Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

Gruppeformand

Antal relationer 119
Anbefalet af 38
Medlem

Hvad så? 2. halvleg....

17-11-2007 23:58:55 - 19 kommentarer

Der er mange spørgsmål, der skal besvares i disse dage; dage, der har deres helt egen karakter. Den politiske linie vi har lagt i fællesskab gennem forsommerens diskussioner synes jeg har stærk bærekraft. Klima, tillid og anstændighed udlændingepolitik suppleret med sundhed, ligestiling og uddannelse, Irak og udvikling  (ret beset en stærk radikal vision - der er så meget politik ud over de få emner, som jeg har nævnt her).  Her vil jeg vil gerne drøfte, hvordan vi organiserer udviklingen af radikal politik - af det kreative Danmarks bæredygtige fremtid.

1) Hivlken rolle kan radikale.net spille?

2) Hvordan kan vi danne netværk på radikale.net, med politisk indhold?

3) Hvordan kan partiets udvalg og radikale.net spille sammen?

4) Hvordan forstærker vi gruppens kræfter med alle dem, der har lyst til at være med?

5) Hvordan vinder vi næste valg?

Kommentarer
Jeanette  Lund
Medlem

Jeanette Lund , Journalist , 18-11-2007 00:41:59

Kære Margrethe
Jeg går direkte til dit punkt 5. Jeg ærgrer mig nemlig i den grad over, at midten i dansk politik fuldstændig forsvandt - på trods af at både vi og NA havde de bedste muligheder. Men hvad var det dog der skete? Vi valgte venstre side og NA valgte højre side og med ét var blokpolitikken igen cementeret. Det var vel ikke det, der var meningen? Der var jo ikke en reel midte. Kunne vi ikke være dem, der skitserede en S-R-NA-K-regering? Hvis vi er et midterparti ligger vi på midten - og kan i princippet arbejde til begge sider. Det kan godt være vi har et første valg, men lykkes det ikke, har vi et andet valg. Hvordan ville vælgerne have kvitteret for det? Og tør vi gøre det næste gang? Er det overhovedet muligt at kommunikere noget så nuanceret? Jeg synes, vi skal turde næste gang.

Carsten Ørting Andersen
Medlem

Carsten Ørting Andersen , Medlem af bestyrelsen i Sorø, Leder af uddannelses og opholdssted, Pionergruppen på Kragebjerg , 18-11-2007 08:58:50

Jeg er helt overbevist om at vores politik er rigtig. Du virker også troværdig som repræsentant for den. Vi skal imidlertid blive dygtigere til bred kommunikation.
Vores små valgfilm er fin humor, men elitært.
Radikale net er genialt. Det skal vi bygge videre på og frem for alt fastholde interessen for.
Annoncer plakater og øvrig medierådgivning har slet ikke fungeret, overhovedet. Kunne vi simpelt hen overveje helt ny rådgivning?

Svend Jensen
Medlem

Svend Jensen , Sekretær i Svendborg Radikale , 18-11-2007 09:15:44

Kære Margrethe
Er enig i dit udgangspunkt, at bruge Radikal net, og som det vigtigste værktøj, til opsamling og systematisering af vores politiske visioner, så alle, lige fra enkeltmedlemmet til folketingsgruppen, har mulighed for at berige hinanden.
Nørderne (der må være nogen iblandt os) skal nok få det systematiseret.
Der har længe trængt til et alternativ til debatmødet, hvor et folketingsmedlem iler fra Kbh., for at konstatere at kun bestyrelsen og 3 medlemmer er mødt op.
Alle der lader sig registrere som medlem, må have nogle holdninger i sig, som nu kan udbredes i vores nye forum - f.eks. er ca. 85 % af Svendborgs medlemmer på nettet.
Hvordan får vi gjort dem aktive? - de risikerer ihvertfald ikke at blive valgt ind i bestyrelsen, fordi de ytrer sig!

Lasse  Harder Schousboe
Medlem

Lasse Harder Schousboe , Udlejningskonsulent , 18-11-2007 10:36:54

Kære Margrethe
Dette netværk kan komme til at betyde meget for de radikale, hvis folk ser at diskussioner og ideér fra dette netværk bliver brugt af de folkevalgte.
Hvis folk kan se, at her er de i direkte kontakt med andre radikale og se at det rykker noget i den radikale politik, så får netværket succes.
Hvordan vinder vi valget? Vi skal gøre det tydeligere at de radikale er midterpartiet, som er noget helt andet end NyAlliance. Fortælle vælgerne, at vi valgte at pege på Helle Thorning, da det er vejen til en ny politik, hvor dagsordenen ikke sættes af DF. Ikke fordi vi vil føre blokpolitik, men fordi en ny regering er løsningen på VKO´s blokpolitik.
De Radikale kan sørge for at den økonomiske politik ikke ender i populistiske enkelt sager. Vi skal sikre at den gode økonomi gør os i stand til at lave reformer, der sikrer en fremtiden.

Gitte Nielsen
Medlem

Gitte Nielsen , Kontorfuldmægtig, Århus , 18-11-2007 12:39:51

Kære Margrethe

Bare dét, at du starter en debat som denne, viser jo berettigelsen ved radikale.net. Der er rigtig, rigtig mange danskere, der har adgang til internettet, og et åbent debatforum som dette vil kunne samle en masse mennesker, medlemmer såvel som andre interesserede, der ønsker en god debat. Så vidt jeg kan bedømme, strømmer der brugere til øjeblikket :-).

Radikale.net er allerede blevet det sted, hvor jeg orienterer mig om, hvilke tanker man gør sig internt blandt partiets medlemmer, og jeg glæder mig over muligheden for 'interaktiv sparring' og at kunne gå i direkte dialog med gruppeformanden :-). Jeg tror, at radikale.net kunne gå hen og blive et meget stærkt symbol på den åbenhed og vilje til konstruktiv dialog på tværs af ståsteder, som jeg mener, at Det Radikale Venstre står for og fortsat skal stå for. Så brug endelig dette forum i så vid udstrækning som muligt.

Der er dog et spørgsmål, der trænger sig på: Hvordan når vi bedre ud til de vælgere, der ikke er så velbevandrede på nettet eller måske slet ikke har/ønsker internetadgang?

Mai-Britt  Schultz
Medlem

Mai-Britt Schultz , Formand for Svendborg - Langeland kredsen og Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn , 18-11-2007 15:52:37

Her er mine umiddelbare svar på dine spørgsmål.

1) Hvilken rolle kan radikale.net spille?
Åbenhed, åbenhed, og atter åbenhed. - Vi skal debattere det der er vigtigt - og ikke mindst kan Radikale.net skabe en fornemmelse af community - som vi kan trække på i de kommende valgkampe.

2) Hvordan kan vi danne netværk på radikale.net, med politisk indhold?
Ved at åbne fora, man skal melde sig ind i, for at kunne læse de andres indlæg - åbne grupper er fint, men lukkede er nødvendige til valgstategi etc. desuden kunne det være fint med små ikoner for hvad man interessere sig for, så man kan søge medlemmer der interessere sig for det samme som man selv gør.
Jeg vil f.eks. gerne have en formandsgruppe, der var lukket, hvor man kunne rundsende interne opslag -

3) Hvordan kan partiets udvalg og radikale.net spille sammen?
Send emnerne til høring her - Vi er mange som er aktive, men som af den grund, at vi også er aktive med andet end politik, ikke kan komme til møder hele tiden ...

4) Hvordan forstærker vi gruppens kræfter med alle dem, der har lyst til at være med?
Ved at ytre behov ... jeg vil i alle tilfælde gerne yde mit, og noget jeg især ved noget om er : landistrikts problematik, kommunalpolitik, demokrati og kulturpolitik - og sådan har vi alle kompetencer.
Vi kunne sammen skabe en fantastisk videns bank, hvor man kunne melde ind med ting, hvor man vidste noget, og kunne give feedback ved hjælp af f.eks. mail og møder en gang eller to årligt.
Og så kan vi vinde næste gang ved ærlighed - det er sgu da træls vi er gået så mange mandater tilbage, lad os stå ved det, og ikke give andre skylden - det er da til at blive træt i ansigtet af -
Så længe man kæmper for det man kan stå inde for, bliver kampen meget lettere...

5) Hvordan vinder vi næste valg?
JA ...det er jo 100.000 kr.s spørgsmålet *GG* Jeg tror personligt at vi kan vinde fremgang hvis :
Vi bliver bedre til at kommunikere vores politik ud -
Vi taler klart og tydeligt, hvis man er vant til at se andet end vild med dans - men hr. og fru Danmark, forstår altså ikke ordene
" det er ikke et ultimativt krav" De hører - det er ikke mere et krav, ergo er vi ligeglade ..og så er det lige meget hvad der kommer efter .. det er ikke -
Vi skal også se på de mennesker, hvor deres hoved fokus er på de to nederste trin i Maslows behovspyramide, hvordan vil den politik vi fører, påvirke deres hverdag -
Jeg tror på at det er sundt og godt for os at have sagt at vi vil et systemskifte til en mere samarbejdsorienteret regering, evt. med Helle T som Statsminister, men også at vi står fast på kerneværdierne i det at være radikal, som for mig er at man godt kan tænke ud over egne behov...
Og kan vi få danskerne til at forstå, at behov ikke kun er noget der skal dækkes hos MIG ...så kan vi få dem til at forstå at en grøn skattereform måske ikke er så farlig, at tillid måske er bedre end kontrol og man godt kan sige kultur uden at fyre en kanon af ...

John Arnshof
Medlem

John Arnshof , Udvikling med perspektiv - logistikuddannet , 18-11-2007 17:01:50

Radikale.net er relativ nyetableret, derfor kan det vise at være bedre end hér i begynderfasen. Som jeg p.t. ser nettet er det mere spredehagl end indflydelse. For mit eget vedkommende oplever jeg at indlæggene fremsættes, for derefter at fordufte til ingen nytte. Det er ikke den forventning jeg har haft, tværtimod. Der var også min opfattelse vedr. indlæggene på radikale.dk. Jeg kan forestille mig et radikale.net, der forbedrer forslagene, på samme måde som når personer i et fysisk fællesskab, arbejder med at forbedre de øvrige deltageres forslag. Forstil dig hvilke ressourcer der findes hos de mange der løbende indlægger kommentarer.
Jeg opfatter den personlige påvirkning, når man udvikler og forbedrer et emne/forslag som meget vigtig. Forestil dig derfor, at der etableres et større antal politiske tænketanke over hele landet, hvor interesserede mødes, ikke virtuelt med fysisk med jævne mellemrum. Jeg forestiller mig, at der fra sekretariatet stilles ressourcer til rådighed til at vejlede i brug af modeller for opformering af konkrete forslag på et givet område. Det vil også være hensigtsmæssigt hvis der kan stilles udefra kommende kompetence og viden til rådighed – incl. kroner.
Forslagene i ovennævnte to sammenhænge, bør kommenteres at ordførerskabet, ud fra nogle valgte kriterier (f.eks. relevant, konkret, vedkommende, tilstrækkeligt visionært). Det betyder at medlemmerne får reel indflydelse på baggrund af en engageret indsats. Er emnerne / forslagene / politiske nyskabelser kvalificerede indgår de i den 2. halvleg’s politik.
En eller begge af de skitserede modeller vil ydermere tilføre ressourcer til en formindsket folketingsgruppe.

Et holdningsparti kan godt have lidt svært ved at trænge igennem, fordi holdninger er mere uhåndterlige end et udsagn som: 5 mia. til sosu-assistenterne.
For mig var det beklageligt at ”Det kreative Danmark” lukkede, her var en dynamisk, positiv,
lidt begejstret måde, at sige tingene på. Det tror jeg at vi mangler – for mig bliver politik hurtigt lidt for lukket for visionerne og for ”afstumpet” for ”helikopterture”
Jeg kan kun gentage mit indlæg fra lørdag aften her:
En af de måder hvorpå DRV – efter min opfattelse - kan forstærke sin kommunikation, er ved fortsat at bruge terminologien fra "Det Kreative Danmark"- dynamisk - engageret - positivt - princippet, ”Forestil dig …. ” Tænk hvis …. . En Radikal løsning, går ud på …… .
i sammenhæng med relevant dokumentation i form af en undersøgelse eller rundspørge el. lign..

Og det gælder også i politik, at det er dem, der sætter ressourcer af til udvikling, der vinder i fremtiden.

Hvis det på nogen måde kan lade sig gøre i det mediebillede, som vi har dagens Danmark, vil det også være hensigtsmæssigt at uddybe forslagene til en ny politik. Hvordan hænger velfærd og grønne afgifter sammen i praksis ?, hvordan vil man i praksis skabe en ny infrastruktur der er tilstrækkelig flexibel – når danskerne nu tager udgangspunkt i friheden til at bevæge sig i deres biler, hvordan forholder man sig i praksis til roadpricing i landdistrikterne ?.


Mai-Britt  Schultz
Medlem

Mai-Britt Schultz , Formand for Svendborg - Langeland kredsen og Svendborg lokalforening, Næstformand i Storkreds Fyn , 18-11-2007 18:16:48

Synes også om Det kreative Danmarks formidlings potentiale

Claus Brodtkorb
Medlem

Claus Brodtkorb , Folketingskandidat, HB-medlem , 18-11-2007 22:38:39

Kære Margrethe

Vdr. pkt. 5.
Jeg har tænkt på om det var helt umuligt at bruge fakta i en valgkamp...
Jeg mener, ville der være noget forgjort med nogle annoncer, eller SMS-kæder eller, what ever hvor man skar nogle af sine politiske pointer til i meget kort format. F.eks. på skatteområdet. Jeg har set såvel Poul Erik som forskellige socialdemokraters læserbreve omhandlende det fakta?, at vi under SR-regeringen ikke lod skatterne stige. Jeg har faktisk set rigtig mange regnestykker desangående. Kunne det ikke se fedt ud på et billboard? Eller hvad med lidt sund oplysning til borgerene vedrøende VK's "miljø"-politik de sidste seks år. Jeg kan også godt lide at argumentere på argumenter jo, men hvad med fakta. Jeg har ikke set nogle partier, der har forsøgt det. Men med det valgbudget vi får næste gang, var det måske et forsøg værd at tænke lidt nyt?

Nicolas Charbonnier
Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 18-11-2007 23:25:32

De Radikale burde bygge en nationalt debat om sanheden og ikke kun have Radikale.net internt for partiet. Debat-systemmet mangler nogle Web 2.0 værktøjer for bedre at fremhæve de bedste ideer (ikke kun vise indlægene kronologisk), tage online meningsmålinger, automatisk at fremhæve de bedste repræsentater, bedre at udstille begge syspunkter. Det burde blive til et opslag for sandheden, som vil gøre det umueligt for VKO at fortsætte med at regere Danmark med løgne.

Margrethe Vestager
Medlem

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 19-11-2007 00:07:49

Hvordan bliver radikale.net bedre til at gøre det, som John Arnshof efterspørger - struktureret udviklende dialog, der leder frem til en konklusion? Jeg er selv optaget af hvordan nettet og det fysiske møde kan supplere hinanden så vi hverken flytter os for ingen verdens nytte eller bruger tid mellem oo og o1... ;-)
Mai-Britt tog struktureret fat på spørgsmålene. Jeg vil gerne videre med "Hvordan vinder vi valget?" og "Hvad er midten?" - hænger svaret på de to spørgsmål sammen?

Morten Blaabjerg
Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 19-11-2007 01:02:39

Radikale.net er et udmærket initiativ - men det har også nogle indbyggede problemer pga. den valgte blog/linkedin-agtige arkitektur bygget op omkring meget faste kategorier. Det vil føre for vidt at komme ind på det hele, men jeg vil nævne et par detaljer, som springer i øjnene, og som let kan fikses.

Der er en tendens til at der produceres enormt meget tekst - men ringe muligheder for at filtrere. Jeg ved godt, at tags og anbefalinger o.lign. er tænkt som filtreringsmuligheder, de er blot for grove, da man ikke kan angive hvorfor man anbefaler, og til hvem osv. Udvid disse filtreringsmuligheder, gør dem finere og mere nuancerede, så indlæg kan synliggøres bedre. F.eks. give mulighed for at rundsende anbefalinger til medlemmer af bestemte grupper, til alle sine relationer o.lign. osv.

Der er for ringe fokus på brugerinput. Hvorfor skal den her kommentarboks f.eks. fylde 1/20 del af min skærmplads, når det er den jeg bruger 90% af min tid på at glo på, når jeg skriver kommentarer herinde ??? osv.

Der er for meget fokus på ejerskab, profiler, alt muligt der i virkeligheden står mere i vejen end det gavner. Jeg har desværre ikke selv tid til at starte en radikal wiki - men det er virkeligheden den slags der skal til, for at man virtuelt kan arbejde kollaborativt om at skabe de bedst mulige tekster. En opblødning af ejerskab til teksten, et opgør med den virtuelle inddæmning af territorier, i det mindste i det små.

Helge har flere gange opfordret mig og andre til at deltage mere "aktivt" ved at gå ind i udvalgsarbejde o.lign. Det tror jeg ikke jeg kommer til, i det mindste ikke sålænge jeg har små børn og egen virksomhed - til gengæld kan man jo vha. nettet høste små udpluk af min tid, hvis man vel at mærke forstår at udnytte ressourcerne. Det f.eks. et stort spild at poste indlæg her, hvis de ikke er synlige, både her, og i f.eks. søgemaskiner, der gør, at folk der leder efter noget om de pågældende emner, vil finde dem her. Og det går også den anden vej, gør det let at poste links som virker (også i kommentarfeltet - det vigtigste felt overhovedet på et site som dette!!) , og også gerne billeder, signaturer med links, osv. osv. Gør det nemt at poste links til sine og andres relaterede indlæg i en diskussion - f.eks. ved kodemæssigt at liste relaterede indlæg til højre ud fra sindrige logaritmer, eller indlæg som debattørerne har anbefalet. Osv osv. Der er masser af idéer man kan prøve af for at gøre alting mere "convenient".

Mht. "Hvordan vinder vi valget" og "hvad er midten" vil jeg nøjes med et lidt kortere svar. Midten er for mig dybt uinteressant, et udvandet politisk begreb som kan betyde alting og ingenting, og det er ikke noget jeg kan relatere til udover at gabe højlydt og blive småirriteret over den fornemmelse jeg får af, at man ikke står ved de ting man mener. Det begreb tror jeg vi skal droppe at tale om, og så istedet tale om hvad vi mener, vil og forestiller os.

ole kristensen
Medlem

ole kristensen , Performance, politik og menneskesyn , 19-11-2007 03:49:01

Radikale.net er virkelig fedt, fordi det fx taler til mig på en måde som jeg meget umiddelbart kan deltage i.

Det synliggør demokratiets fineste privilegie - at kunne være i dialog med de folkevalgte.

Jeg har ikke været god til at bevæge mig til møderne, for dem har jeg nok af i forvejen. Men på en stille nattevagt er det godt at kunne følge med i parti-debatten.

Morten jeg er enig - umiddelbart gør det da ikke noget at stedet ikke er så organiseret. Sålænge man tagger godt selv - og endnu bedre hvis andre kunne tagge med. Mere skal der ikke til; gode nøgleord - så er indholdet søgbart.

En eventuel redaktion behøver ikke gøre andet end at luge lidt ud i tags/nøgleord, sætte alt i ental, føje kernenøgleord til, og evt. fremhæve gode indlæg (featured content hedder det på web 2.0) - resten hører en hierakisk virkelighed med de gule sider og alenlange arkivreoler til og er spild af tid, sålænge søgeboksen giver de indlæg man kunne forvente.

At nå frem til mere kondenseret indhold - det kræver nok det fysiske møde - hvor samtalen danner grundlaget.

Og så kunne det være helt vildt smart hvis radikale.net havde nogle små widgets til medlemmernes hjemmeside - og global rss syndikering, så indlæggene kan integreres på andre sider ligesom ritzautelegrammer på aviserne.

Men det er hurtigt at forvikle sig ud i alle mulige tekniske løsninger... og kostbart i udviklingstimer. Jeg synes først og fremmest det er synd at siden ikke er opensource. Demokratiske organisationer bør understøtte demokratisk software. Ikke blot er licensen gratis, men alt det folk foreslår ville være lavet som omkostningsfrie moduler allerede - af de frivillige og kommercielle udviklere på projektet ... og der skulle bare laves et 'skin' på fx plone.org

Men sådan kan man jo altid være bagklog.

Det kan være det er ambitiøst, men som Morten skriver er midten so last century. Det var fint at se DR køre fra blok-rød/blå til hele regnbuens farver i år - men måske det ikke er den tredje vej vi kan tilbyde, men den tredje dimension? Politik kan altså ikke reduceres til én skala i to dimensioner.

... og måske skal vi til at tage frygten og bekymringerne alvorligt uden at lefle for dem. Der er øjensynligt en stigende frygt for at miste det vi har i Danmark. Det kan ikke passe at DF kan blive ved med at være de eneste der med selviscenesættelse og fremmedfrygt kan italesætte denne frygt for at miste. Vi har noget godt i Danmark, men vi har ikke været gode nok til at få det ud/oversat og ny skyller færdigpakket policymaking ned over os, som i resten af den vestlige verden. Det rokker ved samfund, velfærd og social sikkerhed.

Kan vi måske være et optimistisk konstruktivt alternativ, der er ærlige med udfordringerne, men taler til selvværdet så det ikke dykker ned i protektionisme og defensiv nationalmelankoli..?

Nå - der sker ikke meget på min nattevagt, jeg skriver for langt - det er nok noget vi kender til her i klubben :)

Nicolas Charbonnier
Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 19-11-2007 09:58:39

Man kan prøve at tilføje nogle Wiki agtige funktionner til systemmet her. Brugere kan dermed hjælpe til at udarbejde de bedste tekster, forkorte de bedste politiske ideer.

Det man vil prøve at undgå er at de gode indlæg er gemt under nyere indlæg fordi et forum indlæg og beskederne er indtil videre kun sorteret kronologisk.

At anbefale indlæg, oprette relationner osv er en rigtige go begyndelse. Hvad med at forsøge at tilføje nogle AJAX knapper som kommer frem der hvor musen er når man bruger en særlig knap på tastaturet eller som altid flyder i f.eks. nederst til hæjre på skærmen. Funktionnerne kunne værre følgende:

Når man selecter noget tekst kan man klikke "Enig/Uenig"
Når man selecter noget tekst kan man klikke "Vigtigt/Ligegyldigt"
Også en "Edit" funktion så man kan forslå en anden måde at skrive et indlæg på.

Derefter er alle disse Wiki-agtige og Filtrerings muligheder tydeligt fremhævet sådan at folk kan tydeligt f.eks. sammenligne to versionner og stemme på den version de syntes er bedst, folk kan se Kort og Lang version af enhver indlæg, samt at der kan værre forskellige korte og lange versionner af hver tekst, som brugere kan stemme på.

Dermed funktionner for at dokumentere tekst med kilder og "Argumentere for" og "Argumentere imod". Man skal dermed kunne tydeligt se hvad folk som er uenige mener.

Alt de her Web 2.0 demokrati funktionner behøver ikke at erstatte denne her Forum som er på Radikale.net, men jeg mener der burde ske noget lignene form for Demokratisk værktøj man burde udvikle på Internettet for at tiltrække ikke kun Radikale medlemmer og "græsrødderne", men også at tiltrække og overbevise de 93% som ikke stemte Radikalt.

Margrethe Vestager
Medlem

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 20-11-2007 00:07:45

Det bliver lidt nørded for mig - men jeg håber, at Anna E. og David ser det (apropos muligheden for at anbefale direkte til andre). Jeg har brug for nogle definitioner: Hvad er "Web 2.0 demokrati funktioner"? Hvad betyder "convinient" i.f.t. nettet - kender det kun som "convinient food" ;-) Tror, at jeg gerne vil skille debatten om radikale.net og debatten om midten (omend jeg synes, at der mange kræfter i indsigten "so last century"...). Selvom jeg tit oplever, at politik og proces er uadskillelige.

Nicolas Charbonnier
Int.

Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 20-11-2007 00:31:26

Sådan som jeg ser det: Lige nu er Radikale.net en form for super flot Forum med nogle smarte Web 2.0 funktioner ovenpå som "Anbefal dette indlæg", "Opret relation" og en knap for at læse de "Mest anbefalede" på forsiden. Det er super fedt og meget originalt allerede selvfølgelig. Og har vidst fungeret ret godt for at holde trupperne opdateret, for at organisere ting i det åben blandt græsrødderne og invitere medlemmerne og de interesseret ind i debatten. En debat forum kan vel næsten ikke gøres bedre.

Det som jeg mener med at man kunne tilføje flere "Web 2.0 demokrati funktioner", det er hvis man nu prøvede at tilføje nogle Wiki funktioner (som en forenklet Wikipedia), Meningsmålings funktionner - f.eks. måle hvilken del af indlæg og debat hvor folk er mest enige, dermed kan man "ouputte" bruger-generet referatter som dermed måske bedre kan opsumere det som der bliver talt om og fremhæve det som brugerne mener.

Der skal nok også forsøges med algoritmer som bedst kan outputte den referat af brugernes dagsorden, samt fremhæve de gode ideer ved at bruge de "Enig/Uenig" målinger.

At lave en almindelig Wiki tror jeg ikke i sig selv kan bruges til samme formål, og have forummet i sig selv som det er nu er praktisk men er også lidt svært i sig selv at fremhæve de bedste ideer. Derfor ser jeg gerne at man prøvede at kombinere Forum, Blogs, Wiki, Meningsmålinger, Google Maps mashup, IM, Chat i et system. Radikale.net er rigtigt godt på vej, den skal bare tweakes med lidt mere Web 2.0 funktioner og algoritmer syntes jeg.

Morten Blaabjerg
Medlem

Morten Blaabjerg , Historiker og medievejviser , 20-11-2007 00:43:27

Margrethe, jeg opfatter de sidste 3-4 indlæg som forsøg på svar på dit spørgsmål "Hvordan bliver radikale.net bedre til at gøre det, som John Arnshof efterspørger - struktureret udviklende dialog, der leder frem til en konklusion?"

Det er decideret ineffektivt, når vi på denne side kan give begavede svar og kan lukrere på ressourcestærke menneskers tid - men i sidste ende skal tingene igennem et autoritativt filter, en redaktionel eller kodemæssig flaskehals der hedder David eller Anna ;-) - Det er ineffektivt, fordi vi med værktøjer som open source, wikier osv. andre steder på nettet er igang med en opblødning af grænserne, som gør det muligt bedre at udnytte ressourcerne direkte, fremfor at enhver lille tilføjelse eller modul skal igennem en webmaster.

Det er naturligvis meget lettere at tale om "opblødning af grænserne" end at gøre det - at designe arkitekturer, som gør det. Og at designe arkitekturer, som tillader andre at medvirke til det. Det er hamrende vanskeligt. Men det er ikke desto mindre den udfordring/problemstilling et site som dette rammer lige ned i. Skal der en ægte dialog til, skal det også ske på rammerne, præmisserne, opblødningen/åbningen af de rigide kasser, som er determinerende for udvekslingen.

Radikale.net er en hamrende flot start, som fik sin ilddåb med en valgkamp og stod distancen rigtig godt. Jeg er spændt på at se, hvordan miljøet omkring sitet vil udfolde sig videre, både hvad angår funktionalitet på sitet, men også i dets nærmiljø af blogs og efterhånden mere eller mindre oplinkede virtuelle opland.

Gitte Nielsen
Medlem

Gitte Nielsen , Kontorfuldmægtig, Århus , 20-11-2007 08:03:56

Kære Margrethe

Hvis du gerne vil skille debatten om radikale.net (som vist har overtaget her :-)) og den om midten, så har Mai-Britt Schultz oprettet en debat om midten her:

http://www.radikale.net/mai-britt-schultz/indlaeg/2007/11/18/hvad-er-midten-og-ikke-mindst-hvor-ligger-den

Boye Haure
Medlem

Boye Haure , nationaløkonom, cand. polit. et exam. psych. , 12-12-2007 12:51:20

Vi vinder næste valg ved at genopfinde Det Kreative Danmark, så det passer til situationen, inden valgdagen senest 13/11 2011.

Mange jeg taler med tror ikke på, at "det holder ret længe", hvormed de mener VK-regeringen, så vi skal nok ikke sove med hovedet under armen.

Du skal være logget ind for at anbefale. Log ind
Du skal være logget ind for at oprette relationer. Log ind
Du skal være logget ind for at skrive beskeder. Log ind
Om indlægget

Side 1 af 2
Carsten Ørting Andersen
Medlem
Carsten Ørting Andersen Medlem af bestyrelsen i Sorø, Leder af uddannelses og opholdssted, Pionergruppen på Kragebjerg
Bo Juni
Int.
Bo Juni Direktør i Advice Digital
Tomas Bech Madsen
Medlem
Tomas Bech Madsen Radikal med liv og sjæl - og medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget
Gitte Nielsen
Medlem
Gitte Nielsen Kontorfuldmægtig, Århus
Laura Friberg
Medlem
Laura Friberg Folketingskandidat i København