Linda Kristiansen

Linda Kristiansen

HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen

Antal relationer 151
Anbefalet af 22
Medlem

Det er så vigtigt for mig, at dem, som kommer hertil, føler sig som en del af fællesskabet

28-07-2008 14:18:13 - 6 kommentarer

Titlen på dette indlæg er et citat fra dagens Information som jeg var ved at få galt i halsen ude i hængekøjen. Her interviewes Birthe Rønn Hornbech om sit forhold til Grundtvigs ”Danmarks trøst – Langt højere bjerge”. Og smukt lægger hun meget vægt på sætningen ”Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil” og knytter hertil ”det er en konstatering, men kunne også være et løfte til dem der kommer. ’Til vores folk I alle høre – hvis I regner jer selv dertil’.”.


Inden denne dejlige artikel læste jeg en anden artikel i samme avis, hvor hun godt nok konstatere at man ikke kan fifle med EU-retten, men lige tilføjer ”Men jeg har jo også en forpligtigelse over for Folketinget og udlændingeloven.”. Og ja, jeg er så ganske enig – hun har en forpligtigelse. Hun burde have oplyst Folketinget (og alle andre!) om at EU-retten her står over udlændingeloven.

Nok om Birthe Rønn Hornbech og nu til selve ”problemet”. Det ser ikke ud til at det er et hul i loven som DF gerne vil gøre det til, men at det bare er sådan at EU her står over DK – og skal det ændres kræver det ændringer på EU-plan. Og da vi har et retsforbehold står vi her uden for indflydelse, og selvom vi havde indflydelse på dette område, så tror jeg ikke vi kunne overbevise andre om at en af grundpillerne for EU – den fri bevægelighed – skal fjernes/modereres/ændres for lille DK eller hvad man kunne finde på. Så hvad mon der nu sker. Kommer der nu en ny anti-EU bølge, fordi det indskrænker vores suveræne ret til at være ene og alene og lader folk høre til dem som de regner sig til – for lige at trække en parallel til Grundtvig og Rønn Hornbech? Eller kommer vi nu endelig af med et forbehold, fordi man kan se at det ikke er så smart at sidde uden for?

I hvert tilfælde bliver det spændende at se om Regeringen kan klare sig lige så elegant ud af denne sag som den klarede sig ud af børns opholdstider i asylcentrene – en sag og et løfte, der pludselig forsvandt…

Kommentarer
Robin de Nijs
Medlem

Robin de Nijs , alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre) , 28-07-2008 17:40:59

Man kan selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved om nogle danskere gør det overhovedet muligt at føle sig del af det danske fællesskab, men min personlige mening er, at det faktisk er ikke så vigtigt. Det handler kun om at dem, "som kommer hertil", bidrager til fællesskabet, f.eks. gennem arbejdet. Jeg føler mig ikke del af det danske fællesskab (selvom jeg bidrager til det), ikke kun fordi nogle danskere er lukket overfor det, men først of fremmest fordi jeg selv ikke har lyst eller føler det sådan. Jeg er ikke dansker. Punktum. Never have been, never will be. Åbenbart glemmer hun den del med "hvis I regner jer selv dertil" Så undskyld Birthe, men det er ikke vigtigt for mig.

 

EU-retten handler sket ikke om at man vil tvangsintegrere EU-borgere (og deres evt. ægtefæller fra Langbortistan) fra i Danmark, men kun om at EU-borgere kan arbejde og bo med deres familie i alle EU-lande. Den danske udlændingelov har som formål at holde de danske grænser lukkede, og EU-retten har som mål at åbne grænser mellem landene i EU. Det betyder at man kun kan holde den danske grænse til ikke-EU lande lukket, og ellers er afhængig af hvor lukket de andre EU-landes grænser er.

 

Nu må vi se hvad der sker. Jeg satser på en yderlig polarisering mellem nationalistiske og globalistiske danskere, som forhåbentligt gør en VK + DF samarbejde umuligt...


Karsten Kristoffersen
Medlem

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 28-07-2008 21:44:24

Jeg tror ganske enkelt, at både partifællerne i Venstre, men også vennerne i Det Konservative Folkeparti så småt er begyndt at vende Rønn Hornbech ryggen. Det forekommer mig, at man vurderer, at hun simpelthen ikke står til at redde. Både Helle Sjelle (De Konservative), Karen Ellemann (Venstre) og Peter Skaarup (DF) har i dag opfordret Ombudsmanden til at indrage Ministerens rolle i sagen i sin undersøgelse.

 

Ville man komme med sådan en opfordring, hvis ikke alternativet var værre? Det er jo trods alt en minister, vi her taler om.

 

Jeg tror, at Rønn Hornbech reelt er færdig. Eller også er det bare mig, der er gået i Kaare R. Skou-mode. ;o)


Kenneth Wilson
Int.

Kenneth Wilson , tekstmand, forfatter, grafiker , 28-07-2008 23:10:11

Godt indlæg, Linda! Det er helt rigtig set, at Birthe Rønn Hornbechs forpligtelse overfor Folketinget ligger i, at hun skulle have orienteret MFerne om at EU-retten altså står over Udlændingeloven.

 

Selvom der er et flertal for at dansk-udenlandske ægtepar efter et ophold i Sverige ikke skal have ret til familiesammenføring i Danmark, så har EU-retten i en efterhånden lang række domme slået fast, at sådan er det. Danmark skal rette ind.


Carsten Dollerup
Medlem

Carsten Dollerup , Ejendomsadministrator , 30-07-2008 00:14:03

Jeg kommer så lige med mit sædvanlige sortsyn.

 

Selve sagen er i min optik helt oplagt. Det er så centralt i EUs hensigt og regelsæt, at der skal være fri bevægelse på arbejdsmarkedet på tværs af grænser, at de regler MÅ gælde - også i DK. Ikke mindst, fordi man ikke eksplicit har taget stilling til problemet, da man lavede sine nye regler.

Selv mener jeg - uden at have studeret de forskellige sager, at det er evident, at EU-retten i denne sag ikke kan tilsidesættes af dansk lovgivning og slet ikke med den udformning som reglerne har.

Mht. håndteringen er jeg dog ikke så stor optimist som de fleste andre i opposition:

 

Jeg tror man korsfæster Birthe Rønn, som i forvejen ikke er inde i varmen (hverken hos regeringen - og efter denne sag heller ikke i oppositionen). Det er en sag, som i den grad vil kunne smadre meget af den respekt hun nød, fordi hun altid var meget ideologisk og vidende funderet i de sager, som hun kommenterede offentligt når hun gjorde det som "den samvittighedsfulde".

Jeg tror alene af den grund, at Anders F vil være ganske godt tilfreds med en amputeret BR, som fremover ikke vil nyde samme særbehandling med store interviews  i landsdækkende aviser, når hun igen var på tværs som tidligere.

 

Dernæst ser jeg regeringen ride bølgen lidt af med noget i retning af "et hul i lovgivningen" (tv-nyhederne bruger allerede flittigt DFs betegnelse - igen fantastisk så uinspireret og ukvalificeret pressen håndterer dækningen af sagen) og hiver BR og udlændingeservice op af hatten, som den store synder, når det ikke kan finde på andet.

 

Man lægger allerede i kakkelovnen til, at kunne sige, at "jamen vi havde ingen anelse" (jf. udtalelserne om, at der jo er eu-sager, der taler hhv. for og imod at særregler kan håndhæves og blah, blah).

 

I 'parantes' bemærket er det jo rystende at INGEN journalister, som jeg har hørt tale om det her, spørger, hvad argumentet skulle være for tilsidesætte eu-reglerne, når det ellers flittigt brugte 'lødige argument' for reglerne er, at man vil forhindre tvangsægteskaber (hvis det virkelig var det, som det handlede om, ville man have sørget for at pressen kunne rapportere om, hvor berettigede de tvivlsomme afvisninger er / har været).

 

...Nå, men jeg ser det ende med stort set status quo når Anders F giver et løfte til DF om at man vil gøre noget og arbejde på ændringer via eu - eller noget der ligner.

 

Jeg HÅBER inderligt, at jeg for en gangs skyld tager fejl og de rigtigt brænder nallerne fordi DF gør det her til noget, der ikke KAN accepteres. Det forudsætter naturligvis, at der etableres klarhed om, at det ER EU-reglerne der gælder. Det ville være fantastisk, hvis det lykkes at kvæle den inden, men så "dygtige" tror ikke engang jeg på de er... :D

 

Mvh,


Mai-Britt  Schultz
Medlem

Mai-Britt Schultz , Formand for Svendborg - Langeland kredsen og Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn , 30-07-2008 10:04:24

Det mærkeligste i denne sag er, at jeg faktisk tror, at Birthe Rønn er et ordentligt menneske, som prøver at gøre et ordentligt stykke arbejde. Vi er ikke enige, slet ikke, men der er noget virkeligt underligt i denne sag. Problemet er måske snarere, at hun er blevet bedt om, at stå som garant for nogle love, som de regeringsbærende partier har vedtaget. Og love skal følges..
Jeg tror ikke der er nogen tvivl om, at hun bliver " ofret" som syndebuk, men det der undre mig er, at hun ikke for længst har taget sit gode tøj og gået. Det er i modstrid med så mange af hendes tidligere udtalelser, det hun lægger ministerryg til for tiden, at man må undre sig. - Jeg håber virkelig, at DF snart mister den indflydelse de har på dansk politik, som slet ikke står mål med den stemmeandel de har i befolkningen.

 


Carsten Dollerup
Medlem

Carsten Dollerup , Ejendomsadministrator , 30-07-2008 20:01:51

Delte helt og aldeles din opfattelse vedr. Birthe, Mai-Britt.

 

Det var - for mig - den største overraskelse i nyere tid, at hun blev sat på den post, for jeg var HELT overbevist om at hun lynhurtigt ville skulle rette ind, når hun blev lidt for selvstændig. Hun er nemlig klasseeksemplet på, at når Fogh siger, at hans ministre skal være politikere og ikke administratorer, så er det lige så fæl en fordrejning (læs: løgn), som når han siger, at han står for velfærd og tager hånd om de svage.

 

Min første kommentar efter chokket havde lagt sig var, gad vide hvor længe det holder...

Hun SKULLE jo være skredet første gang, hun fik at vide, at hun aldeles ikke skulle have sine egne ideer om forvaltningen af reglerne. Men måske trak noget andet. Noget der var lidt vigtigere end principperne... Måske...?

Men brandærgerligt for hendes 'eftermæle'...


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind

Side 1 af 2
Martin Bork
Medlem
Martin Bork Ph.d. i Historie. Formand for Ringsted opstillingskreds.
Robin de Nijs
Medlem
Robin de Nijs alethiolog & sekretær religionskritisk netværk (Lejre)
Gitte Nielsen
Medlem
Gitte Nielsen Kontorfuldmægtig, Århus
Karsten Kristoffersen
Medlem
Karsten Kristoffersen Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg
Flemming     Nakinge Nielsen
Medlem
Flemming Nakinge Nielsen folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op?