Linda Kristiansen

Linda Kristiansen

HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen

Antal relationer 151
Anbefalet af 22
Medlem

Blanke stemmer - har de betydning?

18-01-2008 14:42:44 - 5 kommentarer

Jeg mener jo at blanke stemmer er vigtige i forhold til vores demokrati - og jeg synes bestemt at de har en signalværdi, men hvor mange skal der til før signalet bliver opfanget?

Inde på Profari har vi en debat om sofastemmer kontra blanke stemmer - og jeg synes faktisk den er meget interessant, for den sætter spørgsmålstegn ved de blanke stemmers betydning. Kom og vær med på:

http://www.profari.dk/viewtopic.php?f=31&t=208&st=0&sk=t&sd=a

Kommentarer
Kristian Risager Larsen
Medlem

Kristian Risager Larsen , Ungradikal, statskundskaber & programmør , 18-01-2008 21:57:36

Jeg kan se at der er forskel på at stemme blankt og at stemme ugyldigt:
http://www.im.dk/imEverest/Publications/imdk%20x2D%20dansk/Valg/20071119163133/CurrentVersion/Meddelelse%20om%20det%20endelige%20resultat.pdf
Jeg har hørt om folk, der stemmer blankt, sætter et stort kryds henover sedlen - det er en ugyldig stemme, ikke en blank (det vidste jeg ikke selv i forvejen).

Men 24113 stemmesedler ud af 3483533 stemmer er en meget lille andel...

Egentlig er jeg tilhænger af den russiske model, hvor der på spørgesedlen er et felt med noget tekst a'la "Jeg stemmer ikke på nogen af kandidaterne".

Helge Hübschmann
Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 19-01-2008 08:34:18

Hm, ja - men 24.113 stemmer er faktisk et helt mandat! Faktisk lidt mere endda.

Jeg mener, at der i alle valglokaler er og skal forefindes en skriftlig, ophængt vejledning, hvoraf reglerne fremgår, herunder også forskellen på at udfylde stemmesedlen "uautoriseret" (ugyldigt) og at aflevere den totalt blank, hvorved den tælles som "blank" (protest?) stemme.
Personligt mener jeg, at de ugyldige burde tælles sammen med de blanke, fordi de i langt de fleste tilfælde tydeligvis er udfyldt således med samme formål (f.eks. kryds over hele sedlen). Det er derfor lidt "regelbureukratisk" med denne skelnen.

Jeg er enig med Linda i, at muligheden for således at aflevere en "symbolsk protest" mod systemet/alle politiske partier skal være til stede som en del af et helstøbt demokrati.
Hvor mange skal der til, før det opfanges politisk, spørger du, Linda. Mit bud er, at vi skal op i underkanten af spærregrænsens 2%, fordi en formel organisering af stemmerne i et parti så evt. ville medføre repræsentation i folketinget. Altså: opmærksomhedsværdi omkring den til enhver tid gældende spærregrænse.

Marc Zender
Medlem

Marc Zender , Sekretær , 19-01-2008 22:49:50

Jeg må indrømme, at jeg er enig i, at den "russiske model" lyder som en let måde at gøre det, hvis vi ikke kan gøre noget for at få de blanke stemmer til at stemme på nogle.

Jeg synes så måske vi skulle gøre det muligt, som de er i fx USA, at man kan skrive en kandidat på stemmesedlen, der ikke er opstillet - det kunne være en mulighed?

Desuden vil jeg som en lille sidebemærkning gerne pointere, at jeg synes det er en mærkelig ting, at en stemme også bliver talt som ugyldigt, hvis der er blevet stemt med andet end en blyant. Bl.a. fordi der fx i folkeskolen bliver gjort meget ud af, at ting ikke er gyldige, hvis de er skrevet med blyant, og ikke kuglepen (el.lign.)
Det er umiddelbart også mere holdbart, synes jeg, hvis vi skulle stemme med kuglepen (el.lign.), der er mere holdbar end blyant.

Annette Rolsting
Medlem

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 21-01-2008 09:46:24

Personligt mener jeg, at informationsindsatsen på dette område skal opprioriteres. Både i forhold til værdien af blanke stemmer (i modsætning til sofastemmer) og reglerne for korrekt afstemning. Det er jo en del af et demokrati, at borgerne forstår og evner at deltage i den demokratiske proces.

Nina Teilmann Larsen
Medlem

Nina Teilmann Larsen , Gymnasieelev , 23-01-2008 15:45:17

Godt indlæg :) Der er lige en ting mere i forhold til stemmer og valg jeg har tænkt på: Hvad hvis f.eks. 1% stemmer på kristendemokraterne - det vil være for lidt til at få dem ind, men hvor bliver de stemmer så af?

Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget
Christa Møllgaard-Hansen
Medlem
Christa Møllgaard-Hansen Filosoferende radikal