Carsten Hallqvist Jensen , Rettigheder har kun den, der tør forsvare dem. , 16-09-2007 22:07:24

Sæt krav til vedtagelse af lovforslag ved 3. behandling skal ske med 100 mandater (56 %).
Det vil tvinge partierne til samarbejde og sikre at der ikke føres særinterresse-politik (blokpolitik).
Stiller måske krav til arbejds- og møde form i folketinget.

Birgit Bak , Kontorassistent, HF-studerende, Økologisk Landmand deltid , 17-09-2007 00:02:36

Demokratiet har det svært. Det har det jo bla. fordi, vi ikke arbejder med direkte demokrati, men med repræsentativt demokrati. Derfor kan støttepartiet, i dette tilfælde DF, der sikrer regeringens fortsatte eksistens, nedlægge "veto" imod så at sige alt. Derfor er det reeelt også DF, der i store træk styrer Danmark pt.
Til dit forslag 1 og 2 vil jeg spørge, kan man det, set i forhold til Grundloven?
Pkt. 3 er jeg ganske enig. Egentligt burde der vel være hjemmel til skærpede krav til statsministeren alene med baggrund i Grundloven.
Pkt. 4. Ja og tja. Det er ganske interessant, det du skriver. Alle borgere kan jo skrive sig på en høringsliste under de forskellige ministerier; men det er da også ganske vist, at høringsmaterialet er et færdigskrevet lovforslag; og høringsfristerne er tidsmæssigt kritisable. Problemet med disse høringer er også, at jeg ikke tror, ret mange borgere kender denne mulighed for i hvert tilfælde at forsøge og påvirke politikerne. Derimod er mange interesseorganisationer / virksomheder nærmest pr. automatik skrevet på høringslister, der vedrører deres interessefelter. Dette medfører en stor afstand imellem den enkelt borger og lovgiverne.
I forbindelse med kommunesammenlægningerne og dannelsen af regionerne er borgernes kontakt og indflydelse også i den grad blevet indskrænket. Des færre kommunal- og nu regionspolitikere, der er at stemme på / henvende sig til, des færre kanaler er der til den lovgivende magt.
Der bør i meget højere grad satses på lokale råd, ikke kun for at styrke de enkelte kommuner eller dele heraf, men også for at bearbejde landspolitiske emner. Det hjælper jo ikke meget, at hver region eller kommune "kun" sørge for egen "andegård", der skal være en sammenhæng fra den enkelte borger, til jer ovre på "borgen".
En ting, jeg altid har undret mig over, er at hele embedsværket er "til" for at servicere den enkelte minister og ikke Folketinget som helhed. En udskillelse af de rådgivende institutioner, således at de bliver tilgængelige for alle folketingsmedlemmer på lige fod, må være at foretrække.
Nå, men det var det der med blokpolitikken.......den er svær, for hver gang man laver en ny lovgivning, så rykker man jo den ene eller den anden vej med demokratiet, også med jeres forslag omkring kvalificerede mindretal / flertal. Forslaget omkring Statsministerens pligt burde måske udvides, således at inddragelsen af alle partier i forhandlingerne i højere grad blev forpligtende frem for "spil for gallerierne".
For mig at se, er det største problem i dansk politik og også i mange andre vestlige lande, at der laves lappeløsninger oven på lappeløsninger af enkeltsager, frem for at der arbejdes for nogle sammenhængede løsninger på vores samfundsproblemer / udfordringer. Hvordan får vi borgerne gjort interesseret i de "store" ting frem for enkeltsager, når noget rammer en selv? Hvis borgerne var mere aktive og engagerede i de overordnede rammer i hverdagen, så tror jeg blokpolitikken med støttepartier, der lige netop sikrer et flertal, ville være en saga blot.

Henrik Hjortdal , Aktiv Radikal , 17-09-2007 00:25:10

Både 4/5 reglen synes jeg er fin, jf. 5/6 ved suverænitetsafgivelse. Den holder.

2/5-reglen kan være en god ide, men den kan misbruges til drilleri, og vil den så netto forbedre situationen?

Måske ligger nøglen til gode regeringsførelse i vågne, uafhængige og dygtige medier.

Så jeg har tre andre forslag til inspiration:

1. Styrk DRs public service-forpligtelse til også at omfatte dybtgående, selvstændig og kritisk journalistik. Og skab sikre og uafhængige vilkår, jf. den tyske højesteretsdom forleden.

2. Kig på offentlighedsloven og se på den nye vejledning om offentligt ansattes yrtingsfrihed/ret/loyalitet. Udvid adgangen til offentlighed. Udvid offentlig ansattes ret/pligt til at udtale sig internt og eksternt.

3. Overvej om de mange faciliteter til Chr.borg-journalisterne er en god måde at håndtere relationen til medierne på. Bliver de ikke for indsyltet i Chr.borg-logikken?

Martin Gregersen , Cand. polit , 17-09-2007 19:01:37

Jeg er meget skeptisk overfor, at 1/5 skal kunne nedlægge veto i spørgsmål om krigsdeltagelse. Det er for stor magt at give en lille del af de folkevalgte. Men idéen om, at det skal være "sværere" at sende Danmark i krig er god. Derfor foreslår jeg, at 1/5 skal kunne kræve folkeafstemning inden folketinget sender soldater i krig.

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 19-09-2007 21:38:37

Et par kommentarer:
1. Jo, forslaget om 4/5 kræver grundlovsændring. Men indtil vi er så heldige, at der bliver flertal for at sætte et grundlovsarbejde igang kunne partierne jo bare aftale, at det var sådan, vi ville gøre? Folkeafstemning er måske tricky, der kan givetvis være et vist tidspres i.f.t. den slags beslutninger?
2. Drilleri og undersøgelser - jeg er helt enig i, at der er en risiko forbundet med en 2/5-regel. Men det mon ikke mindretallet bliver til grin, hvis man foreslår undersøgelser og det så viser sig igen og igen, at alt er i sin skønneste orden?
3. Helt enig i at styrke DR - virker som et paradokst, at de partier, der slynger sig mest i "danske værdier", "dansk kultur" og "dansk historie" også er SÅ tilbageholdende (nok nærmest det modsatte ;-) med at sørge for, at DR er en stærk, kritisk, selvstændig, dybdegående grundpille for vores demokrati. Hvad er det for en tysk højesteretsdom?
4. Hvad er der galt med den nye vejledning og hvor kan offentlighedsloven gøres bedre?
2.

Mr Smith , , 20-09-2007 21:32:21

Kære I

Hatten af for den praktiske tilgang til sagerne i denne debat. Det dufter herligt friskt af et par folkeafstemninger for grundlovsændringerne, ændringer i folketingets forretningsorden, anlæggelsen af et forvaltnings- og undersøgelses-ministerium....fuld gas derudaf....
-jeg vil tippe tidsforbruget til 6-7 år, men man skal rejse og holde et flertal som er syyyyygt stort.

Det lyder for mig som om der i virkeligheden ønskes, er det jeg vil kalde "Lov om rent trav". En påbudslov skåret over den forhåndenværende bestyrtelse.
Det tror jeg bliver svært, at få til at virke.

Det er for mig klart, at vi kan indrette os nok så omhyggeligt, og nok så demokratiserende, og alligevel ikke undgå, en regeren der er "urent trav"-agtig.

Men medierne...
Jeg tror der ligger en stor praktisk udfordring, men at man kunne gøre rigtig megen gavn, ved justeringer på de forhåndenværende skruer samt ved tilførelse af lidt friske råvarer i form af lidt myndigheder eller noget...

Presseankenævnet, som jeg opfatter som den dømmende overmyndighed der rent praktisk skulle justerer hele området, kører ligeså fedt som et var det et demokratisk tandhjul vi ikke benyttede. Nuvel, det drejer rundt, men det bider ikke rigtigt fra sig.

Måske skal man også have kigget lidt på certificeringen til den "4.statsmagt".

Mai-Britt Schultz , Formand for Svendborg - Langeland kredsen og Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn , 28-09-2007 01:12:11

Først vil jeg sige, jeg klapper i mine små buttede hænder over, at møde denne åbenhed i partiet. Jeg er sikker på, det er det bedste der er sket i mange, mange år.
Vores parti består af en masse mennesker, der som jeg, har en masse på hjerte. Derfor gik vi ind i politik, og så fordi vi vil yde vores del til demokratiet. Og nu er det muligt at få en synlig dialog, både med dem, vi har valgt ind i Folketinget, men også med andre radikale - det er virkelig spændende.
Nå nok om det ...
" demokratia" er jo græsk for, folkets regering dannet af "demos" = folk + "kratein" - at herske
Som jeg tidligere har skrevet, er forudsætningen for demokratiets fortsatte eksistens en fornemmelse af, at det nytter hos den enkelte borger. Så længe der ikke arbejdes for en styrkelse af den demokratiske proces oplever de fleste mennesker folkestyret som en abstrakt størrelse.
Den dialog vi har her, kunne man tit ønske sig var mulig med folkestyrets andre repræsentater.

Hvad ang. inddragelsen i en krig, mener jeg at du har helt ret Margrethe - der må som minimum være 4/5 dels flertal i folketinget. I så vigtige beslutninger, er det vigtigt, at det er et samlet folk, der står bag en deltagelse i krig.
Med hvad deraf følger, tab af danske unges liv, krigs relaterede flygtninge m.m.
Hvad ang. statsministerens rolle i demokratiet... så mener jeg at en statsministers fornemste rolle må være at være en samlende figur en forhandlingsleder, og ikke en Tyranusaurus Rex, der udelukkende går efter at få sine egne synspunkter fremmet.
Jeg har på den baggrund en sær fornemmelse af, at det passer den siddende regering glimrende, at DR bliver beskåret på samme måde som der gøres et ihærdigt forsøg på, at kvæle ethvert andet tiltag i retning af at højne evnen til kritisk oplyst tænkning, som ikke er produktionsfremmende. Ikke et eller to såkaldte fjumreår, hvor man lærer noget om virkeligheden uden for skolemiljøet, ingen højskolemulighed, for det handler jo i bund og grund om, at jo mere man kan gøre arbejdet til det eneste indhold i livet - ud over Vild med Dans - og Robinson - jo mindre kritiske vælgere vil man få. Vi ser jo nu allerede konsekvenserne af denne faren igennem journalisthøjskolen, og lige ud på de bonede gulve for TV2NEWS m.fl.
Disse nye journalister bliver trukket rundt ved næsen af spindoktorer, og har ingen forankring i den virkelighed der er bag skærmene.

Rune Christiansen , Radikal Folketingskandidat i Odense , 29-09-2007 20:13:55

Vores parti har nu i årtier haft blokpolitik som skræmmebillede, og har i stedet knuselsket tanken om et "samarbejdende folkestyre", dvs en parlamentarisk tradition der sigter mod at skabe brede og samlende kompromis´er, der både forankrer de vigtigste politiske beslutninger i brede dele af befolkningen og samtidig sikrer kontinuiteten i det politiske arbejde.

Men den type af parlamentarisme forudsætter efter min mening, at der eksisterer et mindstemål af fælles fundament under de potentielle forligspartier. Partierne behøver bestemt ikke være enige om, hvad der udgør det gode samfund, eller om hvordan man når derhen. Men de skal være enige om samfundets overordnede rammer. De skal være enige omsamfundstypen (demokrati) og om hvem der er dette samfunds legitime deltagere, på hvis vegne de politiske belutninger træffes.

Det er ingen tilfældighed at vores vision om "samarbejdende folkestyre" historisk set aldrig har omfattet nazistiske eller kommunistiske partier, der ikke accepterede demokratiet som et grundvilkår.

Min påstand er, at dette "samarbejdende folkestyre" heller ikke kan foregå med partier, der ikke anerkender alle herboende borgere som ligestillede og legitime samfundsdeltagere.
Man kan ikke lave samfundsregulerende kompromis´er med partier, der mener at kun de af os der besidder den magiske og udefinerbare "danskhed" er legitime samfundsdeltagere.

Det udelukker ikke et begrænset eller konkret samarbejde om specifikke problemer. (Trafikløsninger, byplanlægning elller anden samfundsteknik) Men samfundsformende politiske kompromiser er for mig at se ikke mulige med partier der ikke anerkender alle borgeres grundlæggende ligeberettigelse i samfundet.

Det vil og skal betyde blokpolitik,- Dvs politik hvor samfundsmodeller og løsninger står stejlt overfor hinanden. Sådan må det i hvert fald være mellem os og de politiske kræfter i det danske samfund, (DF), der i praksis ikke anerkender danskere med en anden religion, kultur, seksuel observans eller etnicitet end flertallet som ligeberettigede medborgere med præcis samme rettigheder og pligter som flertallet.

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 01-10-2007 22:11:42

Netop derfor vores arbejde for en regering, der er forankret i midten, og som er uafhængig af Dansk Folkeparti.

Simon Pedersen , , 03-11-2007 20:21:44

Jeg tror man skal passe på at det ikke bliver for svært at få gennemført vigtige sager. Ved fx. et 5/6-dels flertal giver man jo vetoret til nogle partier (fx. DF) og det er måske ikke ønskeligt. Men hvis vi alligevel skal have en ny grundlov kunne det være nogle spændende diskussioner at tage op.