Valgkampens 12. dag
05-11-2007 00:43:52
-
4 kommentarer
Kontraster. Helle TS og jeg har lavet 9 principper for god regeringsførelse (blandt andet inspireret af debatten her om "vaccine mod blokpolitik"). Vi præsenterede det for TV-avisen - og det er nu tilgængelig for alle. Det handler om at god regeringsførelse er at sikre åbenhed, inddragelse, tid til debat - at får forholdet til folketinget, borgerne og eksperter ind på et spor, der peger mod løsninger. Ideen er at sætte løsningspolitik op over for Foghs kontraktpolitik.
Efter interviewet fandt vi et sted at få et glas juice (der var så mange mennesker i byen at der ikke var tid og plads tilfrokost) og drøftede den sidste del af valgkampen. Vi har meget at gøre. Det skal stå klart, at der er et reelt valg den 13. november. Mellem Fogh og Kjærsgaards linie indad og en bæredygtig fremtid - fremad!
Derefter til Malmø. Hvis ikke jeg havde bagt rugbrød i går, hvad jeg gjort det i dag. Jeg havde vrede at komme af med (se evt. "Valgkampens 11. dag). Vi mødte danskere - helt almindelige, skønne, oprørte danskere - som deres færdreland har afvist. De er gift med udlændinge og bor i Sverige for at være tæt på deres fædreland, så de kan komme til at bo der igen. De kan enten bruge regler om borger i Europa eller nordiske regler (hvis de efter 2 år får svensk statsborgerskab). Men som danskere kan de ikke bo i Danmark. Alle politikere og kandidater burde møde dem. Det skal løses. Og noget af det første, der skal gøres (ud over 360 graders undersøgelsen af 24 årsreglen) er et total make-over af "udlændingeservice". Jeg tror de mennesker, når de fortæller om urimelighed på urimelighed og oplevelsen af at retssikkerheden er truet fordi reglerne er uklare, modsatrettede og at der er så mange, at medarbejderne ikke har overblik over dem. Det er brug for en ny kultur! Tak fordi de stillede op og igen delte deres historie. Der er i gennemsnit 50-60 par om måneden, der flytter til Sverige. Uanset vores udmeldinger sidste weekend var de glade for, at vi kom. Og for at vi kæmper videre for, at de kan bo i deres fædreland.
Der er virkelig politiske sager at kæmpe for i ugen, der kommer. Så vælgerne har et grundlag for at tage stilling.