Nicolas Charbonnier , http://radikale.tv , 20-11-2007 00:56:43

I forhold til Radikale.net kunne det værre fedt hvis man kunne prøve at bruge Web 2.0 værktøj til at måle brugernes palcering på en eller flere politiske akser. De klogeste politiske eksperter kunne forslå en eller flere måder at visualisere hvor brugerne står, og hvor partiet står, måske udfra eksisterende modeller http://en.wikipedia.org/wiki/Political_spectrum

Den måling kunne laves lidt ligesom Politikkens og Berlingske politiske online tests, den hvor man svarer på en masse spørgsmål, men her burde det istedet handle om at brugerne kan stemme på om de er enige eller uenige i andre brugers ideer og forslag. Dermed kan brugerne sættes på en akse i forhold til andre brugere og i forhold til top-brugerne i partiet.

Søren Harbo , Politifuldmægtig og formand for DRV Vesterbro/Valby og Kgs. Enghave , 20-11-2007 01:03:20

Handler det her ikke bare om at nogle radikale er frustreret over at man fra ledelsen side for det første signalerede at man ikke ville samarbejde med VK, hvilket er i strid med hele forståelsen af begrebet midterparti og for det andet ikke havde clearet denne udmelding med baglandet.

Om dette var hensigten er en anden sag, men det er det jeg tror man har opfattet. Og derfor diskuteres "midten" nu.

Derudover tror jeg ikke man skal forsøge at opfinde den dybe tallerken i forhold til nye måder at forstå politiske bevægelser på osv. Det er simpelthen umuligt at kommunikere - politik og politiske budskaber skal være så simple for vælgerne som muligt, og til det er højre-venstre-skalaen alt andet lige egnet.

Pt. kan jeg i øvrigt heller ikke se at den problemstilling Margrethe Vestager beskriver er vores største hovedpine for tiden, men måske nogle vil gøre mig klogere??

Karsten Kristoffersen , Cand. polit., formand for Det Radikale Venstre på Frederiksberg , 20-11-2007 01:33:26

Hej Margrethe!

Jeg er helt med dig i, at midten led et kæmpestort nederlag ved valget. Efter min mening, var det fordi, at valget ikke kom til at handle om politik, men om ét enkelt spørgsmål: hører du hjemme på Blå Stue eller Rød Stue? Og så bliver det søreme svært, at være det eneste barn på Rød Stue, der går i lyseblå (dvs. Radikal) flyverdragt. Med andre ord: et klassisk højre-venstre-akse-spørgsmål.
Den gamle højre-venstre-akse er vi mange, der afskyr. Men vi kommer aldrig af med den, fordi 1) den har eksisteret lige siden enevældens ophør (to partier: Venstre og Højre), og 2) den er så dejlig nem at formidle og kommunikere, fordi den er endimensionel.
Jeg er bange for, at hvis man introducerer flere akser/dimensioner, så bliver det for svært at kommunikere. Især, når medierne bare ikke vil give slip på den gamle endimensionelle højre-venstre-akse.
Valget i 2005 kom slet ikke i samme grad til at handle om Blå Stue kontra Rød Stue. Det handlede om politik-områder, f. eks. flygtninge/indvandrer-debatten. Her kom vi i mine øjne til at fremstå som et parti, der går ind for en human og moderne flygtninge/indvandrer-politik samt en borgerlig-liberal økonomisk politik. Den sad lige i skabet hos f. eks. ”café latte-segmentet”

Så mit bud vil være:

1) Vi må være forberedt på, at næste valg igen kommer til at handle om Blå Stue kontra Rød Stue. Hvis dette bliver tilfældet, så står vi med en kanon-stor udfordring: skal vi midlertidigt skifte den lysblå flyverdragt ud med en lyserød, og dermed læne os ideologisk over mod S og SF? Eller skal vi bibeholde den lyseblå Radikale flyverdragt, og dermed være klar til at miste endnu flere stemmer til S og SF?
2) Hvis det næste valg kommer til at handle om konkrete politik-områder a lá valget i 2005, må vi gøre vores bedste for at formulere en knivskarp profil på det pågældende politik-område. Det havde vi held med ved valget i 2005, der efter min mening handlede om flygtninge/indvandrer-politikken. Men jeg indrømmer, at også det kan være svært. F. eks. støtter jeg varmt den Radikale skattepolitik. Men, den ville ikke være nem at formidle under en valgkamp, der handler om skat, idet vores skattepolitik er relativt nuanceret. Det er Foghs skattestop til gengæld ikke, og derfor meget let at kommunikere.

Det er ikke sikkert, at vi kan. Men, vi skal prøve at få hele den politiske debat væk fra ”Blå Stue kontra Rød Stue-tankegangen”. Det kan blive meget svært. Men vi skal under alle omstændigheder vedblive knivskarpt at formulere vores profil på de store vigtige politik-områder. Så ved vælgerne, hvor de har os.

Carsten Ørting Andersen , Medlem af bestyrelsen i Sorø, Leder af uddannelses og opholdssted, Pionergruppen på Kragebjerg , 20-11-2007 07:24:39

Kære Margrete.
Jeg har forsøgt før. Jeg forsøger igen.
Miljø og klima er en indgang, hvor vi har en helt særlig opgave, på midten. i det Radikale Venstre.

FNs klimapanel har lige meldt ud, at vi muligvis skal indstille os på at reducere co2 på verdensplan på mod 80% inden 2040. Når vi så tænker på, at vi i Danmark har været foregangsland for energibesparelser og alternativ energi siden enrgikrisen i 70 erne og alligevel lukker stadig mere co2 ud pr. borger, så er målet om bare 50% reduktion fuldstændigt utopisk uden en helt ny dagsorden, både i Danmark og i verden. Når Connie H giver udtryk for, at der ikke er nogen modsætning imellem reduktion af co2 og fortsat økonomisk vækst, så taler hun mod bedre videne. Der er rigeligt med dokumentation for, at den dagsorden, den holder ikke, med mindre vi fortsat vil holde størstedelen af verdens befolkning i dyb armod.
Hvis FNs klimapanel har ret, så er den dagsorden en af de største udfordringer for en liberal, demokratisk samfundsudvikling, nogen sinde. Her har vi, og midten i dansk politik en ordentlig luns at tage fat i, hvis vi tør.
Jeg vil forslå, at vi inviterer Lars Persson, bankdirektør i Merkur til at tale med os om emnet, feks. på nytårsstævnet. Hvis nogen skulle have modet til at tage debatten om, hvorvidt økonomisk vækst fortsat skal være den primære motor i samfundet, så burde det være os

Jakob Dybdal Christensen , Cand. scient. pol, Konsulent , 20-11-2007 10:06:55

Højre-Midten-Venstre aksen vil bestå, både herhjemme og i resten af Europa. Og men hvad der gør problemet større for et lidt presset midterparti (med store ambitioner) er de store partiers førsteret til statsministertaburetten. Her er det svært at komme udenom V og S, førend der kommer nogle massive vælgerskred... eller der er nok "små partier" til at lave et alternativt flertal.

Men man skal huske på, at Højre-Midten-Venstre aksen ikke er nogen fastfrossen størrelse. Hvis man ser på DF, så vandrer de jo let og ubesværet fra det yderste højre og over på den anden siden af S. Alternative akser er naturligvis skabt for at forklare netop disse vandringer, men det forbliver akademisk snik-snak.

Derfor har Karsten (og DF...) en pointe! Lad det være de politiske mærkesager der definerer partiet, og ikke hvor en aktuel dagsform placerer det på en højre-venstre skala. Ganske vidst flyttede Villy en del stemmer, og DF vandt ét enkelt. Det betyder ikke at fløjene er substantielt styrkede i dansk politik. SF havde denne gang et mix af attitude og holdinger, der passede rigtig godt til DF-V-K trætte danskere, og NA/Khader lykkedes ikke med at præsentere en troværdig profil. Og de Radikale? ("dem prøvede vi sidste gang - og hvar langt er der egentlig fra R til SF?") Thats it...

At midten ikke synes "in" længere skyldes kun, at det p.t. kan være svært at se en mandatfordeling , der muliggør et flertal henover denne "midte".

mads munck rasmussen , Studerende, arabisk og minoritetsstudier , 20-11-2007 11:08:40

Den traditionelle højre-venstre skala vil vise sig at være ubrugelig i forhold til politiske løsninger: Enhedslisten og DF er de mest EU-skeptiske partier, og samtidig vil DF sammen med S arbejde på lønløft i den offentlige sektor. Mht. udlændingepolitik minder S i visse sammenhænge mere om DF (hvorfor jeg ikke er ubetinget begejstret for et SR samarbejde, men man må jo tage hvad man kan få...)
Den socialdemokratiske krise er også et udtryk for at højre-venstre afløses af international-national. Derfor var det dødsdømt da Lykketoft talte for at bevare de danske arbejdspladser i landet, frem for at arbejde på at omstille og uddanne den danske arbejdsstyrke til et internationalt arbejdsmarked.
Parametret national/international er relevant som aldrig før. Det afspejles blandt andet i de forskellige partiers parathed til globalisering og kulturrelativisme. Her ser vi DF i den ene ende og RV i den anden. Denne akse følger slet ikke den traditionelle
højre-venstre skala.
Jeg mener RV skal bidrage til at afvikle den traditionelle højre-venstre tankegang. Det skal gøres ved ikke at vælge side i de andre partiers blokpolitik, men vælge side efter graden af viden og faglighed i de politiske løsninger.
Visse partier hænger stadig fast i paradigmet om hvem der får hvor meget i offentlige ydelser eller betaler for meget i skat, og glemmer den virkeligt afgørende kapital: viden. På det punkt er RV med vores uddannelsespolitik den bedste garant for social opstigning og brud med den negative sociale arv. At give danskerne en konkurrencedygtig uddannelse er en langt vigtigere kapital end højere førtidspension.

RV med vores vægt på og respekt for viden har derfor det stærkeste kort i det nye politiske spektrum, der handler om graden af åbenhed overfor verden.

Hvad siger I andre?

Kenneth Mortensen , Viborg Byråd, landinspektør. , 20-11-2007 11:22:50

Hej Margrethe
Du har fuldstændig ret i at højre- venstre aksen som politisk tumleplads er "so last century". Den hører en forældet samfundsopfattelse til, hvor økonomien definerede ens klassetilhørsforhold. (Helt klassisk marxistisk defineret). Det er derfor utroligt, at vores presse stadig opererer i og definerer kamppladsen i den gammeldags højre- venstre arena. Men den er så dejlig nem at navigere rundt i - desuagtet at virkeligheden er så meget mere kompleks. For i virkeligheden er det politiske rum i mange dimensioner, hvor den økonomiske akse alene er den som pressen bruger i sin opdeling i blå og rød stue.

Det vil være umådeligt svært at forklare, at RV ønsker at arbejde i et mangedimensionalt politisk rum. Så tror jeg først, at vi vil blive opfattet som et parti for de intellektuelle. Så derfor kan det være, at vi måske åbent skal fortælle, at vi ønsker at få etableret en politisk arena, hvor målet er, at regeringen netop skal arbejde med skiftende flertal. Disse skiftende flertal er præcis et udtryk for at de nødvendige flertal skal hentes fra forskellige sider, når løsningerne skal indplaceres i et komplekst samfund.

Jesper Hauge , Næstformand Hillerød, Web-udvikler , 20-11-2007 11:23:14

Når man ser på partiernes politik i det netop overståede valg, synes jeg det er svært at opretholde en meget fasttømret højre-midten-venstre opfattelse af dansk politik som det ser ud i dag. Næsten alle partier har i dag både traditionelle højre- og venstrepolitiske elementer i deres politik.
Jeg tror at den vigtigste grund til at højre-venstre aksen består er at den gør det nemmere for pressen og de to store partier at fortælle historier. Højre-venstre aksen gør det muligt at have en skurk og en helt, du kan selv vælge hvem der er helten og skurken ud fra dine eksisterende præferencer, og så efterlader den jo også plads til ”narren” dvs. den aktør som kan komme på tværs og sige alle de ”skøre” ting mange går og tænker. (Tak til Martin Lyngbo fra Mungo Park, som gjorde mig opmærksom på denne klassiske dramaturgiske model, i løbet af valgkampen.)
Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti har været rigtig gode til at udnytte disse roller, det har givet dem en masse spalteplads og sendetid, og det har givet masserne/folket/samfundsborgerne mulighed for at lade sig underholde når de skulle følge med i valgkampen.
Denne model kan også forklare hvorfor det i sidste valgkamp i langt højere grad lykkedes for os at manifestere os i vælgernes tanker. I sidste valgkamp lykkedes det meget bedre for os at placere os i en helt/skurk historie omkring integrations- og indvandrerpolitikken, vi skabte så at sige opmærksomhed og klare modsætninger omkring den politiske akse som som handler om hvordan vi skal håndtere etnisk diversitet i samfundet.
Hvis vi nu skal komme med et bud på hvilke politiske akser vi kunne bruge til at fortælle skurke/helte historier på fra nu kunne jeg tænke mig at vi koncentrerede os om to akser.
1: Etnisk diversitet vs. etnisk ensretning
Vi skal holde fast i at vi ikke tror på en politik som ønsker at bevare Danmark som en slags reservat for etnisk rene danskere med den rette protestantiske tro. Vi skal bruge tid og kræfter på at fortælle hvorfor vi mener det er en god strategi for Danmark at arbejde for at udnytte ressourcerne i indvandrernes kultur frem for at prøve at tvinge dem ind i vores (gammeldags) kulturmønstre.
2: Bevaring vs. Udvikling
Ud over det indlysende eksempel i DF’s indvandringspolitik, synes jeg også man kan se elementer af konserveringsorienteret politik i V og K’s skolepolitik, hvor man afviser tanken om at udvikle skolen og uddannelsessystemet så det passer bedre til at de udfordringer vores børn kommer til at stå over for når de bliver voksne, og i stedet ønsker en skole som benytter sig af teknikker som har været brugt (og også forladt for mange år siden). Vi skal holde fast i at vi vil skabe et land med veluddannede borgere som kan forstå og manøvrere i den (post)moderne virkelighed, og vi skal gøre opmærksom på farerne i tankegange som tager udgangspunkt i at alting var meget bedre i gamle dage. (Det gælder også kirkepolitikken Margrethe ;)

Stefan Emkjær , Redaktør , 20-11-2007 21:32:13

I den næste valgkamp bør vi køre på sloganet "Magten til midten". Den anden diskussion er altfor akademisk - om der skulle være andre akser end højre-venstre når nu det er den terminologi pressen benytter. I den nys overståede valgkamp lykkedes B med et budskab om, at man ENTEN kunne vælge mellem os (og A), hvor der fulgte et bredt samarbejde med henover midten ELLER blå stue med Nassers parti og VK. Vi besad faktisk midten - mens danskerne altså foretrak de blå.

Jeg synes, at vi skal give den gas med "Magten til midten". Det er jo også der, at både A og V henter deres afgørende mandater.

Kenneth Mortensen , Viborg Byråd, landinspektør. , 20-11-2007 22:36:39

Til Stefan
Jeg skriver netop at virkelighedens mange-dimensionale politiske rum er umuligt at kommunikere i. Da "midten" er overbefolket, foreslår jeg at man i stedet åbent vedkender sig det skiftende flertals demokrati. De skiftende flertal er netop garanten mod blokdannelsen.

Hanne Tindal Madsen , Biolog, Bestyrelsesmedlem i Vesthimmerlands kommuneforening og Himmerlandskredsen , 21-11-2007 09:11:05

For mig at se befinder de politiske partier sig ikke på en linie men i en cirkel med forbindelser ind gennem centrum til de enkelte led.
Der er forskellige grupperinger afhængig af hvad der diskuteres; indvandring, velfærd, økonomi, miljø, osv. Jeg kan godt forstå, at vælgerne er forvirrede. Jeg kan også godt forstå, at det forvirrer, at vil vil lave politik over midten, men ikke sammen med VK. Hvor er det vi mener midten er?
Jeg syntes vi skal vedkende os at vi er et socialliberalistisk parti, og så forsøge at forklare vælgerene (også mellem valgene) hvad det betyder. Det er for vagt at sige, at det kan man ikke. Man kan alt, det handler om at gøre det og tage den tid det tager.
Egentlig tror jeg, at vi skal kigge lidt på DFs fremgangsmåde. De søger ikke ministerposter, de søger indflydelse for deres politik.
Det er vel også det vi vil. Få sat flest mulige fingeraftryk på den politik, som føres i dette land. DF fremgangsmåde kan vurderes som ansvarsfralæggelse, men det giver altså også frihed til at vælge andre flertal.
Problemet med DF er for mig at se (jeg er ikke så gammel i politik), at de ikke mener at et forlig kan brydes. Det syntes jeg virker helt forkert. Findes der ny viden, som viser at et forlig var en forkert beslutning, så skal et forlig vel kunne brydes?
Vi i DVR skal ikke være bange for at sige hvad vi mener. Vi skal sige fra uden at blive personlige. Vi skal sige fra overfor den politik, som vi ikke er enige i, fx. manglende medmenneskelighed overfor fremmede og udsatte grupper og manglende hensyntagen til miljøet, medens vi skal fremføre, at den politik vi vil have igennem naturligvis skal være finansieret. Nøjagtig som vi altid har gjort.
Og så skal vi snakke med vælgerne ikke tale til dem.
Og statsministerkandidaturet må vel tilfalde det største parti i den regering vælgerne vælger. Vælgerne skal jo ikke vælge hvem der skal være statsminister, de skal vælge hvilken politik de ønsker ført.
Mht. til valgresultatet, så syntes jeg faktisk ikke af vælgerne valgte blå, der var bare stadig et lille flertal (det mindst mulige) til blå. Venstre gik altså 6 mandater tilbage og bortset fra 1 mandat til DF og 5 til NA, så var det altså SF som vandt valget. Og NA fører ikke højrefløjspolitik på andre områder end skattepolitikken.
De vælgere som ikke valgte blå, valgte altså mørkerødt. Det er ikke så ligetil at opløse blokpolitikken. Desto flere år med blå, desto mere røde bliver opositionen. Skal vil gøre op med blokpolitikken, så skal vi sammen med S søge brede flertal sammen med regeringen (som altså stadig hedder VK og ikke VKO eller VOK) og så fortælle befolkningen hvor vores fingeraftryk er at finde i den førte politik. Fogh indbød selv på valgaftenen. DEt skal han holdes fast på. Og mener han at det at føre brede forlig er at "I da godt må stemme for vores forslag" og ikke en bevægelse via forskellige synspunkter, så gør befolkning opmærksomme på det. Vælgerne er der også mellem valgene. Det er mellem valgene valget skal vindes for os.

Stefan Emkjær , Redaktør , 21-11-2007 09:11:29

Kære Kenneth - jeg er som sådan ikke uenig med dig i, at dagspressen er forsimplet, men det er jo den virkelighed, som vi skal melde ud i (blandt andet). Jeg er også enig i, at vi skal vedkende os de skiftende flertals demokrati. Men det gælder så altså kun, når der ikke eksisterer flertal som vi har haft de seneste år. Ville B drive den blokpolitik som VKO har gjort, hvis det var os, der var de heldige?
Læs i øvrigt Hans Hauges kronik i JP i dag: "Hvad er forskellen?" (kan ikke lige finde en url på jp's hjemmeside). Kronikken handler netop om midten. Her argumenterer han for, at danskerne stemmer som de spiser. Altså latte til os, spelt til SF og flæskesteg til O. Man tilhører altså en værdiblok og ikke en ideologiblok. Når mange har stemt SF i dag er det ikke fordi de vil afvikle kapitalismen, men for at være smarte - lissom det var smart sidste gang at stemme radikalt. Hans pointe er også, at når der er tale om rød og blå blok, så er der ingen farve til midten (som han regner B til jvf min sidste kommentar).

Holger Ivar Poulsen , syd/øst-Bornholm , 21-11-2007 12:45:20

Det er en rigtig dejlig debat, med nange gode synspunkter - som der er brug for. På grund af alt det der rød/blå mener jeg der er mange der betragter os som et vægelsindet parti - men selv om vi er små, kan vi selv stå!
En anden ting er, at skal vi vinde stemmer blandt den brede befolkning, ud fra devisen: "så meget som muligt, for så lidt som muligt" som på et marked, og, forøvrigt, ganske uden interesse og bevidsthed til, hvund varen er frembragt, så er det langt mere tjenligt, at satse på, at vinde mennesker, i stedet for stemmer. Altså, på en imødekommende måde oplive, begejstre, mennesker til at have en holdning - altså forholde sig, og føle medansvar for hvad der sker omkring dem, og ude i verden. Og her er det netop vigtigt, at B står på sine egne ben, og er pinelig ærlig - vi står i en befolkning befængt med omfattende (og velbegrundet) kvælende politikkerlede. Man har været tilskurer til så mange mudderkastninger, så mange intriger og falske løfter - og det er den måde vi i den demokratiske del af verden er blevet holdt holdningsløse.
Hvad for en holdning? kan man sige: - en helhedsmæssig holdning!
Det, at bære denne "holdningsånd" ud, mener jeg må være en vej for Det Radikale Venstre - og der må tales ligeligt til følelse og forstand, og via forskellige udtrygsmidler. Det radikale kan blive endnu mere fedt.

Lars Lund , Valgkampen er slut - valgkampen er lige startet! , 21-11-2007 14:40:38

Jeg tror det er særdeles vigtigt at tage denne debat. Pressen tegner med sine røde-blå briller et forkert billede, som i værste instans for vælgenre til at stemme imod egene interesser. Men tænk hvis vi gennem diskussioner blandt andet her kunne præsentere en bedre model, der var så god, at medierne begyndte at overtage den...

Her på siden er allerede kommet et par gode bud.
Jeg har set Morten Østergaard tegne en model som jeg selv tror meget på. Her sad S, V og RV i hvert sit hjørne af en trekant. Mellem RV og S lå SF, mellem S og V lå DF, og mellem V og RV lå K. Modellen viser tydeligt de forskellige muligheder som også er til stede efter dette valg. "Rød blok" ligger sammen, overfor blå blok. Men det alternativ lønreguleringsflertal DF-S-SF ligger også sammen (tegn det, så er det nemmere at forstå). Modellen gør det altså muligt at forstå nogle af de glidninger vi kan se der sker.

Et andet perspektiv der nævnes her er aksen national/international, og aksen bevaring/fornyelse. Den første akse er der netop idag en kronik om i JP - en af de sjældne gange, hvor Hans Hauge siger noget der faktisk er interessant! Hauge ser det som et spørgsmål om for eller imod globalisering (og på sin vis er det derfor også et bevaring/fornyelsesspørgsmål). Kronikken er her: http://jp.dk/meninger/kronik/article1176235.ece

Endelig er formidlingen jo vigtig. Jeg er helt enig med de der lægger vægt på det politiske indhold. Det er jo det det handler om. Og det fyldte ikke meet i den nu overståede valgkamp. Her handler det i høj grad om ikke at lade sig nare til at diskutere på modstanderens præmisser. Et eksempel: Fogh og konsorter gjorde meget ud af at beskrive oppositionen som et "skattestigningsflertal". Især slog han (de) igen og igen på at oppositionen ville hæve boligskatterne. Hvad skete der: S og (hvem skulle have troet det) sågar SF lagde sig fladt ned, og bedyrede at det kunne da aldrig falde dem ind - mens selv RV for ofte var tavs. Svaret burde have været, at ja, vi vil regulere boligskatterne, fordi det er sund økonomisk politik, og det ville ikke være farligt for nogen. Al ære til Margrethe, som enkelte gange kom igennem med dette argument, og fik sat tal på hvor lidt det egentlig betyder for alle de "almindelige" boligejere.

Til sidst til Hanne: Du skriver at vi er et "socialliberalistisk parti". Jeg er socialliberal, men ikke socialliberalist. Liberalisten prædiker økonomisk frihed fremfor alt (som Anders Fogh, som taler varmt for frie valg, men til gengæld kun kan svinge sig op til valget mellem Pepsi eller Coca Cola, begge dele lige giftige), den liberale er mere interesseret i frihed mellem mennesker. For mig handler det om at skabe mulighed for at folk kan tilbyde hinanden valget mellem mælk, æblejuice eller, hvis de absolut vil, Cola....

Poul Erik Christensen , Fhv. MF og skatte- og erhvervsordfører. Bogtrykker , 21-11-2007 14:59:56

I en kronik i "Information" i dag skriver redaktør Ole Dall bl.a.:

"Et socialt-liberalt midterparti som Det Radikale Venstre kan ikke have det mindste interesse i at blive fast møblement i hverken rød eller blå stue i dansk politik".

"Midtens radikalisme er og skal være et visionært og offentsivt brud med blok- og stuementalitet - og en understregning af, at frihed og fællesskab skal forenes i opgør med vanetænkning fra både egoismens og kollektivismens yderfløje".

"Også derfor er der efter valget den 13. november brug for en dyb selvransagelse hos Det Radikale Venstre. Behovet går ikke i retning af småjusteringer. Der er brug for en egentlig bundvending med henblik på at skaffe ilt til en grobund for, at midtens radikalisme kan blive et reelt omdrejningspunkt i dansk politik".

"Dybest set ønsker rød og blå stue, at de radikale forsvandt. De siger det selvfølgelig ikke åbent, men sådan er det. Når midterpartiet samarbejder med den anden stue, er der ingen ende på, hvor hårdt der angribes mod de radikale. Og når man så har de radikale med på tæt samarbejde - i regering eller udenfor - har den "kærlige" omfavnelse i realiteten karakter af kvælningsforsøg, for det var nemmere uden de radikale. Både for rød og blå stue".

Læs hele kronikken i Information.

Søren Klebak , Speciallæge i samfundsmedicin, lægelig konsulent i Sundhedsstyrelsen , 21-11-2007 21:27:38

Er vi et midterparti? Det håber jeg ikke. Det siger mig ikke noget, politisk at være i midten. For mig er det noget med at kunne skifte standpunkter, som vinden blæser for at opnå den højt eftertragtede indflydelse.

For mig har politiske handlinger - herunder at tilslutte sig et parti, afgive en stemme - også noget at gøre med følelser og holdninger og ikke kun kalkuleret fornuft. Det var derfor betydningsfuldt, at partiets ledelse under valgkampen nåede frem til den politiske holdning, at vi og Danmark er bedst tjent med en politisk ledelse af landet, hvor SD er storebror i det parlamentariske grundlag. Hvis ledelsen dermed også har antydet, hvor de tror "den radikale sjæl" befinder sig bedst, har de nok ikke taget helt fejl. Vores vælgere strømmede til SF og i nogen grad SD.

Jeg opfatter ikke DRV som et midterparti, men som et holdningsparti og oven i købet et holdningsmæssigt yderparti på mange politikområder. Det mener jeg, er partiets styrke for der er derved at vi får indflydelse på, at Danmark bevæger sig i den rigtige retning. Måske ikke så ofte her og nu, men med betydelig sikkerhed på sigt.

Men jeg opfatter samtidig DRV som et samarbejdende parti, et parti, som hellere søger løsninger end at sidde med uforløste kræfter og ideer. DRV skal bevare sin frihed til at opnå løsninger med hvem som helst, men med bevarelse af partiets integritet.

Så vi skal markere os med klare, markante holdninger i forhold til befolkning og politiske med- og modspillere og samtidig søge løsninger, hvor det er muligt uden at bukserne revner.

Gitte Nielsen , Kontorfuldmægtig, Århus , 21-11-2007 22:36:30

Kære Søren

Jeg ser slet ikke definitionen "midterparti" som et negativt begreb. At ligge på midten betyder vel, at man kan samarbejde til begge sider. Og at kunne dét er ikke ensbetydende med, at man skal give køb på sine værdier blot for at få indflydelse. Det betyder derimod, at man skal være villig til at samarbejde til både højre og venstre i de tilfælde, hvor man er *enige* med enten højre eller venstre om nogle værdier. Det giver indflydelse - uden at standpunkterne ryger sig en tur.

Jeg mener i øvrigt også, at det at være et midterparti udstråler holdning. Rød/blå stue udstråler hver deres fløjholdninger, men der ligger da også en holdning i at være lilla :-). En af grundene til, at jeg stemmer radikalt er fx ønsket om samarbejdet, mangfoldigheden, ligestillingen - og det er oplagt noget, man kan fremme på midten, fordi man netop kan og vil bøje sig til begge sider. Det er også en holdning, en meget vigtig én af slagsen endda.

Udfordringen ligger i opgøret med den rene blokpolitik og dermed et opgør med "vinder/taber" og "os/dem"-mentaliteten i dansk politik. Lad os male Danmark lilla :-).

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 22-11-2007 01:25:37

Som jeg ser det, kan "midten" defineres på 3 måder:
Enten som en statisk midterposition mellem yderligtgående politiske ideologier f.eks. fascisme<->kommunisme, socialisme<->konservatisme, eller kommunitarisme<->liberalisme.

I en sådan definition flytter midten sig ikke fordi vælgerflertallet flytter - Heri ligger blot et udtryk for det modsatte af radikalisme/ekstremisme, hvor midterholdningerne er en slags median af mulige holdninger. Dette udelukker ikke at man pludselig kan befinde sig i den ene ende af vælgerkorpsets holdninger under en højre- eller venstredrejning.

En sådan midterposition indbærer konstant at minde vælgerflertallet om, at de er på vej ud imod en af de ekstreme sider, og forsøge at trække dem tilbage mod mere moderate positioner. Efter min opfattelse kræver en sådan midterposition et fasttømret ideologisk ståsted, der ikke lige løber efter den første og bedste folkestemning, samt en klar opfattelse af feltet af holdninger, der ikke kun defineres ved hvor flertallet trækker hen.

i den anden definition, som jeg desværre ser i meget af den midterrettorik, som "midterpolitik"-tilhængerne fører frem, er der tale om en relativ midte, hvor man konstant skal finde medianen af vælgerflertallets holdninger og søge at placere sig der, fordi det vigtigtste af alt er at være "tungen på vægtskålen".
Det betyder at hvis vælgerflertallet flytter til højre eller venstre, skal partiet flytte med. Efter min opfattelse er dette ikke det samme som at tilstræbe "det samarbejdende folkestyre" fordi kompromis'er kræver ideologiske ståsteder at lave kompromis'er imellem - ellers drejer alt sig om ministerposter for ministerposternes egen skyld - ikke om at fremme en bestemt politik. Dette kan jo oftest netop gøres ved at opretholde en alternativ position selvom den ikke har flertal. At skifte ståsted efter meningsmålingerne er til gengæld hamrende utroværdigt på langt sigt.

En tredje definition er at definere midten af den politiske skala fra sag til sag: Det er f.eks. blevet sagt at DRV ligger helt ude "til venstre" i flygtninge og menneskeretspørgsmål (såkaldt "værdipolitik", mens vores fordelings/skattepolitik ligger "til højre".
Dette er mere frugtbart, da der så stadig er rum til ideologisk funderede holdninger, der går længere tilbage end til sidste meningsmåling, men det giver så det problem hvordan "midten" så defineres, da den jo i pressen så ofte fremstilles som et eller andet slags gennemsnit af de forskellige positioner.

Efter min opfattelse er især "midterpolitik " efter nr. 2 definition dybt problematisk - Politik må og skal altid være at søge at ændre samfundet efter forudgivne overbevisninger, der naturligvis kan modereres og indgås kompromis om alt efter modpartens argumenter og stemmetal, men man må aldrig gå ind i en forhandling eller valgkamp uden at vide hvilken politik der er ens udgangspunkt/ønskeposition. Derfor kan og bør man ikke bare ændre synspunkter for at ramme en eller anden fiktiv midterposition, og derfor bliver midterpolitik et farligt fatamorgana.

Min overbevisning er, at det som det nævnes overfor, er de punkter hvor ens synspunkter ligger i yderposition, der er nemmest at formidle (jf. flygningedebatten v. sidste valg), og vel også miljøpolitikken ved dette valg.

Den konstruktive udlægning af midterpolitik er derfor "samarbejdsvilje". Men ikke for enhver pris.

Alt tyder på at de fleste radikale vælgere strøg til SF, - efter min opfattelse fordi det i den foregående valgperiode var for skiftende og for strategisk hvad det radikale venstre ville.

Lad os nu bide os fast i miljøpolitikken, hvor vi efter OVE's mening har opnået en yderposition, og lad os (med lidt lavere cigarføring) holde fast i vores humane flygtningepolitik i det omfang det ikke forhindrer et fremtidigt regeringssamarbejde med S.

Også vores uddannelsespolitik har potentiale for at få opmærksomhed som "yderpol".
I valgkampen skal vi således fremføre vores relativt set "ekstreme synspunkter", mens vi efter et valg skal bruge de Relativt "moderate" positioner på andre politikområder til at indgå kompromis'er.

Jeg synes at det er morsomt, at vi nu kan drille enhedslisten med at deres fredning af boligejerne nu gør at DRV's skattepolitik på dette punkt er mere socialt retfærdig end deres, og venstre med at vores asylpolitik og menneskerettighedspolitik er mere liberal end deres.

Og hold så fast i ejendomsværdiskatten (som vi nu har monopol på) - Det er ikke et populært synspunkt, men det er det rigtige - Det vil de klogeste 15% af vælgerne godt kunne forstå (og det ville jo være en flot fremgang fra i dag ;-)

Lad os derfor lægge vores politiske synspunkter frem, og glemme alt det ævl om midten. Indtil nu har vi været heldige, at det radikale venstres sysnpunkter ofte har ligget tæt på der, hvor kompromis'erne kunne findes - Men det kan vi ikke tage for givet, og vi kan kun stræbe imod det ved kraftigt at modsætte os , når flertallet bevæger sig væk fra en statisk midte, og fra vores synspunkter.

Frem for alt skal vi vide hvad vi selv står for.

mht. farver er grøn i øvrigt et rigtigt udmærket alternativ til rød og blå - Både fordi politikken ligger på en helt anden bane, og fordi andre partier på både rød og blå side kan identificere sig med den grønne (og blandingen ml. lyseblå og rød er jo ikke lyserød - men lilla, så er grøn trods alt et bedre alternativ). Jeg mener at det er helt rigtigt set af partiledelsen, at DRV skal profilere sig som Danmarks mest grønne parti - Vi har bare ikke markedsført den profil længe nok. Hvis den fastholdes konsekvent over mange fremtidige valg, så tror jeg at det er en profil med stort fremtidigt potentiale.

Jeg synes derfor også at DRV skal se at komme over i den grønne gruppe i Europaparlamentet - Anders Samuelsen er et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå, når man mænger sig med liberalister!

Men glem nu de farver og lad os kræve at blive målt på vores politik (også selvom det ikke bliver hørt!)

Hanne Tindal Madsen , Biolog, Bestyrelsesmedlem i Vesthimmerlands kommuneforening og Himmerlandskredsen , 22-11-2007 08:44:12

Først til Lars, det var en forskrivelse, jeg mente naturligvis socialliberalt parti og ikke socialliberalistisk.
Og så lidt af hvert. Farve: Grøn er også min favorit, da miljøområdet har min største interesse, men lilla indgår faktisk i vores nye farvevalg allerede.
Boligbeskatning, ja naturligvis. Lad os vise nogle beregninger for hvad det egentlig betyder for de enkelte familier, når skatten samtidig sænkes på arbejde. Som en af mine kolleger sagde efter valget: "Hvordan kan mennesker, som aldrig nogensinde kommer i nærheden af at betale topskat, stemme på partier som vil sænke skatten på det punkt.
Økonomi og erhverv: Jeg bliver af de venstre og konservative, som jeg omgås gennem mit arbejde ofte beskyldt for at ville erhvervslivet det skidt. Nej, det vil jeg ikke, men jeg tror ikke på at helt frie tøjler til erhvervslivet. Mennesket er simpelthen for egoistisk til at håndtere under total frihed når det handler om at tjene penge. Jeg mener at politikkerne skal stikke rammerne indenfor hvilke erhvervslivet kan udfolde sig, dvs. sikre miljø, arbejdsmiljø, og sikre at fagforeningerne og forbrugerorganisationer kan agere. Derudover skal politikkerne sikre infrastruktur i form af transportmuligheder og kommunikationsmidler. Og så skal de frie markedskræfter klare resten. Væk med erhvervstilskud og ind med risikovillige lån til nyopstartede virksomheder.
Kriminalitet og utilpassede unge: Her hører jeg ofte "hårdere straffe, hårdere straffe" fra VK. Straf for kriminalitet, ja for retsbevisthedens skyld, men det må kobles med spørgsmålet "Hvorfor", hvorfor gik det sådan, og hvordan sikrer vi forebyggelse mod at det sker for andre og igen.
Og det samme gælder på mange andre områder og her mener jeg at vi har vores helt klare forskel til ihvertfald VKO. Forebyggelse på alle områder. Forebyggelse er i det lange løb bedre og billigere en helbredelse. Det gælder klima, miljø, sundhed, kriminalitet, uddannelse osv. Men mange gange tager det altså mere end én regeringsperiode at vise resultater af forebyggende arbejde og det er noget af det vi er oppe imod i en valgkamp. I dag går tingene hurtigt og man vil se resultater med det samme. Ting tager tid og det må vi forklare vælgerne.
Og lad os så bruge eksemplets magt. Det kan være svært for den enkelte, som skal forholde sig til rigtig mange andre ting i hverdagen at forholde sig til de ting der siges i en valgkamp. Men her kan vi bruge de digitale medier. Lad alt hvad der bliver sigt på radio, tv og til vælgermøder blive fulgt op af: Dette uddybes på vores hjemmeside, hvor du også kan se beregninger for den økonomiske betydning for den enkelte familie. Det er nemlig med pengepungen de fleste tænker, når de sætter deres kryds. Og lad os så i vort daglige virke tale for større medmenneskelighed.

Holger Ivar Poulsen , syd/øst-Bornholm , 22-11-2007 10:22:36

Med hensyn til partifarve, så synes jeg at grøn og lilla er farver, der på forskellig måde står for noget vi synes om - afgjort - men jeg mener helt klart det bør være VIOLET der skal være partiets farve. Det synes jeg både ud fra gammel symbolik, og ud fra hvad jeg selv synes at føle ved iagttagelsen af denne farve.
Ja jeg har jo bl.a. kigget lidt på Den Frie Encyklopædi. -

Kenneth Mortensen , Viborg Byråd, landinspektør. , 22-11-2007 11:18:47

Godt indspark Jeppe.
Nu er vi ved at nærme os noget konkret. I og med at det politiske rum ikke længere er skart defineret med en klar "midte", skal budskabet sælges på en anden vis, og her handler det om at erobre de markante synspunkter, som du så fint argumenterer for. Derfor handler det også om bevidst at arbejde med skiftende flertal. Jeg tror det er vejen.

Lars Lund , Valgkampen er slut - valgkampen er lige startet! , 22-11-2007 12:20:21

Jeg er ærligt talt ikke enig med Jeppe og Kenneth.

Jeppe, du bruger en del energi på at argumentere mod for mange strategiske positioneringer (og jeg citerer): "Alt tyder på at de fleste radikale vælgere strøg til SF, - efter min opfattelse fordi det i den foregående valgperiode var for skiftende og for strategisk hvad det radikale venstre ville."

Hvorefter du få linjer nede agiterer for at vi nedtoner vores holdninger omkring udlændinge og integration - af hensyn til et fortsat samarbejde med socialdemokratiet! Du argumenterer for, at vi profilerer os der hvor vi har "ekstreme synspunkter" (men altså ikke udlædingeområdet, selv om det vel er et af de områder hvor vi står med den stærkeste profil) i valgkampene, mens vi efter valget skal føre politik på vores mere moderate synspunkter. Det er da strategi om noget. Og for mig at se en dårlig strategi. Intet er vundet ved at komme til at fremstå som ekstremister (hvad vi altså heller ikke er) - og slet ikke hvis man så utroværdigt gennemfører en helt anden politik efter valget. Jeg tror ikke på det!

Men i har jo begge ret i, at vi skal tale konkret politik. Blot skal al konkret politik tage udgangspunkt i, og tydeligt signalere hvad der er den overordnede radikale samfundsvision. Til det formål kan man jo starte med at læse Ebbe Kløvedals oplæg fra 2002, som er gengivet her: http://www.radikale.net/henriette-spandet-jensen/indlaeg/2007/11/21/hvad-er-det-radikale-projekt

Hanne Tindal Madsen , Biolog, Bestyrelsesmedlem i Vesthimmerlands kommuneforening og Himmerlandskredsen , 22-11-2007 13:22:28

Det er jo det jeg siger, når nogen forsøger at få mig til at sige, at jeg ikke er radikal. Jeg ER radikal, også selvom jeg ikke altid er enig med alle medlemmer af partiet i alt. Jeg er nemlig radikal i min grundholdning, som beskrevet i "hvad er der radikale projekt". Og deri består forskellen på partierne. Grundholdningen. Intet dansk parti opnår nogensinde totalt flertal. Der skal altid indgås kompromiser. Og i indgåelse i kompromiser taler og handler man ud fra sin grundholdning. Og det skulle jo også være det vælgerne sætter deres kryds ud for.
Jeg foreslår oprettelse af en lille hjemmeside, som alene skal indeholde én ting, nemlig samtlige politiske partiers principprogramner gennem tiden, samt deres historie. Så har vælgerne en mulighed for at se bag om alle de enkeltsager, som kommer op i en valgkamp.

Margrethe Vestager , Gruppeformand , 22-11-2007 13:27:14

Det udvikler sig meget interessant. Her blot enkelte kommentarer:
1) Boligskat: I vores oplæg til grøn skattereform foreslår vi, at ejendomsværdiskatten stiger med lønudviklingen op til max 1 pct. Hvis lønstigningerne så er 3,5 pct. vil en ejendomsværdiskat på 10.000 kr stige med 350 kr. Det har vi sagt og gentaget mange gange i valgkampen - i en sådan grad, at Fogh ulejligede sig med at citere det i det så berygtede brev til husejere dagen før valget. Det er et moderat og rimeligt forslag. Tager man alle elementer i vores forslag om gørn skattereform i betragtning skal der ikke samlet set betales mere i skat - mindre for private.
2) De første analyser af vælgervandringer (Ugebrevet Mandag Morgen) viser, at vi netto har flyttet lige præcist INGEN vælger fra/til V og K. Vi har afgivet 0,8 pct. point (bemærk points) til Ny Alliance - resten er gået til S og SF.

Er der en af jer, der har mod på at koge debatten ned til de forskellige definitioner og modsætninger? Så kan vi begynde en ny debat streng med de tudvalngspunkt og komme spørgsmålet om midten nærmere -folketingsgruppen skal også drøfte det på et heldagsseminar i morgen.

Lars Lund , Valgkampen er slut - valgkampen er lige startet! , 22-11-2007 13:50:50

Jeg skal forsøge mig, men det bliver først lidt senere på dagen. Men der er da et par overordnede linier:

1) ideologi versus praktisk politik
2) diverse ideologiske skillelinier - højre-venstre, rød-blå (lilla, grøn, lyserød, lysegrøn - hvorfor ikke orange...;-)) kommunitarisme-liberalisme, globalisering-nationalstat - og mange flere...
3) kommunikation på, af og om "midten" - hvordan gøres det bedst!

Annette Rolsting , Med ønsket om en stærkere sundheds- og erhvervspolitisk dagsorden , 22-11-2007 14:30:18

Det er åbenbart ikke helt så nemt som vi alle gik og troede. Jeg ved bare med mig selv, at S, SF og R ikke udgør midten - slet ikke hvis vi støtter os op ad Enhedslisten. Jeg er helt enig i den grønne skattereform. Den er bare svær at formidle - især i en verden hvor alt helst skal fremstår sort på hvidt for at trænge igennem. Som min svigermor sagde i går, så forstår hun, og mange andre det, som en ok ide, der desværre kommer til at koste menigmand flere penge og "straffer" folk for at leve et hverdagsliv. Vi havde ikke fået formidlet, at det handlede om overforbrug. Ved valget stemte folk med deres følelser og deres pengepung. Her kom vi til kort. Men lad os nu se. Det lader til at regeringen er i bevægelse - hen mod midten ;0)

Søren Klebak , Speciallæge i samfundsmedicin, lægelig konsulent i Sundhedsstyrelsen , 22-11-2007 14:55:55

Jeg vil først benytte lidt plads på at sige Jeppe Trolle tak for et meget godt indlæg. Det afklarede meget for mig, vel nok fordi jeg er i dine synspunkter.

Jeg håber vi kan bevæge os væk fra en opfattelse af DRV som en slags midte. Et sted, hvor man hælder en lang række politikker ned, og så opstår der en gennemsnitlig midte.

Partiet har åbenbart et problem med at finde sin placering på en eller flere akser. Men det væsentlige må være, hvor partiet befinder sig på en række politiske mærkesagerer. Og undskyld jeg siger det, men her ligger vi altså ikke i midten. Jeg kan nævne Irakkrigen, 24 års reglen, EU, energipolitik, grøn skattepolitik og nu også sundhedspolitikken. På fler områder er vi oven i købet i en yderposition i forhold til SD og SF. Partiet er så sprængfyldt med kreative ideer,værdier og holdninger, at vi nødvendigvis ikke kan befinde os på midten.

Der hvor partiet samtidig både historisk og aktuelt er banebrydende er i forhold til viljen til at finde løsninger sammen med andre, uden at disse andre nødvendigvis befinder sig i en bestemt blok. I forhold til samarbejdsevne- og vilje kan man sige, at partiet indtager en slags midterposition. Vi må bare sire, at integriteten bevares.

Jeppe Trolle , Folketingskandidat, Sjælland for Køge/Lejre kredsen , 22-11-2007 22:43:26

Til Lars

Jeg mener bestemt ikke at vi skal nedprioritere vores synspunkter på flygtningepolitikken. Parantesen om "lavere cigarføring" var tværtimod med fordi jeg var bange for at blive taget til indtægt for fundamentalisme - nu fik det så åbenbart den modsatte effekt.

Som du også tolker det er mit synspunkt netop at vi skal fastholde vores høje profil på dette område (hvor vi stadig er yderligere end SF). Min eneste pointe er, at den nuværende politik hvor vi står fast på vores krav om humanisering/opblødning, men samtidig udmelder vilje til kompromis af hensyn til et SR- samarbejde bør fastholdes.

Jeg brugte selv en del kræfter i valgkampen på at dementere rygtet om vores "overgivelse" - Vi skal ikke være bange for at stå fast på vores humane flygtningepolitik, men de fleste danskere kender vores position på området, så det er ikke den fane vi behøver at svinge højest (Her tror jeg vi har vundet en position som nok skal holde nogle år.)

Området er også et eksempel på de forskellige måder at definere "midterpolitik" på: Vores politik bliver udråbt som ekstrem fordi stort set alle andre partier ligger "til højre" for den - altså en relativ skala. I en mere absolut definition ligger vi til gengæld i midten udfra en historisk eller international synsvinkel på skalaen - problemet er bare, at på dette område er der sket et markant højreskred i Danmark - Her er opgaven for os konstant at gøre opmærksom på dette, så højreskredet væk fra den statiske midte holdes i ave i stedet for pludselig at blive til en ny "midte" langt til højre for den gamle.

Hvis vi skal fastholde en position som midterparti, tror jeg at det gøres bedst ved fortsat at insistere på at have markante holdninger på områder der ikke uden videre kan presses ned i en traditionel højre-venstreskala. (At så pressen uanset hvad altid definerer fløjene udfra hvilken statsministerkandidat der peges på, fremfor udfra den konkrete politik, er der så formentlig ikke noget at gøre ved.)

Miljøpolitikken er et godt eksempel på et område der idelologisk falder udenfor højre-venstreskalaen, fordi hverken socialister, kommunitarister, eller konservative har ideologisk patent på at tage hensyn til eftertiden - Hvilket også allerede i 80'erne gav anledning til overvejelser i de politiske lærerbøger.

At det så i praksis har været venstrefløjen (bortset fra østbloklandene) der har været mest progressive på området indtil nu er så en anden sag.

Det er i øvrigt værd at erindre at begreberne "Højre" og "venstre" er ældre end socialisme vs. liberalisme modstillingen, og altså ikke nødvendigvis blot går på social omfordeling, men snarere på progressiv kontra konservativ ideologi.

I USA er "liberal" da også ensbetydende med venstreorienteret.

I al snakken om strategi, fejlagtig vælgen side osv.
Så vil jeg blot påpege én ting: De 17 mandater ved sidste valg blev vundet på en helt utvetydig vælgen side til fordel for S.
- Ikke ved at proklamere uafhængighed (men også uden undertrykkelse af egne særstandpunkter)

Med al respekt for "den anden vej", der som udgagnspunkt ikke udelukkende var et fejlskud, så tror jeg at de stemmer vi tabte denne gang, udspringer af en usikkerhed om kursen, der ikke kan fjernes på 3 uger (og så var de iøvrigt høstet på grundlag af en elendig socialdemokratisk og folkesocialistisk valgkamp ved sidste valg, så en del har muligvis under alle omstændigheder været til låns.)

Fremadrettet mener jeg at det værste vi kan gøre nu, er at så tvivl om den sammenhængskraft i oppositionen som så fornemt blev demonstreret ved dette valg. De næste 4 år bør derfor stå i en kommende SR-regerings tegn, uden at vi dog af den grund skal opgive vores nøglepositioner på uddannelse, miljø og flygtningepolitik. Denne valgkamp viste at det kan lade sig gøre - nu skal koalitionen bare holde 4 år frem.

Jeg tror at branding-effekten af den anden vejs demonstration af at man ikke bare kan tage radikale stemmer for givet, nok skal holde mange år frem - Derfor er opgaven nu at vælgerne skal vide hvor de har os i forhold til regeringsmagten, jeg tror ikke vi har råd til mere fnidder om hvem vi peger på.

Men vores politik skal selvfølgelig laves med dem der kan støtte mest muligt af den - Hvilket efter min bedste overbevisning ikke udelukker en støtte til S og en afvisning af Fogh.

Erika Lorentsen , 1. suppleant til folketinget, sygeplejerske og leder af værested for sindslidende , 23-11-2007 15:43:01

Vi må tage udgangspunkt i virkeligheden og den er at dansk politik lige nu defineres i 2 blokke. Netop fordi Fogh i 6 år har ført en markant blok politik, som har sat næsten 50 % af vælgerne uden for indflydelse, står blokkene stærkere.

Netop derfor kom vi slemt i klemme, for igen vidste ingen om vi ville støtte den ene eller anden blok. Jeg mener at vi selv medvirkede til at snakke rød og blå blok istedet for politik.

Når virkeligheden lige nu er 2 blokke, så er det vigtigt at vi definere hvor vi står. Det gjorde vi klart da valget blev udskrevet, men i lang tid havde vi ikke villet pege. Derfor var der stor usikkerhed, og det kostede mandater og vælgere.

Jeg er enig med Jeppe i at vi skal glemme al den snak om at vi er midten, derimod må vi gerne være dem der ønsker brede forlig om de væsentlige beslutninger.

Vi er partiet med de humanistiske, kreative og kloge politiske forslag. Det skal vi bruge energien på at kommunikere.

Ved valget i 2005 hvor vi støttede en SR-regering og længe havde gjort det, var det muligt at snakke politik. Derfor stod vi også mere klart der.

Skal vi definere en ny violet blok med alt det bedste fra rød og blå blok?

Måske skal vi det, men lige nu er det vigtigt at vi stopper snakken om hvilken side vi peger på, og så bare definere hvad vi forstår ved radikal politik. Samtidig skal vi fastholde det gode samarbejde med S. Måske kan vores politiske gods og et stærkt samarbejde med S blive grundlaget for en violet blok. Tiden må vise det.

Vi må have ydmygheden på banen.

Henrik Juhl Madsen , All human rights for all , 24-11-2007 18:28:48

Det politiske kompas;

Det her er en spændende tråd med mange gode indlæg. Jeg har lyst at bidrage med et link til http://www.politicalcompass.org/ som jeg synes illustrerer det politiske landskab både pædagogisk og overraskende korrekt på flertallet af politik-områder. Modellen er dog præget af sin amerikanske kontekst, idet den, bemærkelsesværdigt, placerer samtlige amerikanske præsidentkandidater i det lyseblå område, næsten diametralt modsat RV… (Findes iøvrigt også som Facebook-application)

Boye Haure , nationaløkonom, cand. polit. et exam. psych. , 12-12-2007 12:46:11

Kære gr.-fomand Margrethe III & Co.

Jeg foreslår en akse, der hedder idealisme/materialisme, eller måske kunne man udskifte idealisme med ordet humanisme.

Det er trist, at midten er blevet svækket. Det kræver endnu mere af de fornuftige 9 radikale medlemmer. Presset på jer for at bygge bro i det samarbejdende folkestyres navn, og sige fra bliver jo større og større.

Ja, det nye ansvarsløse AFO-flertal (SF + S + DF) er lidt af et stort muldvarpemurmeldyr, der undergraver samfundsøkonomien.

Vi/I må forsøge at skyde det ned, og begrave det, inden det æder fremtidens vækstbetingelser op.

Villy Søvndal, Helle TS og Pia K fremstår som en flok politologisk platugler, der ikke har fattet en brik af, hvad der foregår på de internationale finansmarkeder, hvorledes den danske overenskomstmodel på arbejdsmarkedet fungerer, og hvad vismænd, nationalbank og andre kloge hoveder siger. Det er pinligt for folkestyret.

Vi kan lære at leve med det. Men det vil være flot og stærkt, hvis I kan udstille deres stupiditet og ansvarsløshed. Direkte dumt er det jo, når Helle og Villy er godt i gang med at gøre deres alliancepartnere (og finansielle kilder) i fagforeningerne arbejdsløse, fordi de ikke kan få lov til først at forhandle frit baseret på %-forhandlinger (hvorefter lønudgifterne i den offentlige sektor kan afsættes på tillægsbevillingslove på finansloven).
På Frederiksberg foreslog ØFA (Enhedsl., SF & Soc.dem.) så sent som her i mandags, at foregribe forårets forhandlinger ved at afsætte et større beløb til de kommunens ansatte. Det blev heldigvis godt og grundigt skudt ned blandt andet af vores radicoole medlem Morten Jung, men selvfølgelig også af den (social-)konserva(s)tive borgmester Mads Lebech.

MIDTEN - IT IS NOT LAST CENTURY

RV - Danmarks SocialLiberale Parti - er simpelthen MIDTEN ex definition. Det er et historisk og ideologisk faktum, fordi al moderne parlamentarisk demokrati bygger på idealet om at afbalancere lighed (det sociale) og frihed (det liberale). De to idealer er modsætninger, men netop derfor er kunsten også at finde en retfærdig, solidarisk, næstekærlig, "broderskabsløsning" (som de ville have sagt under den franske revolution i 1789).

Siden 1905 har vi været det mest progressive ansvarlige både ligheds- og friheds-elskende konstruktive parti i hele verden. Basta.

THE CENTER OF POLITICS WILL NEVER SURRENDER

Kristoffer Holm Sjølander , , 05-01-2008 08:55:47

Kære Margrethe,

En lille tanke fra en kommunikationsuddannet. Når vi i DRV ikke helt kan se at "midten" er det supersjovt sted at være, så handler det også (eller mest?) om at vi ikke selv tør stå på vores plads og forsvare, at det sq er der, vi står.

Vi kan godt lave en leg om at finde det næste meningsgivende politiske spektrum - men jeg tror Fogh og Pia vil grine og kalde det spin... Vigtigere er der derfor i min verden, at vi finder nogle måder at tale om vores egen og andres politik, så vi skarpt både kan fortælle hvad vi står for - og hvor andre fejler. Du gjorde det nemlig selv så aldeles fremragende i partileder-runderne - der skal bare mere systematik og vilje i det!


Så en lille opgave til Folketingsgruppen (hvis der er tid): Prøv at lave begrebsverdener, som ike består af to modsætninger, men af flere positioner - modellen kan være stjerneformet, en cirkel, en trekant eller hvad I ønker. Det vigtige burde være at I som gruppe for markeret positioner i det politiske landskab - når det handler om emner som:
- Skattelettelser eller bedre service?
- Integration eller nul-tegration?
- globablisering, glokalisering, nationalisering eller romantisering?
- Staten - virksomhed eller borgerens garant for menneskelig kvalitet?
- Miljø: virksomhedernes jernlænke eller det, vi lever af og i?

Hvis I vil have inspiration, må I sige til ;)

P.S. Godt nytår!