Merete Riisager , Folketingskandidat, Odense Syd , 19-09-2008 20:40:42

@ Linda

Hvordan har udviklingen af antallet af prostituerede og handlede kvinder til sammenligning været i Dk i den samme periode?

Ole Bengtson , Radikal vælger , 19-09-2008 21:10:23

@ Linda

Jeg er helt med dig. Tænk hvis vi kunne klare alverdens problemer med forbud ... forbud mod sult, sygdom og anden ondskab. En nærliggende tanke, men naivt er det.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 19-09-2008 22:32:57

Merete

Det her er politiets statistik, du kan trykke dig videre derfra men det drejer sig om ganske få ankoldelser de de sidste 7 år

http://www.politi.dk/da/servicemenu/baggrund/faq_kvindehandel01062007.htm

Erika Lorentsen , 1. suppleant til folketinget, sygeplejerske og leder af værested for sindslidende , 20-09-2008 21:03:42

Hej Linda, jeg mener ikke tingene er helt så enkle som du fremstiller dem i dit indlæg. Prostitution har store samfundsomkostninger inklusiv de omkostninger der er for de børn der er i miljøet. Vi har jo forbud på nogle områder, bl. a. er det ulovligt at købe sig til sex med piger under 18 år og hos handlede kvinder. Og der ser vi det jo ikke som et problem at vi forbyder det. Jeg mener at erfaringerne fra Sverige er positive også, især fordi de holder antallet af prostiuterede ned. Det er meget sundhedsskadeligt at prostituere sig og de er meget stigmatiserede i forvejen, så hvordan man kan drage konklusionen at det er blevet værre er jeg lidt tvivlende over for. De langsigtded virkninger kan jo netop blive en holdningsændring til det at købe et andet menneske, og det mener jeg kan være et meget vigtigt fremskridt. Jeg mener at tiden er inde til at vi forbyder handel med kvinder, lige som vi forbyder at man har sex med børn eller at man slå sine børn. Vi kan ikke tordne imod alle forbud, selv om forbud heller ikke løser alle problemer og ikke kan stå alene.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 20-09-2008 21:53:11

Erika

Tingene er ikke enkelte. men det er en virkningsløs metode der bare avler mere elendighed og kriminalitet at kriminalisere mændene, det gør jo kvinderne til hælere.

Hvilken samfundsomkostninger er det du tænker på?

Licens skal naturligvis kun gives til myndige M/K og naturligvis må mennesker selv bestemme over deres krop, læs menneskerettighederne!

Og nej erfaringerne Fra Sverige er dårlige, de kan ikke en gang lave en undersøgelse af effekten da mørketallet er for stort. Du skriver at det er meget sundhedsskadelig at prostituere sig. det er der ingen undersøgelser der peger på. stigmatiserende ja, det er alt der skal hemmeligholdes for familie og venner, men det er en del af kagen som de selv vælger. man køber ikke et andet menneske da du så ejer det det gør man når man køber et køleskab, her køber du seksuel massage, en betalings aftale mellem to voksne menneske, på linje med 2 pornostjernerne der også bliver betalt for sex. En licens aftale skal fjerne de kriminelle elementer fra branchen, og skabe bedre forhold for pigerne med bl arbejdstilsyn mm.  www.si0.dk er de frivillige sex arbejders organisation. 

Erika Lorentsen , 1. suppleant til folketinget, sygeplejerske og leder af værested for sindslidende , 21-09-2008 18:42:09

Hej Flemming, det er en aftale imellem to voksne mennesker, men ikke imellem to lige mennesker. De fleste af de mennesker der sælger deres krop gør det fordi de er i nød eller nogle gør det som en selvdestruktiv handlig, fordi de har været udsat for incest i barndommen. Jeg vil ikke udelukke at nogen lever fint med det, men jeg tror at det er meget få, og jeg vægter højere at hjælpe alle dem der er i nød.

Undersøgelser dokumentere store fysiske og især psykiske skader af prostitution og det er jo samfundet som må betale den pris og forsørge/behandle dem når det ikke længere magter det liv.

Det er ikke enkelt hvad man gør der, men miljøet er under alle omstændigheder meget hårdt og fyldt med vold, og det viser sig at  det ulovlige også fortsætter hvis man lovliggør noget af det.

Jeg mener ikke det her handler om moral, men at vi nøgternt prøver at dæmme op for et stort problem. Arbejdsmiljøet som prostitueret er så problematisk at det aldrig kan lovliggøres, da det er nedslidende under alle omstændigheder.

Vi forbyder jo også at folk tager en hel del narko fordi det nedbryder deres krop. Ligesom vi påbyder sikkerhedsseler fordi det nedsætter trafikskader. Samfundet blander sig vel også fordi det er samfundet som skal behandle/forsørge for de mennesker som har nedbrudt sig selv.

Jeg mener ikke at modellen fra Sverige løser alt, men jeg har læst om positive resultater. Området er svær at undersøge og forskellige holdninger til emnet gør også at nogen på forhånd kigger efter bestemte ting. Hvis du ønsker at læse noget fra nogen der har haft prostitution tæt på kan du søge på Reden. De forholder sig til mange af de myter som der er på området.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 21-09-2008 19:06:03

Det er en meget fejlagtig opfattelse de fleste i bordelverden og eskorten er frivillige, hvor de fleste ad dem er fra middelstanden, gifte kvinder der tager 1 - 2 vagter om ugen i nabobyen, mange af dem har et ganske normalt arbejde ved siden af. Manden er velviden om ekstra jobbet. det er for de fleste de store penge der trækker. der hvor de virkelige problemer er i gadeprostisionen hvor de Danske piger er narkomaner, hvor alternativet er kriminalitet hvis der ikke er kunder nok, altså hvis kunderne bliver kriminaliseret, det er i øvrig næsten umuligt at bevise om der er betaling i mellem parret, hvis kvinden siger hun ikke har modtaget betaling, er det næsten umuligt at bevise det modsatte, selv om det er optaget på video kan pigen blot påstå at det var en gammel gæld han betalte tilbage, i det danske rets system er det anklageren der skal bevise sin påstand, det vil blive ord mod ord. det vil kun skade pigerne på gaden altså de svage, det vil sige i følge politiets tal ca 8 % inklusiv EU pigerne, resten foregår indens dørs. der tager bordellerne bare navnforandring, til samtale terapi, og så bliver det et tlf nr. i stedet for en adrs. i extrabladet.

de få der får en bøde bliver yderlig straffet ved at bødeforlæget sendes til familiens adrs. enlige vil bare være ligeglad og kalkulere med at de får en bøde engang i mellem. Birgithe Kofod Olsen underdirektør for Institut Europæiske menneskerettigheder har erklæret forbudet for ulovlig. Det betyder at hvis folketinget vedtager loven vil der blive ført retsag, af blant andet Team Gimel som jeg er en del af.

Erika Lorentsen , 1. suppleant til folketinget, sygeplejerske og leder af værested for sindslidende , 21-09-2008 19:19:34

Hej Flemming, en kriminalisering af kunderne vil mindske antallet af kunder og da det er antallet af kunder der afgør antallet af prostituerede er det nok værd at overveje at nedbringe antallet af kunder.

Jeg er ikke så naiv at tro at vi kan forhindre at der foregår prostitution, men kan vi nedbringe antallet er det også fint.

Netop en romantisering af prostitution er med til at øge antallet af kunder, derfor synes jeg ikke det er hensigtsmæssigt at gøre det. Det er et meget hårdt miljø lige meget om man har renvaskede lagner og lægekontrol og hvad ved jeg man pakker det ind i for at det skal dulme samvittigheden hos kunderne. Hvis man vil de kvinder det godt, så skulle man give dem pengene uden at udnytte dem samtidig med. Jeg tror at det er meget få der gør det af overskud.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 21-09-2008 19:40:40

Også der tager du fejl. der er lavet en videnskabelig godkendt undersøgelse i holland med kontrolgrube. den fortæller at 27 % af kvinderne trives bedre end sammenlignings grupen ca. 50 % trives en anelse under kontrol grupen, men så lidt at det ikke var bemærkelsesværdig 23 % mistrives. Det er den sidste grube der skal hjælpes, det er narkomaner psykisk syge socialtbelastede personer af alle changere jeg romantisere ikke da der ikke findes romantik uden kærlighed, men der findes masser af sex uden kærlighed. det hårde miljø skal under myndighedernes kontrol, så voldsmænd og bander ikke kan kræve beskyttelses penge af udlejer (rufferne) det er ikke pigerne der bliver presset af de kriminelle da de kan gå til politiet, det vil de derimod blive hindret i med en kunde kriminalisering, da de så ikke vil være ukendte mere.

Erika Lorentsen , 1. suppleant til folketinget, sygeplejerske og leder af værested for sindslidende , 23-09-2008 22:15:06

Hej igen Flemming. Jeg tror ikke en kriminalisering af kunderne rammer kvinderne så meget som du beskriver. For mig at se er der også nogen der har en interesse i at fastholde at deres forhold bliver så og så meget værre.  Det jeg har hørt f.eks. fra medarbejdere på reden,  som møder de her kvinder og har arbejdet tæt på dem i mange år, er at det er et utrolig hårdt miljø i forvejen. Den Hollandske undersøgelse du nævner lyder også ret utrolig og jeg tænker lidt over præmisserne for den. Folk må for mig at se have sex som det har lyst til, bare det ikke går ud over andre. Og det ulige magtforhold der ofte er i forbindelse med prostitution gør det problematisk i rigtig mange situationer. Og netop myten om den lykkelige luder har jeg svært ved at tro i ret mange tilfælde, selv om jeg selvfølgelig ikke vil udelukke det. Men erfaringer viser at der ved en legalisering altid følger ilegale aktiviteter med. Mit håb er jo selvfølgelig at vi som mennesker vil møde hinanden på en god måde og ikke misbruge vores magtforhold over for hinanden. Det er selvfølgelig ikke sådan verden er, men jeg tror at den kunne blive et bedre sted uden prostitution. For de mennesker der gør det ville vel ikke gøre det uden at få pengene? Og jeg tror ikke på at det skal være en menneskeret at købe sig til sex med et andet menneske. Nogen af de mennesker der lever af prostitution har nogen gange en tendens til at gøre det til noget postitivt, for selv at kunne overleve med det. Det er ikke ualmindeligt at de forsvarer det liv, fordi de ville falde helt fra hinanden hvis de skulle erkende at det ikke havde det godt med det. En meget almindelig overlevelsesmekanisme.

Kender du selv personligt nogen der lever godt med at prostituere sig?

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 23-09-2008 22:43:22

Erika

Jeg har bedt Anja svare dig, du kan læse hvem hun er på vores hjemmeside, du kan også bruge vores debatforum så slipper jeg for at videresende, da hun ikke er medlem af radikal.

Interview med Anja i Information 12/10-07 læs side 6

http://www.gimel.dk/  
 

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 23-09-2008 22:45:29

Ps det er under debat øverst til venstre.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 25-09-2008 11:06:35

Information bringer 12. oktober 2007 nedenstående interview med Anja

Kvindevalg
Ludere uden stemme

Af: Anna von Sperling

Hun har gennem et halvt liv som prostitueret fulgt udviklingen i de danske sexvaner og undret sig over debatten om sit erhverv. Hvorfor taler vi aldrig om seksualitet? spørger Anja, der efterlyser frisind fra samfundet og kritiske forbrugervaner hos kunderne12. oktober 2007Af: Anna von Sperling

Kriminalisering af kunder. Vi skal hellere koncentrere os om at give de kvinder, der vantrives andre muligheder. Men så må vi jo nødvendigvis også erkende, at der er nogle, der trives rigtig godt med det, de laver, siger Anja.

Et godt gammeldags samleje. Det var tidligere den ydelse, som Anjas kunder oftest efterspurgte. Det har ændret sig. "Nu vil de have græsk og som oftest på dem selv. De tør ikke spørge deres koner og bruger tit en masse energi på at overbevise mig om, at de altså ikke er bøsser. Analsex er blevet in, men moden i pornoindustrien ændrer ikke ved modet til at tale om, hvad vi har lyst til," siger Anja. "Det er jo ulykkeligt, fordi det er så stærk en kraft. Vi kan ikke bare fjerne den. Hvis der ikke var sådan nogle som mig, frygter jeg, at den ville komme til udtryk andre steder," siger Anja.

Vi taler altid kun om de problemer, der er i prostitutionsmiljøet. Hvad med at tale om vores seksualitet?" siger den spinkle 45-årige kvinde.

Vi ryger smøger i solen på trappen foran et af Storkøbenhavns mange stationscentre. Det er formiddag. Anja har fri. Eller det vil sige, hun har ikke kunder i dag. Det har hun kun en gang om ugen 'plus det løse.' Men hun arbejder på sit andet projekt: At ændre forståelsen af hendes erhverv og råbe til kamp for frisindet og retten til at træffe egne valg i livet.

"Jeg kan lide at få et andet menneske til at have det godt, og jeg synes, at salgssituationen er interessant. Nogle gange er den flirtende, andre gange udfordrende. Jeg er stolt af mit job, og jeg kan ikke acceptere, at staten skal fortælle mig, hvordan jeg bruger mit liv og min krop," siger Anja.

Også de mange velmenende deltagere i prostitutionsdebatten, der vil redde hende fra hendes egne valg, har hun svært ved at forstå.

"Jeg har selv valgt at starte i faget, og jeg er fint i stand til at sætte mine egne grænser. Derfor gør det mig enormt irriteret, når andre skal fortælle mig, at jeg er ulykkelig. 'Jeg kan lide, hvad jeg laver,' siger jeg. 'Nej, det kan du ikke. Du ved det bare ikke,' siger de."

Valg og grænser
Anja vokser op i, hvad hun betegner som 'en helt almindelig arbejderklassefamilie'. Hun uddanner sig inden for salg, men da hun er i midten af 20'erne, tager hun et midlertidigt job som telefonpige hos en prostitueret.

"Jeg er ikke blevet misbrugt eller været udsat for overgreb. Jeg fik et arbejde og blev fascineret af hendes job. Det var spændende og lidt frækt," fortæller hun.

Da hendes arbejdsgiver ikke længere har brug for en telefonpige, tænker Anja sine muligheder igennem.

"Jeg ville ikke bare kaste mig ud i det, så jeg satte mig ned og skrev alle fordele og ulemper ned. Du ved, fordel: pengene. Ulempe: dobbeltlivet. Derefter kastede jeg mig ud i det," fortæller Anja.

I den første tid får hun hjælp af en mere erfaren kvinde. "Jeg var heldig, at jeg begyndte hos en 'Mutter', der hjalp mig meget. Hun fortalte mig, hvordan man forhandler med kunderne og om praktiske ting som, at man ikke skal røre ved noget, før man har vasket hænder, og hvordan man putter et kondom på. Det viste sig at være noget sværere, da jeg skulle gøre det på en levende en," griner hun. Men det vigtigste råd, hun fik med, var, at hun skulle sætte sine grænser og stå ved dem.

"Og det har jeg gjort. Hvis jeg en dag oplever, at jeg begynder at overskride dem for at holde på en kunde, ved jeg, at det er tid til at stoppe," siger Anja, der også mener at det er vigtigt at holde fast i, hvem man er, og hvad man føler i situationen.

"Jeg ligger ikke og stønner som en anden tysk pornomodel. Jeg stønner, hvis der er noget at stønne over. Jeg spiller ikke skuespil over for mine kunder. Det må de leve med, ellers finder de nok en anden," siger hun.

Mange mistrives
Anja har via nettet fået kontakt til to mænd, der har udvist stor interesse for de seksualpolitiske aspekter omkring prostitution, og sammen med dem har hun startet Team Gimel, et seksualpolitisk netværk, der arbejder imod kriminalisering af prostitutionskunderne, men for større fokus på de problemer, som kvinderne lever med. Bæredygtig Prostitution kalder de det. De har lavet en række oplæg om de problemstillinger, der knytter sig til prostitution, og Anja har holdt møder om oplæggene med politikere fra alle politiske partier.

"Der er en stor del af pigerne, som ikke trives med det, de laver, men som har svært ved at komme ud af prostitution. Meget ofte fokuserer folk på de psykologiske årsager, men man må ikke glemme, hvad pengene betyder. Vi taler her om kvinder, der sandsynligvis ville ende på bistandshjælp og dermed kan se frem til at miste muligheden for, at deres børn, kan få det samme tøj som de andre og give gode gaver til jul," fortæller Anja, der vurderer, at det ikke er mere end en tredjedel af kvinderne i prostitutionsmiljøet, der trives med deres job.

Øjenåbner
Under et besøg i Værestedet Reden, hvor hun fik lov til at følge livet i et døgn, fik hun set den helt hårde side af sin branche. "Det var faktisk en stor øjenåbner. Jeg så en kvinde sidde helt opløst af gråd, fordi hun havde fået en ny læge, der havde skåret ned på methadonen, så hun nu måtte gå på gaden helt kokset. Det gjorde virkelig ondt at se på konsekvenserne af det svigt, hun var udsat for," fortæller Anja.

"Det kan gøre mig så vred at se de der store, dyre biler, der kører rundt udenfor og leder efter afrikanske kvinder, der kommer fra dyb fattigdom. Eller de samler junkiepiger op, der ikke engang kan stå på benene. Det er jo ikke lavtlønsgruppen, vi ser. Man burde kunne forvente, at de brugte lidt fornuft og forholdt sig kritisk til, om den pige, der ligger under dem, faktisk har haft et valg," siger Anja.

Men hun mener ikke, at selv alverdens lovgivning kan løse de problemer.

"Nu taler de om at kriminalisere mine kunder. Men det skaber bare nye problemer uden at løse dem, der eksisterer. Vi skal hellere koncentrere os om at give de kvinder, der vantrives, andre muligheder. Men så må vi jo nødvendigvis også erkende, at der er nogle, der trives rigtig godt med det, de laver," siger hun.

Dobbeltlivet
Men selv om Anja selv har valgt, og selv om hun stadig oplever, at hun har sig selv med i sit arbejde, oplever hun også, at hendes levevej koster på andre konti.

"Det sværeste har været det dobbeltliv, der følger med. Min mand er den eneste, der ved, hvad jeg laver. Jeg ved, at min mor ville blive ked af det, og det føler jeg ikke, at jeg kan tillade mig. Mine børn har ikke haft mulighed for at vælge, og de skal ikke udsættes for den mobning, der følger med," siger Anja, der fortæller, at det aldrig har været et problem for hendes mand.

"Jeg var allerede gift, da jeg startede. Dengang ville jeg gerne have, at han gav mig tilladelse til det. Det ville han ikke. Han sagde, at det alene skulle være mit valg, men at han ville støtte mig i det, uanset hvad det endte med."

I dag bruger Anja ham til at vende problemer på jobbet, men fortæller ham også, hvis der er sket noget sjovt. "Sammen med de andre piger er alt jo normalt. Det kan være rigtig godt at have en, der kan se på det udefra, med nye øjne," siger Anja.

Hun prøver generelt at holde sig lidt på afstand af de andre prostituerede kvinder.

"Det kollegiale arbejdsmiljø er benhårdt og ofte direkte svinsk. Du har en veninde, indtil du tjener flere penge end hende. Jeg har altid foretrukket at arbejde alene," fortæller Anja. De seneste år har hun gennemført to uddannelser inden for alternativ behandling.

"Jeg ved ikke, hvornår jeg stopper i prostitution. Selv har jeg tænkt, at 50 år er en fin alder at stoppe, men jeg kender en kvinde på 74, der stadig arbejder," siger hun.
 

Erika Lorentsen , 1. suppleant til folketinget, sygeplejerske og leder af værested for sindslidende , 27-09-2008 18:56:10

Hej Flemming, tak for Anjas historie. Hun erkender jo at ca. 2/3 af de prostituerede har det skidt med erhvervet.

En kriminalisering af kunderne vil få antallet af kunder til at falde og det vil jo reducere antallet af prostituerede og dermed få nogle af de pige væk fra hvervet, som bliver syge af det og er udsat for vold. For hun har jo ret i at det kan være svært at få dem væk fordi de bliver "afhængige"  af pengene.

Mon ikke Anja kan fortsætte sit priviligerede liv alligevel? Netop Reden som ser alle de hårdt ramte prostituerede anbefaler jo en kriminalisering af kunden. Jeg tror godt at kunderne kan lære at klare deres behov på andre måder.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 27-09-2008 19:37:37

Reden er ikke kompetent til at udtale sig om andet end gadeprostituerede altså narkomaner og de fremmede piger. De få piger der kommer fra resten af erhvervet, er kun folk der ikke trives. Samtidig er Reden en kristen organisation der bestemt ikke kan kaldes neutrale, jeg anbefaler at du i stedet lytter til de prostituerede, Anja mener ikke det du tolker som, at der er 2/3 del der ikke trives. Det svare til den videnskabelige undersøgelse jeg har præsenteret dig for tidligere. Læs den her http://thehumanstain.smartlog.dk/vanwesenbeeck  

det er godt du har indset at for nogle er det et priviligeret liv, altså indrømmer du at det ikke er alle der har sociale problemer dertil kan du så ligge alle dem der det sidste halve år har meldt sig ind i iso stille op i tv skriver artikler i aviser mm.

Så er det her ikke et spørgsmål om kunderne, men om kvinders ret til selv at bestemme over egen krop. hvis du betvivler mit ord for at det ikke er anjas mening det med de 2/3 så vil jeg da bede hende om at svare dig.

I øvrig opfatter jeg det som uradikalt, at fornægte videnskabelige fakta.

Erika Lorentsen , 1. suppleant til folketinget, sygeplejerske og leder af værested for sindslidende , 27-09-2008 19:58:18

Hej Flemming, jeg vil ikke sige at jeg fornægter videnskabelig fakta, man jeg mener at man altid skal forholde sig kritisk til undersøgelser og overveje om de er lavet af nogen der har en speciel interesse i dem. Mang videnskabelige undersøgelser kan jo også komme til forskellige resultater. Derfor bør man ofte søge sin viden i flere undersøgelser og kigge på hvordan og af hvem de er lavet.

En kriminaliserning af kunderne laver vel ikke om på om de kvinder kan bestemme over egen krop?

Jeg savner også dine bud på hvordan du vil hjælpe de mange som er hårdt ramt af prostitution og handel med kvinder.

Jeg mener nu at Reden har prostitution inden på livet og Dorit Otzen har sat sig rigtig meget ind i emnet og talt med utallige prostituerede. Jeg har også læst flere bøger skrevet at prostituerede og de har ikke malet et skønmaleri. En del prostituerede blander sig også i debatten og bakker op om kriminalisering. Så der er mange stemmer i debatten og alle har vel lov til at danne deres mening om tingene. Og min holdning er at jeg ønsker at hjælpe de mange som bliver syge af "jobbet", de stærke som Anja skal nok klare sig lader det til. Har du noget der virker bedre til at dæmme op end kriminalisering af kunderne sammen med støtte og hjælp til de prostituerede til at komme ud af erhvervet, hører jeg det gerne. Men når man lovgiver for at hjælpe nogen, kan man jo nogen gange komme til at træde andre over tæerne.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 27-09-2008 20:03:20

Erika.

Hvordan vil du tro narkomanerne vil skaffe penge til stof hvis de mister deres kunder?
 

Syntes du ikke de har problemer nok?
 

Har politiet ikke nok at lave eller vil du have de skal til at samle bevismateriale som i sverige, gondomer med indhold til dna?
 

Hvordan stiller du dig til de ægteskaber familier der går i opløsning når bødeforlæget ryger ind ad postsprækken.
 

Hvordan forestiller du dig at politiet skal bevise, at der foregår noget ulovligt, i et privat hjem, Excort hvor du bare tager telefonen og ringer til en sex arbejder?
 

Hvordan stiller du dig til

Den 18. januar 2008 bragte Jyllandsposten nedenstående kronik af Birgitte Kofod Olsen.

Kronik: En menneskeret at bestemme over egen krop

Af Birgitte Kofod Olsen, afdelingsleder. ph.d., Institut for Menneskerettigheder, København
Offentliggjort 18.01.08.

Vi skaber de bedste vilkår for de prostituerede kvinder og mænd ved at forstå præmisserne for deres arbejde og respektere dem som mennesker, der har lige så megen ret til at bestemme over deres egen krop og erhverv, som alle andre, mener dagens kronikør.
Vi bliver nødt til at respektere, at prostituerede har rettigheder ligesom alle andre.

I stedet for en generel kriminalisering bør vi satse på en flerstrenget strategi, der anerkender, at der findes forskellige former for prostitution og deraf forskellige behov for beskyttelse.

Ethvert menneske er udstyret med en frihedsret, der omfatter retten til at bestemme over sin egen krop og retten til selv at vælge, hvordan vi ønsker at indrette vores liv og udvikle relationer. Heri ligger også den enkelte borgers ret til frit at vælge erhverv.

Menneskerettighederne er ganske vist ikke absolutte størrelser, men kan og skal til tider bøjes.

Det gælder i situationer, hvor bredere samfundsmæssige hensyn vejer tungere end hensynet til den enkelte borger, eller hvis den enkeltes udøvelse af selvbestemmelsesretten og erhvervsfriheden krænker andre borgeres tilsvarende ret, eller hvis der er risiko for, at personen påfører sig selv livstruende skader.

For prostituerede kvinder eller mænd betyder det, at de som udgangspunkt kan vælge det erhverv, de har lyst til, og altså ikke skal tåle statens indblanding i dette valg af erhverv. Set i det lys vil en generel kriminalisering af kunder til prostituerede være en indgriben i selvbestemmelsesretten og indirekte medvirke til, at et lovligt erhverv ikke kan opretholdes og tilvælges.

Spørgsmålet er derfor, om en generel kriminalisering af sexkunder er forenelig med en rettighedstænkning. Et generelt forbud mod at købe sex er indført i Sverige og på vej i Norge, mens man i Finland har valgt at begrænse forbudet til kunder, der køber sexydelser af kvinder, som er ofre for menneskehandel.

Jeg mener, at man med et generelt forbud ikke har blik for de modsatrettede interesser, som de forskellige prostituerede personer har. Vi er nødt til at skelne mellem tre forskellige former for prostitution.
Sexarbejde, som nogle kvinder og mænd frivilligt vælger efter overvejelser og afvejning af fordele og ulemper ved erhvervet.
Tvangsprostitution, som især socialt og økonomisk udsatte kvinder, der ofte også er misbrugere, er fastholdt i, og som ikke har alternative livsmuligheder.
Sexslaveri, som handlede kvinder og børn er ofre for, og som indebærer de groveste menneskerettighedskrænkelser som frihedsberøvelse, vold, tvang og nedværdigende behandling.

En generel kriminalisering af sex-kunder vil have forskellige konsekvenser for disse tre grupper af prostituerede og vil ikke fuldt ud afhjælpe det behov for beskyttelse, der eksisterer i de enkelte grupper.

Et forbud er en retlig løsning, som da helt sikkert vil være signalgivende og bidrage til en adfærdsændring hos kunderne i den forstand, at nogle vil afholde sig fra at opsøge en prostitueret, fordi handlingen er forbudt. Men en decideret effektiv beskyttelse af de prostituerede opnås først ved udformning af strategier og indsatser, der opstiller støtte- og bistandsprogrammer og sikrer hjælp til i praksis at forlade eller komme fri af prostitutionen.

Jeg mener, at der er en række egnede løsningsmodeller til håndtering af de tre former for prostitution og vil her skitsere nogle af dem.

I forhold til det selvvalgte sexarbejde er det afgørende, at salget af sexydelser betragtes som et erhverv på lige vilkår med andre lovlige erhverv.

Der synes således ikke være så tungtvejende samfundsmæssige interesser, at hensynet til selvbestemmelsesretten kan tilsidesættes. Det kan diskuteres, om selve accepten af prostitution har en direkte negativ effekt på kønsligestillingen og respekten for kvinders værdighed og rettigheder. Men uanset denne risiko mener jeg, at selvbestemmelsesretten må tillægges vægt.

I lighed med andre arbejdstagere må erhvervet reguleres ved lovgivning og beskyttelse ydes. På den måde kan der skabes en ramme for erhvervsudøvelsen, som skaber trygge arbejdsforhold for den prostituerede, og kunden får mulighed for at fravælge prostitution under en eller anden form for tvang. Der kan således stilles krav til arbejdsmiljø og -vilkår og f.eks. adgang til sundhedstjek, regler for arbejdstid og ferie. Det er indført i både Spanien og Holland.

Som supplement til retlig regulering kan branchen iværksætte selvregulering, der f.eks. indebærer etiske retningslinier og mærkningsordninger, som sikrer kunden, at sexydelsen gives af en voksen person, der handler frivilligt.

Ligeså vigtigt er en øget viden i befolkningen om prostitution som reguleret erhverv og forståelse for, at den udbudte ydelse er bestemt af kvinden og ydes på hendes betingelser, altså et opgør med normen om, at kunden køber en krop, som kan bruges til hvad som helst.

Der er allerede i den frivillige del af prostitutionsbranchen blik for, at også de frivilligt prostituerede hen ad vejen kan opleve sig ”fanget” i miljøet. Ved sådan mistrivsel og manglende mulighed for ved egen hjælp at søge et andet erhverv, vil det være af afgørende betydning, at der ydes støtte og bistand.

Det er med andre ord nødvendigt med sociallovgivning og handlingsplaner, der kan sikre, at det er muligt at forlade et erhverv, hvis det har psykiske, sundhedsmæssige og følelsesmæssige skadevirkninger og fører til økonomisk og social udsathed.

Når det gælder de tvangsprostituerede, er interesseafvejningen en anden.

Kvinder, der ender i prostitution som følge af misbrug, gæld, andres tvang eller udnyttelse, må ses som ofre for krænkelser, som staten skal beskytte imod. Disse kvinder har ingen andre reelle valg og fastholdes derfor ufrivilligt i prostitution. En gruppe af gadeprostituerede argumenterer godt nok for, at et forbud vil fjerne deres indtægtsgrundlag og dermed øge deres kriminelle aktiviteter.

Men hos denne gruppe er de menneskelige konsekvenser, herunder både den sundhedsmæssige risiko, den sociale og økonomiske udsathed samt de følelsesmæssige og seksualitetsrelaterede skader af en sådan karakter, at samfundsinteressen og deres eget behov for beskyttelse må anses at veje tungere. Disse kvinder er krænket på så mange måder - og bliver det dagligt - at det ikke er formynderisk, at staten griber ind, men derimod en opfyldelse af forpligtelsen til at sørge for, at de ikke udsættes for menneskerettighedskrænkelser.

En egnet løsning vil her være kriminalisering af kunder til tvangsprostituerede, suppleret med socialpolitiske tiltag og støtteforanstaltninger, der omfatter oplysning og opsøgende arbejde blandt de prostituerede samt forebyggende arbejde i risikogrupper. Tiltag, som allerede i dag er udviklet og anvendes af sociale myndigheder, skoler og organisationer.

I forhold til handlede kvinder og børn til prostitution er krænkelsernes grovhed uomtvistelig. De lever som sexslaver og er underkastet daglig magtudøvelse, vold og tvang.

En fjernelse af efterspørgslen efter sexydelser fra disse kvinder og børn er derfor helt nødvendig. Her vil et forbud mod sexkunder være påkrævet og sende et vigtigt signal om, at sexslaveri ikke kan accepteres i et oplyst samfund, der bygger på frihed og fælles ansvar.

Men det skal suppleres af tiltag, der sigter direkte mod at beskytte kvinderne mod de alvorlige krænkelser, som de dagligt lever med. En af de store mangler ved beskyttelsen af handlede mennesker i Danmark i dag er, at de ikke betragtes som ofre for grove menneskerettighedskrænkelser med alt, hvad den status bærer med sig af rettigheder, men at de opfattes som illegale migranter.

De går typisk fra et liv i indespærring på en massageklinik til frihedsberøvelse i asylcentrene for til sidst at blive sendt tilbage til et land, hvor de med stor sandsynlighed modtages af deres bagmænd eller nye menneskehandlere.

Når den prostituerede kvinde og mands behov og interesser sættes i fokus, er det for mig temmelig indlysende, at det er nødvendigt med en flerstrenget strategi, der skaber egnede og holdbare løsninger for henholdsvis sexarbejdere, tvangsprostituerede og sexslaver.

En generel kriminalisering af prostitutionskunder imødekommer ikke dette krav og kan derfor ikke ses som et egnet redskab til at håndtere den kompleksitet, der er forbundet med prostitution.

Vi skaber de bedste vilkår for de prostituerede kvinder og mænd ved at forstå præmisserne for deres arbejde og ved at respektere dem som mennesker med rettigheder. At respekten for deres frihed og selvbestemmelsesret på den ene side fordrer accept af fri udøvelse af prostitutionserhvervet og på den anden side kræver effektiv bekæmpelse af tvunget salg af sexydelser og sexslaveri, er en kompleks opgave for samfundet, der kan være svær at løfte.

Helt afgørende er det imidlertid, at de valgte løsninger ikke krænker de involveredes rettigheder.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 27-09-2008 20:13:18

Naturligvis har jeg VI et bedre forslag. Team gimels forslag

En dansk model for reguleret, lovlig prostitution – Et debatoplæg

Nærværende diskussionsoplæg En dansk model for reguleret, lovlig prostitution - Et debatoplæg indeholder ingen endelige forslag til løsninger, men det er vort håb, at det kan bidrage til at stimulere debatten om hvordan, vi i Danmark bedst regulerer prostitution. Næppe mange vil betragte de i dag eksisterende forhold inden for prostitutionsområdet som uproblematiske. Som vi argumenterer for i oplægget, betragter vi ikke (generel) kriminalisering som en metode, der kan løse de problemer, der knytter sig til prostitution. Men hvad skal der så til, for at ændre situationen?

Alle brancher er underlagt offentlig regulering
Bortset fra den generelle offentlige regulering alle erhvervsbrancher er underlagt, er mange brancher herud-over – afhængig af den pågældende branchens særlige forhold – underlagt en særlig offentlig regulering. Som eksempler kan i flæng nævnes fødevarebranchen og hotel- og restaurationsbranchen, der skal opfylde forskellige normer vedr. sundhed og hygiejne. Tekstilbranchen er underlagt mærkningsordninger, bl.a. i forbindelse med hvordan, tøjet bør vaskes. Brancher med særlige problemer – f.eks. udbredt sort arbejde – er under særligt opsyn, f.eks. dele af detailhandel med kiosker, pizzeriaer mv. En lang række brancher er underlagt obligatoriske mærkningsordninger, f.eks. husholdningsapparaters energiforbrug.

I betragtning af, hvor omfattende den offentlige regulering af brancheforhold i øvrigt er, forekommer det ikke indlysende, at netop prostitutionsbranchen praktisk taget er uden offentlig regulering. Der er knyttet en voldsom kriminalitet til branchen, og der er knyttet meget store sociale problemer, herunder misbrugspro-blemer, til branchen.
En generel kriminalisering af prostitution ville ikke kunne løse problemerne, fordi der i givet fald vil opstå en ulovlig prostitution. Ingen problemer ville blive løst. En række problemer ville blive forværret og nye proble-mer, ville komme til.

Hvis de problemer, der i dag er knyttet til prostitution, skal løses, kan dette kun ske gennem en målrettet offentlig regulering af branchen.
Der kunne være fire formål med en sådan offentlig regulering. Kvindehandel og tvang skal elimineres. Nar-komaner, der også er prostituerede, skal hjælpes ud af branchen. Kvinder, der i øvrigt vantrives som prosti-tuerede, skal have effektive tilbud om hjælp til at komme ud af branchen. De kvinder, der frit har valg at være prostituerede, og som befinder sig godt ved det, skal med hensyn til sociale rettigheder og forpligtigel-ser over for samfundet ligestilles med andre erhvervsudøvere.

Udenlandske erfaringer
I de senere år er der i flere lande gennemført en regulering af prostitution, bl.a. i Holland, Tyskland og Sve-rige. Videnscentret for Socialt Udsatte har evalueret udviklingen i Holland og Tyskland, hvor der er indført en reguleret legalisering af prostitution. Erfaringer herfra tyder på, at der er store problemer med det ikke-regulerede/grå/sorte prostitutionsmarked, og at der i den forbindelse er store problemer ift udenlandske prostituerede, der på tvivlsomme vilkår, opholder sig i landet.

Erfaringerne fra Tyskland og Holland tyder på, at det ikke er tilstrækkeligt at etablere en sektor for lovlig, reguleret prostitution, hvis der ikke også er en ramme for og et system til – effektivt - at håndtere og elimi-nere ulovlig prostitution, der typisk involverer kriminalitet.

I Sverige er man gået en anden vej og har kriminaliseret kundernes køb af sex hos prostituerede. Vi-denscentret for Socialt Udsatte har også evalueret denne løsning. Ifølge Videnscentret har kriminaliseringen bl.a. ført til, at det er blevet farligere at arbejde som prostitueret, der i stigende grad er blevet udsat for vold, overfald og røverier. Samtidig er afstanden mellem de prostituerede og de sociale myndigheder, der bl.a. har til formål at hjælpe kvinder ud af prostitution, blevet større.

Krænkelse af menneskerettighederne
Institut for Menneskerettigheder har – bl.a. formidlet af afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen i en kronik i In-formation den 17. juli 2007 – udredet, at en kriminalisering af prostitutionskunderne er en krænkelse af de prostitueredes basale menneskerettigheder.
Ethvert menneske har ret til at bestemme over egen krop, relationer, udvikling og selvudfoldelse og har derfor også ret til frit at vælge erhverv. For den prostituerede kvinde betyder det, at hun kan vælge det erhverv, hun har lyst til og ikke skal tåle statens indblanding i valget af erhverv.
En kriminalisering af prostitutionskunderne vil være til gene for de prostitueredes – lovlige - erhvervsudøvel-se og et indgreb i deres ret til at bestemme over egen krop, relationer, udvikling og selvudfoldelse.

Skitse til en dansk model
En offentlig regulering af prostitutionsområdet skal tjene to formål. For det første skal der skabes ordnede forhold, hvor de prostituerede har de samme rettigheder og pligter i forhold til samfundet som alle andre. Det betyder især, at de prostituerede på den ene side betaler skat og på den anden side har den samme ret til sygedagpenge og andre velfærdsydelser som alle andre.
For det andet skal reguleringen bidrage til at eliminere den prostitution, hvor den prostituerede er underka-stet tvang, typisk ifm. kvindehandel.

Den problematiske prostitution
Politiet skal udstyrelse med tilstrækkelige ressourcer til at stoppe kvindehandel, og det skal stå krystalklart for politiet, at det er en opgave, der skal prioriteres højt. Der skal opstilles konkrete mål og handleplaner, der skal evalueres.
I forbindelse med retssager mod bagmænd, skal handlede kvinder tilbydes en realistisk opholdstilladelse ifm, at de vidner i retssagen. De pågældende kvinder skal tilbydes en midlertidig opholdstilladelse på 2 år med supplerende tilbud om revalidering og med mulighed for forlænget opholdstilladelse.
Hertil kommer i øvrigt den temmelig komplicerede problemstilling, at bagmændene kan være internationalt organiseret og udøve chikane mod kvindens familie, hvis hun vidner. Minimum må derfor være, at kvinder der vidner, får sikret deres egen personlige situation.
Samtidig må myndighederne udstyres med ressourcer, således at de kan indgå et samarbejde med hjemlan-dets myndigheder med henblik på at modvirke chikane, hvad der desværre kan vise sig at være kompliceret.

De narko-prostituerede skal hjælpes ud af deres afhængighed, og i de tilfælde, hvor samfundet må konsta-tere, at det ikke kan lade sig gøre, bør det sikres, at narkotikabehovet – undre kontrollerede former - kan opfyldes, uden at de pågældende kvinder oven i købet også må prostituere sig. Det er slemt nok at være afhængig af narkotika.

En del kvinder, der i hvert fald tilsyneladende frit har valgt at blive prostituerede, vantrives i deres job. Disse kvinder skal tilbydes hjælp til at komme ud af prostitution. Det er et led heri, at de tilbydes andet arbejde, evt. gennem revalidering, og de under alle omstændigheder sikres en levefod, der ligger ud over, hvad en kontanthjælp kan give anledning til. Ellers bryder de ikke med prostitutionen.

Den mest effektive måde, hvorpå samfundet kan forebygge, at kvinder af økonomisk eller social nød, kaster sig ud i prostitution, er at udbygge et velfærdssamfund med en høj social standard – for alle. Og med gode beskæftigelses- og uddannelsesuligheder – for alle.
(Ovennævnte tiltag er nærmere uddybet i TEAM Gimel’s oplæg ”Hjælp til kvinder, der vantrives som prosti-tuerede.”) Uddrag herfra er vedlagt som bilag.

Licensordning
Prostitution skal fuldt ud lovliggøres. Det skal ske ved at indføre en licensordning, der omfatter alle prostitu-erede, der frivilligt har valgt deres arbejde. Licensordningen legaliserer udøvelsen af prostitution og sikrer, at der bliver tale om hvidt arbejde. Gennem licensen kan den enkelte prostituerede overfor myndigheder og kunder dokumentere, at hun arbejder lovligt, og at hun derfor frivilligt har valgt sit erhverv. Det er vigtigt, at elle prostituerede, der frit har valgt deres arbejde, og som derfor er berettiget til at opnå licens, rent faktisk også sikrer sig denne licens. En vigtig barriere herimod er det forhold, at en del samtidig prostituerede har modtaget kontanthjælp og en del har af denne eller andre grunde ikke opgivet deres indkomst til skatte-væsnet. Hvis ikke denne problemstilling løses, vil mange prostituerede, der kunne opnå licens, undlade at få den, og i så fald virker licensordningen samlet set ikke.
Det er derfor af denne – men i øvrigt også af andre sociale grunde – hensigtsmæssigt og nødvendigt at etablere en frit lejde-ordning, hvor de prostituerede kan få eftergivet deres skattegæld, og hvor der ses bort fra en ulovligt opnået kontanthjælp. Til gengæld vil den prostituerede frem over skulle opfylde lovgivningens krav på disse områder.

Det er vigtigt, at den proces, hvorigennem den enkelte prostituerede ansøger og opnår licensen, indrettes på en måde, så den enkelte prostituerede ikke føler sig stigmatiseret. Der er brug for en nærmere udredning heraf, og det vil være vigtigt, at de prostituerede inddrages i udarbejdelsen af denne udredning, så det sik-res, at den afklarer alle de konkrete problemstillinger, der kan være i denne sammenhæng, og hvor de pro-stituerede, der ved hvor skoen trykker, kan kvalificere udredningen.

Generelt er det vigtigt, at den konkrete udformning og implementering af en licensordning sker i samråd med de prostituerede.

En licensordning kunne bygges op efter nedenstående hovedprincipper:

• Udøvere af denne legale prostitution bør udstyres med et næringsbrev eller en licens, idet registre-ringsmyndigheden dog skal have tavshedspligt, så uvedkommende ikke kan kontrollere den enkelte prostitueredes identitet. Hvilket kunne misbruges.

• Ved tildelingen af licensen/certifikatet bekræfter udøveren, at det er hendes eget frie valg, at arbej-de som prostitueret, og at hun selv fuldt ud disponerer over end indkomst, der herigennem kan op-nås. Registreringsmyndigheden har krav på de oplysninger, der er nødvendige og tilstrækkelige til at fastslå, at ansøgeren ikke er handlet og ikke agerer under tvang. Da myndighedens krav på oplys-ninger i denne sammenhæng skal være veldefinerede og gennemsigtige, bør der iværksættes en udredning af denne problemstilling, og det er vigtigt at inddrage de prostituerede i udarbejdelsen af denne udredning.

• Udøverne skal forpligtige sig til at deltage i et regelmæssigt sundhedstjek, først og fremmest med henblik på at kunne behandle eventuelle kønssygdomme og forebygge en spredning af disse.

• Det bør overvejes, at licensen udstedes for en bestemt årrække, hvorefter den skal fornys. Formålet hermed skulle være, at det i forbindelsen med fornyelsen vil være muligt for den prostituerede at gå ind i en dialog om mulighederne for at trække sig ud af erhvervet.

• På grund af erhvervets atypiske karakter og særlige historie understøtter det offentlige organiserin-gen (men bidrager ikke nødvendigvis finansielt) af forsikringsordninger, som typisk tegnes af selv-stændige erhvervsdrivende, herunder tilbydes de prostituerede en pensionsopsparingsordning. Det offentlige støtter etableringen af en brancheorganisering af udøverne af certificeret prostitution.

• Som udbygning af certificeringsordningen etableres også et center for rådgivning af udøvere af certi-ficerede prostitution. Eventuelt kan eksisterende centre indgå heri. Rådgivning vedrører sociale for-hold, sundhedsforhold, juridiske forhold og i et vist omfang personlig og psykologisk hjælp.

• I tilknytning til en licensudstedelse skal der tilbydes kurser, der ruster de prostituerede til at håndte-re de problemer, de kan møde i deres arbejde. Kurserne kunne spænde fra kendskab til sundhed og sygdomme samt hygiejne, mentalt og fysisk arbejdsmiljø, selvforsvar til regnskabsførelse.

• Der skal tilknyttes en særlig social-juridisk enhed, der kan behandle forhold, hvor der indgives an-meldelse om eller opstår berettiget mistanke om, at en udøver er underlagt pres/tvang fra anden person, eller der forekommer en med alfonseri sammenlignelig økonomisk udnyttelse af udøveren.

• Den prostituerede skal betale moms og skat ligesom alle andre erhvervsdrivende.

• Den prostituerede, der arbejder på en klinik, er også selvstændig erhvervsdrivende, og klinikkerne skal registreres hos registreringsmyndigheden, der også skal føre tilsyn med klinikkerne og behandle klager fra prostituerede, der arbejder på klinikkerne.

• Som led i målsætningen om, at ingen kvinder skal presses ud i prostitution, skal denne certificerede prostitution have sin egen stilling ift arbejdsmarkedsreguleringen, hvilket bl.a. skal indebære, at den ikke indgår i nogen form for aktivering.

Kvindehandel og udenlandske prostituerede, der vil udøve deres erhverv i Danmark
Som led globaliseringen pågår der en generel debat om hvordan, man skal stille sig til arbejdskraft, der be-væger sig fra et land til et andet. Udenlandske prostituerede må arbejde på de vilkår, der gælder for danske prostituerede. Udenlandske prostituerede, der vil arbejde i Danmark, men ikke opfylder vilkårene, udøver i givet fald ulovlig virksomhed.
Indtil der lovgivningsmæssigt er etableret en dansk model for lovlig prostitution, skal udenlandske prostitue-rede, der vil arbejde i Danmark, opfylde den eksisterende lovgivning og de eksisterende regler, bl.a. vedr. registrering som erhvervsudøvende, indbetaling af skat, arbejdstilladelse mv. Ikke mindst af hensyn til be-kæmpelsen af kvindehandel er det vigtigt, at politiet og andre myndigheder er meget omhyggelige med at kontrollere udenlandske prostituerede, der vil udøve deres erhverv i Danmark.

Forholdet for den ikke-certificerede prostitution
• Prostitution – herunder sådan der udøves på klinikker - der ikke er baseret på denne licensordning, er herefter ulovlig.

• I forhold til kvinder, der efter indførelsen af licensordningen har udøvet ulovlig prostitution, kan der – hvis den pågældende opfylder betingelserne for at opnå licens – indgås en aftale om, at den på-gældende erhverver sig licens. Dog vil den pågældende pga. at den ulovlige prostitutionsudøvelse blive idømt en bøde, hvad der også er nødvendigt for at sikre incitamenter til generelt at erhverve li-censen.
Hvis den pågældende prostitueret er interesseret heri, kan den pågældende tilbydes og indgå en af-tale om revalidering som alternativ til retsforfølgelse.

• Kunder, der indgår i ulovlig prostitution, handler ulovligt.

• Forhold, der vedrører kvindehandel mv., skal behandles som beskrevet i ovenstående afsnit Den problematiske prostitution, hvilket indebærer, at de prostituerede kvinder skal hjælpes og ikke straf-fes, mens bagmændene skal retsforfølges.

Indførelse af en licensordning

For at sikre, at alle prostituerede, der har mulighed for at opnå licens, også erhverver denne, skal der – in-den ordningen sættes i kraft - gennemføres en grunding orientering om ordningen, således at alle i mål-gruppen er vel orienterede om ordningens eksistens.

Der retter sig en særlig problemstilling ift. narkomaner, der udøver prostitution, idet det må forventes, at mange i denne gruppe, der, i og med at de selv og frivilligt har valgt at prostituere sig, vil være berettiget til at opnå licens, næppe vil erhverve sig en sådan. Det vil være helt uacceptabelt, at disse prostituerede – udover de problemer, de i øvrigt slås med, også skulle bringes i en situation, hvor deres prostitutionsudøvel-se bliver ulovlig.
I det hele taget lever mange narko-prostituerede en kummerlig tilværelse, og det er helt uforståeligt, at det i et velfærdssamfund accepteres, at der er mennesker, der skal leve på denne måde.
Under alle omstændigheder burde samfundet i langt højere grad hjælpe disse mennesker, og i det omfang frivillig afvænning ikke er muligt, bør de under kontrollerede former tilbydes heroin (eller anden relevant narkotika) og fikserum, hvor der er tilknyttet sundhedsfagligt personale. Desuden bør de pågældende sikres social-økonomiske forhold, der bringer dem bedre i stand til at leve et værdigt liv.

En licensordning forudsætter, at en sådan løsning for de narkoprostituerede er gennemført, og hvis politi-kerne – beklageligvis - ikke har sikret det, må licensordningen udformes og praktiseres på en måde, der ikke forringer de narkoprostitueredes – i forvejen trøstesløse - situation.

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 27-09-2008 20:44:14

Erika

"jeg vil ikke sige at jeg fornægter videnskabelig fakta, man jeg mener at man altid skal forholde sig kritisk til undersøgelser og overveje om de er lavet af nogen der har en speciel interesse i dem"

Hvis vi taler om videnskabelige undersøgelser, er det fakta vi taler om. Ellers er det uvidenskabelig undersøgelser hvis de når til forskellige resultater.

Den undersøgelse jeg henviser til foreligger også fra New Zealand, vi mangler en for Danmark, da forholdene ikke er ens i de forskellige lande.

Linda Kristiansen , HB-medlem og Folketingskandidat i Ringstedkredsen , 28-09-2008 18:18:51

Beklager det meget korte og sene svar - Jeg har også besøgt Reden og da vi snakkede om et købsforbud, så var svaret at ja, de ønsker et forbud - men ikke nu! Vi er simpelthen ikke gearet til et forbud og der vil desværre ske det samme her som i Sverige - mistillid. Jeg må endnu engang tage hatten af for Dansk Folkeparti som gør det vi normalt påstår at vi gør - undersøger sagen. De har sat sig ind i tingene - gidet at snakke med dem det handler om og har besøgt Sverige for at kunne konstaterer at det alene er en moralsk lov.

Erika Lorentsen , 1. suppleant til folketinget, sygeplejerske og leder af værested for sindslidende , 06-10-2008 14:36:32

Hej Flemming, jeg har haft travlt og har derfor ikke haft tid til at være inde på siden.

Men jeg så aftenshowet i onsdag. Altså d. 1. oktober kl. 18 på dr. Og der var der en tidligere prostitueret, som var varm fortaler af en kriminalisering af kunden. Som jeg husker det, beklagede hun at det var så nemt at blive prostitueret.

Hvis ikke du så det, så kan du måske se det på net-tv?

Jeg har hørt at Norge også vil indføre en kriminalisering af kunder, mon ikke nogen af de politikere har tænkt sig om?

Lige til det med narkomaner, jeg mener ikke deres problemer bliver mindre af at de må prostituere sig for at få fat i narko.

Tak for alle dine meget udmærkede forslag.

Og Linda, hvad bygger du det på at loven i Sverige alene er en moralsk lov? Har det ikke reduceret antallet af kunder?

Flemming Nakinge Nielsen , folkeskolen, ingen uddannelse, sømand, skærsliber, bums, pensionist, i den rækkefølge. tænk hvis der blev krig og ingen mødte op? , 06-10-2008 15:10:56

Jeg beklager meget at dit jeg mener, er blevet viktigere end fakta. Så jeg vil opfordre dig til at søge mere viden om emnet, læs eks Lindas blok om emnet, jeg har skrevet hvad jeg har at sige pt, om den sag. Har du spørgsmål er du velkommen til at spørge, men jeg vil ikke gentage mig selv.

Vh Flemming