Helene Imer Eskildsen , Politisk konsulent , 03-04-2008 10:51:14

Spændende debat. Jeg blander mig lige, så jeg kan blive opdateret løbende.

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 03-04-2008 11:08:42

Jeg har flere gange skrevet om organdonation - senest på min egen blog. Jeg tillader mig at kopiere indlægget herover:

"Spansk eller dansk organdonation?
Jeg har tidligere skrevet om Mette – mest i forbindelse med Omniscan. I dag var hun så i TV2 vedr. organdonation. Mette var nyresyg – meget.

Hun kæmpede selvfølgelig for sit eget liv, men det var også vigtigt for hende at sætte vores principper herhjemme vedr. organdonation til debat. Og det var hun med til i dag, selv om hun desværre døde i januar – fordi hun ikke fik en nyre i tide.

I programmet, så vi en præsentation af Spanien som ligger klart i top i Europa i at skaffe organer. De skaffer 35,1 organ pr. million person. Vi skaffer 11,6! Og lige nu venter 615 personer her i Danmark på et organ.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg mener vi bør have et andet system. Vi mister for mange organer ved ikke at få folk til at framelde sig i stedet for at tilmelde sig. Selvfølgelig skal det være uhyre nemt at framelde sig, og alle skal f.eks. i forbindelse med erhvervelse af kørekort tage stilling til en eventuel frameldelse – men har man ikke taget stilling, så mener jeg at det er et samtykke.

I Spanien har de et system med organ-”gribbe” på alle sygehuse. Og nej – jeg mener ikke at vi er klar til en sådan model her i DK. Lone Bøgh sagde det meget godt, da hun sagde at den spanske model skulle gennem en kulturel etisk vridemaskine før den kunne bruges herhjemme. Men jeg mener heller ikke at vi bare skal fortsætte som nu. For ham spanieren, som jeg i skrivende stund har glemt navnet på, har også ret når han siger at det er uetisk at lade folk dø på ventelister når der er organer derude!

Men indtil videre kan jeg kun sige: www.tagstilling.nu. "

Så Lone:

- Ja, vi skal alle være donorer fra fødslen

- Vi skal skåne de pårørende så meget som muligt og de skal ikke udsættes for gribbe som i Spanien - faktisk mener jeg ikke de skal høres på dette tidspunkt. Det må være en afgørelse man selv træffer. Man kan dog godt overveje om ikke forældre kan have vetoret indtil 18 år.

- Jeg mener ikke det bare skal være nemt, men EKSTREMT nemt at afmelde sig. F.eks. kunne jeg godt forestille mig standere på alle apoteker, hvor man hurtigt kunne logge sig ind med sit CPR-nummer el.lign. og framelde sig. Samtidig kan man også blive bedt om at tage stilling ved 18 års fødselsdag/erhvervelse af kørekort osv.

- Jeg mener bestemt at det at vi selv skaffe flere organer vil medvirke positivt til bekæmpelse af illegal organdonation.

Rune Heiberg Hansen , Chefkonsulent i Danske Universiteter , 03-04-2008 11:32:33

Alt for mange venter på organtransplantation, og for mange, der allerede har taget stilling, glemmer at melde sig som organdonor og drøfte dette med familien.

Der skal være et fortsat og intensivt fokus på oplysning og debat, ligesom der på hospitalerne - efter spansk forebillede - kan gøres mere for at kvalificere valget for pårørende.

Vores krop er hellig. Den kan andre ikke råde over uden vores accept, herunder også samfundet. At træffe valget for eller imod organdonation er uhyre personligt, og for mange svært og særdeles følelsesbetonet.

Med organdonation er vi ved kernen af det personlige ansvar og det personlige valg. Det kan staten ikke gøre for den enkelte, og staten kan ikke påtvinge den enkelte at træffe dette valg. Derfor er jeg modstander af både modellen, hvor man aktivt skal sige nej til at være donor og modellen, hvor valget gøres obligatorisk. Begge dele overskrider klart min opfattelse af grænsen mellem privatsfæren og det offentlige rum; mellem stat og individ. 

'Født' donor eller tvungent stillingtagen underkender individiets suveræne ret til at bestemme over egen krop  og - for dem der tror på noget sådant - sjæl. Hvis vi fastholder den suveræne ret til egen krop - der for mig er et centralt element i det liberale menneskesyn og demokrati - så må den enkelte have retten til at sige ja, nej eller at det vil jeg ikke tage stilling til. Og det må være et frit valg om og hvornår man vil træffe denne beslutning.

Alternativet er at reducere den enkelte til et middel for andre, i stedet for et mål i sig selv.

Trine Petersen , , 03-04-2008 12:12:44

Jeg synes det er fint at tage debatten, men vi har en radikal politik på området:

"Det Radikale Venstre mener, at alle myndige borgere skal have pligt til at tage stilling til organdonation og at der skal arbejdes for en fælles europæisk donorordning" - vedtaget som resolution på landsmødet sidste år (2007)

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 03-04-2008 12:21:29

@Trine

Det er ganske interessant HVORDAN vi skal tage stilling. Der har været en tråd tidligere her på radikale.net hvor dette blev debatteret lidt - er det ok at blive spurgt når man tager kørekort? (hvad så med dem der ikke tager kørekort?), hvad hvis det er børn?, kan man lave noget med flytteordninger? osv. osv.

Hvad skal sanktionen være hvis man nægter at tage stilling? Er man så donor eller ej?

Trine Petersen , , 03-04-2008 12:36:42

Men hvordan vi tager stilling, synes jeg ikke er politisk, men derimod praktisk. For min skyld kan EU/DK sende en sms/mail/brev når personen bliver myndig, med link til stillingtagen med digi. sign.

Og jeg synes ikke, der skal sanktioner - hvis man sætter kryds i et ved-ikke agtigt svar - er det for mig nok stillingtagen!

Mht. børn - så har de forældre eller værger!

Under valgkampen uddelte jeg tagstilling-brochurer sammen med min valgfolder, så det er ikke, fordi jeg ikke finder det vigtigt.

Assia I. H. Zouaoui , Formand for Horsens Kommunes klimaråd, Hovedbestyrelsesmedlem, systemudvikler , 03-04-2008 12:37:05

"Tag stilling"-kampagnen er søsat og synlig ude omkring os, og det er fint at få fokus på dette svære og vigtige spørgsmål. For mange af os er spørgsmålet om organdonation jo kun aktuelt, hvis vi selv eller pårørende/bekendte får det tæt ind på livet.

I øjeblikket har vi fra dansk side underskud på organkontoen, og en stor del af de organer, der transplanteres til danskere, kommer fra f.eks. Sverige, der har et langt større donorkorps.

Jeg tror dog ikke, vi opnår noget ved tvang og en mekanistisk indgangsvinkel, hvor et menneske uden selv at have taget aktivt stilling pr. automatik betragtes som - sat på spidsen - en levende samling reservedele. Sidstnævnte er jo en af de problemstillinger, som vi ser især i den 3. verden, hvor fattige sælger organer for at overleve - eller endnu værre, at folk bortføres af kyniske organrøverbaroner i samme øjemed.

Vi har derfor brug for at balancere hensynet til det enkelte menneske i forhold til donorbehovet. En kombination af oplysning og frivillighed forekommer mig mest hensigtsmæssig.

Hvad angår spørgsmålene i oplæggene, er det derfor min holdning, at vi IKKE pr. automatik skal være donorer fra fødslen. Jeg ser derimod gerne, at en nyfødts forældre bliver forelagt spørgsmålet om organdonation til aktiv stillingtagen. Denne stillingtagen bør følges op med jævne mellemrum, så barnet efterhånden selv kan få indflydelse på beslutningen, når det f.eks. fylder 12 år. På denne måde holder man fokus på organdonation via kontinuerlig oplysning og stillingtagen.

Det er en logisk følge af ovenstående, at alle nye myndige, dvs. ifm. 18-års dagen, selv bør tage aktivt stilling.

De pårørende har i mine øjne ingen adkomst til vetoret i forhold til myndige personer, der er ved deres fulde fem, og en eventuel vetoret bør derfor kun kunne gøres gældende i forhold til umyndige.

Summarum: Der er behov for et langt, sejt oplysningstræk, også i forhold til forebyggelse, en masse sund fornuft og frem for alt nul tvang.

Camilla Gade , Folketingskandidat, Østjylland , 03-04-2008 12:40:43

Hej- godt at vi kan tage debatten op her.

Jeg må sige at jeg er helt enig i Runes betragtninger: jeg synes det er en overtrædelse af den personlige frihed, hvis staten sådan automatisk har "ejerskab" over vores krop efter vi er døde. Spørgsmålet om man vil være organdoner eller ej, er en personlig sag og et valg der bør træffes af den enkelte selv.

Derfor er det også vigtigt at den afdødes EGNE ønsker respekteres og ikke de pårørende. Det er en på mange måder urimelig situation at sætte de pårørende i, og derfor vil jeg da også ønske at flere - alene af dén grund, (men naturligvis også af hensyn til alle de, der står på venteliste)- vil tage stilling.

Men det skal altså være op til den enkelte selv - ikke staten.

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 03-04-2008 12:52:47

Jeg synes det er vigtigt politisk også at snakke hvordan, for så længe vi ikke er fødte donorer, så skal det altså være endnu mere en EKSTREMT nemt at tilmelde sig. Digital signatur er langt fra nemt (f.eks. kan døvblinde ikke bruge det, mange ældre bruger det ikke - og jeg skal selv geninstallere hver eneste gang jeg får ny PC - ret træls) - og derfor vil vi ikke få flere donorer - hvilket igen har den konsekvens, at den illigale organhandel ikke bliver mindsket.

Jeg er helt enig i, at det er ok at sætte kryds i feltet "kan ikke tage stilling" (eller hvad det nu er der står), men hvad er man så - donor eller ikke donor? Er det så ikke bare at sige at man ikke er donor - eller skal familien så bestemme? Og hvad hvis man ikke har familie? Og hvad hvis man ikke har sat noget kryds overhovedet? Tolkes det så pr. automatik som "Kan ikke tage stilling" og hvordan så med pligten til at tage stilling?

Og hvor langt kan/skal/bør vi gå for at få familiens samtykke/afslag? Skal vi, ligesom i Spanien, stoppe busser hvis familiemedlemmet sidder der, få chaufføren til at låne mobiltelefonen til moderen som nu får besked midt i bussen om at hendes søn er død og at hun inden for 10 minutter skal afgøre om hans organer skal donores eller ej?

Jeg synes der er mange spørgsmål her der er vigtige at få debatteret - også politisk.

Christa Møllgaard-Hansen , , 03-04-2008 14:57:11

Vil som Trine gerne pointere, at vi rent faktisk på sidste landsmøde allerede HAR vedtaget, hvad der er radikal politik på området :)

Er enig i, at automatisk donorregistrering er krænkende for det enkelte menneskes autonomi/ret til at bestemme over egen krop. Jeg er tilhænger af en variant af argumentet om obligatorisk stillingtagen, og jeg mener, at det er oplagt at lade folk tage stilling i forbindelse med (gen-/ny-)erhvervelse af kørekort. Oplysninger om organdonation kan indgå som en del af teoriundervisningen; det vil være på sin plads i forbindelse med, at eleverne lærer om trafiksikkerhed mv.

Direkte adspurgt er ca. 85% af danskerne positivt stemte over for organdonation, men det er alligevel kun ca. 11% af os, der er registreret som donorer. Noget tyder altså på, at mange bare aldrig lige får taget sig sammen til at tilmelde sig registret, og jeg tror, at den direkte konfrontation med spørgsmålet vil 'indfange' mange af disse gode mennesker.

I en tidligere tråd spurgte Rune (Heiberg), hvad sanktionen skal være, hvis folk undlader at tage stilling, og han skrev, at stillingtagen er en personlig sag, hvor tvang ikke bør indgå.
Når folk får stillet spørgsmålet, om de vil donere deres organer, skal de kunne svare: 1) Ja, 2) Nej eller 3) Ønsker ikke at tage stilling.
Ved tilføjelse af svarmulighed 3, undgår vi at aftvinge stillingtagen.
Og egentlig synes jeg ikke, at der er grund til at sanktionere, hvis folk undlader at 'sætte kryds' - manglende reaktion må give 'autokryds' i rubrik 3.

Hvis et menneske ikke selv har enten accepteret eller nægtet at afgive sine organer i tilfælde af hjernedød, så mener jeg ikke, at man bør have lov til at bruge vedkommendes organer - på den måde kan man godt sige, at undladt stillingtagen er at betragte som et 'nej'. Men svarmuligheden er nødvendig, hvis vi vil undgå tvangselementet, hvad jeg mener, at vi bør. Det væsentlige er at få indfanget dem, der gerne vil donere – og jeg tror, at vi vil kunne komme langt ved at præsentere folk for spørgsmålet på denne måde :o)

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 03-04-2008 15:32:24

Vi har vedtaget at: "Det Radikale Venstre mener, at alle myndige borgere skal have pligt til at tage stilling til organdonation og at der skal arbejdes for en fælles europæisk donorordning".

Heri kan jeg ikke læse at hvad konsekvensen af IKKE at opfylde sin pligt er. Derfor synes jeg det er et godt spørgsmål, som Lone stiller  - og ikke det mindste uaktuelt.

Selvom man havde en ordning, der hed at man automatisk var donor, så kunne vi jo stadig have en regel, der gik på at vi har pligt til at tage stilling. Konskevensen af ikke et leve op til sin pligt ville så bare være en anden.

Jeg kan godt se at jeg er i undertal med min mening herinde :-) Og jeg er da også farvet fordi jeg er/har været tæt på to der har/havde  brug for et organ. Jeg synes lige som den spanske læge at det er uetisk at lade folk dø, når der er organer derude.

Men jeg håber da at debatten i det mindste kan munde ud i andet end det sædvanlige oplysning, som vi kan se ikke rigtig har battet. Jeg synes idéen vedr. at man skulle tage stilling flere gange op gennem barndommen lyder spændende (og dyr, men det kan der arbejdes på). Jeg tror ikke det gør den store forskel om der kommer en ekstra krydsmulighed på kortet. Det giver ikke flere donorer. Der er bare en del af dem som undlader at sætte kryds nu, der vil sætte der. Men jeg synes dog stadig muligheden for dette kryds skal være der, hvis den ikke allerede er der.

Problemet er at det kræver en aktiv indsats overhovedet at få folk til at klikke sig ind eller sende kortet. Hvordan får vi den aktive indsats gjort nemmere, ja faktisk ikke til at undgå? Hvordan sikres det at det bliver en pligt folk rent faktisk tager på sig og ikke bare ignorerer - for den har jo ingen konsekvenser.

Dette er måske lidt absurd, men nu hvor vi sidder og skal udfylde vores selvangivelse på nettet, kan man så tænke at der er et felt hvor man skal tage stilling - og selvangivelsen bliver ikke godkendt før - eller også koster det 500,-  ?

Christa Møllgaard-Hansen , , 03-04-2008 16:19:21

@linda

Jeg synes bestemt heller ikke, at debatten er uaktuel - tværtimod. Men jeg mener, at den vedtagede resolution udtrykker, at 'vi' ønsker obligatorisk stillingtagen og ikke automatisk donorregistrering. Blev det oprindelige forslag ikke ændret på selve landsmødet, fordi dets formulering lagde op til automatisk registrering? Måske husker jeg galt... det er efterhånden længe siden... og har ikke kunnet finde det oprindelige forslag nogen steder. :o)

Jeg synes, at man ved at bruge 'kørekortsmodellen' får gjort det væsentligt lettere at tage stilling, idet (næsten) alle på et eller flere tidspunkt(er) da vil blive direkte konfronteret med spørgsmålet og anmodningen om at 'krydse af'. Du skriver, at der ikke kommer flere donorer af, at man tilføjer svarmuligheden 'ønsker ikke at tage stilling'. Det har du ret i, men pointen med tilføjelsen skulle heller ikke være at forvandle nej-sigere (eller de vægelsindede) til ja-sigere, men derimod blot at undgå at tvinge nogen, der ikke ønsker at tage stilling, til at gøre det. Jeg tror, at du vil fange mange af de 'dovne', hvis du sikrer, at de ved en given lejlighed får stukket blanketten i hånden (de behøver ikke en gang at poste den - kørelæreren kan samle sedlerne ind på teoriholdet, he... :o)).

Tygger lidt på ideen med selvangivelsen !

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 03-04-2008 16:31:56

Jeg var stiller af det oprindelige forslag. Men selvom forslaget er stillet som et ændringsforslag til noget andet, så handler det om ordlyden - ikke om tanken bag (den kan jo ikke ses). Jeg er ikke desto mindre ganske overbevist om at flertallet tolker som du, men det ændrer ikke ved hvad der står. Jeg er dog heller ikke i tvivl om at vi desværre ikke får ændret praksis, så det bliver pligtigt at afmelde sig i stedet for at tilmelde sig.

Og derfor synes jeg det er godt med nye ideer. Jeg synes OGSÅ at vi skal blive bedt om at tage stilling når vi tager kørekort, men da kørekort er frivilligt er vi stadig et stykke fra at alle har pligt til at tage stilling.

Hvis man har en pligt har det vel en form for konsekvens hvis man ikke overholder den? Eller hvordan - jeg er lidt usikker på hvad der er ment med resolutionen. Er det bare tomme ord?

Christa Møllgaard-Hansen , , 03-04-2008 16:47:57

@linda:

Du har ret :) Jeg tænkte selv på det samme efter at have skrevet (at argumenterne for at ændre det oprindelige forslag til det vedtagne ikke kan ses af ordlyden, og at det jo alt andet lige må være ordlyden, vi skal forholde os til). Kan også godt se, at betegnelsen 'pligt' bliver absurd, hvis der ikke indføres sanktion. Som nævnt i den tidligere tråd, kunne man i 'kørekortsmodellen' gøre udstedelsen af kørekortet betinget af, at man havde udfyldt kortet.

Tygger stadig på selvangivelsen ;o)

Christa Møllgaard-Hansen , , 03-04-2008 16:50:04

Gik lidt stærkt - der skulle have stået: 

"...gøre udstedelsen af kørekortet betinget af, at man havde udfyldt donorkortet"

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 03-04-2008 16:58:28

Jeg har forsøgt at finde ud af hvor stor en andel af befolkningen, der får kørekort. Men kan ikke lige finde det (er ikke så god til at finde rundt på Danmarks Statistik). Men f.eks. er der jo nogle handicappede som ikke har kørekort, og mange som bare har fravalgt det (fik selv først da jeg var 25 og i Island!). De/vi skal med på anden vis. Men er bestemt enig i at kørekort er et af stederne vi burde/kunne/skulle sætte ind. Og så lige 1000 andre steder :-)

Per Jensen , Kvalitetschef , 03-04-2008 17:50:12

Camilla Wammen Jensen , Sygeplejerske. Bestyrelsesmedlem i Greve/Solrød kredsen. Byrådskandidat i Greve. Hed tidligere Nielsen , 03-04-2008 19:32:36

Til forslaget om at dem dder har taget stilling får først, der der flere argumenter imod

Rent praktisk er der ofte kun få personer som mangler et organ som passer sammen med det organ der er ledigt. Der skal både tages hensyn til blodtype, antistoffer osv. Desuden mener jeg at der nogle moralske betænkligheder imod forslaget. hvad blivr det næste, at dem der betaler medst i skat har særlige retigheder, eller mennesker der er mere "værdigfuld" for samfundet kommer i første række eller ?Jeg mener det er en moralsk glidebane, der meget let kan overvøres på andre områder at sundhedsvæsnes sparsomme resourcer eller i det heletages samfundes resourcer. Hvem skal bestemme på hvilke områder nogle skal have første ret og hvordan der prioteres?

Per Jensen , Kvalitetschef , 03-04-2008 21:22:12

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 03-04-2008 23:32:39

Ligesom Camilla går jeg heller ikke ind for at nogen skal foran andre.

Desuden er mange af dem der mangler organer klar over det i en meget tidlig alder. Begge dem jeg kender/kendte har vidst fra fødsel at de før eller siden skulle have et organ.

Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har den, der tør forsvare dem. , 03-04-2008 23:40:44

Organdonation - Ja selvfølgelig.

Man kan bare sætte sig i en situation , hvor man var den person der havde brug for et nyt organ for at kunne leve et forsat kvalitetsliv uden at døden truer om næste hjørne. - så tror jeg ikke at nogen ville være i tvivl, heller ikke dem der stædigt fastholder deres ret til selv at bestemme over deres egen krop/liv - undtagen dem der af religiøse årasager har lagt deres liv og sjæl i en højere spiriturel tjeneste.

Hvornår?

Man kan når unge får deres sygesikringsbevis, som 15 årige give dem mulighed for at vælge til/fra som organdonor. Det er rimeligt at når unge kan blive strafansvarlige og de får retten til at vælge deres seksuelle udskejlser frit - uafhænigt af forældrenes fordomme og grænser - også får mulighed for at tage stilling til brugen af deres organer.

De unge kan også som 15-årige tage diskussionen indbyrdes med kammerater, samt diskussionen med deres forældre ligeledes som emnet kan bringes naturligt op i klasseværelset med læreren.

Man kan supplere med materiale til stillingtagen ved udstedelse af Pas samt ved udstedelse af kørekort, hvor det kan bringes ind i undervisningen, som et naturligt element til trafikulykker.

Man kan endvidere indtil det er indarbejdet i befolkningen gøres til et element i førstehjælpskurser, hvor folk kan blive præsenteret for en aktiv stillingtagen.

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 04-04-2008 07:32:22

Masser af dejlige forslag Carsten :-)

Og ja - jeg er helt enig vedr. synet på sagen. Normalt går jeg stærkt ind for vores frihed til selv at bestemme over egen krop, men når den frihed - som regel af dovenskab - koster andre livet, så er jeg klar til at smide de flotte ord væk. Og den liver jo ikke smidt længere væk med mit forslag om født donor, end at det er nemt at afmelde sig. Det skal ikke fungere som i dag, men langt enklere og mere tilgængeligt.

Men skulle andre mene (hvilket jo kan ses) at den personloige frihed er vigtigere end andres liv, så må jeg jo pænt bøje mig og blot opfordre til at man så ikke bare accepterer det nuværende system, som jeg seriøst mener har spillet fallit.

Jeg kan se en del problemer i den spanske model, men en af de gode ting ved den er at de holder blodcirkulationen i gang hos døde personer i helt op til 4 timer mener jeg - og ikke kun hos hjernedøde som her i DK, men også ved hjertestop o.lign.. Dette gør også at de rer mulighed for flere organer og bør også være et af tiltagene herhjemme.

Laura Friberg , Folketingskandidat i København , 07-04-2008 13:15:37

Jeg forstår ikke helt "kroppen er hellig" argumentet. Hvorfor eer kroppen hellig? For mig er der nok ikke så meget der eer helligt.

Så er der pointen med at vi alle selv skal tage stilling og ingen skal kunne indvadere hverken krop eller sjæl uden vores samtykke. Altså et "selvbestemmelse er hellig"-argument. OG der er jeg meget mere med, men!

Læger "invaderer" jo vores krop når vi er bevidstløse UDEN at vi samtykker. De går ud fra at vi f.eks. gerne vil tage imod blod - MED MINDRE vi utrykkeligt gør opmærksom å at vi som f.eks. Jehovas vidner IKKE ønsker at tage imod blod. 

Jeg har i årevis i min pung haft et lille pap-skilt, som erklærede at jeg var organdonor - men jeg fik aldrig sendt det tilhørende papir til de relevante myndigheder. For mig bundede min status som "ikke-donor" altså i dovenskab OG i at jeg efter samtaler m min familie ved at de vil lade mig være donor - og at de ved at jeg vil være donor.

Nu er så oprettet www.tagstilling.nu, som Linda allerede har henvist til. Og det er blevet så nemt at melde sig som donor at nu er jeg fuldt formelt tilmeldt registeret. Og at det er blevet så nemt er faktisk også årsagen til at jeg nu kan støtte Lindas holdning 100 %. For det har aldrig været nemmere at melde hverken fra eeller til. Og alligevel mangler vi donorer.

Derfor synes jeg at vi kan bede de danskere, som ønsker at tage deres krop med sig i graven - eller i krematoriet - om at sige fra. Fuldstændigt som vi beder de Jehovas vidner, som ikke ønsker at modtage blod, om at sige fra.

Rune Heiberg Hansen , Chefkonsulent i Danske Universiteter , 07-04-2008 13:46:29

Laura 'kroppen er hellig' i og med, at du suverænt har ejerskab over din krop og dermed også fuld bestemelsesret.

For mig indebærer en beslutning to valg. For det første beslutningen om at træffe et valg, for det andet selve valget. Min holdning er dermed, at vi skal være frit stillede til at træffe begge valg uden tvang. Staten kan hverken træffe det første eller det andet valg for os.

Helene Imer Eskildsen , Politisk konsulent , 07-04-2008 14:05:34

Jeg synes det er en noget teoretisk diskussion om "den hellig krop". I forhold til det suveræne ejerskab over kroppen mener jeg, at det afgørende er, at man har ret til ikke at være organdonor. Til gengæld mener jeg det er uetisk, at der sidste år døde 50 mennesker på ventelisten til organer, som kunne have overlevet, hvis flere havde taget stilling til organdonation. De fleste danskere vil jo gerne være organdonorer, men får i praksis ikke får tilmeldt sig.

Jan Brøns , Formand i Ballerup DRV , 07-04-2008 15:20:16

Resolutionsforslaget fra 2007 gælder vel stadig væk. Jeg er enig med Rune der er altid mindst 2 valg ja eller nej. Det må være op til den enkelte at afgøre det. Skal man være doner eller ej.Jeg kan være dybt bekymret om de mange der venter på en doner og ikke mindste efterfølgende kan få et godt liv. Valget skal være frit om man vil eller ikke.

Christa Møllgaard-Hansen , , 07-04-2008 15:28:28

Netop argumentet med kroppen har jeg tænkt meget over – da jeg troede, at denne tråd var halv-’død’, og fordi mine nedskrevne tanker om emnet kom til at fylde så enormt meget, valgte jeg uretmæssigt at oprette kommentaren som et separat indlæg… Det undskylder jeg for nu, hvor jeg ser, at debatten her livligt fortsætter :o)

@Rune:

Rækker ’retten til at bestemme over egen krop’/'det suveræne ejerskab til kroppen' ind i døden? Automatisk registrering giver jo ikke på nogen måde staten ret til at råde over din krop, mens du er i live, og hvis du er (hjerne)død, er der ikke noget ’selv’, der kan krænkes af, at nogen fjerner dine organer... Blot en tanke…

@Helene:

Rent personligt har jeg også svært ved at se, hvordan man kan afvise at lade sig registrere… Ved at donere vores organer i tilfælde af hjernedød kan vi hjælpe et eller flere menneske(r) til et bedre/længere liv, og det koster os praktisk talt ingenting! Ikke desto mindre er der mange, der mener noget andet, og jeg synes, at det er forkert lovgivningsmæssigt at trække én moralsk overbevisning (blandt flere) ned over hovedet på en hel befolkning.
Men du har jo ret: Problemet er, at mange simpelthen ikke får tilmeldt sig, og det synes jeg, at vi bør gøre noget ved ved at fordre stillingtagen.

I øvrigt: Hvis man mener, at det etisk rigtige (antaget, at vi kan tale om objektivt gyldige værdier) er, at man donorer sine organer i tilfælde af hjernedød, så giver det da ingen mening, at man skal kunne nedlægge veto....?

Helene Imer Eskildsen , Politisk konsulent , 07-04-2008 15:34:24

Jeg mener egentlig ikke, at man trækker en beslutning ned over hovedet på nogen, når alle netop frit kan framelde sig som organdonor...

Christa Møllgaard-Hansen , , 07-04-2008 16:07:12

Det mener jeg i høj grad, at man gør... Automatisk registrering vil fratage det enkelte menneske muligheden for reelt og frit at tage stilling - beslutningen vil i udgangspunktet være truffet for hver og en, om end vi har mulighed for senere at nedlægge veto... Også muligheden for at undlade at tage stilling forsvinder ved automatisk registrering - enten er du donor, som det politiske flertal har bestemt, eller du er IKKE donor, fordi du på et senere tidspunkt i livet har betnyttet dig af din vetoret.

Fri stillingtagen til etiske spørgsmål fordrer i min optik netutral grund under fødderne :o)

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 08-04-2008 00:00:03

Sat lidt på spidsen, så er beslutningen jo også truffet for os nu - og den er bare at vi ikke er donorer! Dette har jeg så mulighed for at nedlægge veto mod ved at tilmelde mig donoregistret. Og spørgsmålet er, om vi synes det er mere etisk OK at staten har bestemt at vi ikke er donorer, hvis vi ikke tilmelder os. Jeg synes det er uetisk at vi lader folk dø på ventelisterne når der er organer :-)

Anne Marie Geisler Andersen , MF; socialordfører samt ordfører for psykiatri og handicap , 08-04-2008 00:28:38

Hvorfor ikke kræve, at folk tager stilling ifm. valg af læge? Det skal
alle jo på et tidspunkt.

Om hvorvidt forældrene skal kunne træffe beslutningen indtil barnets 15. eller 18. år - eller i hvert fald kunne nedlægge veto - er jeg lidt i tvivl.
Men ærlig talt synes jeg ikke, de pårørende skal kunne nedlægge veto, når man er over 18. Så vidt jeg ved, kan man ikke se på den afdøde, at vedkommende har doneret organer uanset disses art. Desuden kan man jo afklare det med de pårørende, før man tilmelder sig, hvis man gerne vil tage hensyn. Der kan jo også være mennesker, som har familie, men måske ikke har det bedste forhold til de øvrige familiemedlemmer - måske slet ikke har kontakt med disse - hvorfor det for mig at se umiddelbart ikke ville give mening, at familien kunne nedlægge veto.

I skrivende stund går det op for mig, at jeg ikke er klar over, hvad begrebet pårørende egentlig dækker? Er det kun biologisk familie og ægtefælle? Hvad med eksempelvis en samlever? Håber, der er en, som kan afklare.

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 08-04-2008 14:42:06

Vil bare dele et informationslink med jer: www.transplantation.dk

:-)

Christa Møllgaard-Hansen , , 08-04-2008 15:37:06

@Linda:

Hvornår er din beslutning (mest) fri? Når du direkte adspurgt kan svare ’ja’, ’nej’ eller ’ved ikke’ – eller når du kan svare ’nej’?

I min (helt personlige) optik er det uetisk ikke at ville donorregistreres – ud fra en ren nyttebetragtning er der, set fra min sofa,ved din registrering alt at vinde for dine (potentielt) syge medmennesker og intet at tabe for dig (du er jo allerede død, når/hvis dine organer doneres...). Men jeg mener stadig ikke, at det tilkommer staten at pådutte hele befolkningen én etisk overbevisning (blandt flere) ved at lovgive om automatisk registrering... Om dine organer i tilfælde af hjernedød skal bruges til at redde andre menneskers liv, det skal du bestemme, ikke staten, og du skal have et reelt frit valg.

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 08-04-2008 16:19:52

@Christa

Du misforstod mig. Som det er nu tager staten jo reelt set det valg for mig at mine organer skal begraves/brændes/eller noget tredje  blot ikke "genbruges". Så sat enormt meget på spidsen bliver der allerede nu taget et valg for os. Jeg er HELT BESTEMT tilhænger af at alle bliver spurgt og skal svare "Ja", "Nej" eller "Ved ikke". Der hvor jeg synes det er interessant, det er hvad staten bestemmer der skal ske, hvis vi IKKE svarer. Nu er det blevet bestemt at organerne skal gå tabt - jeg ville gerne at organerne blev brugt!

Så set meget groft med mine briller så har staten allerede nu påduttet hele befolkningen én etisk overbevisning: Vores organer er hellige!

Jeg støtter det frie valg, jeg støtter at vi selv skal bestemme og ikke staten - der hvor vi nok er uenige det er at du ikke mener at staten tager et valg ved at "frede" organer hos personer, der ikke har taget stilling. Det synes jeg er et valg staten har taget - og påduttet os alle.

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 08-04-2008 16:40:44

Ved ikke om det klart nok fremgår at jeg mener ALLE skal tage stilling - og den del af vores resolution der lyder "Det Radikale Venstre mener, at alle myndige borgere skal have pligt til at tage stilling til organdonation" bliver jo ikke mindre uaktuel, men måske vil man ligefrem gøre mere for at få den realiseret ;-)

Hvis man f.eks. sætter kryds i "ved ikke"-feltet, forestiller jeg mig at familien kan komme med på råd og ellers at man "freder" organerne. Men dem der ikke har taget stilling (heller ikke "ved ikke") - det er dem jeg snakker om.

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 08-04-2008 21:36:06

Fra: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/beslutningsforslag/B100/index.htm

B 100 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om registrering af over 18-åriges standpunkt til donation af egne organer.

Fremsat den 8. april 2008 af Pia Christmas-Møller (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning om registrering af over 18-åriges standpunkt til donation af egne organer

Folketinget opfordrer regeringen til at indføre en standard, hvor alle personer, der er fyldt 18 år og er myndige, bliver bedt om at oplyse deres personlige standpunkt med hensyn til spørgsmålet om organdonation. Standpunktet skal noteres i Donorregisteret, og det skal til enhver tid kunne ændres af den enkelte.

Der kan gives følgende svar:
- »Jeg giver fuld tilladelse«.
- »Jeg giver begrænset tilladelse med hensyn til de med kryds afmærkede organer«.
- »Jeg nedlægger forbud«.
- »Jeg ved ikke«.

Alle svar er ligeværdige, men alle personer, der er fyldt 18 år og er myndige, skal have pligt til at give et svar.

Ordningen skal gennemføres så ubureaukratisk som muligt. I forbindelse med udsendelsen af det gule sundhedskort/sygesikringskort følger allerede i dag en folder med oplysninger om organdonation og en lille blanket, der kan bruges til indsendelse.

Er denne mulighed ikke blevet benyttet, skal et nyt skema besvares og underskrives, senest første gang en person, der er over 18 år, f.eks. skal have (nyt) kørekort eller (nyt) pas eller møder hos lægen.
Oplysning om organdonation og om hjernedødskriteriet bør indgå som et element i køreundervisning og også gerne i læseplanerne i folkeskolen og gymnasiet.

Bemærkninger til forslaget

I Donorregisteret har man registreret 500.000-550.000 personer, og hver gang der er særlige kampagner eller offentligt fokus på sagen, øges tallet mærkbart.

I Danmark er det årlige behov for eksempelvis nyrer 300-350 og hjerter 35-40. Mellem 100 og 200 personer bliver årligt erklæret for hjernedøde i Danmark, og heraf bliver 60-80 organdonorer. I de tilfælde, hvor afdøde ikke selv har tilkendegivet sin stillingtagen til organdonation, må de pårørende i stedet svare. Når de pårørende ikke kender den afdødes holdning, bliver der ofte svaret nej.

Etableringen af Dansk Center for Organdonation har bidraget positivt med bl.a. forbedring af centralsygehusenes detektion af mulige sygdomsforløb, der kunne ende med hjernedød, og med samtaleindsatsen i de vanskelige situationer såvel for de pårørende som for det sundhedsfaglige personale.

Det er ikke rimeligt at overlade ansvaret for stillingtagen til spørgsmålet om organdonation til de pårørende, hvis man i virkeligheden har gjort sin stilling op, men blot ikke fået den meddelt. Mange mangler det sidste skub til at få deres svar registreret i Donorregisteret. Det er en stor belastning for de pårørende både at skulle bearbejde sorgen over netop at have mistet en af deres kære og at skulle besvare et så stort spørgsmål på en andens vegne. Det risikerer tillige at gå ud over de mange, som venter på et nyt organ, og hvis liv er afhængige af at få et.

Der bliver nok aldrig balance mellem behovet for organer og antallet af organer egnede til transplantation, men det mindste, man kan gøre, er at få gjort op med passiviteten og den manglende registrering af den enkeltes standpunkt.

Derfor foreslås det, at man på en ubureaukratisk måde forpligter alle personer, der er fyldt 18 år og er myndige, til at få deres aktuelle holdning til spørgsmålet registreret.

Der er ikke lagt op til, at manglende besvarelse skal medføre nogen sanktion.

Kilde: Ministeriet for Forebyggelse og Sundheds hjemmeside.

Skriftlig fremsættelse

Pia Christmas-Møller (UFG):

Som ordfører tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om registrering af over 18-åriges standpunkt til donation af egne organer.

(Beslutningsforslag nr. B 100).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

____________

Mine kommentarer:

Et rigtig godt initiativ, men er dog stadig lidt trist ved at pligten er tom, forstået hvad er konsekvensen, hvis man ikke lever op til pligten?

18 år, kørekort, pas, læge... Vil stadig gerne have flere steder/tidspunkter hvor man bliver afkrævet en stillingtagen - og at vi kunne sanktionere på en eller anden måde så alle følte sig forpligtede (se eventuelt mit tidligere forslag om selvangivelsen). Og vil også stadig gerne have at forældre skal tage stilling for deres børn. Men bestemt godt med noget undervisning :-) Så alt i alt godt initiativ, som bør støttes og forbedres.

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 08-04-2008 21:40:55

Vil forøvrigt rose dit spørgsmål vedr. en konference Lone :-)

Til jer andre, så kan I kigge her: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/almdel/SUU/bilag/275/index.htm

Christa Møllgaard-Hansen , , 09-04-2008 12:16:18

FANTASTISK læsning; det lovforslag er fuldstændig i min ånd!

@Linda: Jeg er enig i, at termen ’pligt’ bliver absurd, hvis der ikke sanktioneres (på en eller anden måde) over for folk, der ikke tager stilling. Måske man burde omdøbe standpunktet ’obligatorisk stillingtagen’ til ’obligatorisk konfrontation’ (eller lignende) - forstået således, at pligten går på at lade sig konfrontere med spørgsmålet med henblik på at kunne tage stilling…

Stadig Linda :o) : Jeg synes ikke, valget er frit, hvis staten har truffet en forhåndsbeslutning om, at i vi alle er donorer i udgangspunktet. Det svarer til at sige: "Valget er fuldstændig frit, men…" Og at staten allerede nu skulle have påduttet hele befolkningen én etisk overbevisning, nemlig den at vores organer er hellige, den køber jeg altså ikke. At der ikke er lovgivning på området er for mig at se ikke udtryk for en etisk overbevisning om, at det er forkert at være donor/at vore organer er hellige, men derimod blot et udtryk for, at det ikke er statens opgave at træffe etiske beslutninger for folk. Ellers burde staten vel også bestemme, at vi alle er bloddonorer, medmindre vi siger nej tak? Og dit lig bør kunne anvendes til medicinsk forskning i parteret form, medmindre du udtrykkeligt har frabedt dig det på forhånd? At der ikke lovgives i den slags spørgsmål er altså for mig at se udelukkende et udtryk for, at stillingtagen til etiske spørgsmål af denne karakter anses som værende rent et rent personligt anliggende.

Endelig er det vel svært at sige os helt fri for, at vi i en vis udstrækning opfatter også den døde krop som ’hellig’ eller ukrænkelig; umiddelbart synes vi, at en sådan tanke er ufatteligt umoderne, men eksempelvis er det forbudt at dyrke usømmelig omgang med lig, og det finder de fleste af os vel meget ’rimeligt’… Ikke særligt relevant i øvrigt, jeg tænker bare højt…

Vender tilbage senere – skal gå nu.

Lone Dybkjær , MF FOR DET RADIKALE VENSTRE, EU-ORDFØRER , 09-04-2008 16:43:21

Tak for alle jeres værdifulde indspark til debatten om organdonation. Jeg har selv været tøvende overfor, om vi alle skal være donorer fra fødslen. Jeg kan godt se det etiske argument, som mange af jer fremfører, angående den personlige frihed og problemet i at mennesker reduceres til en slags reservedelslager. Efterhånden tror jeg dog, at den eneste måde at få nok organer på - og dermed altså redde liv - er en vidtgående ændring af de nuværende regler. De hidtidige oplysningskampagner og tiltag har kun haft en mindre effekt og har langt fra kunnet løse de alvorlige problemer, vi har med at mange som kunne have fået et videre liv dør - pga mangel på organer i Danmark . Danmark er et af de lande i EU, der har størst mangel på organer, og jeg mener vi får et væsentligt medansvar for den voksende frygtelige menneskehandel hvor mennesker bortføres og efterfølgende forsvinder fordi de er blevet orgadonorer og i en lidt mindre grel udgave at fattige sælger deres organer til rige europæere.

Vi skal selvfølgelig være positiv over for Pia Christmas-Møllers forslag (B 100) men jeg mener ikke, det er vidtgående nok. Når vi i dag kan se, at det ikke er tilstrækkeligt at vedlægge en folder i forbindelse med udsendelsen af det gule sygesikringskort, tror jeg ikke at mere af samme slags ændrer situationen væsentligt. Desuden mener jeg ikke kun, det er de aktuelle 18-årige, der skal tage stilling, men os alle sammen.

Men lige nu er det vigtige at få debatten igang og mere viden bragt frem og vi skal derfor ikke fare til snuptagsløsninger. Der skal ikke tages nogen initiativer før alle vinkler er belyst, og derfor har jeg forslået en ekspertkonference på Christiansborg. Jeg glæder mig til at høre jeres respons og følge med i den videre debat på radikale.net.

Daniel Nyboe Andersen , Folketingskandidat og byrådsmedlem i Aalborg www.danielnyboe.dk , 09-04-2008 20:33:09

Til de, der mener, at det er et stort indgreb "bare sådan at tage folks organer" uden at have lov, synes jeg der er et andet etisk argument, der er mindst lige så gyldigt:

Jeg udfordrer Jer modstandere af Lones forslag til at svare på dette spørgsmål: Når meningsmålinger viser, at 85% gerne vil donere og kun 11% ikke vil, hvad skal man så gøre, for at have størst sandsynlighed for at efterkomme afdødes ønske (hvis vedkommende pludselig bliver hjernedød uden at have meddelt sin stillingtagen)?

Som tillægsspørgsmål kunne kan tilføje:

a) Hvad er det værste, der kan ske, hvis man donerer i et tilfælde, hvor afdøde i virkeligheden var modstander?

b) Hvad er det værste, der kan ske, hvis man ikke donerer i et tilfælde, hvor afdøde i virkeligheden var tilhænger?

Hvis man vælger Lones model er sandsynligheden for b) ca. 8 gange større, end sandsynligheden for a) hvis vi ikke vælger Lones model.

Er b) otte gange værre end a)?

Etiske spørgsmål er altid en afvejning af principper. Og det er efter min mening ikke kun rimeligt men også nødvendigt, at opstille spørgsmål som de ovenstående, for at kunne belyse etiske spørgsmål som eksempelvis, hvordan vi agerer i tilfælde, hvor hjernedøde ikke har taget skriftlig stilling i tide.

Som et efterskrift synes jeg det er relevant at bringe situationen anno 2008 up to date: I dag er det en unødvendigt ubehagelig situation både for læger og pårørende. Lægerne skal selv tage initiativ til at trække pårørende, der lige har mistet et familiemedlem (hvor organerne endda stadig virker - han/hun ser ikke særlig død ud!) til side, og spørge om lægerne må begynde at bruge organerne som reservedele. 

De pårørende aner ofte ikke, hvad afdøde har ønsket - og medmindre de pårørende eksplicit tager beslutning om at ændre situationen, så vil der ikke forekomme transplantation. I 85% af tilfældene bliver der altså - imod afdødes vilje - ikke transplanteret. Og liv går tabt.

Christa Møllgaard-Hansen , , 09-04-2008 22:48:28

@Daniel:
Alene det faktum at tilhængere af automatisk registrering mener, at det skal være muligt (senere) at sige nej/afmelde, indikerer, at de/I mener, at spørgsmålet om organdonation er af en sådan karakter, at det enkelte menneske bør have mulighed for at tage stilling. Det er med andre ord et etisk spørgsmål, hvis positive svar (ja’et) ikke synes så selvindlysende, at vi kan lovgive på området ved at sige, at ’alle har pligt til at donere deres organer’. De mere eller mindre rimelige beregninger, du laver, yder ikke mindretallet nogen som helst beskyttelse, og med overhængende risiko for at gentage mig selv igen igen: et flertal bør ikke pådutte et mindretal en bestemt etisk overbevisning. Det er jo ikke alle danskere, der er utilitarister :o) Staten kan oplyse og opfordre til stillingtagen, men staten bør lade valget være den enkeltes, helt og holdent.

Og så lige til dine statistiske beregninger: Du skriver ” I 85% af tilfældene bliver der altså - imod afdødes vilje - ikke transplanteret.” Måske misforstår jeg, men jeg tror, at du laver en fejlslutning. Meningsmålingerne siger, at der er 85%, som direkte adspurgt er positive overfor organdonation – de 11% der er tilmeldt donorregistret skal vel i realiteten fratrækkes de 85%..? Og dernæst er det ikke rigtigt, at ingen pårørende accepterer transplantation af deres nærmestes (afdødes) organer... Du har ret i, at mange vælger at sige nej, hvis afdødes holdning ikke har været kendt. Men en del af de 85% (74% eller whatever), som du omtaler, har vel direkte eller indirekte talt med familien om organdonation og tilkendegivet, at de er positive overfor at donere deres organer. I disse tilfælde vil de pårørende ofte sige ja, også selv om afdøde ikke var donorregistreret. Så synes ikke, at din citerede sætning holder. Men nuvel – argumentet får for mig hverken større eller mindre betydning afhængigt af de indbyrdes talforhold.

Når jeg interesserer mig for procentsatserne, er det udelukkende fordi, de indikerer, at mange ønsker at blive tilmeldt donorregistret, men af forskellige grunde ikke er blevet det. Og det er da frygteligt, når man tænker på, hvor mange syge mennesker, hvis liv potentielt vil kunne reddes med disse latente ja-sigeres organer. Netop derfor ønsker jeg, at alle bliver konfronteret med spørgsmålet, og jeg synes, Pia Christmas-Møllers forslag er super godt.

@Linda:

Hvis det skulle ende med automatisk registrering, så synes jeg, at den model, du foreslår, vil være den absolut ’mindst forkerte’, hvis du forstår mig ret… Hvis man (så vidt muligt) sikrer, at alle tager stilling, vil det være mindre grelt end ellers :o)

@Lone:

Du skriver, at du ikke tror, at ”mere af samme slags ændrer situationen væsentligt”. Hvis vi sikrer, at alle bliver konfronteret med spørgsmålet eksempelvis i forbindelse med konsultationer hos de praktiserende læger, så kan du ikke med rette hævde, at der blot er tale om ”mere af samme slags”.

Daniel Nyboe Andersen , Folketingskandidat og byrådsmedlem i Aalborg www.danielnyboe.dk , 09-04-2008 23:28:04

@Christa

Jeg synes det er meget tankevækkende, at du ikke synes procentsatserne er særligt interessante. Det bekymrer mig også lidt.

Skåret ind til benet, er der for mig tre punkter, der står først, inden vi når til alle de mange andre:

1. At redde så mange menneskeliv som muligt.

2. At efterkomme så mange afdøde personers ønske som muligt.

3. Gøre beslutningsprocessen så smertefri som muligt for de efterladte.

Forstår jeg dig ret, hvis jeg tolker dine indlæg derhen, at over mine punkter #1 og #2 har du et punkt:

#>1: Hellere undlade at transplantere 1.000 organer i overensstemmelse med afdødes ønske, end transplantere ét organ imod afdødes ønske?

Hvis jeg med ovenstående går for vidt, hvor går så din grænse?

Da dette handler om rigtige mennesker, der skal tage rigtige beslutninger om rigtige menneskers liv og død, er der ingen vej udenom disse helt og aldeles kvantifiserbare dilemmaer.

Jeg ser, at du argumenterer for at beskytte mindretallet. Dertil vil jeg lidt spist replicere, at din model jo ikke beskytter hverken flertallet eller de døende, der har brug for deres organer.

Ps. Jeg har muligvis formuleret mig uklart, men meningen med det ud citerer mig for er at de rer 85% risiko for, at man går imod afdødes ønske, hvis man siger nej til transplantation. Det har aldrig været ment som en faktuelt tal.

Verner Frandsen , Skovlunde , 10-04-2008 00:30:44

Ja til medfødt organdoner for at beskytte alle de fattige menneskers salg af organer som ikke altid er frivillig det kan vi ikke være bekendt

og den skal respekteres af de pårørende ved dødsfald.

Christa Møllgaard-Hansen , , 10-04-2008 00:32:47

@Daniel:

Du skriver: ”Jeg ser, at du argumenterer for at beskytte mindretallet. Dertil vil jeg lidt spist replicere, at din model jo ikke beskytter hverken flertallet eller de døende, der har brug for deres organer.”

 Nej, min model beskytter derimod alles ret til selvstændigt at tage stilling til spørgsmålet om organdonation. Sat på spidsen kan du godt sige, at jeg vægter det enkelte menneskes autonomi højere end et deontologisk princip om at redde menneskeliv. Men et sådant deontologisk princip forfægter fortalere for automatisk registrering nu heller ikke, idet den enkelte borger gives vetoret.

Du skriver: ”Da dette handler om rigtige mennesker, der skal tage rigtige beslutninger om rigtige menneskers liv og død, er der ingen vej udenom disse helt og aldeles kvantifiserbare dilemmaer”.

Jeg synes egentlig ikke, de ’kvantifiserbare dilemmaer’ er relevante at tage stilling til i den sammenhæng, hvor mit udgangspunkt er, at selve valget (ja, nej, ved ikke) ikke er et statsligt anliggende. Hvis man spørger: Skal staten som udgangspunkt mene og vise i handling, at organdonation er 'det etisk rigtige'? Eller skal staten i udgangspunktet mene og vise i handling, at organdonation er 'etisk forkert', SÅ er det en overvejelse. Men i min optik skal staten slet ikke mene noget om organdonation; den bør være neutral, så borgeren kan træffe et reelt frit valg.

For mig personligt var valget ikke svært at træffe – selvfølgelig vil jeg i tilfælde af hjernedød gerne donere mine organer til et medmenneske, hvis liv kan reddes derved. Og de berømte 85% signalerer, at størstedelen af befolkningen har det lige sådan…

Hvorfor kan vi ikke indfange disse gode mennesker ved at lade dem tage stilling? Hvad bygger du modviljen mod ’min’ model på? Hvis man i forbindelse med lægekonsultationer, (ny-gen-) erhvervelse af kørekort mv. konfronterer alle borgere med spørgsmålet, så må man da formode, at ja-sigerne vil få tilmeldt sig registret. Hvis de ikke gør det, må de da godt nok være ualmindeligt ligeglade med deres pårørende og deres medmennesker…

Logger af nu og kommer sandsynligvis først på igen til weekenden.

Daniel Nyboe Andersen , Folketingskandidat og byrådsmedlem i Aalborg www.danielnyboe.dk , 10-04-2008 01:00:12

@Christa

Jeg har såmænd ikke nogen modvilje imod din model. Jeg konstaterer blot, at Lones/min model langt bedre lever op til min vægtning:

1. At redde så mange menneskeliv som muligt.
2. At efterkomme så mange afdøde personers ønske som muligt.
3. Gøre beslutningsprocessen så smertefri som muligt for de efterladte.

På alle tre områder, er "min model" langt overlegen i forhold til "din model".

Din eneste replik til dette, er: "det enkelte menneskes autonomi".

Jeg er for det første slet ikke enig med dig i, at din model i højere grad tilfredsstiller dette princip. (jvf. min brug af de 85%). For det andet mener jeg at "det enkelte menneskes autonomi" er et vægtigt princip, men stillet op i direkte konfrontation kan det maksimalt indtage en delt andenplads på min top3.

På baggrund af 3-0 i forhold til "mine principper" og en uafgjort på dit princip, mener jeg simpelthen at min model er bedre.

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 10-04-2008 06:35:02

Vedr. en høring: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/almdel/SUU/bilag/288/index.htm

JEg synes selvfølgelig det er godt at etisk råd gerne vil gå lidt dybere til værks, men samtidig synes jeg også en høring vil være en rigtig god idé - så Lone, kæmp gerne for en kombination. Jeg tror nemlig der er noget medie-opmærksomhed i høringen, som kan få debatten til at køre lidt i befolkningen også :-)

Martin Bork , Ph.d. i Historie. Formand for Ringsted opstillingskreds. , 11-04-2008 12:29:30

Bare lige til almen orientering:

www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/04/11/105853.htm

Anne Marie Geisler Andersen , MF; socialordfører samt ordfører for psykiatri og handicap , 11-04-2008 15:34:48

________________________________________ 
Pia Christmas Møllers forslag lægger op til, at der skal være følgende svarmuligheder:

- »Jeg giver fuld tilladelse«.
- »Jeg giver begrænset tilladelse med hensyn til de med kryds afmærkede organer«.
- »Jeg nedlægger forbud«.
- »Jeg ved ikke«.

Hvad skal der ske med de mennesker, som har sagt "ved ikke"? Skal man se deres svar som et udtryk for, at de ikke har givet tilladelse, eller skal de pårørende have det sidste ord i denne sammenhæng?

Hvis der skal være en rubrik, som hedder ”ved ikke”, burde der måske også være en mulighed for, at man kan vælge at lade det være op til de pårørende? På samme måde bør der, efter nærmere eftertanke, måske også være en sådan rubrik i forlængelse af ”jeg giver fuld tilladelse”?

Da jeg i sin tid meldte mig som organdonor, valgte jeg ikke at sige’ ja’ til at donere hornhinder og hud, eftersom min mor ikke ønskede, jeg skulle donere disse organer. Ingen af os var på daværende tidspunkt klar over, at en donation af omtalte organer ikke ville være synlig.

Hvis jeg ikke nogle år efter havde nævnt for min mor, at jeg havde givet begrænset tilladelse af hensyn til hende, ville hun heller ikke have haft mulighed for at sige, at det nu alligevel ikke betød noget for hende. Da jeg konfronterede hende med det, kunne hun imidlertid rent faktisk slet ikke rigtig huske, at hun havde haft problemer med, at jeg donerede alt – hvorfor jeg nu har givet fuld tilladelse. Hvis jeg ikke havde fået afklaret det med min mor, kunne jeg være kommet til at tage hensyn til hende uden grund.
Jeg ønskede at tage hensyn til min mors ønsker – imidlertid havde disse ændret sig.

Min pointe er: Hvis man selv skal kunne bestemme, hvad der skal ske med ens organer, hvorfor skal man så ikke kunne vælge at lade denne beslutning være op til ens pårørende?

Søren Harbo , , 11-04-2008 22:51:08

Daniel Nyboe Andersen , Folketingskandidat og byrådsmedlem i Aalborg www.danielnyboe.dk , 11-04-2008 23:03:31

@Søren Harbo

Selvfølgelig er man ikke i levende live, når man forlader familien.

Der er absolut ingen aktivitet i hjernen.

Man er ikke i koma.

Koma kan man vågne op fra.

Hvis du er hjernedød, er hjernen død.

Helt død.

Og der findes ikke mirakler, hvor der pludselig kommer aktivitet til hjernen igen.

Det kan ikke lade sig gøre.

De elektriske spændinger mm. der udvør din hjerneaktivitet er væk. Helt væk. Der er intet at komme efter.

Uanset hvad der sker af tekniske vinundere de næste 100.000 år, kan intet bringe dig tilbage.

Det er helt slut.

Du er væk.

Du er hjernedød.

Hvis der er nogle andre, der skal have gavn af dine organer, så kræver det jo så, at dine organer virker. Man kan så fx holde kunstigt gang i organerne ved at sætte en respirator til at pumpe blod igennem dem. Måske kan hjertet endda selv pumpe uden hjælp, så hjertet og de øvrige organer kan virke indtil det øjeblik, hvor modtageren er klar til at tage imod.

Men du kan være helt sikker på, at du er helt og aldeles død.

Helt væk.

slut

ps. http://www.transplantation.dk/fakta/hvad-er-hjernedod

Søren Harbo , , 11-04-2008 23:29:40

Anne Marie Geisler Andersen , MF; socialordfører samt ordfører for psykiatri og handicap , 15-04-2008 11:33:47

@Søren

Når du skriver "man", mener du vedkommende, som donerer ikke?

Hvad mener du om, at den enkelte kan vælge at sige, at det skal være op til de pårørende at træffe beslutningen? At man, hvis man giver fuld tilladelse eller svarer ved ikke, på samme tid kan sætte kryds ved, at de pårørende har mulighed for at nedlægge veto, hvis de ønsker det.

Benn Christensen , , 15-04-2008 14:40:51

Selv om jeg personligt godt kan stå inde for hjernedødskriteriet, kan jeg godt følge Birthe Rønn Hornbechs kritik af den kampagne, der kører lige nu.

Der er jo ingen tvivl om, at den er lagt mere an på at få danskerne til at melde sig til donorregisteret, end at informere om organ donation. Jeg har ikke noget ønske om at hører det sidste suk fra en dødende, når man er hjernedød er man død. Men der skal ikke opstå den situation hvor pårørende til en død, har fået at vide at vedkommende er hjernedød, men ikke har forstået at personen er død selv om han eller hun trækker vejret. 

Jeg er ikke i tvivl om, at man på de danske hospitaler er gode til at informerer om dette. Men måske er det for sent at informerer pårørende på det tidspunkt, hvor de står i en så følelsesladet situation.  

henrik brade johansen , kommunalbestyrelsesmedlem, Lyngby , 17-04-2008 16:17:38

Jeg synes det er pinligt at der er så få, der har taget aktivt stilling til organdonation.

Det forekommer mig ret simpelt: Man bør tage fælles stilling til om man vil modtage et organ fra en anden og selv være organdonor. Det enkleste er, at det sker ved fødslen: Melder man fra på det ene melder man også fra på det andet: Noget for noget, som minimalstatsmanden plejede at sige!

Per Jensen , Kvalitetschef , 20-04-2008 13:33:49

Peter Markussen , Medlem af bestyrelsen i RV Aabenraa , 21-04-2008 11:30:51

Jeg er helt klart af den overbevisning, at alle fra fødsel pr. automatik bør være organdonorere, hvorefter et myndigt familie medlem evt. kan sige nej. Dette nej skal så kun være gældende indtil personen selv bliver myndig hvorefter at kan igen pr. automatik er doner og selv bliver tvunget til at tage stilling.

Laura Friberg , Folketingskandidat i København , 21-04-2008 16:29:00

For ca. 2 år siden oplevede jeg at miste 3 bedsteforældre på mindre end et år. Min morfar døde så hurtigt at jeg ikke nåede at se ham inden han døde.

Min farfar var meget længe om at dø. Jeg besøgte ham flere gange. Jeg holdt hans hånd og sad ved hans side. Han vidste ikke at jeg var der. Han var der dårligt nok selv. Trods alle mine besøg døde han på et tidspunkt hvor jeg ikke var til stede.

Min mormor døde med sine børn og børnebørn samlet om sig.

 Af alle tre bedsteforældre var jeg kun til stede i dødsøjeblikket med min mormor. Det betyder ikke at min farfar eller morfar er mindre døde - eller mindre savnet. Eller at deres død er mindre virkelig for mig.

Når det er sagt så synes jeg at alle, for hvem dødsøjeblikket er vigtigt, skal have mulighed for at fravælge donation. Og jeg synes det skal være mere end muligt - Jeg synes faktisk at det skal gøres så let at det er umuligt at sige at man IKKE har taget stilling. Og hvis det bliver så let, så er det helt OK at sige at man skal melde fra  fremfor at melde til. For jeg synes det er rimeligt at vi går ud fra at alle vil være donere - ligesom vi går ud fra at alle vil modtage blod m.m. MED MINDRE de har sagt fra.

I dag er det at registrere sig som donor noget politisk korrekt. Det er noget særligt godt som særligt gode mennesker med stort menneskeligt overskud har gjort. Jeg ville ønske at det særlige - det anderledes var at man IKKE havde meldt sig. Jeg ville ønske at man kunne argumentere for sit fravalg - og ikke for sit tilvalg. Ikke at jeg ønsker at høre argumenterne. For diskussionen og argumenterne må i denne sag være private. 

Jeg oplever at Birthe Rønn er i gang med at missionere et særligt kristent forhold til døden og dødsøjeblikket. Jeg går ud fra at hun tror at sjælen forlader kroppen i dødsøjeblikket? 

Birthe skal have ret til sin tro, opfattelse og oplevelse. Hun skal bare lade være med at gå ud fra at vi andre har det på samme måde.

Merete Riisager , Suppleant til Folketinget på Fyn. , 22-04-2008 13:50:54

Jeg oplever ikke BRH´s modkampagne som udspringende af kristendommen, men mere som nogle grundliberale principper om personlig integritet. Det er vel det, Rune kalder "helligt" - og jeg vil kalde "personlig integritet".

Personlig integritet er for mig nært sammenhængende med frihedsbegrebet - det at andre ikke kan gøre med os - og vores kroppe, hvad de finder for godt. Den personlige integritet rækker ind i døden. Det er derfor, man ikke kan gøre med et dødt legeme, hvad man finder for godt. Det er derfor vi bliver særligt forargede, når der er nogen, der skænder lig. Vi skal i levende live have tillid til, at andre ikke overskrider vores grænser - heller ikke, når vi ikke selv kan forsvare os længere.

Der er gode og vægtige grunde til at ville sikre flere organer. Men jeg mener, at automatisk registrering vil være et brud med den personlige integritet. Staten kan ikke på den måde overtage vores kroppe - for i praksis vil mange ikke blive frameldt - sådan som vi ser det den anden vej i dag. Og hvorfor tager folk ikke stilling? Dovenskab? Måske i nogle tilfælde. Men Lars Henrik Schmidt har en pointe, når han siger, at vi ikke ønsker at tage stilling til vores egen død med mindre vi er klar til det - hvad mange af os ikke er.

Argumentet med 3.-verdens borger er for mig at se det vægtigste argument for en tvungen ordning, da disse overgreb i fremtiden kan overskygge de hensyn, jeg synes vi bør tage overfor danskernes personlige integritet og forhold til døden.

Benn Christensen , , 22-04-2008 14:21:14

Jeg er nu glad for at Birthe Rønn Hornbech har taget denne diskution op.

Hun var gæst hos Poul Friis i P1 formiddag i går(mandag den 21 april) 

www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2008/04/17102010.htm

Hvor hun bl.a sagde, at hun anerkender at når der ikke er mere hjerneaktivitet, så er man død. Så jeg tror ikke at hun er ude og missionere et særligt kristent forhold til døden og dødsøjeblikket. Den seneste kampagne for at få danskerne til at melde sig som organdonorer, har haft fokus på den der donerer  organerne og dem der mangler organer. Men der er en tredje part, de pårørende til den der donerer organerne.

Husk på at organdonation aldrig sker i forbindelse med dødsfald hvor dødsorsagen er "alderdom". Det er aldrig efter længere tids sygdom, hvor de pårørende har haft tid til at vende sig til at, nu er det ved at være tid.

For at man kan bruge et organ, skal det komme fra en rask ung person. Typisk vil det være i forbindelse med trafikuheld, hvor forældere skal tage afsked med en søn eller datter. Er det rimeligt at man i en sådan situation kommer og fortæller de pårørende, "I har ikke valgt organdonation fra, så sig farvel nu for om en time kører vi den afdøde til operationsbordet" ?

Kampagnen har "fanget" mig, jeg har været inde og melde mig som organdonor. Men jeg har ikke diskuteret det med min familie, hvilket jeg har det lidt dårligt med. Det er ikke lige et emne man bringer op ved spisebordet, og jeg går heller ikke rundt og tror at det emne bliver aktuelt.

Hvis der skal være flere organdonorer i Danmark, tror jeg at man skal ud i landet og informere. Man skal ud på landets ungdomsuddannelser og informerer de unge. Og deres forældere skal inviteres med, så man kan få et forum hvor de unge kan tage dette emne op med ens forældere. Først når man er afklaret med ens pårørende kan man tage rigtigt stilling til organdonation.

Anne Marie Geisler Andersen , MF; socialordfører samt ordfører for psykiatri og handicap , 22-04-2008 17:50:06

Jeg er glad for, der endelig er nogen, som tager fat på de pårørende. Jeg har tidligere foreslået, at Pia Christmas-Møllers forslag blev udvidet med en rubrik, der hedder, at man bevidst vælger at lade det være op til de pårørende at træffe valget. Håber, der er nogen, som vil kommentere på mit forslag...

Desuden synes jeg, det er relevant at tage en diskussion af, hvem der er de pårørende. Argumenterne herfor har jeg allerede redegjort for i et tidligere indlæg i denne tråd.

@ Benn

Mht. at det kan være et lidt svært emne at bringe på bane; jeg spurgte mine forældre, om de havde taget stilling, og om hvordan de havde det med organdonation. Derefter meldte jeg mig som donor, men valgte i første omgang at sige nej til at donere hornhinder og hud, da min mor ikke var så glad ved tanken om, at jeg skulle donere disse organer. Som jeg tidligere har nævnt, er vi begge blevet klogere og ved nu, at man ikke kan se på den afdøde, at vedkommende har doneret disse organer, hvorfor jeg i dag har givet fuld tilladelse til, at de kan bruge mine organer.

Søren Lester , Bestyrelsesmedlem Furesø Kommuneforening , 12-05-2008 21:36:30

Jeg har til min store forbløffelse kunnet konstatere, at det nu er officiel radikal politik, at vi alle skal være organdonorer, med mindre vi selv siger fra. Det fremgår af en pressemeddelelse af 9. maj 2008. Dette er i strid modsætning til den landsmøderesolution, der blev vedtaget på landsmødet i 2007, og som er citeret i debatten herover. Det er meget kedeligt, at folketingsgruppen i den grad ser stort på en landsmødevedtagelse.

Personligt synes jeg, det er en meget uliberal holdning, at samfundet automatisk har ejendomsret til ens organer, med mindre man selv siger fra.

Og jo, jeg har selv siden 1990 haft et donorkort på mig med tilladelse til brug af alle mine organer. Jeg opfordrer alle til at gøre det samme, men staten skal ikke automatisk have ejendomsret til vores krop.

Merete Riisager , Suppleant til Folketinget på Fyn. , 12-05-2008 21:46:28

@ Søren

Jeg er helt enig med dig.

Merete

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 12-05-2008 21:51:08

@Søren Lester

Jeg har lidt svært ved at forstå hvorfor du mener at det at vi (DRV) går ind for at vi skal være fødte donorer er i strid modsætning til resolutionen.

Jeg var skribent til resolutionen, som blev justeret undervejs og vedtaget i følgende form:

"Det Radikale Venstre mener, at alle myndige borgere skal have pligt til at tage stilling til organdonation og at der skal arbejdes for en fælles europæisk donorordning".

Jeg mener stadig, der bør være pligt til at tage stilling, selvom man er født donor. Som Lone også skriver skal det være enormt nemt at melde sig ud af registret og det kan for eksempel sikres ved at alle har pligt til at tage stilling.

At du så synes at det er uliberalt og alt muligt andet - det er en anden debat - men at udmeldingen er i modstrid med den vedtagne resolution er jeg ikke enig med dig i.

Og jeg er rigtig glad for Lones holdning til organdonation. Jeg synes det er flot og stort at un har turde tage denne beslutning og det vidner i mine øjne om et at hun tør løfte et stort etisk ansvar og hjælpe de mange mange mennesker der mangler eller kommer til at mangle et organ. Hun er an af de politikere der kan se sig i spejlet og sige  jeg gjorde mit for at redde mange liv :-) Tak.

Søren Lester , Bestyrelsesmedlem Furesø Kommuneforening , 13-05-2008 09:45:21

@Linda.

Hvis meningen med resolutionen skulle være, at man er født til at være organdonor, med mindre man siger fra, så ville det have klædt resolutionsforfatterne at skrive det. Jeg stemte for resolutionen, præcis fordi den ikke indeholdt en lyd om, at det skulle kombineres med, at man fødes til at være organdonor. Det er muligt, at du, da du medvirkede til at formulere teksten, havde dette i baghovedet, men det havde jeg ikke, da jeg stemte for den.

Jeg synes ikke det er logisk, at man som udgangspunkt skal være organdonor og samtidig  have pligt til at tage stilling. Hvis alle alligevel SKAL tage stilling, hvorfor skal de så fødes ind i det?

Jeg synes bestemt heller ikke, det er en anden debat, at dette tiltag ikke er liberalt - DRV er da et social-liberalt parti. Det må da betyde noget?

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 13-05-2008 11:11:10

Den originale resolutionstekst som jeg var forfatter til var tydelig at alle skulle automatisk være organdonorer. Der kom et ændringsforslag hertil, så teksten blev som ovenstående.

Hvis du lægger mærke til det indeholder teksten heller ikk enoget om at man ikke skal fødes til at være donor - blot til at man skal/har pligt til at  tage stilling. Jeg tvivler ikke på at hensigten med at omformulere resolutionen var at "slippe for" at alle skulle være fødte donorer - men det er nu engang ikke det der står og det der er vedtaget. Det er at alle har pligt til at tage stilling. Jeg synes ikke det er ulogisk at alle skal være organdonor og samtidig har pligt til at tage stilling. Ikke mere end at alle ikke skal være donor og har pligt til at tage stilling. Forskellen ligger i konsekvensen hvis man ikke tager stilling.Jeg synes faktisk det er særdeles logisk at man skal tage stilling - det er nemlig et enormt følelsesmæssigt indgreb i den personlige frihed og derfor er det vigtigt at vi ikke bare griber ind uden at det bliver debatteret og at alle for mulighed for at tænke sig om og tage stilling. Derfor vil jeg fortsat argumentere for at der skal være pligt til at tage stilling, selvom alle er fødte donorer.

Og hvis nu der på trods af at der er pligt til at tage stilling alligevel er nogen der ikke tager stilling - hvad skulle en sanktionsmulighed så være? Hvad ville være en rimelig sanktionsmulighed? Skulle der være en sanktionsmulighed? Og hvis ikke - hvad er så forskellen fra i dag og til det skridt, der hedder at alle har pligt til at tage stilling?

Det jeg mente med at det var en anden debat - det hanldede alene om hvorvidt ordlyden af resolutionen ikke hang sammen med at være født organdonor og så det principppielle i om det er social/liberalt - ok at være født donor. Jeg mener bestemt der er en værdidebat som er reel nok at tage - jeg har besluttet mig - her er jeg total ligeglad med frihedsrettigheder - det handler om liv! Dog mener jeg at det er vigtigt at vi ikke bare "tvinger" alle til at være donorer og derfor synes jeg det er vigtigt at holde fast i pligten om at tage stilling :-)

Søren Lester , Bestyrelsesmedlem Furesø Kommuneforening , 13-05-2008 11:42:23

Når der kom ændringsforslag om, at resolutionen ikke skulle indeholde noget om, at man automatisk er organdonor, og når dette ændringsforslag blev vedtaget, så må det betyde, at landsmødet ikke ønskede, at man automatisk skal være organdonor. Så jeg vil fastholde min kritik af, at Folketingsgruppen melder noget ud, der er i modstrid med landsmødets tydelige ønske.

Du skriver:

"her er jeg total ligeglad med frihedsrettigheder - det handler om liv". Det synes jeg er en forbløffende holdning, som kan få ganske uoverskuelige konsekvenser for hele vores samfund. Med sådan et argument kan rigtig mange frihedsrettigheder sættes ud af kraft under henvisning til, at man vil forhindre terrorisme, og at det handler om liv.

Der er vel i øvrigt intet bevis for, at din model vil føre til flere donorer end den anden (hvor man blot har pligt til at tage stilling). Jeg medgiver, at der er et problem med, hvordan og om vi skal straffe dem, der ikke tager stilling.

Linda Kristiansen , Folketingskandidat og HB-medlem , 13-05-2008 11:57:28

Din tolkning kan være korrekt, men det er nu engang ikke ordlyden - havde formålet været helt at undgå fødte donorer mener jeg, der burde være vedtaget en resolution med den ordlyd. Ved at vedtage denne resolution undgik man at tage stilling til problematikken vedr. om man skulle være født donor eller ej - istedet tog man stilling til at alle har pligt til at tage stilling.

Jeg skriver tydeligt at HER er jeg ligeglad - og jeg mener ikke at du kan tolke det som at jeg generelt er ligeglad bare der er liv på spil - jeg mener det er en vurderingssag - og i denne sag har jeg vurderet at jeg mener vi bør være fødte donorer, MEN (og ganske vigtigt) at alle bør have pligt til at tage stilling!

Jeg må indrømme at lige nu har jeg hovedet fuld af arbejde, så jeg kan ikke huske om der er lande der har god eraring med den omvendte model - men jeg ved at Spanien ligger LANGT foran os - og jeg ved at størstedelen af danskerne gerne vil være donorer, bare ikke har taget sig sammen! Da vi nu har snakket om dette problem i min. 20 år og situationen ikke har ændret sig og ingen har fundet den perfekte måde at skaffe flere donorer, så mener jeg faktisk at dette er tæt ved bevist gennem at den nuværende model ikke har fungeret.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om den Spanske model, som jeg faktisk ikke synes passer til Danmark, da jeg synes den er pænt mere makaber end forslaget om fødte donorer, med pligt til at tage stilling.

Merete Riisager , Suppleant til Folketinget på Fyn. , 13-05-2008 12:35:13

Kan man tvinge andre mennesker til at tage stilling til deres egen død?

Og kan man bruge døde kroppe til statslige opgaver, hvis den afdøde ikke har taget stilling til, hvorvidt han/hun ønsker dette?

Personligt vil jeg svare nej til begge spørgsmål. Jeg er helt med på Sørens overvejelser. Folketingsgruppen har lov til at handle, som den vil, men i dette tilfælde kan man sige at den i den grad handler på egne vilkår.

Daniel Nyboe Andersen , Folketingskandidat og byrådsmedlem i Aalborg www.danielnyboe.dk , 13-05-2008 14:30:30

@Søren

Man kan altså ikke forlange af folketingsgruppen, at den skal vente til et landsmøde, før den må mene noget. Folketingsgruppen er ansvarlig overfor sig selv og hinanden og så må vælgerforeningerne om de vil genopstille dem. Landsforbund og folketingsgruppe er ret skarpt adskilte - og har derfor et rigtig godt samarbejde. Det er en særlig radikal tradition, som jeg er glad for.

"Når der kom ændringsforslag om, at resolutionen ikke skulle indeholde noget om, at man automatisk er organdonor, og når dette ændringsforslag blev vedtaget, så må det betyde, at landsmødet ikke ønskede, at man automatisk skal være organdonor. Så jeg vil fastholde min kritik af, at Folketingsgruppen melder noget ud, der er i modstrid med landsmødets tydelige ønske."

Dette citat er efter min bedste overbevisning nonsens.

Landsmødet vedtager en tekst, fordi det er den tekst, landsmødet ønsker at vedtage. Har landsmødet ikke vedtaget en tekst, er der ingen vedtagelse, og landsmødet har derfor ingen holdning. Længere er den ikke.

Søren Lester , Bestyrelsesmedlem Furesø Kommuneforening , 13-05-2008 15:42:39

Jo, Daniel, den er faktisk længere, selv om du altså ikke synes det. Det er ikke betydningsløst, hvad landsmødet har stemt nej til. Hvis landsmødet forkaster et resolutionsforslag, er der jo i princippet heller ingen tekst - men landsmødet har da udtrykt en mening alligevel. Ellers tvinger man jo modstanderne af en resolutiontekst til hver gang at fremsætte et ændringsforslag, der hedder "Landsmødet mener IKKE at ....". Ved at forkaste et resolutionsforslag har landsmødet klart udtrykt en holdning.

I tilfældet organdonation valgte landsmødet udrykkeligt den del fra, der handelede om, at man automatisk er organdonor, hvis man ikke vælger fra. Landsmødet havde altså i høj grad en holdning til det spørgsmål.

Jeg er godt klar over adskillelsen mellem landsforbund og folketingsgruppe - men derfor kan man jo godt prøve med lidt fodslag. Og faktisk kunne Lone Dybkjær jo bare have støttet Pia Christmas-Møllers forslag uden at byde over - så havde hun holdt sig smukt inden for landsmøderesolutionen.

Robin de Nijs , udansk modborger, fysiker , 14-05-2008 14:58:42