Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Gruppeformand

Antal relationer 119
Anbefalet af 38
Medlem

Valgkampens 6. dag

30-10-2007 00:52:17 - 6 kommentarer

Sad og forberedte dagen i morgen, da Claus Hjorts angreb tikkede ind... Helt forventeligt sendes Hjort på banen. For mig at se endda en smule forsinket. Venstre tøvede lidt - skulle de nå at måle vælgernes reaktion? Lige nå at læse hvad kommentatorerne skriver? Meget tyder på, at Venstre nu vurderer, at der er en reel risiko (altså en reel mulighed set med mine øjne ;-) for at Radikale og Socialdemokrater - måske sammen med SF, måske sammen med K og NY truer VKO. Derfor angrebet.

 

Det er min vurdering, at vi i stedet for at fortsætte 4 år mere med VKO kan få en regering, der vil løse problemer. Første fase er en nøgtern 360-graders undersøgelse af 24 års reglens virkninger, anden fase er opfølgning nede på jorden - uden hensyn til ideologiske kæpheste eller populistisk symbolpolitik.

 

Det næste spin er, at vores melding er spin: "24 års reglen ændres under en SR-regering."  Det afhænger af undersøgelsen. Det kan være, at vi tager fejl. Men hvis reglen virker mod hensigten, ser jeg sikker på at alle partier - også borgerlige - er indstillet på at løse problemerne med nye, gode løsninger.

 

Der er mange, der ved, at vi er imod 24 årsreglen. Det er vi jo stadig. "Hvorfor så undersøgelsen?" kunne man spørge: Fordi et oplyst grundlag er bedre at træffe beslutninger ud fra. Og fordi vi er forpligtet til at hjælpe mennesker, der bliver ofre for reglerne - både de unge, som stadig bliver tvangsgiftet og de unge, som ikke kan leve i Danmark med deres ægtefælle og børn.

 

Derudover har dagen bragt masser og masser af telefonopkald. Oplæg gøres færdige, de sidste ting falder på plads - der er selvfølgelig ting, som vi har fremskyndet p.g.a. valget. Det bliver godt.

 

Optagelserne til vores præsentationsfilm er færdige - det tog tid - jeg tror, at det bliver rigtig godt. Kæmpe respekt for alle de mennesker, der skal arbjede sammen i et team for at få lavet gode, stærke, klare 3 minutter: producer, instruktør, kameramænd, lyd, make-up.... Det var en god oplevelse at deltage i deres konstruktive og gnidningsløse samarbejde - håber I også kan se det på torsdag kl. 21.50.

 

Så var der Go'morgen Danmark og løbeturen inden. Det er godt nok blevet mørkt om morgenen ... Det er det også nu. God nat.  

Kommentarer
René Nielsen
Medlem

René Nielsen , B.Sc Mechanical Engineering, eller på godt dansk - Maskiningeniør , 30-10-2007 01:08:14

Udfaldet af en sådan undersøgelse tør jeg godt gætte på.
24 års reglen virker imod tvangsægteskaber.
I nogle tilfælde flytter den dog bare problemet udenlands, eller også er de unge piger knap så unge længere når de bliver tvunget til ægteskab. Men virker, det gør den.
Også på alle de mennesker som den ikke havde til hensigt at virke på, og som bliver taget som gidsler af denne regel. Sådan er det jo når man skyder med spredehagl.
Målet helliger altså ikke midlet, og man må forholde sig til de utilsigtede konsekvenser midlet afstekommer. Der må kunne findes bedre metoder til at undgå tvangsægteskaber på. Lad os få nogle bud her.

Tomas Bech Madsen
Medlem

Tomas Bech Madsen , Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget , 30-10-2007 06:34:30

At Claus Hjort angriber os så skingert er bare et godt tegn. VKO-flertallet er væk om to uger og fjorten timer, og dermed ryger hele grundlaget for Fogh & Hjorts kontaktpolitik. Hvad skal den stakkels mand så tage sig til? Politik med reelle forhandlinger og vilje til bred løsninger? Ak ja, det er ikke nemt at være Hjort ;-)

Helge Hübschmann
Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 30-10-2007 07:47:44

Nu har sandheden, facts eller almindelig anstændighed i en debat som bekendt aldrig udgjort den store belastning for Claus Hjorth i hans politiske virke, så angrebet kan ikke komme som den store overraskelse. Hjorth ved jo aldeles udmærket, at DRV ikke mener noget nyt om 24-års reglen i dag i forhold til i går, men usandheder og fordrejninger af andres udtalelser er integreret del af Hjorths diskussionsmetode. Og desværre næppe, fordi han er en kynisk taktiker. Snarere fordi han er så helligt overbevist om sine egne sandheder, at der er tale om totalal fremmedgørelse i forhold til at andre synspunkter.

I en TV-debat i forgårs hævdede han pludselig, at Villy Søvndal beskyldte ham for racisme, og det anfægtede ham skam ikke, at resten af panelet fortalte ham, at det havde de altså ikke hørt. For det havde jo altså Claus. Med Piet Hein: Hvad rager det den, der er sikker på sit, at resten af verden er ude af trit. - I den henseende har han jo også to "kristne" (må Gud tilgive dem)åndsfæller huserende i DF.

Det mest trælse er, at en inkompetent presse lader ham slippe afsted med det igen og igen. Og hvis vi afslører det reelt og kontant, som vi gjorde med Bertel Haarder, får vi hele pressen og en ukritisk læserskare på nakken: så er det pludselig OS, der er perfide. - Claus Hjorth skal være dybt taknemmelig for, at han ikke i dagens Danmark udsættes for en journalist af den gamle skole, som f.eks. venstremanden Jens Peter Jensen (Uffe Ellemanns afdøde far).

Helge Hübschmann
Medlem

Helge Hübschmann , Cand.selv og aktiv i sektorudvalget for økonomi og erhverv , 30-10-2007 08:08:58

Ja, men dog, ja, men dog. Nu må vi altså have Claus på banen igen. Men denne gang for at angribe sin egen skatteminister for at mene noget andet i dag end i går. For Børsen citerer Kristian Jensen for at sige, at skattestoppet ikke er så vigtigt for Venstre, at VK skal opgive magten for at fastholde det.

Det er jo ren Knold og Tot. Hvis vi giver en indrømmelse på 24-års reglen til Soc., så er det politisk kynisme, og vi mener noget andet i dag end i går. Men hvis Venstre giver indrømmelser på skattestoppet til Ny Alliance, så er det legitim politik.

Til angreb, Margrethe! - Nu må Claus fortælle, om skatteministeren har været på et enligt natteraid med den politiske seksløber, eller han har opbakning i partiet og hos Claus Hjorth. Hvis det sidste er tilfældet, må han på pinebænken med et alvorligt forklaringsproblem i forhold til angrebet på DRV. - Hvis det første er tilfældet, ser vi da frem til alene underholdningsværdien i, at skatteministeren skal stå skoleret for selve Venstres guddom.

Annette Rolsting
Medlem

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 30-10-2007 09:25:16

Han er jo også blevet "blacklistet" internt i Venstre pga. sine skarpe udmeldinger omkring NA. Derfor er han ifølge medierne ikke længere med til at bestemme valgstrategien.

trudy velders
Medlem

trudy velders , , 30-10-2007 10:53:26

Har I set artiklen i Berlingske? http://www.berlingske.dk/article/20071030/danmark/71030006/ .

Jeg synes det er klogt, at vi ikke længere lader 24-års reglen står i vejen for et samarbejde med S. I øvrigt er jeg enig med René, man må kunne finde på noget bedre.. men lad os dog først vælte regeringen ( Det må I gøre, jeg har som hollænder ingen stemmeret desværre!) og så bagefter med radikal omtanke og omhyggelighed finde et alternativ, som man så må argumentere for.
Jeg synes desuden man skal passe på, at hele valgkampen ikke går med at besvare " de andres" angreb. Margrethe, vores politik er god, du kan forklare den udmærket, og en typisk radikal vælger er vidst ikke én der kun læser overskrifter, falder for billige tricks og tager sig så meget af hvad Klaus Hjort eller andre finder på. Så bliv' ved med at tale politik ( vores) og lad´de andre om evt. mudderkastningen. Det kan være, at nogle tvivlerne synes det er befriende, at der er én der taler om sine synspunkter. Jeg synes du gør det godt... bliv ved!

Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Margrethe har tagget med:

24 årsregel , børn , flertal , forhandlinger , god regeringsførelse

Publiceret i gruppen

Vestagers valgkamp
- for en ny regering og en bæredygtig fremtid
Oprettet 31-10-2007, 29 deltagere, 26 indlæg

Side 1 af 2
Morten Blaabjerg
Medlem
Morten Blaabjerg Historiker og medievejviser
Nicolas Charbonnier
Int.
Nicolas Charbonnier http://radikale.tv
David Aurvig
Medlem
David Aurvig Radikal webmaster
Laura Friberg
Medlem
Laura Friberg Folketingskandidat i København
Tomas Bech Madsen
Medlem
Tomas Bech Madsen Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget