Lisa Rosager

Dengang jeg sprang ud...

Da jeg i 2004 meldte mig ind i DRV var det efter nøje overvejelser. Jeg havde altid stemt radikalt, men ville ikke melde mig under fanerne uden også; at yde en aktiv indsats. Desuden syntes jeg det var et frygtelig grænseoverskridende skridt at tage - det ville jo blive en del af min identitet. Men min utilfredshed med rigets tilstand voksede dog til et omfang, hvor jeg følte en forpligtelse til at søge indflydelse. Så jeg tog skridtet og meldte mig ind. De første måneder forsøgte jeg at holde lav profil i forhold til omgivelserne, men i takt med at jeg blev suget ind i den radikale verden, og partiarbejdet optog mere og mere af min tid, blev det nødvendigt - og helt naturligt - at bekende kulør. Jeg blev mødt med mange forskellige reaktioner - som oftest positive - og så bragte det debatkulturen ind i min ellers meget lidt diskuterende familie.

Det er stadig indignationen der driver mig. Men ikke alene. For det er heldigvis også sjovt at være involveret i politik!