Marc Zender , Sekretær , 08-01-2008 21:30:45

Vi kunne jo evt. sørger for at gøre noget stort ud af vores lovforslag?

Det er jo ikke rigtigt kommet bredt ud - udover i homo miljøet - at der er blevet stillet forslag om, at give homoseksuelle ret til at adobtere.

Jeg tror vi skal prøve at gøre mere opmærksomme på os selv, i alt hvad vi laver, i stedet for at ligge i det skjulte. Vi er jo ikke rigtigt fremme i medierne. Det er den triste sandhed, men dog sandheden. Vi er jo andet end Café latte på den lokale café.

Det er måske en mulighed at dét ville kunne hjælpe lidt?

Rasmus Pedersen , Teknofil , 09-01-2008 08:53:27

Man skal også passe på med at tage det for tungt. Den demokratiske debat er af natur til tider beskidt og unfair, og der er billige point at score ved at misrepræsentere modpartens holdninger. Det kommer man aldrig helt til livs.

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 09-01-2008 09:32:31

Jeg tror det er rigtigt, at en af vore største udfordringer er at få markeret, at vi ikke er et parti for de velstillede/veluddannede, men at vi i modsætning til f.ek.s S ønsker at bruge energi på dem der har brug for det i stedet for på at lefle for middelklassen eller straffe de dygtige/velstillede.

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 09-01-2008 09:40:24

Frem for alt skal vi igen og igen markere, at vi er et HOLDNINGSparti og ikke et INTERESSEparti. Det har vi været lige siden stiftelsen i 1905.

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 09-01-2008 09:59:03

Enig! Men det har vi svært ved at kommunikere/finde opbakning til uden for egne rækker.

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 09-01-2008 16:39:59

Det er altid en god ide at markere holdninger frem for interesser. Det stiller dog meget høje krav til vores mediestrategi. Det er let for en politisk modstander at udlægge politiske holdninger og løsninger som camouflerede forsvar for bestemte interesser. Lavere topskat for at skabe flere arbejdspladser = Den rige ”elite” forsøger kun på at mele sin egen kage, osv. i den dur. Som Lindas citat også beskriver.

Debattører som Erik Meier Carlsen har haft pæn succes med at fremføre den kvarte sandhed, at der kun findes interessepartier, og at ”holdningspartier” i virkeligheden er interessepartier, der forsøger at skjule, hvis interesser de tjener på hvis bekostning.

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 09-01-2008 17:34:27

Helt enig med dig, Rasmus. Mange af de andre partier og stort hele 'kommentariatet' fatter ikke, at et parti faktisk kan tænke i holdninger fremfor egoistiske interesser.

Holger Ivar Poulsen , syd/øst-Bornholm , 09-01-2008 19:33:24

Ja det er såre sandt. Er man et meget resultatorienteret menneske, så er man ikke istand til at begribe, at mennesker kan handle ud fra idee eller holdning. I sådan et menneskes øjne, må en radikal forekomme som enten dum, hykler, eller yders besynderlig. Forsøger man at retfærdiggøre sig over for sådan et menneske, opnår man kun, at skabe flere argumenter imod sig - sine egne argumenter kan modparten jo ikke forstå!

Derfor er det bedst, at B bare lader andre tænke hvad de vil, og fortsætte med, at holde hovedet koldt og hjertet varmt, og være meget bevidste om hvad det gør, og hvorfor - det er nemlig så nogle ting, der kan bringe en bevidsthed, som kan opfanges af det omtalte menneske, om, at vi ikke, er nogle udspekulerede hykleriske egoister.

Hvis B plejer sig selv indad til, så det er et godt sted at være, også for nye, og interesserede, så tror jeg det er vejen frem.

Marc Zender , Sekretær , 10-01-2008 09:09:55

Jeg vil give Tomas ret - og Rasmus ret så langt som til, at vi skal markere holdinger frem for interesser. Det er bare ikke så svært medie mæssigt igen. Én ting kunne jo fx være, at vi ikke ca på dagen af valgkampens start smider alle mærke sager, og går i seng med Liste A. Jeg kan godt forstå at Radikale Venstre fik så langt færre stemmer end sidst, når partilederen går frem og siger at vi ikke selv mener noget, men at vi gerne vil have "Helle-ville-vælge-velfærd", Helle, som statsminister.

Hvorfor skulle man som vælger, der ser alt politik gennem et tv, vælge at stemme på dem der går skridtet lige bag ved og gentager næsten alt hvad Helle siger?

Man skal bare holde på sine sager, og håbe folket synes om dem. Det gik jo faktisk DF udemærket på den front, de gik et mandat frem. Trods det, at næsten alle partier har smidt lidt mudder efter dem gennem det sidste lange stykke tid. Måske kunne vi lære lidt af dem, og bare sige vores mening.

Og hvis vi så gerne vil være et midter parti, så skal vi nok enten stille med en statsministerkandidat selv, eller slet ikke vælge side før der er blevet stemt, og vi kan se hvem der vil os det bedst i vores mærkesager ( - hvis vi altså ikke har smidt dem væk igen).

Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 10-01-2008 11:13:27

Er vi nu helt sikre på, at vi ikke også er et interesseparti?

Er vi helt sikre på, at det ikke påvirker vores holdninger, at både aktive og vælgere primært er offentligt ansatte med lange uddannelser. Og primært bosiddende i byer eller?

Rune

Karl Peder Kjeldsen , Formand for Ikast-Brande kommuneforening , 10-01-2008 13:20:12

Interessant diskussion - men til Runes 2 gode spørgsmål kan jeg personligt svare nej!
Jeg er aktiv radikal fordi jeg har HOLDNINGER til hvordan samfundet bedst udvikler sig i ALLES INTERESSE.
Iøvrigt dækker vi da heldigvis en noget bredere befolkningsgruppe end den Rune beskriver. F. eks. kan jeg nævne at den person jeg har talt med senest (som har bekendt sig som værende radikal) var økologisk landmand.
Mvh. Karl Peder

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 10-01-2008 13:41:41

Rune: Jeg er opvokset langt ude på landet og bor nu i Skibby. Desuden har jeg kun i korte perioder været offentligt ansat. Har primært været ansat i det private/interesseorganisationer. Så nej, jeg passer ikke på det billede du og mange andre har af en typisk radikal. Desuden har vi en hel del selvstændige i partiet.

Marc Zender , Sekretær , 10-01-2008 13:42:16

Jeg kan nævne min egen far der aldrig har fået en længere uddannelse end folkeskolen.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 10-01-2008 13:52:54

Jeg er både selvstændig (dog i meget begrænset omfang - har ikke helt fundet ud af tidsprioriteringen), ansat i interesseorganisation, har ikke skrevet speciale (tro ikke at jeg er stolt af det!), kommer fra en baggrund, hvor bare det at tage gymnasiet var stort og så bor jeg på landet... (medmindre der er flertal for at Jerslev godt kan gå for en by *SS*. Og jeg kan ikke lide caffelatte, jeg skal bare have den sort!
Men min familie har bestemt påvirket mig til at være politisk. Dog ikke på den sædavnlige måde - det er nok bare mit lille ungdomsoprør, der har udviklet sig *GG*

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 10-01-2008 14:05:34

Ethvert parti bliver i større eller mindre grad præget af sine menige medlemmer, men der skal efter min mening mere til, før partiet bliver et ”interesseparti”.

Mindst en af to forudsætninger skal da være opfyldt: Enten skal partiet have en selvforståelse af, at det kæmper for en specifik og veldefineret samfundsgruppes interesser, som ikke varetages (nok) af de øvrige partier. Det Radikale Venstre havde således husmændene som interessegruppe i begyndelsen af 1900-tallet – dog samtidig med at partiet også så sig som et holdningsparti.

Eller også skal partiet være så afhængigt af en samfundsgruppes stemmer eller økonomiske bidrag, at det bevidst eller ubevidst indretter sin politik, så den ikke kan støde gruppen.

Det er let at finde en række isolerede enkeltsager, hvor de fleste partier fører interessepolitik. F.eks. er ”boligejere” som helhed en så stærk gruppe, at kun de færreste politikere tør foreslå højere boligbeskatning. Heller ikke det Radikale Venstre, der går ind for, at beskatningen skal følge den almindelige prisudvikling, men så heller ikke mere. Ser man bort fra ønsket om lav boligbeskatning, er der dog ikke rigtigt noget, der gør ”boligejere” til en veldefineret samfundsgruppe med andre fælles interesser.

I det hele taget er det svært at pege på, hvem nutidens radikale interessegruppe er. Rune nævner de offentligt ansatte i byerne, men det virker ikke helt som om, det er dem, Lindas læserbrevsskribent har i tankerne:

- Vil en lavere topskat især tilgodese de offentligt ansatte og ikke private?

- Er det fortrinsvis offentligt ansatte, der går på cafe og ikke private?

- Hvorfor skulle øget brug af udenlandsk arbejdskraft kun finde sted i den luksusprægede del af servicesektoren og ikke i industrien, sygehusene og samfundet generelt?

- Hvorfor skulle offentligt ansatte ikke tage integrationsproblemerne seriøst? Og er det velfungerende udenlandsk arbejdskraft, der giver integrationsproblemer?

- Bor flertallet af de offentligt ansatte langt væk fra ”ghettoområder”?

- Går flertallet af de offentligt ansattes børn i privatskole?

Er den radikale interessegruppe de ”offentligt ansatte” eller ”rige svin”? Eller er de to grupper identiske?

Jeg mener ikke, at nogen af Folketingets partier længere kan betegnes som egentlige interessepartier. I dag går forskellen i højere grad mellem de mange ”små” partier, der kan tillade sig at være holdningspartier og indtage upopulære standpunkter, og de to ”store” partier, der er nødt til at holde på en bredere og mere sammensat vælgerskare, og derfor i højere grad må lade deres politik styre af meningsmålinger og en vedvarende kamp om gennemsnitsvælgerne. Hvis man lader gennemsnittet af vælgernes holdninger definere ”midten”, har vi derved to meningsmålingsorienterede midterpartier – Venstre og Socialdemokraterne.

Grænsen mellem små og store partier lader til at gå omkring 20 % af vælgerne. Kommer man op over det, kan man ikke længere tillade sig at have alt for markante og ”afvigende” standpunkter, da det hurtigt vil gøre partiet småt igen.

Lindas læserbrevskribent lader så også midterpartierne omfatte Dansk Folkeparti, men det skyldes nok først og fremmest, at han selv har sympati for partiet. Det er helt normalt, at folk med vidt forskellige standpunkter definerer midten som det sted, hvor de tilfældigvis selv står. Alternativt kan det være, fordi DF både formår at profilere sig på markante holdninger og poppede meningsmålingssager på samme tid.

Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 10-01-2008 14:41:26

Uh, radikal ligtorn :-)

Jeg har svært ved at se, hvordan vi adskiller os væsentligt fra andre partier i distinktionen mellem interesse og holdning. S har været et arbejderparti, men er det ikke mere. V har været et bondeparti, men er det ikke mere. Det samme gælder for de fleste andre partier.

At vi som aktive partimedlemmer tænker ud over vores egne personlige interesser er vel naturligt. Jeg interesserer mig således for forsvarspolitik, selvom jeg ikke er ansat i forsvaret eller på anden måde påvirkes direkte af forsvarspolitikken. Det gælder også i andre partier.

Omvendt er der tendens til flere enkeltsagspolitikere og -aktive. Er deres 'sag' altid uafhængig af personlige interesser?

Derfor er det også så meget mere bemærkelsesværdigt, at netop vi radikale ynder at fremhæve at VI er at holdningsparti (dvs. i modsætning til de andre). Og at 'holdninger' er finere end 'interesser'. Dermed underkender vi, at andre partier har lige så legitime, men alene anderledes, holdninger som os selv, og vi stikker os selv blår i øjnene, fordi vi overser, at vi rent faktisk som partimedlemmer og parti har særlige interesser, der ikke nødvendigvis er i alles interesse.

Hvordan kan det fx være, at størsteparten af vores vælgere er offentligt ansatte? Hvordan kan det være at vores vælgere gennemsnitligt tjener mere end den generelle vælger?

Kan vi virkelig se os selv i øjnene og påstå, at egeninteresse ikke spiller ind i partivalg? Og kan vi virkelig påstå, at vores politik ikke på et eller andet plan påvirkes af, hvem der stemmer på os?

michael sandfort , cand.merc, CFA, medlem af Det Konservative Folkeparti , 10-01-2008 15:12:39

Er helt enig med Rune Heiberg Hansens seneste kommentar - kunne ikke have formuleret det bedre selv.

Et godt symptom herpå er at Linda Kristiansen har tagget denne tråd (og dermed stemplet mit debatindlæg) som 'fordomme'. Så er selve grundlaget for debatten lagt, for i egne øjne er radikale bedre end andre mennesker - og heri ligger partiets nok største problem.

Tina Fischer , Folketingskandidat i Gladsaxekredsen , 10-01-2008 15:17:38

Grundliggende diskussion. Tak for gode indlæg.
Rune, jeg ser det sådan, at vores politik bliver til i en vekselvirkning mellem vores grundholdninger (her fylder fremtidsperspektivet en del) og samfundets aktuelle udfordringer - repræsenteret ved vælgerne.
Og så er der jo lige den sociologiske vinkel på det: Det giver da også identitet at være radikal, ikke?

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 10-01-2008 15:38:17

Dejligt at se dig på siden Michael :-)

Rune jeg er til dels enig - jo jeg er radikal fordi jeg sympatisere med den radikale tankegang og menneskesynet. Og jeg er bestemt påvirket af min interesse for at mennesker har det godt. Men jeg er ikke radikal fordi jeg er tjener over 20.000 om måneden eller fordi jeg har en universitetsuddannelse. I mit tilfælde tror jeg det er omvendt - jeg blev radikal inden jeg startede på universitetet - og jeg mener ikke en SU-politiken i partiet var grundlag for at jeg blev radikal - faktisk var jeg ganske uenig på dette område. Men menneskesynet var nok det bærende element for mig - kombineret med den økonomiske ansvarlighed.
Jeg tror nogle gange at den økonomiske ansvarlighed bliver mistolket, fordi vi ikke er så sort/hvide som mange gerne så. Hvis ikke man giver ubegrænset og ukritisk til sociale projekter, så må det være fordi man selv vil have pengene i egen lomme! Det er svært at forstå at der er et parti, som ikke spiller udelukkende (det gør vi engang i mellem) på følelseshistorierne, men også forholder sig kritisk, men som ikke er egoistisk.

Michael, det får mig så til at kommentere det du skriver med fordomme. Har du da læst vores skattepolitiske forslag? Har du set efter om vi virkelig bare vil lette skatten på egne indkomster? hvad har du som belæg for dine udtalelser? Eller bygger de bare på fordomme? - Min fordom er at det gør de? Men jeg vil med glæde se min fordom blive gjort til skamme :-)

Endelig vil jeg sige at det er super at du deltager her, for jeg mener det er vigtigt at vi DRV får input fra andre end os selv. Vi har nogle gange brug for at få at vide hvordan andre ser på os - om vi så skal bruge det til noget ved jeg endnu ikke, men jeg tror det er vigtigt at have i baghovedet.

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 10-01-2008 16:29:31

Hold nu om med det der om at vi er bedrevidende. Det hjælper kun vores modstandere. Og tænk lige på hvorledes DF, V og K fremstod bedrevidende i sine annoncer ifm. valget, hvor de talte alt andet end pænt om R, S og SF.

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 10-01-2008 16:30:38

Om nogle af vælgerne stemmer på et bestemt parti, fordi de vurderer, at det tjener deres personlige interesser bedst, er i sig selv irrelevant for, om partiet kan kaldes et interesseparti. Det afgørende må være, om partiet selv har som erklæret holdning, at bestemte grupper skal støttes, eller evt. lader sin politik styre af indirekte pression fra bestemte vælgergrupper (manglende stemmer eller økonomiske bidrag). Der er i mine øjne intet galt i, at et parti ønsker at støtte bestemte grupper, mens det til gengæld er problematisk, hvis partiet ubevidst lader sig afpresse.

Samtidig er det meget svært – og måske lidt spøjst – at have politiske mål, der ikke vil komme til at gavne nogen overhovedet. Men heraf følger ikke, at alle partier så automatisk er interessepartier. Hvis vi skal kunne skelne mellem holdnings- og interessepartier og helt tredje typer i praksis, bør vi anvende en langt mere præcis definition, end at et interesseparti blot er et parti, der ”på et eller andet plan” påvirkes af sine vælgere. En så bred formulering vil passe på alle partier til alle tider.

Et parti kan også godt rumme en række individuelle medlemmer, der hver for sig forsøger at varetage hver deres lille gruppes særinteresser, selvom partiet som helhed er tættere på at være et holdningsparti.

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 10-01-2008 16:55:40

Enig med Annette. Det er en dårlig ide at erklære sig for at være bedrevidende eller have en forestilling om at være ”bedre end andre mennesker”, blot for at virke imødekommende overfor kritik.

Omvendt skal vi heller ikke holde hånden over individuelle partifæller, hvis de i konkrete sager optræder som arrogante uden at have noget at have det i. Debatten kræver så blot, at vi får de konkrete sager på bordet.

De fleste politikere mener vel, at deres egne politiske holdninger er bedre end konkurrenternes – hvorfor ellers gå ind for dem?

For dem, der er uenige i Anders Fogh Rasmussens holdninger, har han ofte fremstået som bedrevidende og nedladende i sin tid som statsminister. Og oppositionspartiernes skiftende uenighed med regeringen kan på samme måde virke bedrevidende og arrogant, alt efter hvor man selv står.

Rune Heiberg Hansen , Folketingskandidat i Hovedstaden , 10-01-2008 17:03:01

Radikale Venstre er hverken mere eller mindre et holdningsparti end andre partier. Men vi ynder at påstå det - ja det er en fasttømret del af vores selvopfattelse.

Alle partier har et sæt grundholdninger - nogle mere udtalt end andre. Og disse grundholdninger danner i en vis grad grundlag for partiernes politik. Samtidig repræsenterer alle partier en eller flere vælgergrupper med mere eller mindre sammenfaldende interesser på en række områder. Disse interesser vil jeg påstå til dels afspejles i partiernes politik.

Tag et hypotetisk parti, hvor flertallet af vælgerne kommer fra den offentlige sektor eller på anden måde har interesser her. Er det tænkelig at partiet lader disse interesser præge holdningerne? Jeg finder det svært at forestille mig, at noget parti kan være uberørt af sine vælgeres interesser. Og det gælder også Radikale Venstre.

Hernæst er der spørgsmålet, om holdninger alene fastlægges af grundlæggende værdier og overordnede samfundsbetragtninger? På en række områder ja, men meget politik handler om valg, hvor der ikke er noget værdigrundlag eller overordnet grundlag for at en holdning er mere rigtig end andre. Fx prioritering mellem forskellige men lige vigtige dele af de kommunale velfærdsydelser. Hvordan skal kommune X prioritere ældreplejen ift. børnehaverne? Her kan objektive vurderinger og grundholdninger guide politikken et stykke ad vejen, men der kommer også et valg, hvor jeg vil påstå, at interesser også spiller ind.

Min pointe er, at der sjældent er tale om politiske emner, hvor alle har sammenfaldende interesser. Dette afspejles i den valgte politik.

Som parti taler vi for frie markeder i EU og globalt. Det er på langt sigt godt for alle, og i en højkonjuktur som nu også på kort sigt godt for de fleste. Men frihandel er ikke altid lige godt for alle. Her er det min kætterske påstand, at frihandel i højere grad er i vores vælgeres interesse end i fx DF's vælgeres interesse. Når slagteriet lukker pga. international konkurrence, er det sjældent vores vælgere, der bliver arbejdsløse. Og i en lavkonjuktur er det ikke altid slagteriarbejderne på kort og mellemlangt sigt kan finde job i andre sektorer. Derimod har vores vælgere i det omfang globaliseringen flytter disse vælgeres job til udlandet nemmere ved på kort sigt at skifte til andre sektorer. Samtidig giver frihandel i højere grad vores vælgere fordele end andre vælgergrupper. Altså har vi forskellige interesser. Sig ikke, at det ikke påvirker vores glæde ved frihandel!

Summa sumarum. Vi er hverken værre eller bedre end andre. Så lad os droppe mærkatet 'holdningsparti'.

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 10-01-2008 18:50:24

Men kommer hønen eller ægget først?

Jeg er enig i, at det i dag vil være forkert at markedsføre det Radikale Venstre som et særligt ”holdningsparti”. Men det skyldes mere, at heller ingen af de andre partier længere fungerer som talerør for fastlagte særinteresser. Slagteriarbejderen har ikke mere ét bestemt parti eller én politisk fløj, der varetager hans (økonomiske) interesser, og som han derfor mest naturligt vil stemme på.

Holger Ivar Poulsen , syd/øst-Bornholm , 10-01-2008 20:54:24

Det der gør, Det Radikale Venstre, til noget ganske enestående, det er, at vi er et holdningsparti. Vi arbejder grundigt på at fatte nogle langsigtede "radikale" ideer, og efter de ideer virker vi. Og fordi vi har anstrænget os med at nå disse ideer, så er vi temmelig bevidste om dem, og har derfor meget omsorg for ikke at krænke dem, men arbejde sammen med dem, når vi er pragmatiske.

Hvis man skal tale om interesse, så kan man da også tale om, at D.R.V. er et interesseparti, men det er sådan set ikke for hverken for så kaldte offentlig ansatte, fattige husmandsfolk, eller rige svin, nej dem D.R.V. er interesseparti for, det er, efter min mening, i bund og grung, for det enkelte menneske, og hvad dette indebærer.

Det enkelte menneske; det individuelle menneske; et hvilket som helst menneske; menneskets frihed fra trældom under andre mennesker; menneskets ret til at føle og tænke frit, og handle frit, i det omfang det ikke borttager andre menneskers handlefrihed; o. s. v. - er D.R.V. parti for.

Det Radikale Venstre er menneskets parti!

Holger Ivar Poulsen , syd/øst-Bornholm , 10-01-2008 21:03:40

Husmandsfolkene støttedes af D.R.V. fordi det var langt mere frit, end f.eks. at være daglejer på en rerregård.

michael sandfort , cand.merc, CFA, medlem af Det Konservative Folkeparti , 10-01-2008 23:14:41

Igen må jeg erklære mig enig med Rune Heiberg Hansen:

1. Selvfølgelig er fordelene ved global frihandel større for veluddannede radikale vælgere end det er for ufaglærte der stemmer på Dansk Folkeparti - og selvfølgelig forholder det sig omvendt når det gælder globaliseringens trusler/ulemper.

2. Tilsvarende kommer lavere marginalskatter fortrinsvist højtuddannede (radikale vælgere) til gode, mens ufaglærte DF'ere ikke får meget ud af det. Til gengæld vender grønne afgifter traditionelt den tunge ende nedad - hvilket næppe helt kan undgås, selv om det radikale skatteudspil indeholder visse lappeløsninger på det problem.

3. Desuden er det først og fremmest de lavtuddannede som bærer omkostningerne ved indvandringen:

* Uuddannede nydanskere øger arbejdsudbuddet på ufaglærte jobs, og presser dermed lønniveauet for ufaglærte, mens højtuddannede ikke berøres væsentligt.

* Lavtuddannede har ikke råd til at flytte væk fra ghettoområder, i modsætning til de veluddannede.

* Lavtuddannede har ikke råd til at sende deres børn i privatskole, men må levere børn til den integrationsindsats som foregår i folkeskolen. De riges børn, derimod, sendes i stort og stigende tal på privatskole, hvilket gør integrationsbyrden i folkeskolen endnu tungere for under-Danmark.

Derfor er der ikke noget at sige til at RV og DF står i et så stort modsætningsforhold til hinanden, for de tjener hver især deres kernevælgeres interesser - RV de riges og DF de fattiges.

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 10-01-2008 23:33:47

Hej Rune og Michael!

Jeg mener helt seriøst og med hånden på hjerten at kunne sige, at jeg er medlem af Det Radikale Venstre, fordi det er et anskuelsesparti. Vi er ikke et interesseparti.

Såre simpelt.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 11-01-2008 08:50:08

Hvorfor er vi imod 300-timers-reglen?
Hvorfor er vi imod kontanthjælpsloftet?
Hvorfor vil vi ikke bare fjerne topskatten, men foreslår at firdoble beskæftigelsesfradraget?
Hvorfor ønsker vi større tillid og frihed ud til de ofentlige ansatte?
Hvorfor kæmper vi mod tvangsægteskaber?
Hvorfor siger vi igen og igen at vi ikke kan sætte folk i kasser, men skal huske individet?
Hvorfor vil vi gerne give sagsbehandlerne mulighed for at hjælpe de svage, i stedet for at piske dem?
Hvorfor synes vi ikke det er i orden at der er 27.000 børn der lever i fattigdom i DK?
Hvorfor vil vi gerne forhøje u-landsbistanden?

Hvorfor kan vi ikke få ud over rampen at det at være radikal handler ikke kun handler om en selv (jeg tror det er naivt at tro at man ikke bliver påvirket af egen situation - jeg gør - jeg tror alle gør - men det er bare ikke det vigtigste).

Hvis det alene handlede om den lille egoistiske radikale mig eller dig, hvorfor er det så lige at vi gør de hurtigt nævnte ting ovenfor? (og listen kan med garanti blive længere).

Rigtig mange af dem jeg har mødt som har stemt på Venstre siger direkte til mig at de gjorde det fordi de så får skattelettelser/ny carport/en ferie - de ved godt det er egoistisk, men man er vel sig selv nærmest.

Jeg har endnu ikke hørt en radikal sige det.

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 11-01-2008 11:52:58

Hvordan hænger argumentationen om rige/fattige kernevælgere sammen med, at repræsentanter for Dansk Folkeparti næsten altid ønsker at fremme ”danskernes” interesser, eller at praktisk taget alle medlemmer af det Radikale Venstre ønsker at fremme ”samfundets” interesser? Lider alle disse politisk aktive af falsk bevidsthed eller hvad?

Hvis man helt ignorerer dette problem, ser Michael Sandforts argumentation meget besnærende ud. Lidt i stil med gammeldags marxistiske analyser.

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 11-01-2008 11:59:13

Jeg er til gengæld uenig i Holger Ivar Poulsens betragtninger, da de er for generelle til at sige noget særligt om det Radikale Venstre. Et parti for det enkelte menneske? I sin egen selvforståelse, jovist, men det er Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, SF, Ny Alliance, Enhedslisten og de fleste andre danske partier sandelig også.

Det er meget sjældent, man støder på et parti, der erklærer, at de enkelte mennesker rager dem en fjer, og at de bare skal trampes ned, så snart partiet kommer til magten.

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 11-01-2008 13:14:08

Vi får jo ofte at vide, at vi glemmer at varetage danskernes sag, fordi vi har travlt med at redde resten af verden og tænke abstrakte og intellektuelle tanker. Vi er bare ikke enige med f.eks. DF og Enh.L. om, hvad der er godt for danskerne. Er det f.eks. godt for danskerne at benægte, at mange danskere ikke gider at arbejde i den offentlige sektor, herunder passe de ældre som DF fabler så meget om? Eller lukke øjnene for, at mange udlændinge hjælper os i detail, transport og plejesektoren, fordi danskerne ikke vil arbejde til en lav løn under dårlige arbejdsforhold. Det gør det jo også lidt svært at argumenter for, at danskerne partout er bedre end andre, som DF har for vane. Men hvor ofte er det lige de bliver mødt med den kritik? Og hvor meget er det lige danskerne er villige til at undvære noget, for at hjælpe de handicappede, de syge og de ensomme og udstødte i Danmark? Ikke når det kommer til budgetforhandlingerne og valgdagen, for der handler det desværre mest om at tilgodese de fleste/dem der råber op.

Holger Ivar Poulsen , syd/øst-Bornholm , 11-01-2008 21:21:07

Jo, Rasmus, der er da nok andre partier der snærper hen mod, at være parti for det enkelte menneske. Og de fleste mener vel selv at de er det.

Jeg mener man kan sige, at det i fortiden var et andet princip der herskede, en det der mere og mere spirer frem i vor tid. Før var det sådan, at det sociale/fællesskabet nærmest bar det enkelte menneske - og det var det enkelte menneske afhængig af, så det enkelte menneske tilpassede sig. Dem der ikke tilpassede sig, blev enten undertrygt, udstødt, eller slået ihjel. Jeg mener, sådan set, de fleste partier stadig - uden, måske, rigtig, at være bevidste der om - i deres grundforståelse er virkninger af dette princip.

Det andet princip (eller måske er "bevidsthed" en mere rigtig benævnelse end "princip") men, altså, det andet princip som spirer frem i vor tid, det er sådan, at Fællesskabet, det sociale, derimod bliver båret af det enkelte menneske - alt socialt, alt fællesskab, vil i fremtiden alene bestå ved det enkelte menneskes velvilie. Tiden svinder hen hvor en gruppe mennesker (eller for den sags skyld, et enkelt menneske) ej heller, et kæmpe flertal, kan undertrykke, store eller små mindretal - alle vil have deres ret, alle vil høres, alle vil have ligestilling.

Det sidste princip, den sidste nevnte bevidsthed her, er en anderledes udfordring end det førstnevnte, men det sidste er D.R.V. på forkant med, fordi det er den "radikale" idee!

Som Radikale er vi jo socialliberale, og hvis man siger: "1 + 1 = 2" så må man også sige: "social + liberal = fællesskab af frie mennesker" - hvis altså, vel at mærke "social" er lig med fællesskab, og "liberal" er lig med det, at være fri.

Ja der er vel næppe partier der erklærer at andre bare skal trampes ned, hvis de hommer til magten, for de mener det de står for er godt, men de kommer let til det, altså vis de ikke har netop denne balance mellem "social" og "Liberal" som er så kendetegnende for D.R.V.

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 13-01-2008 10:15:58

Det Radikale Venstre er et social-liberalt parti, men det er ikke noget særsyn i dansk politik.

Teknisk set er næsten alle nutidens partier i Folketinget social-liberale eller socialdemokratiske i den forstand, at de grundlæggende støtter en markedsøkonomi kombineret med en forholdsvist omfattende velfærdsstat. Den eneste undtagelse er Enhedslisten, der som det eneste parti principielt stadig går ind for en socialistisk økonomi til afløsning for markedsøkonomien. Jeg regner ikke nutidens SF for at være et reelt socialistisk parti, da det i praksis har opgivet sine tidligere socialistiske målsætninger, og derfor snarere er en form for socialdemokrati.

Dette er den økonomiske definition på ”social-liberal”, men selvom man i stedet definerer det social-liberale som en eller anden balance mellem individ og fællesskab, kan stort set alle partier stadig leve op til dette. De fleste bygger på en selvopfattelse, hvor det enkelte menneske (individ) er målet for politikken, samtidig med at partierne anerkender demokratiet (fællesskabet) og er modstandere af revolutionære omvæltninger.

Historisk har vi som bekendt haft forskellige antidemokratiske ideologier, hvis tilhængere tænkte i grupper frem for individer. ”Det første princip”, om du vil. Dertil kommer en række af såvel demokratiske som antidemokratiske ideologier, der var så dogmatiske, at de i praksis undertrykte individerne trods erklæringer om at ville det modsatte.

De fascistiske bevægelser og partier i 1920rne og 30rne var kendetegnet ved at sætte gruppen over individet – og direkte være stolte af, at de ikke anså det enkelte individ for noget. Det er meget længe siden, at de forsvandt fuldstændigt fra dansk politik, og kun få savner dem.

Sovjetkommunismen var ligeså totalitær i praksis, men adskilte sig fra fascismen ved at det enkelte menneskes frihed var kommunisternes teoretiske mål – i grel modsætning til deres praksis. Den anden hovedstrømning indenfor socialismen var de europæiske socialdemokratier, der både i teori og praksis havde det enkelte menneske som mål og med tiden opgav socialismen helt. Til gengæld blev der udviklet en række andre socialistiske holdninger. Nogle, bl.a. repræsenteret af SF, havde atter det enkelte menneske og dets udfoldelsesmuligheder som mål. Andre, ikke mindst maoister, tænkte igen i grupper og var ligeglade med det enkelte menneske – dette menneskesyn blev praktiseret for fuld udblæsning i Asien. Men også de forskellige former for anti-demokratisk socialisme er i dag enten forsvundet eller totalt marginaliseret i dansk politik.

Så er der liberalismen, som på det teoretiske plan altid har haft som formål at sikre størst mulig frihed til det enkelte menneske. I sin rendyrkede form får liberalismen dog tit helt andre og væsentligt mindre rosenrøde konsekvenser, da dens patentløsning på alle problemer groft sagt er, at de nok skal løse sig selv, hvis bare man ignorerer dem. Men heller ikke liberalismen har reelt været repræsenteret i Folketinget siden Fremskridtspartiet. Og selvom visse Venstrefolk fra tid til anden bruger (vulgær)liberalistiske argumenter, er det længe siden, at Venstre som helhed ophørte med at være et liberalistisk parti.

Konservatismen her i landet – især i form af det Konservative Folkeparti – har udfoldet sig indenfor en demokratisk ramme, der i løbet af det 20. århundrede gradvist har gjort den ligeså fokuseret på det enkelte menneske som de øvrige individorienterede ideologier. Selv nutidens eneste ”ægte” konservative parti, Dansk Folkeparti, accepterer ideen om individet og dets rettigheder som en ”dansk værdi”. Til trods for, at partiet samtidig er meget lunkent overfor ideen om universelle menneskerettigheder og helt mangler de øvrige partiers internationale perspektiv.

Det er på grund af denne udvikling, at der set udefra er ret stor lighed mellem partierne i nutidens Folketing. De er alle sammen demokrater. Økonomisk kan de alle beskrives som socialdemokratiske eller social-liberale partier, bortset fra Enhedslisten, og på nær Dansk Folkeparti bekender de sig alle uforbeholdent til varianter af en individorienteret grundholdning, både lokalt og globalt.

Det Radikale Venstre kan ganske rigtigt bryste sig af at have været et både demokratisk, individorienteret og økonomisk social-liberalt parti siden sin grundlæggelse. Men set udefra er det langt fra nok til at gøre det til noget særligt ”parti for det enkelte menneske”. For det er de fleste andre partier jo også, blot på hver deres måde. Det er her, selvforståelsen atter kommer ind. Hvis man skal fremhæve noget særligt ved et parti, mener jeg, at man bør træde et skridt tilbage og vurdere det, som man ville gøre, hvis man ikke selv var medlem af partiet og skulle give en fair forklaring til personer, der heller ikke selv var medlemmer.

Set indefra – fra vores forskellige partiers egne udgangspunkter – er der selvfølgelig klare og tydelige forskelle, der får en Venstremand til at synes, at kun Venstre for alvor holder den personlige friheds fane højt og kæmper for individets rettigheder imod den overformynderiske stat og skattetrykket – Anders Fogh eller ej. Samtidig med at en radikal ser det Radikale Venstre som det eneste parti, der for alvor tager individets rettigheder alvorligt på såvel nationalt som globalt plan og desuden kæmper for en rets-, asyl-, integration- og socialpolitisk lovgivning, der bygger på rationelle argumenter frem for tilfældige meningsmålinger, og herved tilgodeser det enkelte individ bedst muligt. Alt imens en socialdemokrat betragter Socialdemokraterne som det bedst tænkelige bolværk imod markedsfundamentalisme og ugennemtænkte nedskæringer i den offentlige sektor, der skal være velfungerende, for at resten af samfundet kan hænge sammen og det enkelte individ derved udfolde sig frit. Men der er stadig tale om subjektive vurderinger fra hver vores side.

Pointen er ikke, at der ikke findes eksempler på magtmisbrug, fiflen med menneskerettigheder, accept af tortur i udlandet eller ideologisk lovgivning med utilsigtede skadevirkninger i vores politiske system. Min pointe er, at selvom nutidens danske partier har forskellige politiske midler og syn på, hvad der er optimale vilkår for ”det enkelte menneske”, har de stort set alle sammen tilsluttet sig en variant af idealet om ”det enkelte menneske”, mens idealet om ”gruppen frem for individet” heldigvis er trængt i baggrunden. Selvfølgelig er forskellen især tydelig i det lange perspektiv.

Derfor mener jeg, at en betegnelse som ”det enkelte menneskes parti” hviler på så mange underforståede forudsætninger, at den let kommer til at virke komisk og malplaceret for personer, der ikke i forvejen nærer en dyb sympati for partiet eller ligefrem selv er medlemmer. Uanset hvilket parti betegnelsen bruges for.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 13-01-2008 11:54:25

Nu har jeg tænkt lidt over mit eget spørgsmål. Og efter at have set trådens udvikling tror jeg jeg når til den konklussion at vi selv er vores egen værste fjende.

Jeg stillede spørgsmålene:

"hvordan dælen fortæller vi resten af verden at dette billede [Sandforts læserbrev] er forkert? Hvordan imødegår vi sådanne påstande og fordomme fra personer som åbenbart ikke engang gider, at sætte sig ind i vores politik før de udtaler sig om den?
Og hvordan får vi formidlet vores politik uden at blive bremset af barriere som ovenstående levere?"

Og svaret endte med en mere eller mindre teoretisk debat om hvorvidt vi er et holdning/anskuelse/interesse-parti. (ingen kritik - blot konstatering - jeg faldt skam i samme grav).

Jeg forstår godt Alle de Michael Sandforter, der sidder rundt omkring og har disse forestillinger om DRV, for ikke én af os har forklaret Michael hvad vi politisk vil. Ikke en af os har taget den konkrete debat.

Kære Michael - jeg er rigtig glad, både for dit læserbrev og for at du ville være med her, du har bestemt gjort mig meget klogere på hvordan jeg som radikal virker på mine omgivelser :-)

Rasmus S. Larsen , Odense Radikale Venstre , 13-01-2008 12:36:35

Argumenterne om interesse- og holdningspartier er jo også en vigtig del af den konkrete debat. Sandforts læserbrev og senere indlæg her i tråden hævder netop, at RV’s og DF’s forskellige politikker skyldes, at de fungerer som interessepartier for ”de rige” hhv. ”de fattige” i Danmark.

Måske er dette sandt – men han sandsynliggør det ikke. I stedet er hans argumentation, at hvis man siger, at RV’s vælgere er højtlønnede og kan have en egoistisk interesse i RV’s politik, mens DF’s vælgere er lavtlønnede og kan have en egoistisk interesse i DF’s politik, kan der kun være én forklaring på partiernes forskellige politikker: At de forsøger at varetage ”de riges” hhv. ”de fattiges” egoistiske interesser. Det er den samme fejlslutning, som hvis man hævder, at der helt sikkert må være en sammenhæng mellem antallet af storke og antallet af børnefødsler i Danmark indenfor samme tidsperiode, hvis de begge udviser en nedadgående tendens.

Over for Sandforts påstand om interessepartier står så en række radikale partimedlemmer, hvoraf de fleste ser i hvert fald RV som et holdningsparti, og debatten udvikler sig derfra.

Holger Ivar Poulsen , syd/øst-Bornholm , 15-01-2008 00:27:08

Linda, hvorfor ikke vores egen "bedste" fjende!

Rasmus, når jeg taler om et princip, en bevidsthed, hvor fællesskabet er bærer af det enkelte individ, så taler jeg ikke om fazisme og kommunisme, ej heller ikke om noget der er udemokratisk, udfra den gængse opfattelse af demokrati. Jeg taler om noget der, endnu, slet ikke er trænkt i baggrunden.

Når et politisk perti har en opfattelse af hvad der er optimalt for det enkelte menneske, og vil virke for dette, så giver det jo netop til kende, at det representeret fællesskabet, der har omsorg for det enkelte individ (vel og mærke, dem som kan føje sig under det som dette fællesskabsvæsen mener er optimalt for det enkelte menneske)

Når jeg taler om et fællesskab der er båret af det enkelte menneske, så mener jeg hvert eneste menneske - det mindretalsløse fællesskab! - utopi, vil nogen sige, men det er en proces og et mål, og der er langt til målet. Jeg mener det i særlig grad er i D.R.V. man finder mennesker der identifiserer sig med denne proces, og jeg mener faktisk at den nevnte proces, og det nevnte mål, er D.R.V.'s idee.

Det er dejligt, hvis der er andre der også går samme vej.

John Arnshof , Udvikling med perspektiv - logistikuddannet , 15-01-2008 22:55:40

@Linda
Relation: "du har bestemt gjort mig meget klogere på hvordan jeg som radikal virker på mine omgivelser".
JA - og næste konklusion - ikke kun virker men måske hvordan RV's "politikforretning" reelt kører - appellerer vi bredt - nej.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 15-01-2008 23:02:43

Men skal vi appellere bredt? Det er ikke det der er vigtigt for mig. Det der er vigtigt er at vi får alt det gode vi har (politik) meldt ud og gennemført. Det bliver en lang kamp hvis ikke vi snakker om hvad vi står for, men i stedet snakker om hvordan vi står.

Derudover så er jeg vild med din metafor i Jeppes indlæg om gratis trafik. Jeg prøver at samle debatterne op her til udvalgsmøderne. Men efter at have samlet de indlæg jeg lige kunne finde om arbejdsmarkedet kan jeg godt se at med den fart stedet har på så bliver jeg overhalet indenom og vi får ikke det hele med. Indtil videre mener jeg stadig det er den bedste løsning for nuværende. Jeg gad godt vide hvad de andre udvalg gør for at følge op på debatterne herinde. Der er jo masser af guldkorn. Har I andre opgivet eller har I LØSNINGEN? Jeg håber at høre fra jer, hvis det er det sidste der gør sig gældende - eller fra den person, der bare har idéen til hvordan det kan gøres :-)