Til økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen (KF)) . ( 29/11 07 ) af: Bente Dahl (RV)
Spørgsmål nr. S 28:
Vil ministeren redegøre for, hvad han vil foretage sig, for at forbrugeren sikres mod at blive snydt på måder, som blev beskrevet i DR´s udsendelse Kontant den 27. november 2007?
Begrundelse
En forbruger, der har fået ret i forbrugerklagesystemet, kan kun få penge retur ved at lægge retssag an mod en modpart, som nægter at anerkende afgørelsen. Det virker urimeligt, at den, som får tilkendt retten, bagefter skal have ulempen og arbejdet med at få pengene retur.
I DR's program »Kontant« den 27. november 2007 var der flere eksempler på åbenlys urimelig behandling af forbrugere. To af eksemplerne var følgende:
Eks. 1. En dame havde betalt 43.000 kr. for reparation af flygel. Det kunne stadig ikke spille - klagesystemets afgørelse faldt ud til fordel for forbrugeren, men hun kan ikke få sine penge retur fra den, der havde repareret flygelet.
Eks. 2. En mand havde købt en brugt bil, der blev solgt som nysynet, for 50.000 kr. Det viste sig, at den ikke var nysynet, og manden måtte efter et syn bekoste reparationer for mange tusind kroner for at måtte køre i den. Ved klageinstansen fik manden ret i sin klage, men kan ikke få sine penge retur fra brugtvognsforhandleren.
Svar:
De fleste afgørelser, der træffes af Forbrugerklagenævnet, efterleves af de erhvervsdrivende. Forbrugerstyrelsen har over for mig oplyst, at efterlevelsesprocenten for nævnsafgørelser var knap 90 for 2006.
Forbrugerstyrelsen offentliggør den elektroniske liste – ”Firmatjek” - med navne på erhvervsdrivende, der ikke efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelser. Af de virksomheder, der i 2006 blev offentliggjort på Firmatjek, valgte 24 % efterfølgende at efterleve afgørelsen.
Det er naturligvis ikke tilfredsstillende at hovedparten af de virksomheder, der offentliggøres på "Firmatjek", ikke efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelse.
Jeg er derfor parat til at se på, hvad der skal til for at sikre en højere efterlevelse, herunder spørgsmålet om klagenævnsafgørelsers bindende virkning.
Den tidligere familie- og forbrugerminister havde igangsat drøftelser om evaluering af lov om forbrugerklager. Jeg forventer at genoptage forhandlingerne med ordførerne i begyndelsen af det nye år, og vil i den forbindelse også drøfte spørgsmålet om efterlevelse.
Spørgsmål nr. S 30:
Vil ministeren redegøre for, hvordan forbrugerklagesystemet kan bringes til at fungere mere effektivt, blandt andet med kortere afgørelsesfrister samt sikring af, at forbrugeren, såfremt denne får ret i en afgørelse, også rent faktisk modtager erstatning?
Svar:
Det er korrekt, at der i en periode har været for lange sagsbehandlingstider ved Forbrugerklagenævnet, hvilket bl.a. skyldes, at der var oparbejdet en pukkel af gamle sager.
Dette var klart utilfredsstillende, og der blev derfor i april 2007 udarbejdet en handlingsplan, som sikrer afviklingen af ældre sager.
Afviklingen af sagspuklen har fulgt denne plan, og Forbrugerstyrelsens mål er, at antallet af gamle sager ved udgangen af 2007 udgør under 100, mod knap 850 ved årets begyndelse. Forbrugerstyrelsen har bl.a. flere gange tilført ressourcer til den enhed, der er ansvarlig for sekretariatsbetjeningen af Forbrugerklagenævnet, og der arbejdes fortsat med procesoptimering. Forbrugerstyrelsen har over for mig oplyst, at der i 2007 forventes afsluttet ca. 3.900 sager mod 2.845 i 2006, og at det vurderes, at der i 2008 vil kunne opnås en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6-8 mdr.
Spørgsmålet om Forbrugerklagenævnets sagsbehandlingstider udgør også en væsentlig del af evalueringen af lov om forbrugerklager, der pågår i øjeblikket.
For så vidt angår den sidste del af spørgsmålet om at sikre, at forbrugeren får opfyldt sit krav, vil jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 28 og 31.
Spørgsmål nr. S 31:
Vil ministeren redegøre for sin holdning til at give afgørelserne i Forbru-gerklagenævnet – eksemplificeret i DR´s udsendelse Kontant den 27. no-vember 2007 – retslig gyldighed?
Svar:
Der henvises til min besvarelse af spørgsmål 28.