Valget gjorde ondt - rigtig ondt. Som vi kan læse i Radikal Politik, så blev vores sekretariat kraftig beskåret og konsekvensen er at der er endnu mindre arbejdskraft til at gøre noget for medlemmerne.
Men nu er det så at jeg gerne vil vende det lidt på hovedet: Lad medlemmerne gøre noget for sekretariatet!
I mine øjne er det en win/win-situation. Mange medlemmer vil så gerne bidrage.
Nogle gør det politisk – og det er der mulighed for.
Andre gør det økonomisk – og det er der mulighed for.
Andre igen er mere til det praktiske – og det kan der blive mulighed for.
Det handler blot om vilje og tillid fra sekretariatet til medlemmerne. Og sekretariatet vil samtidig kunne blive aflastet/få kræfter til flere opgaver.
Vi har rigtig mange medlemmer, der har vilje, lyst og kvalifikationer til at gøre lidt. F.eks. kan jeg forestille mig at der er en del kopiopgaver, forsendelser mm. som med fordel kunne uddelegeres til et par medlemmer, der gerne vil give en hånd et par timer om måneden. Hvis det bliver uddelegeret ordentlig (altså holdt på få timer om måneden) vil mange sikkert gerne kigge forbi og hjælpe med disse opgaver. Men også opgaver som opdatering af dele af en hjemmeside, design af materialer, arrangering af møder (f.eks. et kandidatkursus) kan sagtens uddelegeres. Medlemmerne vil føle at de kan bidrage (ikke alle er lige gode til at formulere politik eller har penge til økonomiske bidrag) og sekretariatet vil kunne få lavet mere, selv om det er blevet mindre.
Så kære sekretariat
Søren Bald skrev engang: ”Spørg ikke hvad Det Radikale Venstre kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for Det Radikale Venstre” (kan ikke lige finde det eksakte citat, men meningen er der vist) – nu spørger jeg: ”Hvad kan vi medlemmer gøre for jer?"
Nu har jeg aæltså postet det under demokrati, fordi der lige manglede et emne der hed "Det Radikale Venstre" :-)