Steffen Nielsen , Partipolitisk uafhængig. , 01-05-2008 10:22:57

Linda

Jeg vil gerne gøre dig opmærksom på følgende artikel, der omhandler et misbrugsprojekt, som vi er startet på i min afdeling, hvor det netop handler om dobbeltdiagnoser.

Der er nogle skønhedsfejl ved artiklen, idet vi jo ikke betragter patienter som indsatte, selvom de er retslige, men vores vision er meget godt beskrevet, og både patienter og vi er meget tændte på opgaven.

jp.dk/arkiv/

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 01-05-2008 10:34:47

Det lyder spændende og langt mere anerkende :-)

På mit gamle arbejde havde vi flere unge med f.eks. ADHD og et misbrug af forskellige stoffer. Ofte var det startet som et ubevidst forsøg på at medicinere sig selv. De oplevede at lærerne roste dem fordi de var roligere i timerne! Efter at det først var blevet konstateret at de havde ADHD, så var spørgsmålet - hvad så? De har jo opbygget et misbrug ved siden af. Der er så vidt jeg ved kommet mere fokus på lige præcis dette område. Men jeg har stadig en fornemmelse af at når unge har det svært socialt og derfor "flygter" ind i rusen, så er det svært at få kordineret den sociale indsats og den behandlende indsats. Det nytter ikke meget at behandle misbruget, hvis man ikke griber fat i årsagerne.

Og vedr. at Venstre mener det er vattet - det viser jo manglende forståelse af at mennesker er forskellige og har brug for anerkendelse og ikke kun pisk, men det kan jo ikke undre *SS*

Steffen Nielsen , Partipolitisk uafhængig. , 01-05-2008 11:04:59

Projektet er forholdsvis nyt og jeg vil sige, at det hårdeste arbejde har været at kæmpe imod gamle dogmer om kontrol, kontrol og atter kontrol.

Vi balancerer imidlertid også på en knivsæg, fordi at samtidig med, at vi gerne vil have en åbenhed hos patienterne om deres aktuelle  misbrug, så skal vi også signalere, at vi accepterer ikke stoffer på afdelingen. Finder vi noget bliver det konfiskeret, men vi bruger ikke patienternes indrømmelse af, at de har røget hash indenfor de sidste 24 timer til at visitere stuerne.

Og så lige det med straf. Vi praktiserer, at hvis man ikke er stoffri, så kan man ikke få udgang uden personale, og i særlig alvorlige tilfælde, så bliver al udgang udenfor hospitalet inddraget, men det er en ekstrem svær balancegang.

Vores største ønske er at få en pose penge til motionsredskaber og sportslige aktiviteter på afdelingen, fordi at sportslige aktivioteter kan frigøre endorphiner på samme måde som stoffer, men de er ikke så farlige som specielt hashen.

Steffen Nielsen , Partipolitisk uafhængig. , 01-05-2008 11:21:37

Efter at have arbejdet med denne gruppe patienter i nogle år, er det gået op for mig, at hash er et langt alvorligere problem end jeg havde forestillet mig. Hashens indvirkning på hjernen er langt mere kompleks end de stoffer som vi traditionelt opfatter som ekstremt farlige. De andre stoffer er voldsomt afhængighedsskabende, men de er forholdsvis hurtige ude af kroppen, medens hash binder sig til fedtvævet og derfor oplever vi patienter, hvor det kan tage op til 6-8 uger før kroppen har udskildt det.

Indvirkningen på psyken i form af irritabilitet, koncentrations- og hukommelsesbesvær er meget tydelig de første  5-6 dage efter indtagelse, medens det ikke har den samme virkning med andre stoffer.

Som gammel misbruger, der stoppede for 30 år siden, har det været en chokerende indsigt og dem, der stadig ryger hash synes ikke selv, at de kan mærke nogen forskel. Det er også svært at afgøre om vedkommende bare er træt eller der er noget andet i vejen, der påvirker humøret.

Engagement i aktiviteter er den bedste indikator og jeg tror også den bedste behandlingsmetode, men det er sgu svært at tilbyde på en hospitalsafdeling med kun et bordtennisbord, en motionscykel og en PC.