13-04-2008 19:36:30 - 1 kommentar Spm. Nr. S 1184 Til integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech (V)) . ( 9/4 08 ) af: Johs. Poulsen (RV) Spørgsmål Hvorledes stemmer ministerens retsopfattelse overens med at personer, som er udsat for personlige overgreb og forfølgelse fra familiemedlemmer og venner, f.eks. ved trusler om tvangsægteskab eller æresdrab, ikke er sikret samme grad af beskyttelse i Danmark som personer der er udsat for overgreb og forfølgelse fra politi, militær eller andre statslige myndigheder? (fra http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/spoergsmaal/S1184/index.htm) Spm. Nr. S 1185 Til integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech (V)) . ( 9/4 08 ) af: Johs. Poulsen (RV) Spørgsmål Er det ministerens holdning at en person, som kan dokumentere, at hun i hjemlandet vil lide stor risiko for overgreb og forfølgelse, og hvor truslen er dokumenteret, bør have beskyttelse i Danmark, uanset om truslerne er af privatretlig karakter eller helt formelt omfattet af den danske tolkning af flygtningekonventionen? (fra: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/spoergsmaal/S1185/index.htm)
Spm. Nr. S 1184
Til integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech (V)) . ( 9/4 08 ) af: Johs. Poulsen (RV)
Spørgsmål
Hvorledes stemmer ministerens retsopfattelse overens med at personer, som er udsat for personlige overgreb og forfølgelse fra familiemedlemmer og venner, f.eks. ved trusler om tvangsægteskab eller æresdrab, ikke er sikret samme grad af beskyttelse i Danmark som personer der er udsat for overgreb og forfølgelse fra politi, militær eller andre statslige myndigheder?
(fra http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/spoergsmaal/S1184/index.htm)
Spm. Nr. S 1185 Til integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech (V)) . ( 9/4 08 ) af: Johs. Poulsen (RV) Spørgsmål Er det ministerens holdning at en person, som kan dokumentere, at hun i hjemlandet vil lide stor risiko for overgreb og forfølgelse, og hvor truslen er dokumenteret, bør have beskyttelse i Danmark, uanset om truslerne er af privatretlig karakter eller helt formelt omfattet af den danske tolkning af flygtningekonventionen?
(fra: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/spoergsmaal/S1185/index.htm)
Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 18-04-2008 10:29:23
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1184
Integrationsministeren har ingen kompetence i asylsager og har således heller ingen indflydelse på asylmyndighedernes anvendelse af asylreglerne. Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af Flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Efter konventionens artikel 1, litra A, nr. 2, betragtes en person som flygtning, såfremt den pågældende: “… som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og som på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil.” Bestemmelsen i § 7, stk. 1, inkorporerer Flygtningekonventionens artikel 1 A i dansk ret. Det generelle kriterium for, hvornår Flygtningenævnet anser betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, for opfyldt, kan udtrykkes således, at der skal være tale om en person, som ved en eventuel tilbagevenden til sit hjemland må frygtes at blive udsat for en konkret, individuel forfølgelse af en vis styrke eller risiko herfor. Ved bedømmelsen af, om dette kriterium er opfyldt, tager nævnet udgangspunkt i de oplysninger om forfølgelse, der måtte foreligge forud for den pågældendes udrejse af hjemlandet. Det afgørende er imidlertid, hvordan den pågældendes situation må antages at være ved en eventuel tilbagevenden til hjemlandet. Dette gælder, uanset om der ved ansøgerens udrejse foreligger et asylgrundlag eller ej. Udover udlændingelovens § 7, stk. 1, har Flygtningenævnet tillige kompetence til at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 365 af 6. juni 2002. Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, der ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, at hensigten med ændringen af udlændingelovens § 7, stk. 2, var, at der alene skal gives opholdstilladelse til de udlændinge, der – når bortses fra Flygtningekonventionen af 1951 – har krav på beskyttelse efter de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Den nye bestemmelse blev derfor udformet i overensstemmelse med de relevante konventionsbestemmelser. Flygtningenævnets praksis for at anse betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, for opfyldt, kan generelt beskrives således, at der skal foreligge konkrete og individuelle forhold, der sandsynliggør, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil blive udsat for en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Efter Flygtningenævnets praksis anses private konflikter som udgangspunkt ikke for at være asylbegrundende. Private konflikter og chikane fra privatpersoners – eller store grupper af privatpersoners – side kan dog antage et sådant omfang og være af en sådan intensitet, at det anses for forfølgelse. Det er en forudsætning for meddelelse af asyl, at overgrebene eller chikanen fra privatpersoner er af asylrelevant karakter. Dette vil eksempelvis være tilfældet, såfremt handlingerne er begrundet i ansøgerens religiøse eller etniske tilhørsforhold. Det er endvidere en forudsætning for meddelelse af asyl, at de ovenfor anførte handlinger fra en befolkningsgruppes side enten er myndighederne bekendt og tilskyndes eller tolereres af disse, eller at myndighederne afviser eller viser sig ude af stand til at yde effektiv beskyttelse mod sådanne handlinger, jf. UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus pkt. 65. Der kan i øvrigt henvises til Flygtningenævnets Formandskabs 15. beretning 2006, side 110 ff, hvor der er nævnt eksempler på tilfælde, hvor Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren ikke vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse mod overgreb fra privatpersoner. (fra http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/spoergsmaal/S1184/svar/endeligt/20080417/index.htm)
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1185 Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1184. (fra http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/spoergsmaal/S1185/svar/endeligt/20080417/index.htm)