Mr Smith , , 17-09-2007 17:56:02

Det er svært at se det som andet end en "beskatning af døden", da der vel sagtens ikke er nogen samfundskadelig virkning ved at folk akkumulerer værdier til senere udbetaling til arv.

Væk med den - den er da helt urimelig!

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 17-09-2007 18:10:02

Man bliver jo ikke beskattet fordi man dør, men det er dødsboet der bliver beskattet, så spørgsmålet er hvem som skal have værdierne i dødsboet.

Arveafgift er en afgift der udløses ved død, altså på et tidspunkt, hvor man ikke mere har glæde af sine materielle goder. Så man kan se det som en tilbagelevering af det, som man har haft til lån i livet.
Så i lyset af det er det rimeligt at man tilbagelevere det lånte der hvor det kom fra, nemlig samfundet/fælleskassen.
At der er familie og venner eller begunstigede, der bliver beriget ved arven er en selvfølgelig behagelig økonomisk indsprøjtning i deres liv, som vil forsøde deres tilværelse, er det rimeligt? Men hvordan med de situationer hvor det er kattens værn (modtager mig bekendt ca 40 mil. årligt i arv) eller et andet godgørende formål.
Men ejendomsretten til midlerne tilhører jo dødsboet og hvordan man skal fordele midlerne mellem stat og ens eget ønske, så er det vist en god ordning at en %-del tilfalder statskassen. Om det så skal skal være højere end de 15 % med et bundfradrag på ca 400.000, kan jo diskuteres, som det er idag.

Men det kunne være at det var en bedre ide at sætte en højeste grænse af et dødsbo der kunne tilfalde arvinger, på f. eks. 2 mill og resten skulle tilfalde staten - ja det tror jeg faktisk vil være god radikal politik, så indtil videre går jeg ind for det.

Det vil også gøre op med de mange besværlige konflikter som en arvesag KAN medføre hos de efterladte familiemedlemmer.
Ved uskiftet bo skal arvafgiften først forfalde når en efterladte dør/overgår til dødsbo.
Men helst uproblematisk er det øjensynligt ikke - kræver nøjere studier.

Henning Makholm , Kasserer i Rødovre Radikale Venstre , 18-09-2007 01:32:17

At afskære al arv under et loftsbeløb vil ikke virke i praksis. Vi er alle biologisk programmerede til at søge at stille vores afkom bedst muligt. Den der har formue og ikke får mulighed for at lade de efterlevende arve, vil stensikkert finde på kreative måder at begunstige sine efterladte uden at ende med mere end det tilladte på kistebunden. Det vil gøre revisorer og advokater rigere at administrere det hele, arvingerne kommer til at betale, og staten får et meget lille nettoprovenu ud af hele øvelsen. Samfundsøkonomisk vil der ske et betydeligt spild på grund af suboptimale transaktioner/kapitalplaceringer for at holde formuen indenfor familien.

Mere grundlæggende virker det højst uradikalt på mig at personlig ejendom skulle betragtes som noget man har "til lån fra fællesskabet". Det er et smukt livsfilosofisk princip, men i den politiske sfære må vi som socialLIBERALT parti holde fast i at mennesker har en ret til ejerskab af de værdier de skaber. Javist, vi betaler skat for at opretholde samfundet, men netop for at vi kan "betale" nogen værdier, må de have været vores egne i første omgang. Der er ikke blot tale om at vores indtægt efter skat er en slags lommepenge som staten allernådigst tildeler os som tak for at have ydet en indsats.

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 18-09-2007 17:48:56

at mennesker har en ret til ejerskab af de værdier de skaber, javist i live men ved død overgår værdierne til et dødsbo.
Og rigtigt vi ønsker alle vores efterladte det bedste.
Men det ændrer ikke ved at vi i live har modtaget uddannelse, gjort brug af infrastruktur, etableret bolig på lejet/købt jord, eller på anden måde deltaget i markedsøkonomien.
De værdier som vi personligt skrabet sammen har man ingen glæde ved død.
Derfor er det rimeligt at man kan efterlade en sum (f.eks. 2 mill) til sine efterladte (såfremt der ikke er tale om uskiftet bo) og resten beskattes af samfundet.
Det vil kunne sikre fællesskabets økonomi og sikre at der sker forsat udvikling for nye borgere der kommer til.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 19-09-2007 10:35:06

Så har jeg fået tallene - i 2007 og 2008 forventes provenuet at blive 3,3 milliarder.

Synes det er dejligt med alle de overvejelser der er, det handler ikke kun om penge, men også om følelser, demokrati, medlemskab af et samfund og meget meget mere. En vildt spændenden debat - tak for alle indputtene - håber flere kommer til.

Thomas Brenøe , Bestyrelsesmedlem lokalforening Gentofte , 20-09-2007 15:26:48

Mit udgangspunkt er helt klart den personlige ejendomsret frem for tanken om, at alle pengene i udgangspunktet skal tilbage til fællesskabet i form af staten. Arveafgiften er ud fra den betragtning en skat, der sikrer staten en vis indtægt. Spørgsmålet er så, hvor stor skatten skal være? Den skal have samme størrelse som gaveafgiften, så folk ikke tvinges til at spekulere på hvornår de dør (skynde sig at give gaver eller modsat vente med at hjælpe sine nærmeste), og den må ikke være så stor, at den føles urimelig. For hvis afgiften opfattes som urimelig, vil dem, der tror de skal dø snart, øge deres forbrug. Mit bud er max. 25 %, med en stor bundgrænse. I øvrigt mener jeg ikke, at man afgiftsmæssigt skal skelne mellem hvem arven tilfalder. Der skal således ikke være en større afgift, hvis man vælger at lade arven tilfalde en god ven i stedet for familie.