Linda Kristiansen

Linda Kristiansen

HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen

Antal relationer 151
Anbefalet af 22
Medlem

Paragraf 20-spørgsmål

31-01-2008 19:27:44


Morten Helveg Petersen har i samarbejde med ØE-udvalget (i særdeleshed vores formand ;-) ), stillet 2 §20-spørgsmål:

S 73 - Om arbejdsgiveres adgang til ATP/Feriekonto
03-12-2007 14:27:55
Morten Helveg Petersen (RV) til videnskabsministeren (Helge Sander)

Spørgsmål: Hvilke tiltag overvejer ministeren for at lette arbejdsgivernes digitale adgang til ATP/Feriekonto?

Begrundelse: Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 72.

S 72 - Om arbejdsgiveres adgang til ATP/Feriekonto
03-12-2007 14:25:56
Morten Helveg Petersen (RV) til videnskabsministeren (Helge Sander)

Spørgsmål: Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med regeringens politik at det ikke er muligt for arbejdsgivere at opnå adgang til ATP/Feriekonto ved hjælp af digital signatur?

Begrundelse: Både lønmodtagere og arbejdsgivere kan via www.atp.dk logge ind og se status på forskellige ordninger administreret af ATP. Lønmodtagere kan logge ind med digital signatur. Arbejdsgivere kan ikke logge på med digital signatur, men skal bestille en særlig kode.
_______________


Så er der svar.

Først S72:
Ministeren for videnskab, teknologi og udviklings besvarelse af spørgsmål S 72 stillet af Morten Helveg Petersen den 3. december 2007.

Spørgsmål S 72
”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med regeringens politik at det ikke er muligt for arbejdsgivere at opnå adgang til ATP/Feriekonto ved hjælp af digital signatur?”

Svar
Lad mig indledningsvis understrege, at jeg arbejder for at sikre en fortsat øget udbredelse og brug af den digitale signatur, såvel hos borgerne og virksomheder som i den offentlige forvaltning. Dette arbejde er en fortløbende proces, som endnu ikke er tilendebragt. Jeg glæder mig dog over, at der i dag er over én million danskere, der har en digital signatur, og at mere end 150 offentlige tjenester kan tilgås med digital signatur.

Med hensyn til det konkrete spørgsmål har jeg forstået på Beskæftigelsesministeriet, at ATP har oplyst, at man siden etableringen i 1964 i udstrakt grad har anvendt it ved administrationen af ATP-ordningen og de øvrige ordninger, som ATP administrerer. Da man er ved at skifte it-platform, er det besluttet at åbne for adgang til at logge på med en digital signatur i takt med, at de enkelte ordninger overgår til nye systemer.

Så S73:
Ministeren for videnskab, teknologi og udviklings besvarelse af spørgsmål S 73 stillet af Morten Helveg Petersen den 3. december 2007.

Spørgsmål S 73
”Hvilke tiltag overvejer ministeren for at lette arbejdsgivernes digitale adgang til ATP/Feriekonto?”

Svar
Jeg har forstået på Beskæftigelsesministeriet, at det ifølge ATP, indtil adgang med digital signatur etableres, er muligt for arbejdsgivere at erhverve en kode til elektronisk log-on, som kan anvendes til alle de ordninger, som ATP administrerer. Koden kan bestilles på hjemmesiden uden udgift for arbejdsgiverne. ATP’s procedure med tildeling af en kode til arbejdsgiverne har fungeret sikkert og hensigtsmæssigt i mange år.

Jeg har ikke nogen selvstændige overvejelser om tiltag, der kan lette arbejdsgivernes digitale adgang til ATP/Feriekonto.

Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu.
Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Linda har tagget med:

atp , §20

Publiceret i gruppen

Hvad laver de egentlig de MF'ere?
§20-spørgsmål, samråd mm.
Oprettet 31-01-2008, 17 deltagere, 36 indlæg

Der er ingen personer på denne liste endnu.