Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Gruppeformand

Antal relationer 119
Anbefalet af 38
Medlem

Forhandlinger i oktober II - vil der bliver forhandlinger?

22-10-2007 22:12:21 - 3 kommentarer

I dag er der absolut maksimalt 14 dage (af alle slags, både Thor P's "almindelige hverdage" og weekend dage) tilbage inden der skal være en finanslovs aftale og en aftale om kvalitetsreform. Fristen skyldes folketingets meget rimelige regler for behandling af forslag, der skal vedtages inden jul. Hvad man man nå på 14 dage? Det kommer jo an på hvem man er - regeringen mener, at vi kan nå at blive enige om ca. 29 lovforslag, et par kommissioner, flere kampagner og et par oplysende pjecer = kvalitetsreform. I givet fald skal vi i gang med reelle forhandlinger. Og det bør være i prioriteret rækkefølge: Fra Radikal side har vi tidligere meldt, at vi synes, at der er mange gode elementer i aftalen med arbejdsmarkedets parter om uddannelse. Så lad os begynde med det og få finansieringen af den store aftale på plads. Det er vel også fair nok over for de parter som regeringen har indgået aftalen med, at der også er solid finansiering til den. Risikoen i.f.t. resten af regeringens oplæg er, at tillid bliver henkogt og afbureaukratiering syltet - og at vi kun ender med flere nye regler. Men nu ser vi.  Regeringen har udspillet. Vi andre må have tålmodigheden ;-)

Kommentarer
Mai-Britt  Schultz
Medlem

Mai-Britt Schultz , Formand for Svendborg - Langeland kredsen og Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn , 22-10-2007 23:42:57

Jeg håber, din tålmodighed bliver belønnet, og der kommer reelle forhandlinger. Desværre er det nok også at håbe på, at den siddende regering har sans for, at demokratiet også indbefatter os der ikke stemte på den siddende regering, og deres trofaste støtteparti, og de derfor er indstillet på reelle forhandlinger.
Under alle omstændigheder giver det ca. 2 lovforslag og en rask lille kampagne om dagen... man bliver helt forpustet ved tanken. Især for os borgere der skal stå i lovenes, kampagnerne og pjecers oplysende regn bagefter ... så skal vi bare have tid til at sætte os ind i indholdet, mellem vi skal arbejde mere, motionere mere, have 6 om dagen, bruge mere frivilligt tid i idrætsklubberne, blande sig i samfundsdebatten, male hos mormor på plejehjemmet, og være aktiv politisk ... osv. osv. ;o)

Jan  Brøns
Medlem

Jan Brøns , Formand i Ballerup DRV , 23-10-2007 11:03:56

Hvor ville det være dejligt, at vi havde en regering der gik indfor det arbejdende folkestyre og ikke den blokpolitik som føres med DF. Det kunne vel ikke tænkes at man fører nogen skinforhandlinger så det ser pænt ud, og så gør man som man selv vil .
Der er sikkert mange forslag som man samarbejder om, og det er vigtigt at påpege at alt ikke kun er sort og hvidt.
Som MF er må det være meget svært at holde dampen oppe hele tiden, men arbejdet skal gøres og målet er en anden regering.

Michael Kjær
Medlem

Michael Kjær , Lærerstuderende, Århus , 23-10-2007 16:22:22

Hvad med at overveje ikke at stemme for den, såfremt der ikke bliver reelle forhandlinger. Ved godt at finansloven nok skal få flertal, men for at sende et tydeligt signal!

Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget
Poul Erik Christensen
Medlem
Poul Erik Christensen Fhv. MF og skatte- og erhvervsordfører. Bogtrykker
Raymond M. Kristiansen
Int.
Raymond M. Kristiansen overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige
Annette Rolsting
Medlem
Annette Rolsting Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden