19-12-2007 21:43:54 - 2 kommentarer Uanset at jeg er kæmpe tilhænger af offentlig traffik (specielt når det kører), så kommer vi ikke uden om bilerne. Og de må så meget gerne være miljøvenlige. Men hvad skal vi gøre for at sikre miljøet? Det er allerede mere trendy at sige hvor langt bilen køre på literen fremfor mærket. Men hvordan sikre vi at også lav- og mellemindtægtsfamilier, som har behov for en bil, vælger den miljørigtige? Ofte tjenes den ekstra udgift ind på sigt, men ikke alle har råd til at være fremtidsorienterede/fokuserede ved køb af bil. Jeg har lige læst at vores afgiftsystem nu vil gøre det endnu dyrere at købe en miljøvenlig bil: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/12/19/154425.htm?wbc_purpose=updatehttp%3ab.dk Har du et forslag til hvordan vi kan ændre vores afgiftssystem, så alle får råd til at købe en miljøvenlig bil, vil jeg super gerne høre det.
Uanset at jeg er kæmpe tilhænger af offentlig traffik (specielt når det kører), så kommer vi ikke uden om bilerne. Og de må så meget gerne være miljøvenlige. Men hvad skal vi gøre for at sikre miljøet? Det er allerede mere trendy at sige hvor langt bilen køre på literen fremfor mærket. Men hvordan sikre vi at også lav- og mellemindtægtsfamilier, som har behov for en bil, vælger den miljørigtige? Ofte tjenes den ekstra udgift ind på sigt, men ikke alle har råd til at være fremtidsorienterede/fokuserede ved køb af bil. Jeg har lige læst at vores afgiftsystem nu vil gøre det endnu dyrere at købe en miljøvenlig bil: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/12/19/154425.htm?wbc_purpose=updatehttp%3ab.dk
Har du et forslag til hvordan vi kan ændre vores afgiftssystem, så alle får råd til at købe en miljøvenlig bil, vil jeg super gerne høre det.
Niels Hansen , Energikonsulent , 21-12-2007 10:07:25
Steffen Lyckegaard , Tømrer , 17-05-2008 04:09:36
FDM har mig bekendt smidt flere meget fornuftige forslag på bordet, selv om de jo som bilejernes interesseorganisation ikke just er upartiske :-)
Men som du selv er inde på, er det et problem at der er mange gamle biler på vejene her i landet, det være sig den "fattige" families ene bil eller bil nr. 2 hjemme i dobbeltgaragen.
Helt overordnet er det vel vejen frem at gøre bilerne billigere at købe, og dyrere at køre i. På den måde risikerer man selvfølgelig at sætte folk ude i randområderne i en kattepine, men kørselsfradraget er jo allerede idag differentieret efter hvor man bor, og dén idé kan man vel godt arbejde videre med.
Bompenge har været afprøvet med stor succes i Stockholm, som jeg forstår det blev forsøget indledt i en storm af protester fra de lokale, men ved forsøgsperioden var folk blevet så glade for de mindskede trafikale gener at ordningen kunne gøres permanent uden de store sværdslag.
Motorcykler og scootere kan idag for mange modellers vedkommende bestilles m. katalysator, og da de både har en glimrende brændstoføkonomi og fylder mindre på vejene kan de være med til at lette presset på især trafikken i og omkring storbyerne. Måder at fremme denne transportform kunne være at gøre mc-kørekort/mc-forsikring/mc-reg.afgift billigere.
Et overset kapitel i snakken om forurening i form af udstødning er iøvrigt de små motorer der sidder på f.eks. plæneklippere, transportable generatorer, motorsave mv.... hvis jeg husker rigtigt udleder sådan en sag ca. ligeså meget skadestof pr. tidsenhed som 10 moderne personbiler m. katalysator. Det samme gælder iøvrigt gammeldags scootere/ knallerter m. 2 taktsmotor, så dem ville det også være ønskeligt at få ekspederet ud af trafikbilledet.
At det er vigtigt at opgradere den kollektive trafik siger sig selv, men er det i den forbindelse ikke vigtigt at holde tungen lige i munden og starte med at få rettet op på det efterslæb i vedligeholdelse der f.eks. periodevis skaber problemer for DSB, inden man går videre til det mere "sexede" arbejde med at indføre nye tiltag. Jeg har indtryk af at pålideligheden er en væsentlig faktor til at mange fravælger kollektiv transport til & fra job, og ikke mangel på infrastruktur. Her bør DRV følge sin gode kotyme og fremlægge et sobert og velfunderet udspil der skaber resultater istedet for at falde for fristelsen og gå efter nogle hurtige point her og nu.