Loke Dupont

Loke Dupont

Webprogrammør

Antal relationer 2
Anbefalet af 0
Medlem

Offentlige data bør være frit tilgængelige

10-04-2010 15:25:13 - 9 kommentarer

En af de mere brugte ting på nettet er mashups. Simple kombinationer af data fra flere kilder som man sammenholder får så at få nye interessante vinkler på det gamle data. Gode eksempler er fx. http://www.findvej.dk/smiley og http://www.findvej.dk/wikipedia som ligger henholdsvis Fødevarestyrelsens smileys og Wikipedia artikler ind over Google's kort.

 

Begge disse kan give et fint overblik over data, fx giver smileykortet en mulighed for nemt at se hvor i nabolaget man kan finde mad tilberedt helt efter fødevarestyrelsens forskrifter, og Wikipedia løsningen giver fin mulighed for at finde spændende information om steder i Danmark.

 

Spørgsmålet er så, hvorfor er der ikke flere af den slags tjenester baseret på offentlige data? Kunne det ikke være interessant at se et kort over folketingsmedlemmer der har stemt for besteme lovforslag, så man kan se hvorvidt motorveje i Jylland kun er populært blandt jyske folketingsmedlemmer? Eller man kunne se hvorvidt forslag til at reducere bilers CO2 udslip primært er populært blandt folketingsmedlemmer valgt i større byer?

 

Man kunne også forestille sig at valgdata var tilgængelig i en form der gjorde at man på selve aftenen kunne præsentere det på andre måde, så man kunne se om der blev stemt anderledes ud fra et områdes arbejdsløshed eller ud fra et områdes medianindkomst.

 

Problemet med at lave disse løsninger er at få data tilvejebragt. I visse tilfælde er det slet ikke muligt at få det i et format som er programatisk læsbart (som fx. i tilfældet med findtoilet.dk der valgt offentlige data i spil konkurrencen) eller også er det dyrt at få adgang til. Grelle eksempler herpå er fx. OIS data som man kan købe gennem leverandører, eller man kan selv blive leverandør for et beløb på 60.000 kr plus 1 kr på mb data overført. Dette udelukker fuldstændig mindre virksomheder eller hobbyister for at bruge disse data.

 

Jeg mener helt klart at alt offentlig data i så vidt muligt omfang bør være frit tilgængeligt både i en fornuftig præsentation for borgere, og så i en maskin læsbar præsentation der gør at tredjeparter kan sammenholde forskellig data eller analysere offentlig data på anden vis.

 

Et godt eksempel på en fin løsning er Danmark Webservicen på http://oiorest.dk/danmark Her er adresse data, samt valgdistrikter, skole distrikter og busstoppesteder frit tilgængelige via et ganske nemt interface. Dette giver rig mulighed for tredjepartsservices der fx. nemt præsenterer skole distriker for forældre evt med karaktergennemsnit for disse skoler, forudsat karakterdata er maskinelt tilgængeligt, det giver også fin mulighed for virksomheder for at lave adressevask og validering af adresse data. Eneste problem er at dette kun er en forsøgsløsning, og kun har uopdateret data fra 2007.

 

Hvorfor præsenterer vi ikke alt offentlig data lige så godt? Det er jo os skatteydere der har betalt for at få det fremstillet det, hvorfor skal vi så ikke kunne bruge det uden beregning?

 

 

 

Kommentarer
Johan Østergaard
Medlem

Johan Østergaard , Redaktør af Radikal Dialog, medlem af HB , 10-04-2010 15:42:34

Spændende emne at tage op. Jeg kender ikke så meget til de enkelte datakilder, og baggrunden for at noget koster penge, men principielt lyder det da som et fornuftigt princip at offentligt data skal være offentlig tilgængeligt, såfremt det kan stilles til rådighed uden markant besvær eller merudgifter for det offentlige.

 

Jeg gætter dog på at deres undskyldning i nogle tilfælde vil være at der er private firmaer der ejer en del af data eller adgangen til dem, eller at det er forbundet med besvær/omkostninger at levere data til private personer. I mange tilfælde er der sikkert også juridiske og lovmæssige grunde til at data ikke kan gøres offentligt, fordi noget af det indeholder fortrolige persondata.

 

Jeg synes det kunne være interessant at få undersøgt hvilket data der ikke var tilgængeligt og hvorfor, og kunne også godt være interesseret i at deltage i undersøgelsen af sammenhænge som dem du nævner.


Loke Dupont
Medlem

Loke Dupont , Webprogrammør , 10-04-2010 16:05:46

Der er helt sikkert tilfælde hvor det er interessante problemer. Men fx de data som oiorest.dk har implementeret er der er ingen problemer i at offentliggøre, bare basisdata som adresser og lignende burde der ingen problemer være i. Valgdata burde også fint kunne blive offentligtgjort på en måde der er maskinlæsbart. KMD gør det allerede elektronisk på kmdvalg.dk, og man kunne sikkert med teknisk snilde hive data ud af den side også. Det ville dog bare være rart at have et maskinelt format som XML eller CSV eller lignende.

 

Der er helt sikkert også tilfælde hvor data som man måske mener burde være offentlige er ejet af fx. Danmark Statistik, men jeg mener at man princippielt burde offentliggøre så meget offentlig data som muligt, og ved nuudvikling af hjemmesider hvor der offentliggøres data burde tænke ind fra starten at det også skal kunne præsenteres i et maskinlæsbart format. Hvis man gør det sådan lidt af gangen, så tror jeg ikke det er nogen uoverkommelig opgave, og det kunne give helt nye perspektiver på vores demokrati.

 

USA har fx. den udemærkede side http://www.data.gov/ som viser offentlig data.


Arne Rud
Medlem

Arne Rud , Esbjerg. , 10-04-2010 17:58:11

@L. Dupont. - Esbjerg havde en borgmester med et kursus i statistik fra Aarhus Universitet; det historiske Hotel Spangsbjerg, der var kongrescenter og teatersal for handelslivet, blev indrettet som værtshuse og nedrevet; byen fik 3. institutioner i beton; et Kridthus som højhus for studerende, et Vanførehus og Plejehjemmet Hedelund; det gav beskæftigelse til bygningsarbejdere og pleje- og sundhedspersonale.


Loke Dupont
Medlem

Loke Dupont , Webprogrammør , 10-04-2010 22:20:51

@Arne - Jeg går ud fra din kommenater skal ses som at du ikke er meget for at man giver statistik og data for meget plads i den politiske debat. Men det er jo heller ikke nødvendigvis kun statistik jeg synes er relevant, bare sådan noget som netop adressedata. Dog er det vel stadig bedre at andre end ministerierne kan kigge statistikdata efter i sømmende for at se om den bliver præsenteret uhensigtsmæssigt?


Arne Rud
Medlem

Arne Rud , Esbjerg. , 11-04-2010 08:29:33

@L. Dupont. - I Kenya bruger man en mobiltlf., når man handler.  Sender man et beløb fra et tlfnr. til et andet eller fra et kontonr. til et andet? Kan man bruge en mobiltlf. ved en afstemning på en generalforsamling?


Bo Nissen Knudsen
Medlem

Bo Nissen Knudsen , Næstformand for Hovedstadens Radikale Venstre , 11-04-2010 12:19:01

Loke, det er i det hele taget et rigtigt interessant og relevant emne, men jeg studsede lige over én ting du skrev:

 

Der er helt sikkert også tilfælde hvor data som man måske mener burde være offentlige er ejet af fx. Danmark Statistik, men jeg mener at man princippielt burde offentliggøre så meget offentlig data som muligt

 

Her har jeg lige brug for en oplysning: Kan man virkelig komme ud for at Danmarks Statistik begrænser udnyttelsen af data med henvisning til at de som institution har eneretten til at udnytte dem?


Johnny Claes Starfield
Medlem

Johnny Claes Starfield , cand.jur. , 11-04-2010 13:01:03

Loke Dupont:

Jeg har forståelse for dit ønske om at få "det offentliges" rå-data leveret i en form således at de umiddelbart kan sammenkøres med andre rå-data.

 

Det kan jeg godt støtte.

 

Til gengæld - hvis eksemplerne i dit indlæg skal forstås således, at det offentlige af eget initiativ skal sammenkøre og udbyde de sammenkørte data du eksemplificerer i dit indlæg, så vil jeg svare at den service ligger ud over, hvad jeg vil betale skattekroner for at få ydet.


Loke Dupont
Medlem

Loke Dupont , Webprogrammør , 11-04-2010 14:22:18

@Bo - Jeg må erkende at jeg ikke har spurgt dem. Men så vidt jeg ved er der dele af deres statistik der er betalingsbegrænset. Hele statistikbanken er dog ganske gratis at benytte fra så længe man har en kildeangivelse :)

 

@Johnny - Nej, det skal udelukkende forståes sådan at de skal stille rådata til rådighed så andre har mulighed for at benytte sig af disse til at samkøre dem.


Aron Allen
Int.

Aron Allen , IT Freelancer – vi skal imødekomme den digitale revolution , 26-05-2010 18:23:18

 Jeg ved at man i USA har forsøgt sig med offentlige data interfaces, og der er kommet mange spændende værktøjer ud af det, som staten ikke har betalt en krone for.

Et eksempel fra Danmark kunne være Rejseplanen, før der var et officielt Rejseplans App på App Store, var der mange programmer som tilbød samme funktionalitet, dog skulle udviklere foretage nogle krumspring for at få fat i disse data, et samlet offenligt inteface til f.eks. togtider, flyafgange, demografi, valgresultater, o.lign, kunne være god grobund for innovation, og nye produkter/virksomheder.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Side 1 af 2
Bo Nissen Knudsen
Medlem
Bo Nissen Knudsen Næstformand for Hovedstadens Radikale Venstre
ebbe hansen
Medlem
ebbe hansen Mon vandet kommer?
Johnny Claes Starfield
Medlem
Johnny Claes Starfield cand.jur.
Linda Kristiansen
Medlem
Linda Kristiansen Folketingskandidat og HB-medlem
Jacob Avlund
Medlem
Jacob Avlund Medlem af FU København og Østerbros bydelsbestyrelse, IT-arkitekt, ekstern lektor, cand.it