Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 15-10-2007 17:35:11

Interessant. Det afhænger vel i sidste ende af beregningsmetoden.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 15-10-2007 17:48:44

Ja, uden tvivl, men hvis vi bruger samme beregning på vores skatteforslag, hvordan ser det så ud? Jacob er det ikke en opgave for dig og dine folk? ;-)

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 15-10-2007 22:51:51

Som sædvanlig en fuldstændig fordrejet beregning fra CEPOS - Det giver skudda ikke mening at lægge marginalskat og moms sammen, men udelade udgifter til f.eks. tvungen pensionsopsparing, brugerbetalign for sygehuse etc.

Sandheden er at selvom vi i Danmark har høje udgifter til den offentlige sektor, så er vi også et af de lande hvor man får mest for pengene (fordi staten i mange tilfælde kan minimere administrations- og markedsføringsomkostningerne). Hertil kommer at udgifter til folkepension, arbejdsløshedsunderstøttelse (bistand), og sygehuse er inkluderet i skatten, hvor det f.eks. i centraleuropa ikke er inkluderet, men alligevel obligatorisk for alle på arbejdsmarkedet.

Som den sidste kommentar at marginalskat som bekendt kun betales af den sidsttjente krone, hvorfor det procentvise skattetryk af den samlede indkomst er langt lavere - At udgifterne til moms jo stiger desto højere ens forbrug er, gør kun CEPOS måde at gøre tallene op på endnu mere absurd og manipulatorisk.

Christa Møllgaard-Hansen , Filosoferende radikal , 15-10-2007 23:53:09

Tør ikke kaste mig ud i det efterlyste regnestykke, men jeg synes, det er fatalt, at der alligevel slet ikke pilles ved topskattegrænsen i skatteaftalen mellem regeringen og DF.
Alt for mange danskere betaler topskat, skønt topskatten oprindeligt var tænkt som en direktørskat. Også marginalskatten bør der skeles alvorligt til! Vi er desperate efter supplerende arbejdskraft, og hvis vi ønsker at øge arbejdsudbuddet ved bl.a. at tiltrække (talentfulde) udlændinge, så skal grænsen for, hvornår vi skal betale topskat, hæves betragteligt, og den gennemsnitlige marginalskat (ikke mindst for topskatteydere) skal ned!

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 16-10-2007 07:37:06

@Jeppe - hvis man nu lukker øjnene for andre lande og "Bare" kigger på skattetrykket på den sidste krone herhjemme - ud fra den beregning, som jeg indrømmer er en bestemt (og muligvis manipulerisk - det er jeg slet ikke i stand til at gennemskue) beregningsmetode - så burde man vel stadig kunne omregne den. Så vi kan se hvordan vores skatteudspil ville beskattes på sidste krone, hvordan socialdemokraternes skatteudspil ville beskattes på sidste krone osv. Det kunne da være en spændende sammenligning.
Når det så er sagt, så har du da ret i at vi har en masse velfærdsgoder som ikke er (igen her gætter jeg) medtaget i beregningen. Men det ændrer ikke på at det er svært at overbevise folk om at arbejde en ekstra time hvis de kun får mellem 30-40% ud af det.

Poul Erik Christensen , Fhv. MF og skatte- og erhvervsordfører. Bogtrykker , 16-10-2007 07:47:49

De 71,8% fremkommer, når man tillægger maximale personskat og afgifter.

Personkatten er maximalt 62%.

Det er en lidt forskruet regnemetode, der jo ville blive helt grotesk, hvis man brugte de "frie" penge til at købe en bil for.

Cepos-udregningen har formodentlig til formål med alle midler at påpege, at skatten er for høj.

Regeringens nye skattepakke har imidlertid det meget store problem, at mellemskatten og topskatten træder ind på samme sats: 365.000. Her oplever man i eet hug en skattestigning på 20%. Når man ramme denne "bjergetape" i skattesysteme, vil mange takke nej til en ekstra vagt. Regeringens skattepakke vil ikke nedsætte den maximale beskatning, den vil fortsat være 62%. (+ afgifter)

På Cepos konferencen den 8. oktober ændrede overvismanden opfattelse af selvfinancieringsprocenten for en topskattefjernelse/nedsættelse.

Overvismanden gjorde sig på mødet til talsmand for en selvfinanciering på 75%.

Meget interessant. Alle udregninger viser, at ændringer i topskatten giver den absolut højeste beskæftigelsesffekt.

Problemet er at bevare den sociale profil, hvis der gives de højtlønnede lavere skat .

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 16-10-2007 08:03:52

Har jeg forstået det korrekt - hvis man tager denne (lettere absurde - tror jeg vist vi nu er nået frem til) regnemetode og overfører til de forskellige partiers skatteforslag, så ser det ikke super godt ud for nogen. SOm du skriver fastholder regeringen et højt skattetryk i toppen, Socialdemokratiet ønsker genindfrøelse af formueskatten (eller det berører måske ikke dette?) og vores skatteforslag... Udgifterne til flere grønne afgifter er vel med i CEPOS' beregning, så vi vil også være højt højt placeret?
I praksis betyder det så at uanset om vi har Regeringens skattepolitik, Det socialdemokratisk skatteudspil eller vores - så ligger vi "skidt" i denne ikke sammenlignelige måling?

Poul Erik Christensen , Fhv. MF og skatte- og erhvervsordfører. Bogtrykker , 16-10-2007 08:48:06

Socialdemokraternes (eller Helles) forslag til genindførelse af formueskatten vil påvirke skattetrykket. Iøvrigt er det en rigtig dårlig ide at beskatte formuer, der for en stor dels vedkommende er beskattede penge. Helt tåbeligt bliver det, hvis man formuebeskatter andet end likvide midler. Jeg ved, at der er formuer, der stammer fra boligsalg,og her har regeringen et ansvar, men det skal ikke resultere i en genindførelse af formueskatten.

Iøvrigt kender jeg ikke socialdemokraternes skattepolitik.

Regeringens vil fastholdekattetrykket og begunstige boligejerne og energibrugerne.

Vi vil sænke skattetrykket med ca 5 procentpoint, men forhøje de grønne afgifter.

Jeg synes vi ligger godt i sammenligningen.

Vi gavner miljøet, letter skatten på arbejde, får flere i arbejde og genindfører ejendomsværdiskattens stigning med samme sats som folkepensionen.

Når regeringens skattepakke er vedtaget, bliver arbejdet i vort økonomiske udvalg, at ændre vor skattepolitik, så det tager udgangspunkt i den aktuelle skattelov.

Så er der gode ideer, så kom endelig med dem.

Nadeem Farooq , Byrådsmedlem og Folketingskandidat. , 16-10-2007 09:39:44

Interessant skattedebat.

Jeg kan ikke tilslutte mig, at der skulle være tale om egentlig manipulation i opgørelsen fra CEPOS. Eller rettere der er ikke mere manipulation fra CEPOS' side end de skatteanalyser, der løbende bliver offentliggjort fra ministerier, banker, mv., thi der inden for indkomstskattetrykberegninger ikke findes nogen ideel opgørelse. De fleste opgørelser på makroniveau, sværger f.eks. fortsat til det traditionelle skattetryk, fordi det trods alt er mindst ringe!

Hvad der er mere tankevækkende end CEPOS' såkaldte manipulation, er den ivrighed, man udviser efter at pille analysen ned (sagt med et glimt i øjet).

Jeg har ikke rigtig haft lejlighed til at studere CEPOS analyse, men for mig at se vælger centret at lave et estimat for den sammensatte marginalskat, og inddrager både de direkte skatter som indkomstskat samt afgifter og moms. Det er klart, at analysen baserer sig på gennemsnitsforbrug, men den illustrerer ganske fint den sammensatte marginalskat for både lavtlønnede og højtlønnede. De konklusioner, de når frem til, flugter med Roskwoolfondens resultater fra i fjor og er derfor ikke enestående. OECD udarbejder også lignende analyser. Der er naturligvis tale om en marginalbetragtning, men nu er marginalskatten jo også afgørende for, hvor mange timer danskerne vælger at arbejde mere eller mindre på arbejdsmarkedet.

En marginalskat på 60 % for lavtlønnede og 70 % for højtlønnede er skræmmende, og understreger behovet for at sænke skatten til et mere humant niveau (idet jeg mener, at vi radikale også tager - eller rettere burde – tage - hensyn til individer og ikke blot det store samfundssystem eller statskassen) og et niveau, som kan gavne vores samfundsøkonomi på længere sigt. Man vægter jo hverken lighedshensynet eller den sociale profil ved at afstraffe danskere, der blot ønsker at tjene lidt mere til deres familie og husholdning.

Derfor så gerne, at vi radikale kunne arbejde for en egentlig skattesænkning og ikke blot en rokade af de forskellige skatter. Miljøet skal også tænkes ind i en reform, ligesom man også bør lade ejendomsskatterne stige med den almindelige prisudvikling. Men der bør ske en reel skattenedsættelse, man kunne med fordel arbejde på i første omgang at fjerne mellem- og topskat.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 16-10-2007 10:06:15

Jeg håber meget at I vil deltage i Økonomi- og erhvervsudvalgsmødet d. 1. marts. Her er emnet nemlig skat. Og jo flere idéer og kommentare, der kommer på bordet - jo bedre tror jeg også vi kan få vores udspil strukket sammen.

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 16-10-2007 10:52:11

Som Linda Rigtigt påpeger, så er den radikale skattereform fuldt financieret i form af andre afgifter, så i CEPOS beregningmetode, hvor alle afgifter osv. tæller med (men f.eks. obligatorisk pensionsopsparing, eller private udgifter til f.eks. lægebesøg ikke gør det), vil det CEPOS-beregnede skattetryk blive lige så højt.

CEPOS ønsker af ideologiske årsager at sænke det samlede skattetryk, mens det radikale venstre ønsker at OMLÆGGE skatterne fra indkomstskat til bl.a grønne afgifter.

Nu har skat på miljøsvineri, alkohol, sukker, eller moms i det hele taget imidlertid ingen indflydelse på folks lyst til at arbejde, men derimod på deres lyst/evne til at svine, drikke alkohol, eller i det hele taget have et højt forbrug. Derfor må jeg på det kraftigste tage afstand fra CEPOS, konservative (og Nadeem Farooqs (?) ønske om at udhule velfærdsstatens indtægtsgrundlag ved over en bred kam at nedsætte det samlede skatte- og afgiftstryk. Efter min opfattelse er ideen med den radikale skattereform at ændre folks adfærd (f.eks. fra forurening til arbejde), og at sikre det danske skattesystem imod globaliseringen (ved at forhindre skattekilderne flytter udenlands), men IKKE at bidrage til en udhuling af velfærdsstaten som CEPOS og de konservative ønsker - alle erfaringer siger at det ville være end særdeles dårlig forretning.

At regne moms og grønne afgifter med til marginalskatten giver ingen mening - marginalskatten er skat på sidst tjente krone, og den kan i Danmark ikke overstige 62%, ellers vil den individuelle marginalskat jo blive højere afhængigt af hvor højt ens privatforbrug er (og hvad det bruges til - Desto flere dyre biler, jo højere marginalskat. Dvs. at folk med store biler skulle have mindre incitament til at arbejde mere end folk der kun har cykler - rent vrøvl (udover at man kunne forestille sig at forbrugsønskerne når et mætningspunkt, men det er i modstrid med forudsigelserne om at nedsættelse af topskatten skulle have størst effekt)

Jeg synes at det er helt centralt at Det radikale venstre holder fast i sine klare signaler om, at vi IKKE arbejder for en udhuling af velfærdsstatens indtægtsgrundlag, men derimod for en omlægning fra personskatter til progressive grønne afgifter !

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 16-10-2007 11:08:42

Ja, men vi kæmper altså med myten/anklagerne om, at vores skatteudspil er asocialt. Det er det også, hvis vi ikke får forklaret, at der skal være ekstraafgifter på overforbrug - ikke forbrug. Samtidig har vi en kæmpeopgave med at forklare den menige dansker, at det altså ikke kun er virksomhedsejere, bestyrelsesformænd, læger og cheferne der betaler topskat. Det gør også håndværkere, andre selvstændige, sygeplejersker ansat gennem vikarbureau og en ingeniør med 3 års uddannelse.

Poul Erik Christensen , Fhv. MF og skatte- og erhvervsordfører. Bogtrykker , 16-10-2007 11:36:35

Vi kæmper mod myten. Men myten er vort tidligere udspil, der viste at indkomster under 100.000 kr. ville tabe ca. 400 kr. om året på vort skatteforslag.

I det nyeste, er vi faktisk de eneste, der kan bevise, at alle får økonomisk glæde af forslaget.

At vi bruger de grønne afgifter som en del af financieringer har flere årsager:
Vi vil gerne gøre noget positivt for miljøet.
Vi vil genoprette skattestoppets udhulning af de grønne afgifter.
Vi ønker ikke, at der samlet skal være flere penge til forbrug, da vi ikke vil yderligere ophede arbejdsmarkedet.

Vi skal dog ikke være støbt i beton, så vi ikke tør/vil diskutere topskatten. Topskattens værste offer er netop som Annette skriver: den menige dansker, den faglærte, sygeplejersken, politibetjenten m.m.

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 16-10-2007 11:49:31

Fair nok, men jeg møder altså stadig myten om, at vores skatteudspil er for eliten/de rige. Her har vi en stor kommunikationsudfordring.

Poul Erik Christensen , Fhv. MF og skatte- og erhvervsordfører. Bogtrykker , 16-10-2007 12:47:59

Omkring "de riges" økonomiske udbytte af vort skatteforslag, så er det ikke en myte, at disse får flere kroner.

Vi bruger i Danmark skatten som en del af udligningen mellem rig og fattig, men vi kan ikke indkomstfordele så meget, at alle får det samme i kroner.

Topskatten er bar blevet en hindring for tilførsel af arbejdskraft - både indenlandsk og udenlandsk.

Vigtigt med en reform er, at alle får økonomisk glæde af en skatteændring og finder det formålstjenligt at gå på arbejde, efteruddanne sig eller tage et ekstra nap.

Sporene omkring lighed og ulighedsdbatten skræmmer. Der var jo en minister, der mistede taburetten, da hun ikke kunne se, at ulighed i sig selv er et problem.

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 16-10-2007 12:55:43

Fint svar.

Nadeem Farooq , Byrådsmedlem og Folketingskandidat. , 16-10-2007 18:06:56

Der findes som sagt ingen ideelle måder at opgøre skattepolitiske størrelser på, men jeg synes lidt, at kritikken af CEPOS' måde at beregne den sammensatte marginalskat på, tenderer automatkritik. Som jeg skrev tidligere, så kan det være særdeles relevant at anlægge en marginalbetragtning for den enkelte dansker. Det er det, som er afgørende for, hvor mange timer danskerne vælger at lægge i deres job. Selvfølgelig vil marginalskatten for den enkelte så være højere, hvis man køber en meget dyr bil, men de beregnede marginalskatter baserer sig på et gennemsnitsforbrug, så den nævnt i et indlæg anke mod beregningen er grundløs.

Den enkelte dansker betaler først indkomstskat på 63 kr. af sin ekstra indkomst på 100 kr., hvorefter vedkommende betaler moms og afgifter. Danskeren betaler altså mere end 70 kr. til det offentlige af sin marginalindkomst i skat af merindtægt på 100 kr. Det er meget relevant og noget den enkelte dansker kan tage og føle på. Kritikken af denne fremgangsmåde bygger i mine øjne mest på nogle mere eller mindre konkrete fornemmelser.

Man skal selvfølgelig ikke glemme gennemsnitsbetragtningen. Dvs. niveauet for gennemsnitskatten, da det afgør beslutningen om man vil deltage på arbejdsmarkedet eller ej.

Jeg er uenig med Jeppe i, at skattepolitik blot handler om adfærd og at imødekomme kravene fra globaliseringen. Jeg mener, at skatten kan blive for høj i forhold til, hvad jeg mener hvad den enkelte fra afstå til systemet. Den aktuelle indkomstskat er i det lys for høj. Jeg mener fortsat, at liberale værdier spiller en stor rolle i Det Radikale Venstre.

Jeg er stor tilhænger af et socialliberalt velfærdssamfund, funderet på principper om at hjælpe de trængende, solidaritet, en effektivt fungerende offentlig sektor samt udstrakt frihed for den enkelte, men jeg er ikke nogen varm tilhænger af en stat, der kan virke omklamrende og formynderisk og som bruger skattesystemet til at ensrette borgerne. Tænk at også radikale er begyndt at tilslutte sig en sådan konstruktion. Vi radikale burde om nogen tænke både socialt og liberalt. Jeppes bemærkning om at "alle erfaringer siger, at det ville være end særdeles dårlig forretning" mener jeg viser, hvor hvordan nogen radikale har en systemmæssig tilgang i stedet for at tænke ud fra borgerens vinkel. Hvordan har statskassen det frem for hvordan den enkelte dansker har det økonomisk

Jeg støtter stærkt en reformering af det danske samfund, hvor der både bliver rykket ved ansvarssnitfladen mellem stat og individ i retning af mere ansvar til individet samtidig med, at der gøres mere fra samfundets side for at hjælpe de mennesker, der virkelig trænger til hjælp. Du kan ikke give danskerne mere frihed uden at også at sikre større økonomisk frihed, hvilket skal ske ved en reel sænkning af skatten, især på den sidst tjente krone. Men det skal naturligvis ske over en lang årrække, så hensynet til samfundsøkonomien også vægtes, ligesom miljøpolitikken også indgå i de skattepolitiske overvejelser.

Mht. uligheden, så mener jeg ikke, at ulighed er et mål i sig selv, men omvendt skal man ikke lade lighedstankegangen gå forud for andre kriterier. Den statistiske ulighed kan sagtens stige i samfundet uden at de svagestes muligheder i samfundet bliver forringet. Det var en lidt unfair medfart, vores tidligere socialminister, fik i pressen.

Poul Erik Christensen , Fhv. MF og skatte- og erhvervsordfører. Bogtrykker , 16-10-2007 19:18:28

Hvis jeg nu accepterer, at skattetrykket også indehold indeholder grønne afgifter og er - som Cepos hævder - 71,8%, så skal må jeg også få accept af, at der inden beskatning er nogle fradrag.

For det er jo ikke sådan, at den brandbeskattede borger betaler 71,8% af hele indkomsten. Mange glemmer, at der inden beskatning er nogle fradrag, der varierer i størrelse fra borger til borger. Kørseldfradrag og rentefradrag er blot enkelte fradrag, mange har. Endvidere er der mange højtlønnede, der deltager i skattefradragsberetttigede investeringer: de såkaldte 10-mandsprojekter. Årlige skattefradrag på mange hundrede tusinde kroner er mere normen end undtagelsen.

Først når alle disse fradrag er fratrukket indkomsten, kommer beskatningen.

De høje skatter er ikke et problem for de højeste indkomster, men som tidligere påpeget er problemet: alt for mange borgere med mellemindkomsterne betaler en skat, der var kreeret til de rige.

Nu sikrer regeringens skattepakke, at der ikke kommer flere topskattebetalere. Men skattepakken sikrer også, at den, der er "dømt" som topskattebetaler, aldrig slippe ud - kun når pensionentiden melder sig....

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 17-10-2007 02:38:47

Nu mener jeg sådan set at det er dig Nadeem, der bliver meget ideologisk i sin tilgang. Hvis ikke argumentet for skatteomlægninger er, at disse skal give mest mulig værdi og frihed til den enkelte borger, men derimod som du skriver " at skatten kan blive for høj i forhold til, hvad du mener den enkelte skal afstå til systemet" (hvis det er rigtigt forstået), så er der jo netop tale om skattenedsættelser for skattenedsættelsernes egen skyld, og ikke fordi de er bedst for de enkelte borgere eller samfundet.

Nu viser en del undersøgelser, at det faktisk er billigere for den enkelte borger at lade samfundet stå for sygehuse, infrastruktur, pensionsopsparing og en masse andre goder - simpelthen fordi det ikke giver mening f.eks. at plastre Danmark til med parallelle jernbanespor i den frie konkurrences hellige navn. Heller ikke på sygehusområdet er det amerikanske eksempel, hvor borgene som udgangspunkt selv må sørge for sygeforsikringer noget eksempel til efterfølgelse - Amerikanerne får (udover kæmpe sociale skævheder) simpelthen langt mindre sundhed for pengene end vi gør i Danmark.

Der er således bred enighed om, at det giver mere velfærd, og mere frihed til borgerne at staten tager sig af visse ting.

Når dertil kommer at de skandinaviske velfærdsstater faktisk har vist sig superkonkurrencedygtige i forhold til at skaffe velstand OG frihed til deres borgere, så skal der vægtige argumenter til at nedsætte grundlaget for deres financiering.

At pengene bare a priori har det bedre i borgernes lommer er ikke et sådant argument, men blot et ideologisk baseret synspunkt.

Man kan selvfølgelig argumentere for at det naturligvis ikke er til økonomisk fordel for folk der aldrig bliver syge, eller som hellere vil investere i en kapitalpension, men her er det at vi åbenbart har en helt forskellig holdning til hvad ordet "socialliberal" betyder.

Som jeg forstår din udlægning af ordet, kunne prædikatet såmænd gælde for enhver venstremand, eller for Otto Von Bismarck.

Som jeg opfatter ordet, udspringer det af på den ene side en afstandstagen fra den økonomiske liberalisme, der mener at jo mindre staten blander sig, desto mere frie bliver borgerne. Altså liberalisme i betydningen "frihed fra".

Denne liberalisme kendes fra John Locke og i ekstrem form fra Den amerikanske filosof Robert Nozick, der tager afstand fra enhver form for social omfordeling.

På den anden side står betoningen af det positive frihedsbegreb: altså "frihed til". Denne socialliberalisme betoner for det første de politiske frihedsrettigheder: Ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed osv. For det andet definerer den statens rolle som at sikre "at alle har lige muligheder" - Det nytter jo ikke noget at alle er frie til at arbejde, hvis man f.eks. ikke har nogen ben - Det påhviler derfor staten at støtte op om de svageste, så de får frihed til at leve på lige fod med alle andre borgere.

Denne socialliberalisme tilskrives folk som John Stuart Mill, og den amerikanske filosof John Rawls.

John Rawls udgangspunkt er det såkaldte "differensprincip" at det som udgangspunkt er lighed der er målet, men at ulighed kan tillades i det omfang det stiller de svagest stillede bedre (på dansk kaldet at "den samlede kage bliver større", og at selv den dårligst stilledes stykke derfor bliver større end før)

- Se det er efter min mening definitionen på en socialliberal!

Tilbage står derfor, at hvis man ønsker færre skatteindtægter, skal man kunne argumentere for hvorfor det er en fordel (også) for de svagest stillede borgere. Her er det ikke nok at det ikke føles rart for borgeren, at en så stor del af de tjente penge havner i statskassen (før de i øvrigt betales tilbage til borgerne i form af ydelser, som 90% af befolkningen nyder godt af, og som i øvrigt i en lang række tilfælde leveres med højere kvalitet end på et privat marked. Størstedelen af de danske skatter går nemlig ikke til de fattigste, men til fælles velfærdsydelser.

Jeg forstår ikke postulatet om at jeg skulle støtte et skattesystem, der ensretter borgerne - Her er det vist igen dig der bliver ideologisk - Ellers skylder du vist en nærmere forklaring.

At jeg ikke finder, at der er fremført vægtige argumenter for at nedsætte indtægtsgrundlaget for den danske velfærdsstat, og dermed for den frihed som denne giver den enkelte borger i form af f.eks. frihed til at kunne blive syg eller gammel uden at falde gennem samfundets bund, er naturligvis ikke ensbetydende med, at vi ikke kunne financiere velfærdstaten på anden vis.

Her er jeg enig i hovedpointen i den radikale skattepolitik, nemlig at vi bør omlægge skatten fra arbejdsindtægter til forurening og mursten, der ikke straffer folk for at arbejde, og ikke kan flyttes til udlandet - jeg vil hellere belønne dem der sparer på energien, frem for at straffe dem der gerne vil lave noget.

Udfordringen bliver så at sørge for at denne nye skattepolitik ikke får social slagside - Dette er vores nye skatteudspil kommet langt længere med end det gamle.

Der er ingen tvivl om at det er radikal politik at gøre op med en centralistisk formynderstat, der ikke giver sine borgere lige rettigheder og muligheder, og som undergraver borgernes muligheder for at tænke selv - sådan som den f.eks. praktiseres under den nuværende regering på uddannelses- og udlændingeområdet - Men at dette skulle have nogetsomhelst at gøre med skattepolitikken anser jeg som rent vrøvl.

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 17-10-2007 02:42:44

I øvrigt - når danskerne betaler moms og afgifter af sit forbrug - betales denne udgift så med penge fra fribeløbet, fra jobfradraget, eller fra de 27% der er tilbage af den sidst tjente krone?
Her har jeg vist ikke helt forstået CEPOS måde at regne på.