Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Gruppeformand

Antal relationer 127
Anbefalet af 45
Medlem

Forhandlinger i oktober - vil der blive tillid?

26-09-2007 22:07:54 - 7 kommentarer

Betyder oktobers forhandlinger noget for dig? I morgen - torsdag den 27.9. - er der "sættemøde" for regeringens forhandlinger om deres eget udspil til kvalitetsreform. "Sættemøde" er det møde, hvor alle partier typisk er inviterede på én gang og hvor forhandlingerne officielt skydes i gang.

Hvad vil regeringen? Tja, det er ikke klart for mig. De har udgivet en større bog om kvalitet i velfærd. Det skal holdes sammen med globaliseringspengene fra sidste år, forårets kommuneaftale, sommerens trepartsaftale, efterårets forslag til finanslov og det kommende forårs overenskomstforhandlinger.  Med andre ord: Masser af ord og teknik og håndtryk. Lige så snart det bliver konkret bliver regeringen håndsky. Eksempel: Regeringen og kommunerne har aftalt, kommunerne og institutionerne skal tage større ansvar og styres mindre af staten. Alligevel kommer de ikke længere end at man vil "evaluere" nationale test, obligatoriske elevplaner og pligten til centralt styrede kvalitetsrapporter. Ikke én regel er slettet.

Hvad vil vi? Vi forsøger at holde det enkelt: Der skal være færre regler og mindre hæmmende statslig kontrol når forhandlingerne er slut end nu, hvor forhandlingerne begynder. Der kan nok gøres meget for bedre kvalitet. Men udgangspunktet må være, at der vises medarbejderne over alt i den offentlige sektor tillid - tillid til  fagligheden og det menneskelige engagement.

 

Jeg vil forsøge at nå at lægge et indlæg op, når der har været forhandlinger - og søger efter konkrete ideer og forslag som det skrider frem.

Kommentarer
Margrethe Vestager
Medlem

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 28-09-2007 00:05:19

Sættemøde i Rentekammersalen. Mørkegrønne vægge, forgyldninger og et stort loftsmaleri af yppige kvinder, der sikkert symboliserer retfærdighed, det skønne og andre gode ting. Vi er 26 (en eller flere fra hvert parti) tilstede i en stor firkantet bordopstilling. Kaffe, croisanter, frugt og vand - solen skinner ind. Thor P. byder velkommen og begynder at tale. Han taler om alle regeringens initiativer. Nogle kræver lovændring, nogle kan bare gennemføres, nogle kræver finansiering. Ret mange af forslagene er allerede aftalt med andre - før partierne skal finansiere dem. Enten med kommuner og regioner eller med arbejdsmarkedets parter. Nogle af pengene har S, V, K, O og vi tilfælles. Det er "globaliseringmidlerne" som kom ud af velfærdsaftalen forrige forår. En ret stor del af pengene er afsat til at sørge for, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Det virker bare ikke endnu. Regeringen vil så i stedet bruge penge på at voksne kan tage hvad der svarer til en ungdomsuddannelse med voksen-elev-løn. Ideen er god nok, men skal den finansieres af de midler, der skulle gå til at unge får uddannelse? Hvis det ikke virker nu er der vel mere at gøre? Umiddelbart virker det som om pengene bør bliver hvor de er: Hos de unge, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse.
Vi vil gerne have et overblik over, hvad der skal forhandles og hvordan initiativerne spiller sammen med de andre aftaler. Det bliver vi lovet et papir om - også om økonomien. Næste møde er den 8. oktober. Vi håber, at papirerne kommer tidligere end dagen før mødet... Vi ønsker os også, at forhandlingerne kunne begyndes med at vi fastslår hvilke værdier, vi bruger som rettesnor i diskussionen om velfærd. Der er jo forskel på om tilgangen er tillid eller mistillid.
Vi skal nok også diskutere, om der forskel på S'ernes "velfærdsrettigheder" og regeringens "kvalitetsstandarder". Nogen meninger om det?

Margrethe Vestager
Medlem

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 01-10-2007 22:07:51

Jeg sidder og forbereder debatten på torsdag - mit indlæg vil selvfølgelig være påvirket af hvad statsministeren siger i morgne i åbningstalen, men vi har også vores egen politiske dagsorden. Barnet i børnehaven er næppe interesseret i om det er en velfærdsrettighed eller en kvalitetsstandard der gør, at barnet har plads at lege på. Under alle omstændigheder bliver det interessant om statsministeren signalerer en reel ambition til bredt samarbejde eller om det skinner igennem, at han er mest tryg ved blokpolitikken.

Margrethe Vestager
Medlem

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 08-10-2007 17:10:41

Der har netop været møde. Igen i Rentekammeret - det med de grønne vægge. Det er stadig mest proces, men vi kæmper hårdt for "samtidighed": Hvis der skal være nye regler og ideer om styring skal der tages mindst lige så mange regler m.v. væk. Det bliver nok en forhandling, som har kant, for når det kommer til stykket har Christiansborg ikke nogen godt track record for at fjerne regler... Jeg vender tilbage senere med en nærmere bulletin.

Margrethe Vestager
Medlem

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 10-10-2007 21:36:15

Vi går - i forskellige forhandlingsteams - fra forhandling til forhandling: Familieministeriet, socialministeriet, beskæftigelsen o.s.v. I mens prøver vi at få et overblik over, hvad der egentlig er til forhandling. To ting er rigtigt opee at køre - hold fast:
1. Der blev sidste år afsat penge af globlaiseringsmidler for at nå målet om at 95 pct. får en ungdomsuddannelse i 2015. Dels penge til bedre kvalitet, der skal hindre frafald; dels penge til de taksametre, der udløses, når elever ikke falder fra, men i stedet passer deres uddannelse. Nu vil regeringen brug af midlerne til taksametre til at give voksne, hvad der svarer til en undgomsuddannelse. Det er fint, at voksne kan få uddannelse - men det er ikke rimeligt, at det finansieres af penge, der er sat af til unges uddannelse. Papirer fyger fra finansministeriet som bladende fra træerne i en efterårsstorm.
2. Regerigen har foreslået et nyt styringssytem for kommunerne: En kommune skal lave en "kvalitetskontrakt" med sine borgere. Ud fra kvalitetskontrakten skal kommunen lave resultatkontrakter med hver enkelt af sine institutioner. Kommunerne skal kunne sammenlignes og sammenligne sig ved hjælp af fælles indikatorer, fælles nøgletal og sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser. Det hele skal tilses af en ekstern akkrediteringsinstitution. Åh, hvilken lykkestund for lystadministratorer.... Vi forsøger at finde ud af, hvad regeringen forestiller sig, at der skal ske med de nuværende styringsystemer. Vender tilbage, når vi er blevet klogere. I mens forhandler vi videre i morgen ;-)

Margrethe Vestager
Medlem

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 12-10-2007 13:05:28

Fredagen har bragt et møde hos finansministeren, en aflysning hos Løkke og en ting hos Bent B. som afslutningen på en uge, hvor møder har ligget oven på hinanden så man skulle tro, at regeringen aldrig havde forestillet sig, at de møder skulle holdes.
Med det overblik vi trods alt har nu forekommer det helt hazarderet at lave en aftale om fremtidens offentlige sektor - og styringen heraf inden 2.11. Sagen er alt for alvorlig til hovsa-løsnnger og forhastede konklusioner. Der er brug for grundighed, omtanke og forhandling. Ingen af delene synes Regeringen at have fundet plads til i den tidsplan, der arbejdes efter p.t. og som de altså heller ikke selv kan klare at overholde. Det er da tankevækkende, at der er brugt måneder og måneder på at forberede regeringens udspil - inkl. reklamer for det på Københanvs plakatsøjler - og kun afsat tre uger til realitets forhandlinger med folketingets partier. Nu er der pause. Jeg håber, at regeringen bruger ugen til at finde ud af hvad den synes er vigtigt. Vores bud er helt klart: Bedre kvalitet handler om til og rum til at løse opgaverne, forenkling og mindre bureaukrati.

Annette Rolsting
Medlem

Annette Rolsting , AC'er på Bispebjerg Hospital - med sundhed, psykiatri og arbejdsmarked som kæpheste , 12-10-2007 13:34:17

Puha, det lyder hektisk. Heldigvis lader det til, at I bevarer overblikket og kampgejsten.

Boye J. Haure
Medlem

Boye J. Haure , Nationaløkonom, cand. polit., exam.psych., Frederiksberg , 04-06-2009 11:18:38

Spørgsmålet er om det her gentager sig nu to år efter ? Det kan man i hvert fald ikke udelukke.


Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind

Side 1 af 2
Bo Juni
Int.
Bo Juni Direktør i Advice Digital, Partner i Eksponent, Medstifter af Arena365.com
Mai-Britt  Schultz
Medlem
Mai-Britt Schultz Formand for Svendborg - Langeland kredsen, Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn, medlem af HB
Rune Christiansen
Medlem
Rune Christiansen Engageret radikal
David Aurvig
Medlem
David Aurvig Radikal webmaster
Tomas Bech Madsen
Medlem
Tomas Bech Madsen Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget