Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Gruppeformand

Antal relationer 119
Anbefalet af 38
Medlem

Valgkampens 2. dag

25-10-2007 23:52:29 - 8 kommentarer

Der planlægges over hele linien. Både på Christiansborg og i alle kredse. Der er rigtig godt humør, sjove ideer og stor arbejdsomhed. Min dag begyndte i valgudvalget. Vi skal have præsentationsfilmen helt på plads, der skal vælges præsentationsdag (det bliver torsdag den 1. november) og helt hastende skal teksten til et go-card godkendes. Vi bliver enige om "Naser og Pia står sammen om Fogn - vi står for en bæredygtig fremtid".

 

Planlægning, planlægning men dog også noget, der føles som at møde vælgerne. Kl. 15.35 og en time frem er jeg med i en panel (sofa) debat om liv, karriere og det imellem med Gun-Brit Zeller og Anne Grethe Bjarup Riis. Det var sjovt. Det er to kvinder, der både har prøvet lidt af hvert og som har deres meningers mod. Det kunne være interessant, hvis vi kunne få ligestilling til at fylde (bare lidt!) i valgkampen. Der er både ligeløn og barsel, arbejdsliv og ledelse af tage fat på. Lidt i sammen genre var jeg i sofaen (igen) i Go' Aften Danmark  sammen med Villy Søvndal og Naser Khader. Der er var super tone mellem os og måske var det faktisk sjovt at se på. Jeg havde i hvert fald en meget positiv oplevelse. Debatten på DR2 var anerledes. Her var det selvfølgelig det politiske som fyldte aller, aller mest - heldigvis. Men der var også en sær personvinkling "du taler ned til mig", "du er en luftballon" o.s.v. Det tyder nok på at regeringen er presset - lige som det angreb Hjorth forsøger sig med i morgen i Politikken forekommer noget plukket... To gange blev debatten nærmest afbrudt da Naser blev spurgt hvem han politisk havde mest til fælles med? Umiddelbart (og helt objektivt ;-) synes det klart, at Naser er noget mere enig med S og R end med V og O.... Uanset at han peger på Fogh.  

Kommentarer
Mai-Britt  Schultz
Medlem

Mai-Britt Schultz , Formand for Svendborg - Langeland kredsen og Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn , 26-10-2007 00:04:59

Jeg er glad for, at du orker fortælle os, hvordan du oplever virkeligheden midt i valgets orkan.

Som George Brandes engang har sagt:
Masserne vil følge en leder, som marcherer tyve skridt foran, men hvis han er tusind skridt foran dem, ser de ham ikke og følger ham ikke.

Thomas Meinert Larsen
Medlem

Thomas Meinert Larsen , Forsker (Fødevare/Sundhedsområdet), Københavns Universitet , 26-10-2007 00:32:32

Jeg så DEBATTEN, og syntes bestemt at både Margrethe, men især Helle Thorning og Villy Søvndal samlet fremstod som et reelt og troværdigt alternativ til den nuværende regering. FLOT.

Jeg er personligt meget glad for at MILJØ/KLIMA bliver fremdraget som et valg-emne, og det på trods af at det er ret så teknisk. Det var tydeligt at fx. Pia Kjærsgaard er stået fuldstændig af hvad det angår (ikke så overraskende naturligvis).
Jeg vil være meget stolt hvis DE RADIKALE vedbliver med at fremdrage MILJØ som et VALG-EMNE. Jeg håber så desuden at der i senere debatter bliver mulighed for at forklare hvordan de radikales GRØNNE SKATTER er skruet sammen.
For imidlertid at få flere vælgere med, så tror jeg dog at man skal forsøge at spille på lidt flere følelser i den forbindelse; vores forpligtelse for at sørge for en levedygtig klode for vores børn og børnebørn, forpligtelsen overfor de lande som rammes af globale klima-forandringer, Grønland/Isbjørne osv. osv. Jeg tror det gør indtryk, selvom vi har svært ved at forstå at det virkelig nytter noget at vi aktivt handler som enkelt-individer...


Søren Harbo
Medlem

Søren Harbo , Politifuldmægtig og formand for DRV Vesterbro/Valby og Kgs. Enghave , 26-10-2007 00:39:58

Jeg har desværre endnu ikke overværet endnu en debat eller nyhedsudsendelse på TV. Har haft for travlt med valgkamp.

Men jeg følger med på nettet. Og jeg har desværre endnu ikke set en R-overskrift udover at vi peger på Thorning.

Jeg håber og beder til at I derinde har nogle seje kaniner de næste par dage.
Ifølge megafon vandt vi 1 mandat på 1 dag. Og det er jo ret godt gået. Fortsæt den stil og så havner vi på omkring 25-30 inkl. dårlige dage:-)

Søren Lyngsgaard
Int.

Søren Lyngsgaard , Video Journalist og Klipper , 26-10-2007 01:17:07

Jeg følger med interesse jeres valgkamp og jeg er tiltrukket af denne åbne stil og det, at alting sker lige nu. Det føles som vi er midt i en lang proces, der udvikler sig uendeligt. Jeg faldt over din kommentar, Margrethe, om at bare vi kunne få valget til at handle en lille smule om ligestilling og jeg kan kun give dig ret. Jeg tror vi er ved et punkt i vores udvikling som kultur, hvor det spørgsmål har den allerstørste betydning.
Vi er ikke længere i 60ernes og 70ernes kamp om frihed mellem kønnene og for langt den overvejende del af befolkningen er vi heller ikke i nød. I det hele taget hænger velfærds snakken mig lidt ud af halsen, uden at forklejne de virkelige problemer der er.
Jeg synes det store spørgsmål er i dag, hvad bruger vi vores frihed til. Hvad bruger kvinden sin frihed til? Og hvordan kan vi lære at være sammen i frihed, i en højere sags tjeneste.

Hvis jeg må anbefale jer at se på denne video, hvor en række kvinder, synes jeg, har taget det næste skridt i det at blive autonome frihedselskende individer.
http://www.youtube.com/watch?v=G1NdnG4NyyM

Raymond M. Kristiansen
Int.

Raymond M. Kristiansen , overvejer hvordan organisationer kan blive mere synlige , 26-10-2007 07:07:51

Som Mai-Britt sagde - du kan (måske) ikke forestille dig, hvor motiverende det er for os medlemmer at læse dine egne indtryk fra valgkampen herinde. Selvfølgelig skal vi alle fokusere på at være aktive "der ude", men på denne arenaen kan vi virkeligt give den hele armen i at motivere hinanden og dele indtryk. Der er selvfølgelig mange ting, jeg ville ønske, jeg så: En "pool" på flickr (David ved nok, hvad jeg mener) hvor man har lagt ind radikale logoer i forskelligt størrelser, samt .jpg-filer med forskellige foldere og flyers. Der er måske også et sted med .pdf-filer fra hele landet som vi kan downloade og printe ud lokalt? Uanset: Bliv meget gerne ved med at give sådanne opdateringer hver aften - de betyder meget for os.

Morten Blaabjerg
Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 26-10-2007 11:09:51

Det der foregår på denne side er mindst, og tror jeg, meget meget vigtigere for valgkampen end diverse valgplakatophæng. Selvom den dialog der findes her på denne side føles intim, så er den fuldt offentlig, da den er søgbar vha. Google og andre søgetjenester. Dermed skaber det trafik og opmærksomhed, som er af en helt anden vigtig karakter end dækningen i massemedierne, da den er motiveret i søgning.

Et andet aspekt er den intime fortælling om stemningen bag kulisserne, som Margrethes indlæg er udtryk for, som demonstrerer en åbenhjertighed og gennemsigtighed, som ingen er forvænt med i dansk politik. Det er det der gør den her valgkamp så spændende, at der er helt nye værktøjer i spil. Eller rettere, det var der også ved sidste valg, men der var der *intet* for folk der søgte (jeg ved det, for jeg var selv een af dem). Og der er langt flere mennesker der bruger nettet meget, end der var for 2 1/2 år siden.

Morten Blaabjerg
Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 26-10-2007 11:12:34

Undskyld de kluntede sætningskonstruktioner i første afsnit... Det jeg mente og ville sige var, at understrege, hvor vigtigt for valgkampen det er at flere radikale gør sig synlige online, hvor som helst de kan slippe afsted med det. Det er h... ærgerligt, at det er de samme 20 ansigter der holder radikale.net kørende ved hyppigt at anknytte kommentarer. Hvor er de resterende 600 oprettede brugere? Kommentarerne, dialogen, meningerne, det er det der skaber synlighed. Jeg kan ikke understrege nok hvor vigtigt det er. Og ikke kun på radikale.net, men i alle de sammenhænge hvor i kommer.

mads munck rasmussen
Medlem

mads munck rasmussen , Studerende, arabisk og minoritetsstudier , 26-10-2007 22:46:59

Kære Margrethe
Jeg tror, det er enormt vigtigt at du bliver mere konkret i debatten, hvis du skal forklare vælgerne, hvorfor de skal stemme på R. Jeg tror ikke, det er nok at sige, at vi ønsker en skatte- og miljøpolitik, "som tør mere" eller "som er tænkt i et større format" osv. Jeg husker ikke de præcise formuleringer, men jeg har et indtryk af, at du af og til bliver lidt for abstrakt for mennesker, som ikke i forvejen ved hvad du taler om. Mere konkrete formuleringer vil vinde bedre genklang hos de vælgere, der muligvis vil stemme på R.
Held og lykke

Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Margrethe har tagget med:

blokpolitik , demokrati , flertal , inspiration , kommunikation

Publiceret i gruppen

Vestagers valgkamp
- for en ny regering og en bæredygtig fremtid
Oprettet 31-10-2007, 29 deltagere, 26 indlæg

Side 1 af 2
David Aurvig
Medlem
David Aurvig Radikal webmaster
Morten Blaabjerg
Medlem
Morten Blaabjerg Historiker og medievejviser
Nønne Schou
Medlem
Nønne Schou Nønne, stud.scient.pol, Valby
Marie  Kirkebæk
Medlem
Marie Kirkebæk Politisk konsulent i Radikale Venstre
Anna Ebbesen
Medlem
Anna Ebbesen Begejstret net-nørd