, på studierne etc etc - I kender dem godt) har besluttet sig til at udråbe det radikale projekt som usynligt, i krise og dømt til fiasko, så er det hårdt at være radikal. Og sådan er det i høj grad ligenu.
I den situation har man to valgmuligheder. Men kan enten melde sig ind i hylekoret og skyde skylden på det ene medlem af gruppen, som man har set sig sur på i denne uge. Eller man kan prøve at gribe i egen barm, tage tyren ved hornene og spørge sig selv: "Hvad har du gjort for dit parti?"
I "det nye kuld" prøver vi på sidstnævnte. Og vi er nået frem til, at der er behov for at vi skærper den radikale replik og synliggør det radikale projekt. Kompromisser og pragmatisme er - og vil altid være - en del af det radikale arvegods. Men et godt kompromis kræver, at ingen (hverken os selv, vores mod/medspillere eller dem som bagefter skal forstå kompromisset) er i tvivl om hvad vores mål er, hvad vi kæmper for og hvor vi vil hen. Derfor kræver det gode kompromis, at vi begynder med at gøre det helt tydeligt for alle, hvad det er vi står for. Ellers bliver det politisk håndværk for håndværkets skyld.
Det nye kuld er ikke nogen lukket fest. Tværtimod. Hvis vi skal skabe gejst og synlighed omkring radikale værdier, så nytter det ikke noget, at der en lille lukket gruppe og snakker med sig selv. Måske er det vores tendens til at diskutere i små lukkede grupper, som har bragt os i krise?
Kom og vær med. Kæmp for dine værdier. Lad os blive uenige om politik og værdier og lad os så finde et fælles fodslag, som gør det tydeligt for alle og enhver, hvorfor vi begge er radikale - og aldrig kunne være noget andet! Det er så meget federe end at diskutere 2 mm til højre eller 2mm til venstre.
Dette er kun begyndelsen...