Stine Mariendal , Korrespondent i teori - blæksprutte i praksis , 01-02-2008 10:21:49

Don't even get me started....

Jeg lagde budget for 2008 i går aftes (bedre sent end aldrig) og tænkte, at

hvor ville det dog være fantastisk ikke at skulle betale lidt mere end 2500

årligt for at kunne se en masse genudsendelser og TV-shows af

ubeskrivelig dårlig kvalitet! Ja, for overhovedet at eje et fjernsyn!

Public service er et fint koncept - og vi skal have frie og uafhængige

mediehuse, men når "TV-Avisen", "Fjernsyn for dig" og "Forbrydelsen" er

det eneste værd at se, så kan det næsten være lige meget...
Man kunne da godt forestille sig, at "Ha' det godt" var sponsoreret af

Fitness.dk,  eller "Fjernsyn for dig" af den lille fætter BR - det lever vi jo fint med på de andre kanaler... DR fik næsten 3,5 mia. kr. i licensindtægter sidste

år. DR bør kunne forny sig og skabe noget mere med sådanne midler!

Og så vil jeg have dong-fodbold tilbage lørdag eftermiddag!

Martin Bork , Ph.d. i Historie. Formand for Ringsted opstillingskreds. , 01-02-2008 10:31:41

Hmm, Stine. Interessant, men jeg tror lige du skal læse den tråd, Linda henviser til. Der er ikke tale om medielicens, men om en licensordning for prostituerede :-)

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 01-02-2008 12:21:05

Fra JohnM

Jeg vil gerne starte med at fortælle, at jeg har været på mange bordeller og andre steder med prostituerede rundt omkring i verden og i Danmark.

Alle de steder jeg har været, har de prostituerede arbejdet som selvstændige og har, mod betaling, benyttet sig af de faciliteter, som bordellet eller klinikken har stillet til rådighed for dem.

De har således ikke stået i et arbejdsgiver / arbejdstager forhold og har selv skulle få fat i kunderne og har selv kunne vælge dem fra.

De prostituerede i Danmark bruger ofte flere klinikker og har brug for nemt at kunne leje sig ind et nyt sted og har brug for gennemskuelighed, når de vælger et nyt sted.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi tager udgangspunkt i, hvordan branchen allerede fungerer for at ordningen bliver accepteret.

Jeg mener, at det er oplagt at definere, hvad et bordel er og kræve, at de skal leve op til visse krav og underkaste sig kontrol.

Dette vil skabe tryghed, gennemskuelighed og mere åben konkurrence klinikkerne imellem til gavn for de prostituerede og det vil være nemmere for både prostituerede og kunder at sætte fingre på uacceptable forhold og sige, at dette er ikke iorden.

Kraven skal gavne de prostituerede, som jo er klinikkernes kunder.

JohnM

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 02-02-2008 16:39:12

Assia og jeg havde jo besluttet lige at mødes i frokostpausen og snakke lidt om hvordan vi så kommer videre. Det var faktisk planlagt inden vi fik vores ordfører til at spørge om videnskabelig forskning. Nu er det forhåbentlig på plads – afhænger selvfølgelig af Karen Jespersens svar – men vi er optimister. Det betyder dog ikke at arbejdet er færdigt. Og det viste sig faktisk at der var flere herfra der gerne vil være med. Det kan næppe komme som nogen overraskelse at vi ikke var enige i den generelle holdning til prostitution, men der var enighed om at vi gerne vil gøre noget for at hjælpe dem som ikke er frivillige – uanset om det er 2% eller 95% (sikke et spænd!). Og hvordan gør man så det?

Umiddelbart synes jeg personligt det er svært at komme med et bud på en super god løsning. Og skal vi overhovedet have en løsning – er det nok det vi gør i dag (F.eks. kan vi jo se at KBH kommune er i gang med forskelligt). Er en licensordning en løsning til at gøre området mere gennemskueligt – kan den bruges hjælpende – vil en licensordning medvirke til en blåstempning – vil vi det… Ja tankerne er mange og jeg ved at jeg mangler en masse argumenter og idéer fra alle sider – derfor håber vi at den nye debat: http://www.radikale.net/linda-kristiansen/indlaeg/2008/02/01/licens-ikke-licens-hvilken-licens, kan blive en debat – ikke så meget om det moralske, selvom det kan være svært at skille ud, da det jo har konsekvenser for hvordan man mener området skal behandles – men mere om hvad kan, skal, bør gøres og skal man gøre noget overhovedet – kan licens være vejen frem eller?

Vi mener bestemt ikke at denne debat skal være noget der bare foregår blandt os som jo bare har en mening, men meget gerne med dem som har en masse kendskab og også meninger – derfor fortsætter vi på radikale.net – jeg vil fortsat forsøge at være stråmand.

Kh
Linda

PS: mens jeg skrev dette besluttede jeg at det nok ikke var en dårlig idé at smide på debatten, så det gør jeg :-)

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 03-02-2008 03:23:45

I denne artikel står:

"Løsningen, ifølge Don Kulick, er enkel: arbejd med de prostituerede, ikke mod dem.

"Hjælp dem med at organisere sig, lige som man ville gøre med en hvilken som helst anden gruppe arbejdere. Minearbejde er også på mange måder et usselt og farligt arbejde, men i stedet for at forbyde det og bede dem om at finde et andet arbejde, så hjælper man dem med at danne fagforeninger, så de kan kræve respekt og bedre arbejdsforhold."

Forbilledet for Don Kulick er Holland og Tyskland, hvor prostitution er lovligt og gennemreguleret. Begge lande har haft positive erfaringer med det officielle prostitutionsmarked, men problemer med det 'sorte marked', hvor mange udenlandske prostituerede lever under tvivlsomme vilkår. I modsætning til Sverige er kunderne i Holland dog ikke bange for at melde den slags til myndighederne. Sidste år fik politiet og sociale hjælpeorganisationer flere end 1.000 henvendelser om mulig trafficking og udnyttelse."

Er der nogen der kan forklare mere om forholdene i Tyskland og Holland og fordele, ulemper og anbefalinger?

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 03-02-2008 11:08:50

Fra JohnM

Det er også spændende at kigge New Zealand over skulderen, som i 2003 legaliserede prostitution.

De har således for nylig været igennem øvelsen.

Her har de prostituerede haft stor indflydelse på lovgivningen gennem deres organisation New Zealand Prostitutes Collective.

http://www.nzpc.org.nz/  

I New Zealand skal bordeller have licens.

http://www.justice.govt.nz/prostitution-law-review-committee/  

Loven tager udgangspunkt i afkriminaliseringmodellen anvendt i New South Wales i Australien i 1996.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 03-02-2008 11:59:56

Rigtig spændende med New Zealand.

Har inviteret seksualpolitisk forum til at komme med deres synspunkter - men foreløbig kan vi læse deres forslag her: http://www.seksualpolitik.dk/sexarbejde-forslag.html

Ved også at Team Gimmel har et forslag, der kan ses på www.gimel.dk

Jeg ved at der er stor forskel på hvilken model man synes er bedst og jeg ved også at der er forslag om ikke at lave en licensordning.

Jeg håber I vil være med til at pege på argumenter for og imod de forskellige løsninger - eventuelt foreslå noget nyt.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 03-02-2008 12:36:37

@Alle

Det er nemmere at læse den her, men der er fortsat mange saglige indlæg på www.gimel.dk så det ikke skal overaske nogen, som tidligere fortalt, er jeg medlem  af Team Gimel, og har medvirket en smule i den her opdateret licens model

Emne : En dansk model for reguleret, lovlig prostitution
Indsendt af : TEAM GIMEL/debat
Dato : 21-12-2007 14:21:11



20. december 2007

TEAM GIMEL har udarbejdet en revideret udgave af ”En dansk model for reguleret, lovlig prostitution – Et debatoplæg,” der bl.a. indeholder forslag om en licensordning.

I den første udgave lagde vi vægt på over for politikerne og offentligheden at tegne et sammenhængende billede af en licensordning, der - i kombination med en lang række andre tiltag, der bl.a. hjalp narkoprostituerede ud af prostitution, og ligeledes hjalp kvinder, der vantrivedes med deres arbejde som prostituerede, ud af prostitution – sikrede, at prostitution kunne udøves på et bæredygtigt grundlag.

Siden har der vist sig en politisk interesse for en licensordning og også for TEAM GIMEL’s overvejelser herom. For at bidrage til de overvejelser, der i disse måneder gøres blandt politikere, har vi udarbejdet nedenstående reviderede oplæg.

Der har også i den debatterende del af prostitutionsmiljøet været kommentarer til vort første oplæg. En del af disse kommentarer har været åbenlyst useriøse, og dem har vi set bort fra. Men der har også været seriøse kommentarer, der har givet os stof til eftertanke, og som har indgået i de overvejelser, vi har gjort, i forbindelse med udarbejdelsen af det reviderede udkast.

Hvis man – på et seriøst grundlag - ønsker at kommentere det nye oplæg, vil vi anbefale, at man lægger kommentaren på denne streng, hvorved den vil kunne indgå i vore fortsatte overvejelser om emnet og således også kan indgå i en eventuel ny revision af oplægget.

TEAM GIMEL




TEAM Gimel
www.gimel.dk
roevej99@hotmail.com
team@gimel.dk



En dansk model for reguleret, lovlig prostitution – Et debatoplæg


Nærværende diskussionsoplæg En dansk model for reguleret, lovlig prostitution - Et debatoplæg indeholder ingen endelige forslag til løsninger, men det er vort håb, at det kan bidrage til at stimulere debatten om hvordan, vi i Danmark bedst regulerer prostitution. Næppe mange vil betragte de i dag eksisterende forhold inden for prostitutionsområdet som uproblematiske. Som vi argumenterer for i oplægget, betragter vi ikke (generel) kriminalisering som en metode, der kan løse de problemer, der knytter sig til prostitution. Men hvad skal der så til, for at ændre situationen?

Alle brancher er underlagt offentlig regulering
Bortset fra den generelle offentlige regulering alle erhvervsbrancher er underlagt, er mange brancher herud-over – afhængig af den pågældende branchens særlige forhold – underlagt en særlig offentlig regulering. Som eksempler kan i flæng nævnes fødevarebranchen og hotel- og restaurationsbranchen, der skal opfylde forskellige normer vedr. sundhed og hygiejne. Tekstilbranchen er underlagt mærkningsordninger, bl.a. i forbindelse med hvordan, tøjet bør vaskes. Brancher med særlige problemer – f.eks. udbredt sort arbejde – er under særligt opsyn, f.eks. dele af detailhandel med kiosker, pizzeriaer mv. En lang række brancher er underlagt obligatoriske mærkningsordninger, f.eks. husholdningsapparaters energiforbrug.

I betragtning af, hvor omfattende den offentlige regulering af brancheforhold i øvrigt er, forekommer det ikke indlysende, at netop prostitutionsbranchen praktisk taget er uden offentlig regulering. Der er knyttet en voldsom kriminalitet til branchen, og der er knyttet meget store sociale problemer, herunder misbrugspro-blemer, til branchen.
En generel kriminalisering af prostitution ville ikke kunne løse problemerne, fordi der i givet fald vil opstå en ulovlig prostitution. Ingen problemer ville blive løst. En række problemer ville blive forværret og nye proble-mer, ville komme til.

Hvis de problemer, der i dag er knyttet til prostitution, skal løses, kan dette kun ske gennem en målrettet offentlig regulering af branchen.
Der kunne være fire formål med en sådan offentlig regulering. Kvindehandel og tvang skal elimineres. Nar-komaner, der også er prostituerede, skal hjælpes ud af branchen. Kvinder, der i øvrigt vantrives som prosti-tuerede, skal have effektive tilbud om hjælp til at komme ud af branchen. De kvinder, der frit har valg at være prostituerede, og som befinder sig godt ved det, skal med hensyn til sociale rettigheder og forpligtigel-ser over for samfundet ligestilles med andre erhvervsudøvere.

Udenlandske erfaringer
I de senere år er der i flere lande gennemført en regulering af prostitution, bl.a. i Holland, Tyskland og Sve-rige. Videnscentret for Socialt Udsatte har evalueret udviklingen i Holland og Tyskland, hvor der er indført en reguleret legalisering af prostitution. Erfaringer herfra tyder på, at der er store problemer med det ikke-regulerede/grå/sorte prostitutionsmarked, og at der i den forbindelse er store problemer ift udenlandske prostituerede, der på tvivlsomme vilkår, opholder sig i landet.

Erfaringerne fra Tyskland og Holland tyder på, at det ikke er tilstrækkeligt at etablere en sektor for lovlig, reguleret prostitution, hvis der ikke også er en ramme for og et system til – effektivt - at håndtere og elimi-nere ulovlig prostitution, der typisk involverer kriminalitet.

I Sverige er man gået en anden vej og har kriminaliseret kundernes køb af sex hos prostituerede. Vi-denscentret for Socialt Udsatte har også evalueret denne løsning. Ifølge Videnscentret har kriminaliseringen bl.a. ført til, at det er blevet farligere at arbejde som prostitueret, der i stigende grad er blevet udsat for vold, overfald og røverier. Samtidig er afstanden mellem de prostituerede og de sociale myndigheder, der bl.a. har til formål at hjælpe kvinder ud af prostitution, blevet større.

Krænkelse af menneskerettighederne
Institut for Menneskerettigheder har – bl.a. formidlet af afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen i en kronik i In-formation den 17. juli 2007 – udredet, at en kriminalisering af prostitutionskunderne er en krænkelse af de prostitueredes basale menneskerettigheder.
Ethvert menneske har ret til at bestemme over egen krop, relationer, udvikling og selvudfoldelse og har derfor også ret til frit at vælge erhverv. For den prostituerede kvinde betyder det, at hun kan vælge det erhverv, hun har lyst til og ikke skal tåle statens indblanding i valget af erhverv.
En kriminalisering af prostitutionskunderne vil være til gene for de prostitueredes – lovlige - erhvervsudøvel-se og et indgreb i deres ret til at bestemme over egen krop, relationer, udvikling og selvudfoldelse.

Skitse til en dansk model
En offentlig regulering af prostitutionsområdet skal tjene to formål. For det første skal der skabes ordnede forhold, hvor de prostituerede har de samme rettigheder og pligter i forhold til samfundet som alle andre. Det betyder især, at de prostituerede på den ene side betaler skat og på den anden side har den samme ret til sygedagpenge og andre velfærdsydelser som alle andre.
For det andet skal reguleringen bidrage til at eliminere den prostitution, hvor den prostituerede er underka-stet tvang, typisk ifm. kvindehandel.

Den problematiske prostitution
Politiet skal udstyrelse med tilstrækkelige ressourcer til at stoppe kvindehandel, og det skal stå krystalklart for politiet, at det er en opgave, der skal prioriteres højt. Der skal opstilles konkrete mål og handleplaner, der skal evalueres.
I forbindelse med retssager mod bagmænd, skal handlede kvinder tilbydes en realistisk opholdstilladelse ifm, at de vidner i retssagen. De pågældende kvinder skal tilbydes en midlertidig opholdstilladelse på 2 år med supplerende tilbud om revalidering og med mulighed for forlænget opholdstilladelse.
Hertil kommer i øvrigt den temmelig komplicerede problemstilling, at bagmændene kan være internationalt organiseret og udøve chikane mod kvindens familie, hvis hun vidner. Minimum må derfor være, at kvinder der vidner, får sikret deres egen personlige situation.
Samtidig må myndighederne udstyres med ressourcer, således at de kan indgå et samarbejde med hjemlan-dets myndigheder med henblik på at modvirke chikane, hvad der desværre kan vise sig at være kompliceret.

De narko-prostituerede skal hjælpes ud af deres afhængighed, og i de tilfælde, hvor samfundet må konsta-tere, at det ikke kan lade sig gøre, bør det sikres, at narkotikabehovet – undre kontrollerede former - kan opfyldes, uden at de pågældende kvinder oven i købet også må prostituere sig. Det er slemt nok at være afhængig af narkotika.

En del kvinder, der i hvert fald tilsyneladende frit har valgt at blive prostituerede, vantrives i deres job. Disse kvinder skal tilbydes hjælp til at komme ud af prostitution. Det er et led heri, at de tilbydes andet arbejde, evt. gennem revalidering, og de under alle omstændigheder sikres en levefod, der ligger ud over, hvad en kontanthjælp kan give anledning til. Ellers bryder de ikke med prostitutionen.

Den mest effektive måde, hvorpå samfundet kan forebygge, at kvinder af økonomisk eller social nød, kaster sig ud i prostitution, er at udbygge et velfærdssamfund med en høj social standard – for alle. Og med gode beskæftigelses- og uddannelsesuligheder – for alle.
(Ovennævnte tiltag er nærmere uddybet i TEAM Gimel’s oplæg ”Hjælp til kvinder, der vantrives som prosti-tuerede.”) Uddrag herfra er vedlagt som bilag.

Licensordning
Prostitution skal fuldt ud lovliggøres. Det skal ske ved at indføre en licensordning, der omfatter alle prostitu-erede, der frivilligt har valgt deres arbejde. Licensordningen legaliserer udøvelsen af prostitution og sikrer, at der bliver tale om hvidt arbejde. Gennem licensen kan den enkelte prostituerede overfor myndigheder og kunder dokumentere, at hun arbejder lovligt, og at hun derfor frivilligt har valgt sit erhverv. Det er vigtigt, at elle prostituerede, der frit har valgt deres arbejde, og som derfor er berettiget til at opnå licens, rent faktisk også sikrer sig denne licens. En vigtig barriere herimod er det forhold, at en del samtidig prostituerede har modtaget kontanthjælp og en del har af denne eller andre grunde ikke opgivet deres indkomst til skatte-væsnet. Hvis ikke denne problemstilling løses, vil mange prostituerede, der kunne opnå licens, undlade at få den, og i så fald virker licensordningen samlet set ikke.
Det er derfor af denne – men i øvrigt også af andre sociale grunde – hensigtsmæssigt og nødvendigt at etablere en frit lejde-ordning, hvor de prostituerede kan få eftergivet deres skattegæld, og hvor der ses bort fra en ulovligt opnået kontanthjælp. Til gengæld vil den prostituerede frem over skulle opfylde lovgivningens krav på disse områder.

Det er vigtigt, at den proces, hvorigennem den enkelte prostituerede ansøger og opnår licensen, indrettes på en måde, så den enkelte prostituerede ikke føler sig stigmatiseret. Der er brug for en nærmere udredning heraf, og det vil være vigtigt, at de prostituerede inddrages i udarbejdelsen af denne udredning, så det sik-res, at den afklarer alle de konkrete problemstillinger, der kan være i denne sammenhæng, og hvor de pro-stituerede, der ved hvor skoen trykker, kan kvalificere udredningen.

Generelt er det vigtigt, at den konkrete udformning og implementering af en licensordning sker i samråd med de prostituerede.

En licensordning kunne bygges op efter nedenstående hovedprincipper:

• Udøvere af denne legale prostitution bør udstyres med et næringsbrev eller en licens, idet registre-ringsmyndigheden dog skal have tavshedspligt, så uvedkommende ikke kan kontrollere den enkelte prostitueredes identitet. Hvilket kunne misbruges.

• Ved tildelingen af licensen/certifikatet bekræfter udøveren, at det er hendes eget frie valg, at arbej-de som prostitueret, og at hun selv fuldt ud disponerer over end indkomst, der herigennem kan op-nås. Registreringsmyndigheden har krav på de oplysninger, der er nødvendige og tilstrækkelige til at fastslå, at ansøgeren ikke er handlet og ikke agerer under tvang. Da myndighedens krav på oplys-ninger i denne sammenhæng skal være veldefinerede og gennemsigtige, bør der iværksættes en udredning af denne problemstilling, og det er vigtigt at inddrage de prostituerede i udarbejdelsen af denne udredning.

• Udøverne skal forpligtige sig til at deltage i et regelmæssigt sundhedstjek, først og fremmest med henblik på at kunne behandle eventuelle kønssygdomme og forebygge en spredning af disse.

• Det bør overvejes, at licensen udstedes for en bestemt årrække, hvorefter den skal fornys. Formålet hermed skulle være, at det i forbindelsen med fornyelsen vil være muligt for den prostituerede at gå ind i en dialog om mulighederne for at trække sig ud af erhvervet.

• På grund af erhvervets atypiske karakter og særlige historie understøtter det offentlige organiserin-gen (men bidrager ikke nødvendigvis finansielt) af forsikringsordninger, som typisk tegnes af selv-stændige erhvervsdrivende, herunder tilbydes de prostituerede en pensionsopsparingsordning. Det offentlige støtter etableringen af en brancheorganisering af udøverne af certificeret prostitution.

• Som udbygning af certificeringsordningen etableres også et center for rådgivning af udøvere af certi-ficerede prostitution. Eventuelt kan eksisterende centre indgå heri. Rådgivning vedrører sociale for-hold, sundhedsforhold, juridiske forhold og i et vist omfang personlig og psykologisk hjælp.

• I tilknytning til en licensudstedelse skal der tilbydes kurser, der ruster de prostituerede til at håndte-re de problemer, de kan møde i deres arbejde. Kurserne kunne spænde fra kendskab til sundhed og sygdomme samt hygiejne, mentalt og fysisk arbejdsmiljø, selvforsvar til regnskabsførelse.

• Der skal tilknyttes en særlig social-juridisk enhed, der kan behandle forhold, hvor der indgives an-meldelse om eller opstår berettiget mistanke om, at en udøver er underlagt pres/tvang fra anden person, eller der forekommer en med alfonseri sammenlignelig økonomisk udnyttelse af udøveren.

• Den prostituerede skal betale moms og skat ligesom alle andre erhvervsdrivende.

• Den prostituerede, der arbejder på en klinik, er også selvstændig erhvervsdrivende, og klinikkerne skal registreres hos registreringsmyndigheden, der også skal føre tilsyn med klinikkerne og behandle klager fra prostituerede, der arbejder på klinikkerne.

• Som led i målsætningen om, at ingen kvinder skal presses ud i prostitution, skal denne certificerede prostitution have sin egen stilling ift arbejdsmarkedsreguleringen, hvilket bl.a. skal indebære, at den ikke indgår i nogen form for aktivering.


Kvindehandel og udenlandske prostituerede, der vil udøve deres erhverv i Danmark
Som led globaliseringen pågår der en generel debat om hvordan, man skal stille sig til arbejdskraft, der be-væger sig fra et land til et andet. Udenlandske prostituerede må arbejde på de vilkår, der gælder for danske prostituerede. Udenlandske prostituerede, der vil arbejde i Danmark, men ikke opfylder vilkårene, udøver i givet fald ulovlig virksomhed.
Indtil der lovgivningsmæssigt er etableret en dansk model for lovlig prostitution, skal udenlandske prostitue-rede, der vil arbejde i Danmark, opfylde den eksisterende lovgivning og de eksisterende regler, bl.a. vedr. registrering som erhvervsudøvende, indbetaling af skat, arbejdstilladelse mv. Ikke mindst af hensyn til be-kæmpelsen af kvindehandel er det vigtigt, at politiet og andre myndigheder er meget omhyggelige med at kontrollere udenlandske prostituerede, der vil udøve deres erhverv i Danmark.

Forholdet for den ikke-certificerede prostitution
• Prostitution – herunder sådan der udøves på klinikker - der ikke er baseret på denne licensordning, er herefter ulovlig.

• I forhold til kvinder, der efter indførelsen af licensordningen har udøvet ulovlig prostitution, kan der – hvis den pågældende opfylder betingelserne for at opnå licens – indgås en aftale om, at den på-gældende erhverver sig licens. Dog vil den pågældende pga. at den ulovlige prostitutionsudøvelse blive idømt en bøde, hvad der også er nødvendigt for at sikre incitamenter til generelt at erhverve li-censen.
Hvis den pågældende prostitueret er interesseret heri, kan den pågældende tilbydes og indgå en af-tale om revalidering som alternativ til retsforfølgelse.

• Kunder, der indgår i ulovlig prostitution, handler ulovligt.

• Forhold, der vedrører kvindehandel mv., skal behandles som beskrevet i ovenstående afsnit Den problematiske prostitution, hvilket indebærer, at de prostituerede kvinder skal hjælpes og ikke straf-fes, mens bagmændene skal retsforfølges.


Indførelse af en licensordning

For at sikre, at alle prostituerede, der har mulighed for at opnå licens, også erhverver denne, skal der – in-den ordningen sættes i kraft - gennemføres en grunding orientering om ordningen, således at alle i mål-gruppen er vel orienterede om ordningens eksistens.

Der retter sig en særlig problemstilling ift. narkomaner, der udøver prostitution, idet det må forventes, at mange i denne gruppe, der, i og med at de selv og frivilligt har valgt at prostituere sig, vil være berettiget til at opnå licens, næppe vil erhverve sig en sådan. Det vil være helt uacceptabelt, at disse prostituerede – udover de problemer, de i øvrigt slås med, også skulle bringes i en situation, hvor deres prostitutionsudøvel-se bliver ulovlig.
I det hele taget lever mange narko-prostituerede en kummerlig tilværelse, og det er helt uforståeligt, at det i et velfærdssamfund accepteres, at der er mennesker, der skal leve på denne måde.
Under alle omstændigheder burde samfundet i langt højere grad hjælpe disse mennesker, og i det omfang frivillig afvænning ikke er muligt, bør de under kontrollerede former tilbydes heroin (eller anden relevant narkotika) og fikserum, hvor der er tilknyttet sundhedsfagligt personale. Desuden bør de pågældende sikres social-økonomiske forhold, der bringer dem bedre i stand til at leve et værdigt liv.

En licensordning forudsætter, at en sådan løsning for de narkoprostituerede er gennemført, og hvis politi-kerne – beklageligvis - ikke har sikret det, må licensordningen udformes og praktiseres på en måde, der ikke forringer de narkoprostitueredes – i forvejen trøstesløse - situation.


20. december 2007
Bilag:

Opdateret uddrag af TEAM Gimel’s oplæg Hjælp til kvinder, der vantrives som pro-stituerede

Social-psykologiske faktorer – og økonomiske
Mange kvinder, der ikke har nogen problematisk social-psykologisk baggrund, vælger for en kortere eller længere periode i deres liv, at arbejde som prostituerede. Motivet er fuldstændig enkelt: penge.
For de kvinder, der som udgangspunkt har en problematisk social-psykologisk baggrund har valgt at prosti-tuere sig, er pengene også et afgørende incitament. Man kunne spørge, hvor mange kvinder – med eller uden en problematisk social-psykologisk baggrund – der ville gå ind i prostitution, hvis den mulige indtjening lå på – f.eks. - 120 kr. i timen. Næppe mange, om nogen over hovedet.

Under alle omstændigheder er den prostitueredes ”afhængighed” af den forholdsvis høje indtjening en me-get, meget vigtig barriere for, at de kvinder, der vantrives som prostituerede, også bryder med prostitutio-nen.

Det er nødvendigt med velgennemtænkte økonomiske incitamenter til at bryde med prostitution, hvis kvin-der, der vantrives med deres arbejde som prostituerede, og som har en intention om at bryde med prostitu-tionen, også i virkelighedens verden gør det.

Der er brug for, at det offentlige kan tilbyde disse kvinder socialt, psykisk og økonomisk attraktive alternati-ver. Og der er brug for mekanismer, der kan skabe gode rammer for en dialog mellem disse kvinder og det offentlige system, der skal håndtere kontakten til dem. Heri ligger også, at det ikke skal være den traditio-nelle kommunale socialforvaltning, der skal håndtere kontakten til de prostituerede. Der skal inden for den kommunale forvaltning oprettes særlige afdelinger/team med social-psykologisk kompetence og beføjelser til økonomisk at disponere hjælp til de pågældende kvinder.

Der bør også – som også andre har påpeget – oprettes opsøgende kompetente team, der opsøger og knyt-ter kontakten til de prostituerede kvinder, der gerne vil ændre deres situation. Sådanne team kan udover social, sundhedsmæssig, juridisk og psykologisk kompetence med stor fordel også rumme den kompetence, som tidligere prostituerede råder over. Dels vil disse have let ved at forstå problemerne, som de prostituere-de ser dem, de vil have let ved at komme i kontakt med målgruppen (prostituerede, der ikke trives med deres arbejde), og de vil også kunne yde værdifuld information til de øvrige medlemmer af teamet. Samtidig vil de kunne fungere som rollemodeller for målgruppen.
Sammen med de opsøgende team, bør der også oprettes lokale være-steder, hvor de prostituerede bl.a. kan søge rådgivning, ligesom der skal etableres rådgivning på nettet.

Økonomisk støtte – en investering
Kvinder, som vil ud af prostitution, skal tilbydes hjælp til psykologisk at bearbejde deres – måske traumati-ske – oplevelser. Derfor skal kvinder, der bryder med prostitutionen, tilbydes – ubegrænset – psykologhjælp. Det er vigtigt fordi, det ikke kan forudses hvornår der i den post-prostituerede tilværelse opstår behov for psykologisk hjælp.

Men de skal også tilbydes støtte til at finde anden beskæftigelse, herunder revalidering. De kvinder, der bryder med prostitution, skal tilbydes frit lejde i forhold til Told og Skat, således at tavlen for deres økonomi-ske situation vaskes ren. De skal også tilbydes betinget gældsfritagelse, og der skal ses bort fra de tilfælde, hvor prostituerede på et ulovligt grundlag har modtaget kontanthjælp.
Kvinder, der bryder med prostitution, skal som led i en aftale om revalidering tilbydes en ydelse, der i praksis gør det muligt for kvinderne, at bryde med prostitutionen. Ydelsen skal stå i forhold til den indtægt, kvinder-ne kan opnå gennem prostitution. Man kan naturligvis i en startperiode prøve sig frem og gøre erfaringer med, hvilket ydelsesniveau, der af de kvinder, der vil bryde med prostitution, er passende for, at de gør virkelighed af deres intentioner.
En ydelse, der modsvarer uddannelsesstøtte eller kontakthjælp vil næppe være attraktiv for de kvinder, der hænger fast i prostitution på grund af de forholdsvis høje indtjeningsmuligheder.
Ydelsen må også opfattes som en investering i ny arbejdskraft. Det skal naturligvis være et vilkår for ydel-sen, at modtageren deltager i det aftalte revalideringsprojekt.

En del kvinder vil pga. de skader, de har pådraget sig som prostituerede, have svært ved at fungere på det almindelige arbejdsmarked. Hvis disse kvinder skal finde det attraktivt at bryde med prostitutionen, skal de have garanti for et fremtidigt indkomstniveau, der klart overstiger et kontanthjælps niveau, lige som de også skal være fritaget for obligatorisk aktivering. For at hjælpe disse kvinder ud af prostitution, er det derfor nødvendigt at se hjælpeindsatsen som en menneskelig og social opgave – og ikke primært som en forbere-delse til arbejdsmarkedet.

Forebyggelse – også ved at hæve den sociale standard
Man er nødt til at se rekrutteringen til prostitution i sammenhæng med de økonomiske og sociale vilkår, der gælder for den gruppe af kvinder, der er særlig udsat for at gå ind i prostitution. Det bør derfor overvejes generelt at hæve den sociale standard, så motivationen for at prostituere sig forringes. Det drejer sig om generelt at forbedre uddannelsesmuligheder, jobmuligheder og karrieremuligheder for hele den gruppe af unge og yngre kvinder, der i dag står nederst i det sociale hierarki.

En række nyere tendenser i socialpolitikken peger faktisk i den modsatte retning. Der er næppe nogen, der mener, at eksempelvis loftet over kontanthjælpen eller indførelsen af starthjælpen skulle reducere de øko-nomiske motiver for modtagere af hjælpen til at melde sig i prostitutionsbranchen.
Mange kontanthjælpsmodtagere har fået frataget muligheden for at have deltidsarbejde og modtage supple-rende kontanthjælp. Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år får nedsat deres i forvejen ekstremt lave hjælp efter 6 til 9 mdr. på kontanthjælp. Den i forvejen knappe hjælp kan nedsættes med en tredjedel i 3 eller 20 uger, hvis de udebliver fra en samtale eller et tilbud.

Mon sådanne tiltag virkelig skulle modvirke, at unge kvinder bevæger sig ud i prostitution?

Handlingsplan P 2015
En velstruktureret erfaringsopsamling bør danne baggrund for en samlet handlingsplan P 2015, der sætter mål og virkemidler for en langsigtet indsats, f.eks. i perioden frem til 2015. Alle former form prostitution bør ses i en sammenhæng. I 2015 (og gerne før) bør der ikke være handlede kvinder. Ingen kvinder bør have grund til at prostituere sig fordi, der har et forhold til narkotika. Og alle kvinder, der i øvrigt vantrives ved prostitution, er hjulpet over i et andet liv.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 03-02-2008 12:56:31

@Alle

Da jeg ikke syntes at afd. leder for institut for europæiske menneskeret jurist Birgitte Kofod Olsen, bliver taget seriøs vil jeg igen henvise til hendes avis artikler om emnet, de kan læses på www.gimel.dk under debat, der er flere artikler, hendes sidste er Øverst i debatten.

Jeg har bedt mit bagland, om at opfordre Birgitte Kofod Olsen Om at deltage her i debatten, men jeg tror hun er ude at rejse pt. men jeg er ret sikker på at hun kommer med indlæg.

For mig er det umuligt at forestille mig, at der bliver lavet et forbud der strider mod den europæiske menneskeret, hun siger ganske (kort læs selv artiklen) staten er forpligtiget til at hjælpe de prostituerede der er tvungen ud u prostitution, og samtidig siger hun at de frivillige har ret til selv at bestemme over deres krop,

det kan kun lade sig gøre ved en licens model hvor hver enkelt skal have en samtale med en myndighedsperson, for at votere om det er frivilligt, BKO skriver også at det er muligt at forbyde prostitution total, hvis der er Store samfunds hensyn der taler for det, men den svenske model er som jeg tolker det, ikke lovlig ifølge europæisk menneskeret, da den forskelsbehandler folk efter køn.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 03-02-2008 17:16:35

Er Team Gimel alene om at have et forslag?  

Indførelse af en licensordning

For at sikre, at alle prostituerede, der har mulighed for at opnå licens, også erhverver denne, skal der – in-den ordningen sættes i kraft - gennemføres en grunding orientering om ordningen, således at alle i mål-gruppen er vel orienterede om ordningens eksistens.

Der retter sig en særlig problemstilling ift. narkomaner, der udøver prostitution, idet det må forventes, at mange i denne gruppe, der, i og med at de selv og frivilligt har valgt at prostituere sig, vil være berettiget til at opnå licens, næppe vil erhverve sig en sådan. Det vil være helt uacceptabelt, at disse prostituerede – udover de problemer, de i øvrigt slås med, også skulle bringes i en situation, hvor deres prostitutionsudøvel-se bliver ulovlig.
I det hele taget lever mange narko-prostituerede en kummerlig tilværelse, og det er helt uforståeligt, at det i et velfærdssamfund accepteres, at der er mennesker, der skal leve på denne måde.
Under alle omstændigheder burde samfundet i langt højere grad hjælpe disse mennesker, og i det omfang frivillig afvænning ikke er muligt, bør de under kontrollerede former tilbydes heroin (eller anden relevant narkotika) og fikserum, hvor der er tilknyttet sundhedsfagligt personale. Desuden bør de pågældende sikres social-økonomiske forhold, der bringer dem bedre i stand til at leve et værdigt liv.

En licensordning forudsætter, at en sådan løsning for de narkoprostituerede er gennemført, og hvis politi-kerne – beklageligvis - ikke har sikret det, må licensordningen udformes og praktiseres på en måde, der ikke forringer de narkoprostitueredes – i forvejen trøstesløse - situation.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 03-02-2008 21:17:26

Jeg har skrevet til seksualpolitisk Forum for at få belyst deres forslag og de konsekvensmæssige forskelle i forhold til Team Gimels forslag. Jeg har fået svar som jeg har fået lov at sætte ind her:

Fra Kenno Simonsen fra Seksualpolitisk Forum:

Forskellene på vores model og Gimels:
Den største forskel er jo, at vi foreslår den nuværende rufferiparagraf erstattet med en licensordning for indehavere af massageklinikker, escortbureauer etc., hvorimod Gimel foreslår en licens til den enkelte sexarbejder.

At kræve registrering af den enkelte sexarbejder indebærer imidlertid en del problemer:
For det første, har mange sexarbejdere en velbegrundet modvilje mod at lade sig registrere: Faget er jo omgærdet med stærk stigmatisering, og mange ønsker ikke at stå registreret som prostituerede i de offentlige registrer. For Anja, som vistnok er den eneste prostituerede i Gimel, er det af mindre betydning, da hun allerede har stået offentligt frem i en årrække. Men for den jurastuderende, der senere har ambition om ansættelse i f.eks. et ministerium, vil nervøsiteten ved at lade sig registrere formentlig afholde ham/hende fra at gøre det.
Team Gimel skriver selv om deres model:

"En vigtig barriere herimod er det forhold, at en del samtidig prostituerede har modtaget kontanthjælp og en del har af denne eller andre grunde ikke opgivet deres indkomst til skatte-væsnet. Hvis ikke denne problemstilling løses, vil mange prostituerede, der kunne opnå licens, undlade at få den, og i så fald virker licensordningen samlet set ikke."

De påpeger her et vigtigt problem. Sagsbehandleres dobbeltrolle er præcis en af de ting, der forhindrer socialforvaltningerne i at gøre noget effektivt for de prostituerede, der ønsker hjælp til at forlade erhvervet.
Men samtidig skriver de også en anden vigtig ting: Nemlig at deres licensordning kun er berettiget, hvis flertallet af de prostituerede rent faktisk lader sig registrere. Det er der i mine øjne ikke udsigt til grundet stigmatiseringen.

En registreringspligt til ejere af etablissementer vil derimod være rimelig nok - og formentlig også ret effektiv. Dem, der i forvejen har gjort branchen til en mere permanent levevej, og som måske ikke foretager egentligt sexarbejde selv men kun er "administratorer", kan man med rimelighed afkræve licens, mod at de i øvrigt bliver af-kriminaliserede.

Et af argumenterne i Gimels model er:
"Udøverne skal forpligtige sig til at deltage i et regelmæssigt sundhedstjek, først og fremmest med henblik på at kunne behandle eventuelle kønssygdomme og forebygge en spredning af disse."

Det kan ikke gøres ved vores model. Men det er også et spørgsmål, hvor vidt det er ønskeligt. Visse prostituerede med seksuelt overførte sygdomme vil under alle omstændigheder arbejde med seksuelle ydelser. De vil efterfølgende arbejde kriminelt. Og hvis kunder får det indtryk, at alle prostituerede er "raske", vil motivationen til at forsøge at få sex uden kondom formentligt stige hos visse af dem.

Da jeg desværre er under en del tidspres lige for tiden, og da jeg ikke er ekspert i lovgivning i Holland og Tyskland, vil jeg undlade at komme med alt for håndfaste kommentarer omkring det. Blot vil jeg sige, at bordelejere i Holland har skullet registrere sig efter år 2000 (mener jeg det er). Men man har valgt at begrænse prostitutionen til bestemte geografiske zoner, og det har blot gjort, at erhvervet har opnået ordnede forhold i prostitutionszonerne, mens den lyssky del af branchen har fortrukket udenfor prostitutionszonerne. Et problem har også været, at personer med oprindelse udenfor EU ikke kan søge arbejdstilladelse til sexarbejde, hvorfor den del af branchen fortsat er under jorden.

De argumenter møder man ofte, når man henviser til den holandske model. Men det mener jeg ikke, man bør lade sig skræmme af; vi skal tværtimod lære af deres model, og i dansk lovgivning ændre på de dele, der har givet grund til problemer eller manglende effekt i forhold til målet i Holland.

En licensordning til ejere vil formentligt få den effekt, at flere "pæne" mennesker vil satse på branchen. Det giver naturlig konkurrence til mafiaen, der på nuværende tidspunkt har for let spil til at gå ind og dominere den. En "ren" bordelejer med en registreret forretning vil have en interesse i at samarbejde med myndighederne, hvis han/hun har kendskab til, at der i kælderen rundt om hjørnet befinder sig 3 handlede kvinder, og at traffickeren udbyder seksuelle ydelser til halvdelen af markedsprisen.

De licensierede steder bør underkastes arbejdstilsynets løbende kontrol. Derved kan man fratage licensen fra ejere, der ikke tilbyder rimelige arbejdsvilkår. Vold eller tvang er naturligvis helt uacceptable "forretningsmetoder", der bør medføre inddragelse af licensen.

Modellen bygger på tilbagemeldinger fra et større antal prostituerede. Det skal nævnes, at modellen fuldstændig begrænser sig til ejere med "ansatte".
Den private "entreprenør", der arbejder helt selvstændigt fra egen lejlighed/gaden/barer, skal ikke have licens. Dette for at bibeholde muligheden for at arbejde selvstændigt uden at det medfører registrering. Ellers ville alternativerne jo være enten registrering eller at man var nødt til at arbejde for en ejer (som skulle have andel i indtægten).

Jeg håber dette har været med til at kaste lidt lys over vores licens-model.

Venlig hilsen
Kenno Simonsen

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 03-02-2008 21:18:55

Og fra medstifter af seksualpolitisk forum Steen Schapiro:

Lad mig supplere:

Seksualpolitisk Forum går ind for at et bordel skal søge autorisation, og er underlagt en form for offentlig kontrol af renlighed, sundhed, gode forhold til sexarbejderne, videreformidle tilbud om støtte og rådgivning, orden i regnskaberne, sikre sig at sexarbejderne har opholdstilladelse og arbejdstilladelse i Danmark, mm.

Der kan således stilles krav til:
- sundhed, at der kun tilbydes sikker sex, og der altid stilles kondomer til rådighed
- netværk, at der blir videreformidlet tilbud om lægetjek for evt. sexsygdomme.
- sikkerhed
- videreformidling af oplysningspjecer og sociale, psykologiske og faglige rådgivningstilbud
- betaling af skat
- rimelige priser for leje/annoncering
- sikring af at de som arbejder der, har opholdstilladelse og arbejdstilladelse.

Bemærk at især det sidste punkt kan gøre fundamentalt op med traffickingproblemet (som man kan frygte vil stige, med de nye grænser EU har åbnet til Baltikum.)

På samme måde stilles der idag krav til f.eks. stripbarer, de sanitære forhold tjekkes på restauranter, skattebetaling tjekkes i kiosker, osv. Lad os få bedre forhold i branchen.

Kravene fra det offentlige til bordellet skal selvfølgeligt være rimelige og overkommelige, men: Hvis nogle bordeller (som i Holland) så må lukke fordi de ikke betaler skat, eller ikke har orden i ovennævnte forhold, så er det vel ikun godt. For det er vel netop det, som der skal renses ud i - ruffere, menneskehandlere, ulækre arbejdsforhold og eksempler på urimelig udnyttelse.

Sideløbende skal sexarbejderne have en organisering og netværk, og faglige rettigheder omkring annonceringsfrihed, rimelige lejepriser, osv.

Bordellet behøver ikke være (men kan selvfølgelig i nogle tilfælde være) en "arbejdsgiver" som "ansætter" sexarbejdere - sexarbejderne kan også sagtens arbejde som free-lancere, eller leje sig ind på et bordel under forskellige leje-aftaler. Det gælder også escort-bureauer.

Man behøver som enkelt sexarbejder ikke at oprette et selvstændigt firma for at modtage honorarer, men da man skal betale skat, må man altså i kontakt med det offentlige. Og netop denne kontakt skulle gerne hjælpe og støtte sexarbejderne.

Hvis kunden kan se, at bordellet har en licens fra staten, at sexarbejdernes arbejdsforhold er i orden, at kontroller (a la smiley-ordningen) viser at stedet fungerer godt, mm - kan det kun være en fordel for alle parter.

Det er i bordellernes egen interesse at indføre en licens-ordning, med kontrol af ordnede forhold. For at undgå en kriminalisering, eller yderligere dæmonisering og stigmatisering af både bordellet og sexarbejderne. Og for at komme ud af den halv-ulovlige gråzone de p.t. befinder sig i (jfr rufferi-loven).

I vores moderne samfund hvor nationalgrænserne er opløst med organiseret kriminalitet og trafficking til følge, hvor medierne forarges om kap over sexarbejde, hvor politikere ser sex som et ligestillingsspørgsmål - er det pinedød nødvendigt at der er helt klare, gennemskuelige og ordnede forhold i branchen. For alles skyld.

... og dermed må myterne om 4000 sexslaver og de grove generaliserende og umyndiggørende fordomme om stakkels voldtagne tvungne rettighedsløse sexarbejdere og de onde udnyttende menneskehandlere og ruffere (som i nogle tilfælde kan være sande, men langt fra i alle), langsomt ebbe ud.

I stedet betales der skat, der er rent, der gives rettigheder, netværk, rådgivningstilbud, organisationstilbud, osv.

Hvordan kan nogen være imod, at kræve og sikre ordentlige forhold på bordellerne?

----


De bedste hilsner,

Steen

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 03-02-2008 21:20:12

Fra JohnM

@Flemming Narkinge Nielsen
Hvad er kort og præcist det, der kun kan "lade sig gøre ved en licens model, hvor hver enkelt skal have en samtale med en myndighedsperson, for at votere om det er frivilligt"?

Der er et eller andet galt med den måde, det er formuleret på.


JohnM

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 03-02-2008 22:02:14

@Kenno Simonsen og Steen Schapiro: 

Jeg kan ikke se forskellen på en skatteregistrering og en licens det er lige stigmatiserende. ang at sex arbejderne ikke vil hente en licens,

stiller jeg mig stærkt tvivlende over for da ingen kan annoncere med sort arbejde uden at skat kikker med det kræver bare en tur gennem en pc så ved man om den der annonceret er registreret. så ser jeg et stort problem sådan at give de tidligere ruffere en licens og så tro de dermed bliver mindre griske.

der foreslår jeg at en bodel ejer skal have en hotelbevilling, der vil blive flere damer skal bruge stedet for at det kan løbe rundt. det ville hellerikke være rimelig at holde de eksisterende hotelejer uden for, de har allerede faciliteterne bare restauranter stuepiger rimelig priser, gør vi som i holland vil vi hurtig se en konsentrasjon, nogle få der opkøber de mange, ganske som det sker i alle andre forretninger de store spiser de små. her skal vi finde et system hvor vi lader hoteller om at leje værelser ud og klinikkerne skal bare ikke kunne leje værelser ud, der kan så alle specialiteterne være sm osv.

Jeg mener ikke der er uenighed om de sociale tiltag så lad os tage dem senere. 

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 03-02-2008 22:33:12

@Alle

Vi skaber de bedste vilkår for de prostituerede kvinder og mænd ved at forstå præmisserne for deres arbejde og respektere dem som mennesker, der har lige så megen ret til at bestemme over deres egen krop og erhverv, som alle andre, mener dagens kronikør. Resten kan læses på www.gimel.dk under debat Øverst
Vi bliver nødt til at respektere, at prostituerede har rettigheder ligesom alle andre.

Kvinder, der ender i prostitution som følge af misbrug, gæld, andres tvang eller udnyttelse, må ses som ofre for krænkelser, som staten skal beskytte imod. Disse kvinder har ingen andre reelle valg og fastholdes derfor ufrivilligt i prostitution. En gruppe af gadeprostituerede argumenterer godt nok for, at et forbud vil fjerne deres indtægtsgrundlag og dermed øge deres kriminelle aktiviteter.

I mellem de to punkter er der ifølge Jurist menneskerettigheder Birgitte Kofod Olsen
Den forskel at den ene er frivillige prostituerede, som har rettigheder!
Den anden er ufrivillige og har krav på statens beskyttelse. Det ifølge den Europæiske menneskeret.
Skal staten leve op til sine forpligtigelser, kan jeg kun se en vej det er licens, men vi lytter og er selvfølgelig indstillet på at finde et kompromis.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 03-02-2008 23:17:33

Fra JohnM

@Flemming Nakinge Nielsen
Du skriver, at alle frivillige skal have ret til licens. Kvinder, der er ufrivillige definerer du som dem "der ender i prostitution som følge af misbrug, gæld, andres tvang eller udnyttelse".

Er det rigtigt forstået, at prostituerede, der falder ind under denne gruppe, skal nægtes licens?

JohnM

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 03-02-2008 23:37:35

@JohnM

Nej min gode mand.

Det er sådan her i livet at man kan gøre sit bedste, for at opfylde sine forpligtigelser, det gælder også staten.

Det der her kan gøres er, at når en nybegynder i faget kommer og anmoder om licens, kan myndighederne spørge ind til personen, og måske finde ud af ,at det er livet, gæld, eller andet der presser personen til at prostituere sig, og tilbyde m/k  andre alternativer, Det er altid en frivillig sag om vedkommende vil sige ja, insistere m/k har samfundet ikke andet valg en, at godkende, det er et frivilligt valg, hvis myndighederne mener, at det er tvang af - fra udeforstående ,har de muligheder for yderlig undersøgelse, af politiet da det så er en kriminalsag.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 04-02-2008 07:40:36

Fra JohnM

@Flemming Narkinge Nielsen
Du skriver:"Det der her kan gøres er, at når en nybegynder i faget kommer og anmoder om licens........"

Jeg tror ikke, at en nybegynder i prostitution starter med at gå ind lader sig interviewe for at opnå licens, før hun går igang.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 04-02-2008 11:37:45

@Linda

Aller først tak til Linda for hendes engagement i spørgsmålet om prostitution.

I forbindelse med debatten om en licensordning er det jo ret vigtigt, at gøre sig klart, hvad formålet med ordningen skal være. I TEAM GIMEL ser vi to formål. For det første at bekæmpe kvindehandel, sex-slaveri og tvang. En prostitueret, der har en licens, kan overfor kontrollerende myndigheder og kunder dokumentere, at hun arbejder frivilligt. Dette indebærer, at en licensordning må være obligatorisk. Hvis den kun omfatter bordeller, kan den ikke opfylde dette formål, idet de kvinder, der af bagmænd er tvunget ud i prostitution, så blot kan agere uden om bordellerne.



Det andet formål er at skabe ordnede og gennemsigtige forhold i branchen. Så alle udøvende betaler skat og har de samme sociale rettigheder som alle andre. Det er almindeligt i mange brancher, at udøverne har en autorisation, et næringsbrev eller lignende. Prostitutionsbranchen har næppe mindre behov for en offentlig regulering end andre brancher.



Men uanset hvordan man vender og drejer sagen, vil der nok vise sig problemer og vanskeligheder. For TEAM GIMEL er en licens-ordning ikke en patentløsning, og hvis de formål, en licensordning skal opfylde, kan opfyldes bedre på andre måder, er vi da helt åbne over for det. Vi synes blot ikke, at der indtil nu er kommet sådanne forslag i debatten.



Vi har i TEAM GIMEL tidligere foreslået, at der blev nedsat en kommission, der udredte problemstillingerne, der er knyttet til prostitution. Det er selvfølgelig vigtigt, at en sådan kommission er alsidig sammensat, og har et relevant kommissorium, så den ikke fungerer som del af et ideologisk korstog f.eks. for kriminalisering af kunderne. Det er også vigtigt, at der er prostituerede med i kommissionen.

Måske var det noget for de radikale at arbejde for at få nedsat en sådan kommission?



Knud

TEAM GIMEL

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 04-02-2008 12:37:36

@Linda

For at løse problemet med de prostituerede narkomaner, er der så noget der hindre en sær lovgivning, der fritager narkomaner der prostituere sig, fra skat og regnskabspligt, for indtægter der er opnået ved prostitution? 

 Det vil være en måde så myndighederne ikke behøvede at vende det blinde øje til, og løse problemet i forhold til licens.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 04-02-2008 16:20:43

JohnM.

Hvor vil hun så kunne få arbejde?

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 04-02-2008 19:25:10

Fra TheHumanStain

Jeg er personligt stærk modstander af en licensordning. Det er en længere udredning hvorfor, og i stedet for at fylde en hel tråd her, poster jeg et indlæg om det på min blog en af dagene.

Isabella Lund – i mine øjne den absolutte sværvægter i al skandinavisk debat om prostitution – nævnte på et tidspunkt, at hun ikke går ind for en legalisering, men kun for en afkriminalisering. Fordi: Hvis man skal have en legalisering, så skal man have systemer, der er lavet af politikere, der ikke forstår prostitution. Så hellere ingen systemer overhovedet, var hendes pointe.

Nogle gange, når man diskuterer legalisering, kan jeg godt blive lidt modløs og tænke, at Isabella Lund har ret. Her skræmmer de hollandske erfaringer på den måde, at det er et eksempel på, at politikerne har haft den allerbedste vilje til at gøre det godt for de prostituerede. Alligevel ender man med, at en stor del af hollandsk prostitution foregår under jorden og uden for alle de velmente systemer, politikerne har lavet.

Skal vi have en legalisering i Danmark, synes jeg først og fremmest, man skal lære af det. Det er som om, man helt ureflekteret springer til den konklusion, at skal prostitution være legaliseret som almindeligt erhverv, så skal der i hvert fald bygges særligt mange ordninger og kontroller op omkring det. Som jeg ser det, er det lige omvendt. Prostitution er om noget det erhverv, man så vidt muligt skal undgå at regulere.

Man fokuserer altid på at finde alle de problemer, som prostitution angiveligt skaber. Man glemmer den langt mere interessante og relevante vinkel: Hvor mange problemer, prostitution løser. Både for købere og sælgere. I høj grad er det dét, prostitution er: En effektiv problemknuser for den enkelte. Med en stram regulering vil man ende med at ramme dem, som netop har allerflest problemer at løse.

Mit personlige bud for en dansk model (i modsætning til en svensk eller en tysk/hollandsk) er, vi i første omgang skal gennemføre afkriminaliseringen fuldt ud, det vil sige også afskaffe rufferiloven. Dernæst skal vi have en så minimal regulering som muligt, bygget op efter det princip, at hvert enkelt regulerende element bogstavelig talt ikke stiller nogen af de udøvende ringere. Heller ikke for eksempel narkomaner eller illegale indvandrere. Men jeg har ringe tro på, at en sådan model kan samle opbakning hos mange andre end mig selv, narkomanerne og de illegale indvandrere – og slet ikke hos politikerne.

Som sagt, jeg har en tendens til at være modløs på dette punkt.

Lige et link til Isabella Lunds blog:

http://sensuellqkonsult.wordpress.com/  

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 05-02-2008 12:20:09

@Linda

Det er spændende, hvis du og andre kan formå den radikale gruppe til at stille et forslag om en licensordning. Jeg tror generelt, at politikerne vil finde det afgørende, at forslaget er målrettet som bidrag til at bekæmpe kvindehandel mv. Det vil måske også være svært for dem at se, hvad formålet med en ikke-obligatorisk licensordning egentlig skulle være?

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 05-02-2008 18:47:57

Fra JohnM

@TheHumanStain
Jeg er meget enig med dig. Din pointe ses også på de velmenende forslag, der kommer frem. Der, hvor de er blevet forbedret efter de mange diskussioner vi har haft er, hvor der er skåret ned på ønsker om regulering.

Når der brainstormes over, hvilke lovgivningsmæssige krav, der kan stilles, burde man i stedet stille sig spørgsmålet: Hvilke lovgivningsmæssige krav, kan vi undlade at stille.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 05-02-2008 20:11:02

@JohnM

Et foreslag er ikke færdig før det har været ude til offentlig høring og indvendinger er blevet debatteret og evn. implanteret. men jeg tror ikke der nogen der har interesse i at lave unødiges regler.

Jeg ville egentlig bare gøre opmærksom på at der i forbindelse med leje af klinik skal laves en lovpligtig kontrakt, som myndighederne skulle se ved kontrol besøg. Så det er udelukket at der er penge under bordet. Hele den her proses, er for at skabe bedre og lovlige forhold i branchen, fjerne rygtedannelser og fordomme ved gennemsigtighed. Dermed få en som før nævnt målrettet bekæmpelse af kvindehandel, selv om politiets statistik viser det er under 1% skal det problem elimineres.  

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 05-02-2008 21:59:40

Fra JohnM

@Flemming Narkiinge Nielsen
Jeg bliver nødt til at sige, at Kim Kliver, chefen for NEC, Politiets Nationale Efterforsknings Center som tager sig af netop kvindehandel på nationalt plan siger meget tydeligt, at politiet har de virkemidler som politiet har brug for, for at bekæmpe kvindehandel.

Politiet bør vi lytte til, før vi laver lovgivning, der har til formål at støtte politiets arbejde.

Politiet har ikke brug for Team Gimels forslag.

http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2006/08/17133915.htm  
JohnM

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 05-02-2008 22:36:22

 @JohnM

Et godt spørgsmål.  Du ved lige så godt som jeg at når der tales om handlede kvinder tales der reel om fremmede sex arbejder der opholder sig i landet uden legitim grund. det er kun os sex nørder der forstå forskellen. se på hvorfor forbudet kom i Norge, det skete netop pga. den store mængde udenlandske sex arbejdere i Oslo, det samme er ved at ske for KBH. Jeg vender til bage til emnet en af dagene.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 06-02-2008 11:56:26

@JohnM

I løbet af udsendelsen udtaler Kim Kliver sig imidlertid mere nuanceret, end det du citerer ham for.

Kim Kliver siger bl.a. – noget mere forsigtigt - at han vurderer, at man med de nuværende virkemidler vil være i stand til at holde problemerne (med kvindehandel) i ave og forhåbentlig reducere dem. Han understreger også, at politiets indsats selvfølgelig kan udvikle sig.

Som embedsmand kan Kim Kliver næppe sige meget andet.

Han udtaler sig ikke i udsendelsen om TEAM GIMEL’s forslag, så du mangler at dokumentere din påstand om, at Kim Kliver eller andre i politiet ikke kan bruge TEAM GIMEL’s forslag. Da du åbenbart ikke har dokumentation herfor i radioudsendelsen – hvorfra har du så din dokumentation?



Knud

TEAM GIMEL

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 06-02-2008 14:34:20

@ John M

En rettelse da jeg ikke fik de første linier med i første indlæg, min fejl

I den radioudsendelse, du henviser til, siger Kim Kliver, at politiet har de virkemidler, som politiet har brug for for at bekæmpe kvindehandel - som led i en afvisning af forslag om kriminalisering af prostitutionskunder.

I løbet af udsendelsen udtaler Kim Kliver sig imidlertid mere nuanceret, end det du citerer ham for.

Kim Kliver siger bl.a. – noget mere forsigtigt - at han vurderer, at man med de nuværende virkemidler vil være i stand til at holde problemerne (med kvindehandel) i ave og forhåbentlig reducere dem. Han understreger også, at politiets indsats selvfølgelig kan udvikle sig.

Som embedsmand kan Kim Kliver næppe sige meget andet.

Han udtaler sig ikke i udsendelsen om TEAM GIMEL’s forslag, så du mangler at dokumentere din påstand om, at Kim Kliver eller andre i politiet ikke kan bruge TEAM GIMEL’s forslag. Da du åbenbart ikke har dokumentation herfor i radioudsendelsen – hvorfra har du så din dokumentation?

Knud
TEAM GIMEL

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 06-02-2008 15:15:40

Fra JohnM

@Flemming Narkinge Nielsen

Kim Kliver sagde:
"Vi mener, rent faktisk, at vi med vores nuværende virkemidler er istand til at holde problemet i ave og forhåbentlig også til at mindske det og....."

"Jeg mener, at den model vi har, umiddelbart, i Danmark, den er gangbar, også i politiets bekæmpelse."

Jeg sagde:
"Kim Kliver...siger meget tydeligt, at politiet har de virkemidler som politiet har brug for, for at bekæmpe kvindehandel"

Politiet bør vi lytte til, før vi laver lovgivning, der har til formål at støtte politiets arbejde.

Politiet har ikke brug for Team Gimels forslag."

Det synes jeg, hænger fint sammen.

JohnM

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 06-02-2008 15:17:02

Jeg har jo startet debatten her for at blive lidt klogere og det synes jeg bestemt jeg er blevet. Jeg går og grubler lidt over fordele, ulemper, formål osv. Og jeg vil prøve at få struktureret mine tanker på søndag - så I skal nok høre fra mig :-)

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 06-02-2008 16:33:43