Linda Kristiansen

Linda Kristiansen

HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen

Antal relationer 151
Anbefalet af 22
Medlem

Hvor blev vores forargelse af?

05-12-2007 11:06:44 - 8 kommentarer

Jeg er ikke stærk i udenrigspolitiske forhold. Men jeg har altid trøstet mig med at vi havde nogle super gode folk på det område i partiet, så der ville ikke gå noget tabt der ;-) 

Men hvad er der blevet af vores harme og vores forargelse?

 

Igår starter jeg dagen med at høre at Iran opgave A-våben allerede for 4 år siden! Jamen altså!

 

I dag læser jeg så at en Guantanamofange forsøger at skære halsen over med sine negle - ikke fordi han er desperat (siger vagternes næstkommanderende) - men for at stille USA i et dårligt lys!

Jamen altså!

 

Jeg håber at alle jer der er super skarpe til det her, I tager bladet fra munden og råber jeres forargelse ud - jeg er i hvert tilfælde forarget.

Kommentarer
Martin Gregersen
Medlem

Martin Gregersen , Cand. polit , 05-12-2007 11:25:34

Har selv især tænkt over det med Iran. Måske et sarkastisk læserbrev, om at hvis jeg havde en god ven som gentagne gange førte mig bag lyset ville jeg overveje vores venskab. (Læs: Foghs' nære venskab med Bush og de 3-4 gange han nu er blevet ført bag lyset (irak-krigen, irans a-våben, Guantanamo og CIA-flyvninger).

Linda Kristiansen
Medlem

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 05-12-2007 12:03:18

Synes det vil være en super idé - så at Kina vist har sagt fra!

Rune Heiberg Hansen
Medlem

Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 05-12-2007 12:04:20

Taler sagerne ikke for sig selv?

Vi har - sammen med det meste af Europa - fastholdt diplomatiet som vej frem overfor Iran. Det ser ud til, at det virkede, selvom Iran fortsat mangler at skabe fuld klarhed over deres atomprogram.

Ligeledes sammen med et stort set samlet Europa har vi kritiseret forholdene på Guantanamo, herunder særligt det manglende retsgrundlag. Det fortsætter vi med.

Venskab eller ej, så er det et faktum, at Bush heldigvis kun har et år tilbage på posten, et år, hvor han kun har meget få skud tilbage i bøssen. Her kan man håbe på, at hans kræfter rækker til at fremme fredsprocessen i Israel/Palæstina, men en ny krig eller det der ligner, har han formentlig ikke magten til længere.

Hvem der følger efter Bush ved vi endnu ikke, men det kan tyde på en demokrat. Og så står det dansk/europæisk-amerikanske samarbejde/venskab i et helt andet lys.

Med andre ord bør vi fortsætte vores klare udenrigspolitiske linje, hvor vi fastholder kritikken af de konkrete politikker vi er uenige i, men ikke forfalder til generel anti-amerikanisme.

Rune

Linda Kristiansen
Medlem

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 05-12-2007 12:10:49

Jeg er enig i at vi ikke skal forfalde til generel anti-amerikanisme. Det synes jeg nu heller ikke jeg har lagt op til. Men der er bare så stille. Og det her er da sager som vi bør udtrykke vores holdning til. Nu har jeg i hvert tilfælde udtrykt min!

Linda Kristiansen
Medlem

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 05-12-2007 12:16:58

Du spørger om sagerne ikke taler for sig selv. Nej det synes jeg bestemt ikke. Måske fordi jeg altid har hørt dette udtryk: "Den der tier, samtykker". Jeg vil ikke samtykke her. Jeg vil have at DRV markere sig og gør sin holdning tydelig og klar for enhver.

Martin Gregersen
Medlem

Martin Gregersen , Cand. polit , 05-12-2007 12:54:33

Jeg er heller ikke for en anti-amerikanisme ala Lykketoft. Tværtimod er jeg temmelig pro-amerikansk. Det er herligt land, og en befolkning som er milevidt foran Europæerne på områder som åbenhed, integration og globalisering. Men en mere kritisk holdning og en mere offentlig frastandtagen over for Bush-styret havde været på sin plads. Og jeg er træt af at høre fra især DF og Venstre at enhver ,der kræver en mere kritisk udenrigspolitik overfor Bush, bliver udråbt som anti-amerikansk. Det er et retorisk kneb som skal stigmatisere, på samme måe som hallal-hippie ordet for nogle år siden. En kritisk holdning til Silvio Berlusconi gør jo heller ikke en person til anti-italiensk.

Jesper Ljungquist
Int.

Jesper Ljungquist , , 06-12-2007 07:19:59

Martin jeg er ikke overbevist om at USA er foran os mht. integration, men deres "swim or sink!" er effektiv.

Jeg har en del amerikanske venner, der plejer at sige:

"Vores land har ufatteligt mange kvalifikationer, og mange negative sider, vi fårstår ikke hvorfor folk i andre lande, herunder Danmark, altid kopierer de dårligste ting".

Så pro-amerikanisme skal også være venlig kritisk.
Som pro-fransk-italiensk m.m. skal være venlig kritisk.

Personligt er jeg meget imod indtoget af amerikanske udtryk, vendinger og traditioner i vores sprog.
"you know!".

Lars Lund
Medlem

Lars Lund , Valgkampen er slut - valgkampen er lige startet! , 07-12-2007 08:26:49

Jeg læser Nelson Mandelas selvbiografi, "Vejen til frihed". Det er uhyggeligt at læse om den glidning i lovgivningen, som Apartheid-styret gennemfører for at imødegå truslen om reelt demokrati fra ANC. For eksempel indøres mulighed for at tilbageholde mennesker i 90 dage uden at stille dem for en domstol eller på anden måde redegøre for anklagerne. Hele vejen igennem forsøger styret dog at opretholde en illusion om, at der er et retssystem og en legitigmitet bag styret.

Det der er virkelig uhyggeligt er paralellerne til vore dages terrorlovgivning. Guantanamo overgår for eksempel langt det der skete i Sydafrika. Her sidder fanger nu på 6. år uden at have været for en dommer, og uden at kende det reelle indhold i anklagerne mod dem!

Og i Storbrittanien kan folk allerede i dag tilbageholdes i 28 dage uden at blive stillet for en domstol, hvis de mistænkes for terrorisme. Regeringen ønsker at udvide dette til 64 dage. Vi nærmer os 90!

Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Linda har tagget med:

guantanamo , a-våben , iran , usa

Der er ingen personer på denne liste endnu.